Gift ved første blik 2024
Reality
Stream her på DR TV
Ugentligt frem til 10. oktober 2024
Gift ved første blik 2024 starter 22. august. DR har nu frigivet information om deltagerne.
Intet tyder på at danskerne har fået nok af ‘Gift ved første blik’. I år kan DR melde om rekord med 624 ansøgninger til at medvirke i programmet.
Gift ved første blik deltagere 2024
Anette Winkler Bauer
57 år, markedschef bor på Amager.
Katrine Pørtner Karlsen
32 år, speciallærer, bor i Skørping
Lone Koch
48 år, sagsbehandler og sundhedsrådgiver, bor i Kolding
Nina Ettrup Larsen
32 år, Folkeskolelærer, bor på Østerbro
Morten Mortensen
36 år, manuskriptforfatter, bor på Amager
Søren Christian Staun
32 år, fotograf, bor på Amager
Nicolas Rockland
34 år, selvstændig, bor i Aarhus
Lars Skærbæk Løvendahl
50 år, koordinator på et bosted og brandmand, bor i Faaborg .
Frank Schytte
57 år, efterforsker for Fødevarerejseholdet og støttekontaktperson for sårbare og for unge, bor i Slagelse.
Rolf Meier
41 år, underviser på EUX, bor på Frederiksberg
Denne sæsons eksperter havde deres debut sidste år. Det er stadig psykolog og Danmarks førende ekspert i personlighedstesten NEO-PI-3 Eivind Johansen og psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering Trine Hjorth Bønnerup.
Igen i år er personlighedstesten NEO-PI-3 en stor del af matchingen. Den er en af de mest benyttede tests i verden til at afklare personlighedstype og sammen med dybdegående psykologsamtaler, spørgeskemaer og hjemmevideoer er det alle redskaber, som eksperterne har brugt til at finde frem til årets fem par.
Halvvejs i forløbet er der lige som i sidste sæson indlagt en fælles getaway, hvor de medvirkende har mulighed for at møde hinanden.
For alle dem, der ikke kan få nok af ‘Gift ved første blik’ på tv, vender ‘Gift ved første blik-podcasten’ tilbage igen med værterne Jens Malthe Næsby og psykolog Trine Hjorth Bønnerup.