Sidste chance! Disse film forsvinder snart fra DRTV
Klokken tikker altid for filmfans på DRTV. DRTV’s filmkatalog udskiftes nemlig ret hurtigt for de har typisk kun streamingrettighederne til film i kort tid.
I vores guide her kan du tjekke hvilke film der udløber indenfor de kommende tid på DRTV. Hvis du ikke vil gå glip af dine favoritter, så er det nu, du skal skynde dig at trykke play.
Sofie fylder snart fem år. Hendes største ønske er en hund. Men Sofies mor, der er dyrlæge, siger, hun skal være lidt ældre for at kunne tage sig af en hund. Men Sofie synes, fem år er gammel nok. Kasper frygter lidt sin første dag i den nye børnehave. Men da han kommer derhen, møder han Sofie. Og ligesom Kasper har sin bamse Løveungen med, har hun også sin bamse Frøken Kanin med, som konstant bliver levende, og fra den dag er Kasper og Sofie bedste venner. Udløber: 14. jul 2026
Amerikansk komedie fra 1953.
(Gentlemen Prefer Blondes)
Korpigen Lorelei er en sexet blondine, som ikke er videre kløgtig. Det er dog lykkedes hende at finde ud af, at diamanter er en ung piges bedste venner.
Medvirkende: Marilyn Monroe, Jane Russell, Charles Coburn m.fl.
Instruktion: Howard Hawks. Udløber: 15. jul 2026
Amerikansk adventuredrama fra 1989.
(Indiana Jones and the Last Crusade)
Arkæologen Indiana Jones drager ud på nye eventyr – denne gang sammen med sin far. Det gælder om at finde den Hellige Gral, før nazisterne gør det, og jagten fører far og søn vidt omkring.
Medvirkende: Harrison Ford, Sean Connery, Denholm Elliott m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 16. jul 2026
Amerikansk adventuredrama fra 2008.
(Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull)
Da en studerende i 1957 fortæller arkæologiprofessor Jones, at han ved, hvor man kan finde Akators legendariske krystalkranie, tager ‘Indy’ Jones straks af sted til Amazonas. Skarpt forfulgt af en flok sovjetiske agenter, der er overbevist om, at kraniet vil kunne skaffe Sovjetunionen verdensherredømmet.
Medvirkende: Harrison Ford, Cate Blanchett, Karen Allen m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 16. jul 2026
Amerikansk adventuredrama fra 1984.
(Indiana Jones and the Temple of Doom)
Nedstyrtende fly, mørke gange, alskens kryb og udspekulerede dødsfælder er blot nogle af forhindringerne for Indiana Jones, der med en kinesisk knægt og en besværlig natklubsangerinde på slæb skal finde den hellige sten, som kan ophæve templets forbandelse.
Medvirkende: Harrison Ford, Kate Capshaw, Jonathan Ke Quan, Dan Ackroyd m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 16. jul 2026
Amerikansk eventyrfilm fra 1981.
(Raiders of the Lost Ark)
Eventyreren og arkæologen Indiana Jones skal finde Pagtens Ark. Skrinet har en guddommelig kraft og skulle derfor nødigt falde i hænderne på nazisterne. I Ægypten møder Indiana en gammel flamme, der kan blive en stor hjælp, hvis de bare kunne enes et øjeblik. Jagten på Arken er fuld af farer, fælder, slanger og mænd, der ikke er, hvad de giver sig ud for at være.
Medvirkende: Harrison Ford, Karen Allen, Paul Freeman m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 16. jul 2026
Tysk autentisk drama fra 2023.
(Stella. Ein leben)
Den tyske jøde Stella vokser op i Berlin under naziregimet. Hun drømmer om en karriere som sangerinde på trods af alle de undertrykkende tiltag. Da hun tvinges til at gå under jorden med sine forældre, forvandles hendes liv til en tragedie. Hun bliver forrådt, taget til fange og tortureret af Gestapo. For at redde sig selv og sine forældre fra deportation til Auschwitz begynder Stella systematisk at forråde andre jøder.
Medvirkende: Paula Beer, Bekim Latifi, Damian Hardung m.fl.
Instruktion: Kilian Riedhof. Udløber: 17. jul 2026
Teenageren Charlie er tvunget til at leve et hårdt liv på Chicagos gader. Han må blive voksen i en fart for at overleve og lære at være rap i replikken og endnu rappere på fingrene. Han aner ikke, at der mange tidsaldre tidligere raser en krig mellem fem helte og den onde erobrer Kun-Yi. Gennem en række vanvittige hændelser rejser Charlie på magisk vis tilbage i tiden til den gådefulde glemte by Sanxingdui, hvor han må overvinde sin frygt for at blive en af Den Gyldne Maskes helte og standse Kun-Yi. Udløber: 18. jul 2026
Cæsar siger til Kleopatra, at hendes folk, ægypterne, ikke er så stolte og dygtige som hans folk, romerne. For at modbevise dette indgår de et væddemål: Ægypterne skal bygge et prægtigt palads på tre måneder. Arkitekter og håndværkere går i gang, men det er kun ved Asterix’ og hans venners hjælp, samt den uundværlige trylledrik, at foretagenet lykkes. Udløber: 18. jul 2026
Amerikansk satirisk komediedrama fra 1997.
(Wag the Dog)
USAs præsident er blevet grebet med bukserne nede lige før valget. Hans rådgiver Winifred indkalder spindoktor Brean, som indkalder filmproducenten Stanley til at ordne det visuelle i en afledningsmanøvre. En ikke-eksisterende konflikt med Albanien skal sikre almen frygt for terrorisme, så præsidenten kan vise, at han har styr på sagerne.
Medvirkende: Dustin Hoffman, Robert De Niro, Anne Heche m.fl.
Instruktion: Barry Levinson. Udløber: 19. jul 2026
De to venner Ræv og Hare opdager, at Ugle er forsvundet. Da de leder i skoven efter ham sammen med deres venner, ser de en sø, som ikke var der før. Kan søens pludselige opståen have noget at gøre med Ugles forsvinden? Men de må skynde sig, for vandet synes at stige, og snart er de to venner viklet ind i et spændende og sjovt eventyr. Udløber: 19. jul 2026
Britisk autentisk drama fra 2019.
I 1895 gifter den polske videnskabskvinde Maria Sklodowska sig med sin franske kollega Pierre Curie. Under navnet Marie Curie er hun en af de første, der forsker i radioaktivitet – en ny opdagelse, der potentielt både kan kurere kræft og føre til verdens undergang. I 1903 bliver Marie Curie den første kvinde til at vinde en Nobelpris, men det er ikke alle, der synes, at kvinder skal bedrive videnskab.
Medvirkende: Rosamund Pike, Sam Riley, Anya Taylor-Joy m.fl.
Instruktion: Marjane Satrapi. Udløber: 21. jul 2026
Amerikansk Oscarbelønnet drama fra 2020.
Den midaldrende Fern mister sit arbejde, da den lokale gipsfabrik bliver lukket. Der er ingen grund til at blive hængende i byen, så Fern begiver sig af sted i sin lille varevogn, der nu er hendes hjem. Ud på de amerikanske landeveje sammen med de andre nomader, der – måske tvunget af omstændighederne – har sagt farvel til hus og hjem og nu lever det hårde, men frie liv på vejene.
Medvirkende: Frances McDormand, David Strathairn, Linda May m.fl.
Instruktion: Chloé Zhao. Udløber: 21. jul 2026
Dansk drama fra 1983.
De tre drenge Bjørn, Mulle og Sten er venner, men under den kammeratlige overflade udspiller der sig en kamp om magten og overherredømmet, og i længden kan venskabet ikke holde.
Medvirkende: Adam Tønsberg, Morten Hoff, Peter Reichhardt m.fl.
Instruktion: Bille August. Udløber: 24. jul 2026
Menneskeheden er forsvundet fra verdenen, men deres tilstedeværelse trækker stadig spor gennem den vilde natur. I dette forladte terræn lever en kat, der foretrækker at holde sig for sig selv, men da dens hjem bliver ramt af oversvømmelse, tvinges den ombord på en båd sammen med forskellige andre dyr. Vi møder det trætte flodsvin, den muntre retriever, lemuren, der kan lide at samle på ting og den strenge sekretærfugl. Båden bevæger sig roligt gennem mystiske, oversvømmede landskaber, hvor dyrene, hvis de vil overleve rejsen, må lære at samarbejde på trods af deres mange forskelligheder. Udløber: 25. jul 2026
Tysk drama fra 2020.
(Persischstunden)
I 1942 bliver Gilles arresteret og sendt til en fangelejr i Tyskland. Han undgår at blive henrettet ved at påstå, at han ikke er jøde, men perser. Løgnen redder Gilles, men nu bliver han beordret til at lære lejrens øverstkommanderende, Koch, at tale farsi. Gilles ved, at det gælder hans liv, og udvikler et snedigt system til at opfinde og huske nye ord på farsi. Men Gilles forstår, at hans hemmelighed snart vil blive afsløret.
Medvirkende: Nahuel Pérez Biscayart, Lars Eidinger, Jonas Nay m.fl.
Instruktion: Vadim Perelman. Udløber: 25. jul 2026
Fransk komedie fra 2023.
(Astérix & Obélix: L’empire du milieu)
Kejserinden af dragens rige er blevet taget til fange efter et statskup. Kejserindens datter flygter til Gallien, hvor hun beder Asterix og Obelix om hjælp. De to uadskillelige venner tager afsted for at redde prinsessens mor og befri landet. Dermed begynder et stort eventyr. Men Cæsar og hans mægtige hær, tørstige efter en ny erobring, er også på vej mod dragens rige.
Medvirkende: Guillaume Canet, Gilles Lellouche, Vincent Cassel, Marion Cotillard, Zlatan Ibrahimovic m.fl.
Instruktion: Guillaume Canet. Udløber: 25. jul 2026
Bien Maja og hendes ven Willi går på opdagelse uden for bikuben. Pludselig hører de den grønne myre Chomp råbe på hjælp. Han er på flugt fra næsehornsbillerne Rumba, Henchie og Boof, som vil stjæle det gyldne æg, han er på vej til myrekolonien på toppen af Bonsai Bjerget med. Men Chomp har forstuvet foden, så Maja tilbyder at hjælpe. Sammen med deres gamle venner, de røde myrer Arnie og Barney, begiver Maja og Willi sig nu ud på en farefuld færd med mange overraskelser og forhindringer undervejs. Udløber: 25. jul 2026
Fransk komedie fra 2017.
Det velhavende amerikanske ægtepar Anne og Bob er ved at forberede en luksuriøs middag i deres hjem i Paris. Desværre viser det sig, at der er 13 til bords, så Anne overtaler sin hushjælp Maria til at forklæde sig som en gådefuld spansk adelskvinde og slutte sig til gæsterne. Et kneb, der virker bedre end forventet og får Anne til at boble over af jalousi.
Medvirkende: Toni Collette, Harvey Keitel, Rossy de Palma m.fl.
Instruktion: Amanda Sthers. Udløber: 26. jul 2026
Dansk spillefilm fra 2022.
Første dag efter sommerferien skal eleverne på Basserup Kommuneskole til prøve. Og da den ellers så glade dreng, Mugge, viser sig at have en hjerne, der er så mærkelig, at hans svar får computeren til at eksplodere, går hele systemet i panik. Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid. Han beslutter sig derfor for at starte sin egen skole. En skole hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner. Han døber skolen Friheden. Samtidig begynder Mugges bedste veninde Sofia på den militante eliteskole Killer Instinct School System. Mugge og Sofia glider langsomt fra hinanden, og snart hænger deres venskab i en tynd tråd. Da konkurrencen “Kommunemesterskabet i skole” annonceres, optrappes Mugge og Sofias konflikt yderligere og de står overfor et endeligt opgør…
Instruktører: Anders Morgenthaler og Mikael Wulff. Udløber: 26. jul 2026
Dansk animationsfilm fra 2023.
I det fantastiske Sommerland bor den ensomme og usikre blomsterfe Roselil. Roselils største drøm er at få en ven. En dag møder hun den seje og rebelske sommerfugl Silke, og de to bliver straks veninder, selvom de er hinandens modsætninger. Silke vil på eventyr i Sommerlandet, mens forsigtige Roselil helst vil blive hjemme i sin Rosenbusk. Men da Silke en dag bliver kidnappet af en ond Stentrold, må Roselil samle alt sit mod til at begive sig ud på en farlig rejse for at redde sin veninde.
Instruktør: Karla Nor Holmbäck. Udløber: 26. jul 2026
Amerikansk animationskomedie fra 1995.
I børneværelset vågner Anders’ legetøj til live, når menneskene er ude af døren. Træcowboyen Woody er Anders’ favorit, og alle de øvrige legetøjsvæsener ser op til ham. Men så en dag lander plastikvidunderet Buzz Lightyear, der bliver Anders’ nye favorit. Børneværelset er ikke stort nok til dem begge, men i kampens hede ender de begge uden for hjemmet, fortabt i den store fremmede verden.
Danske stemmer: Preben Kristensen, Thomas Eje, John Hahn-Petersen m.fl..
Instruktion: John Lassiter. Udløber: 26. jul 2026
Farmor sidder på et underligt hjem, der hedder Lykkebo. Sammen tager hun og Eva på jagt efter Evas farfar, Åge, som forsvandt i sin postflyver efter tre dejlige dage og nætter med farmor. Han havde desværre den uheldige egenskab, at han altid faldt i søvn, når han var meget glad, så de fleste regner ikke med at se ham igen. Bortset fra farmor, som er overbevist om, at de skal mødes i Rom, sådan som de aftalte det for snart mange år siden. Eva og farmor drager afsted gennem Danmark med mor og far i hælene. Udløber: 27. jul 2026
Amerikansk spionthriller fra 2018.
Den russiske ballerina Dominika Egorova tvinges til at blive spion. “Din krop tilhører staten”, får hun at vide. Hun er fanget i en verden, som hun er desperat for at slippe ud af, da hun sendes til Budapest for at lokke oplysninger ud af en CIA-agent.
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Joel Edgerton, Matthias Schoenaerts m.fl.
Instruktion: Francis Lawrence. Udløber: 27. jul 2026
Islandsk krimiserie fra 2021.
Nye afsnit om den unge, selvsikre advokat med den skarpe hjerne og den fleksible moral. I det første af de nye episoder forsøger Stella at redde en ung syrisk flygtning, som er stukket af efter at have været spærret inde. Snart kommer hun på sporet af en trafficking-ring, der synes at have forbindelser inden for politistyrken.
Fransk komediedrama fra 2023.
(Une année difficile)
Albert og Bruno står i gæld til op over begge ører. En dag møder de nogle unge klimaaktivister, der inviterer dem med til et møde. Lokket af løftet om gratis øl og chips tager de med. Uden den store overbevisning og med skjulte motiver bliver Albert og Bruno en del af bevægelsen. Og det bliver ikke mindre kompliceret af, at de ender med at finde venner og et uventet fællesskab blandt aktivisterne…
Medvirkende: Pio Marmaï, Jonathan Cohen, Noémie Merlant m.fl.
Instruktion: Olivier Nakache og Éric Toledano. Udløber: 29. jul 2026
Svensk komediedrama fra 2022.
(Året jeg sluttade prestera och började onanere)
Hanna er midt i livet og karrieren og vil have et barn til med Morten, men i stedet slår han op. Hanna gør, hvad hun kan for at få sit liv tilbage, hvilket fører til en række mindre katastrofer. En nat møder hun Liv, som giver hende mod til at begynde at lytte til sig selv og nyde alt, som livet har at byde på.
Medvirkende: Katia Winter, Jesper Zuschlag, Henrik Dorsin m.fl.
Instruktion: Erika Wasserman. Udløber: 30. jul 2026
Amerikansk adventure-drama fra 2021.
Kong Arthurs frygtløse nevø sir Gawain sætter sig for at dræbe den enorme og mytiske Grønne Ridder. På sin færd slås den stædige Gawain mod genfærd, kæmper og tyve og begynder en dybere rejse ind i sig selv for at finde ud af, hvad det egentlig er, han kæmper for.
Medvirkende: Dev Patel, Alicia Vikander, Joel Edgerton m.fl.
Instruktion: David Lowery. Udløber: 31. jul 2026
Dansk spillefilm fra 2019.
To kvinder er på kollisionskurs. Viktoria, en ung psykolog indvilger i at behandle den suicidale patient, Jenny. Et psykiatrisk hospital bliver deres kirke, hvor de som to urkræfter søger mening og tilgivelse i tro, sex og vold. Natlige samtaler afslører sandheden om deres liv, mens døden lokker, som var den tyngdekraften. Den menneskelige lidelse er et grundvilkår. Alle og ingen overlever.
Medvirkende: Trine Dyrholm, Victoria Carmen Sonne, Lisa Carlehed.
Manuskript og instruktion: Marie Grahtø Sørensen.
Produktion: Beo Starling i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 31. jul 2026
Dansk børnefilm fra 1996.
Rosa er forelsket i klassens flotteste fyr, Mads – men Mads er desværre mere interesseret i Rosas rival, Henriette. Rosa har mange odds imod sig – bl.a. har hun et kunstigt ben – men hun er ikke sådan at slå af banen.
Medvirkende: Erik Clausen, Niels Hausgaard, Leif Sylvester, Christina Brix Christensen m.fl.
Sang: Søs Fenger.
Manuskript: Erik Clausen.
Instruktion: Stellan Olsson. Udløber: 31. jul 2026
Britisk actionkomedie fra 2017.
Den førende narkohandler Poppy har en plan. Hun vil have den amerikanske præsident til at legalisere narko. Som afpresning planter hun en gift i sit produkt. Hvis (mis)brugerne ikke får en modgift tids nok, vil de alle dø. Men da Poppy sprænger den tophemmelige britiske spiontjeneste Kingsmans hovedkvarter i luften, får hun farlige fjender – nemlig agenterne Eggsy og Harry Hart.
Medvirkende: Colin Firth, Julianne Moore, Taron Egerton, Mark Strong, Halle Berry, Channing Tatum, Elton John m.fl.
Instruktion: Matthew Vaughn. Udløber: 2. aug 2026
Amerikansk drama fra 2015.
(Woman in Gold)
Los Angeles, 1998. For tres år siden ødelagde nazisterne hendes familie og tvang hende til at flygte. Nu vil Maria Altmann have familiens retmæssige ejendom tilbage, deriblandt Klimts berømte maleri Kvinden i guld, som viser hendes tante Adele. Sammen med den uerfarne advokat Randy Schoenberg lægger hun sag an mod den østrigske stat. Baseret på virkelige hændelser.
Medvirkende: Helen Mirren, Ryan Reynolds, Daniel Brühl, m.fl. Instruktion: Simon Curtis. Udløber: 2. aug 2026
Amerikansk krigsfilm fra 1986.
Året er 1967, og unge Chris Taylor kastes ud i Vietnamkrigens barske realiteter, da han involveres i kampene på grænsen til Cambodia.
Instruktøren Oliver Stone, der selv gjorde tjeneste i Vietnam, beretter intenst om det mareridt, der ventede de amerikanske soldater.
Medvirkende: Tom Berenger, Willem Dafoe, Charlie Sheen, Forest Whitaker, Johnny Depp m.fl.
Instruktion: Oliver Stone. Udløber: 2. aug 2026
(Finding Nemo)
Tegnefilm med danske stemmer.
Mød Nemo, en ung og nysgerrig klovnfisk, der bliver fanget af en sportsdykker og havner i et akvarium på en tandlægeklinik i Sydney. Nu er det op til Marlin, Nemos ængstelige far, at redde ham! Han får selskab af den hjælpsomme men meget glemsomme kirurgfisk Dory, og sammen begiver de sig ud i det store og farlige ocean. Undervejs tvinges de til at passere skrækindjagende hajer, surfende hav-skildpadder, lumske gopler, sultne måger og meget mere. Samtidig udtænker Nemo og de andre fisk i akvariet en dristig flugtplan, der måske kan føre dem tilbage til havet… Find Nemo tager dig med til en fantastisk undersøisk verden, fuld af nyskabende computeranimation, storslåede scenerier og masser af gode grin for hele familien! Udløber: 2. aug 2026
RIGET EXODUS havde Danmarkspremiere på Viaplay den 9. oktober 2022 og nu kommer den så på DR. Den 3. februar får Lars von Triers RIGET EXODUS premiere på DRTV.
Alle afsnit af RIGET EXODUS kan ses på DRTV fra den 3. februar og bliver efterfølgende sendt på DR1 hver søndag fra den 5. februar. De restaurerede udgaver af sæson 1 og 2 kan allerede opleves på DRTV fra den 13. januar.
RIGET EXODUS – det handler den om
Stærkt påvirket af spøgelses tv-serien RIGET søger søvngængeren Karen svar på seriens uafklarede spørgsmål for at redde hospitalet fra undergang. En aften, da Karen går i søvne, ender hun på mystisk vis foran Rigshospitalet. Porten til RIGET er begyndt at åbne sig på ny.
Med RIGET EXODUS fortsætter og afslutter Lars von Trier sin internationalt berømmede kultserie-klassiker fra 90’erne: Spøgelseshistorien om hospitalet ved blegedammene hvor det onde har vundet fodfæste, og lægevidenskaben har sin daglige kamp med sig selv, med svenskerne og det overnaturlige og uforklarlige i en blanding af gys, gru og grin.
RIGET EXODUS – de medvirker
RIGET EXODUS lover et cast i særklasse, når en perlerække af både danske og svenske stjernenavne får deres gang på Riget. Bodil Jørgensen ses i en af seriens hovedroller som søvngængeren Karen, og Lars Mikkelsen spiller den konfliktsky administrerende overlæge Pontopidan, hvis sekretær Fru Svendsen spilles af Birthe Neumann. Nikolaj Lie Kaas spiller den indebrændte reservelæge Filip Naver og Nicolas Bro er portøren Bulder. Rigets helt nye opvaskere spilles af Jesper Sørensen og en specialfremstillet robot.
Ghita Nørby er tilbage i rollen som den tidligere narkoselæge Rigmor Mortensen, og den tidligere reservelæge Judith spilles af Birgitte Raaberg. Henning Jensen er tilbage som Hospitalsdirektør Bob, og sygeplejersken Camilla spilles igen af Solbjørg Højfeldt. Også et gensyn bliver det med Peter Mygind som Mogge og Søren Pilmark i rollen som reservelægen Krogshøj også kaldet Krogen. Laura Christensen vender tilbage i rollen som Mona, og Udo Kier ses i rollen som Storebror.
Den svenske stjerne Mikael Persbrandt spiller overlægen Helmer Jr., også kaldet Halmer, søn af den legendariske Stig Helmer – den notorisk dansk-hadende svenske overlæge, som Ernst Hugo Järegård fik udødeliggjort i seriens første sæsoner. Tuva Novotny spiller neuropsykologen Anna, der hjælper Helmer Jr. med at falde til på Rigshospitalet, og sikrer at alt går rigtigt til. Den svenske verdensstjerne Alexander Skarsgård ses i rollen som svenskernes advokat på Rigshospitalet, en rolle han arver efter sin far, Stellan Skarsgård, som også spillede advokat i anden sæson af Riget. Ida Engvoll spiller rollen som hackeren Kalle.
I de øvrige roller ses bl.a. David Dencik, Anders Mossling, Asta August, Jens Albinus, Vic Carmen Sonne, Danica Curcic, Charlotte Sieling, Cyron Melville, Paul Hüttel og Stig Hoffmeyer.
Zentropa, Viaplay og DR står bag RIGET EXODUS
Som i de tidligere sæsoner har Lars von Trier skrevet manuskriptet sammen med Niels Vørsel. Louise Vesth producerer for Zentropa Entertainments, mens Viaplay og DR er co-producenter.
I forbindelse med produktionen af RIGET EXODUS har RIGET I og II undergået en gennemgribende restaurering, således at alle sæsoner kan udsendes samlet i højeste kvalitet til både gamle og nye fans.
Amerikansk drama fra 2018.
Den 20. juli 1969 bliver Neil Armstrong det første menneske på månen. I 1961 arbejder han som testpilot, da hans lille datter dør af cancer. Den sorgramte Neil bliver astronaut, og han og hans kone, Janet, flytter til Houston, hvor Neil hurtigt stiger i graderne. Men det ambitiøse rumprogram er langt fra ufarligt, og astronautteamet rammes af den ene tragedie efter den anden.
Medvirkende: Ryan Gosling, Claire Foy, Jason Clarke m.fl.
Instruktion: Damien Chazelle. Udløber: 3. aug 2026
Finsk dramaserie fra 2025.
Som 11-årig blev Linnéa småforelsket i sin storesøsters 16-årige kæreste, Anton. Men en dag blev Anton pludselig sendt væk hjemmefra. 20 år senere genkender den voksne Linnéa Anton på tv – men nu kalder han sig Silas. Hun begynder at grave i fortiden og støder på et tabu, som ingen vil tale om. Serien følger Linnéas søgen efter sandheden og Antons kamp med sin seksuelle tiltrækning af 11-13-årige piger.
Amerikansk autentisk drama fra 2022.
“Jeg har en bombe”. Det er ordlyden på en seddel, som eks-marineinfanteristen Brian Brown-Easley afleverer i en bank. Brian er vendt hjem fra tjeneste, plaget af dårligt mentalt helbred. Da hans invalidepension tilbageholdes, beslutter han at tage drastiske midler i brug. I banken tager han gidsler, men hans handlinger er dybest set et råb om hjælp.
Medvirkende: John Boyega, Michael Kenneth Williams, Nicole Beharie m.fl.
Instruktion: Abi Damaris Corbin. Udløber: 5. aug 2026
Dansk drama fra 1983.
Den gamle rocksanger Benny beslutter trods sin fremskredne alder at gendanne sit gamle band. Først skal drengene fra dengang samles op og støves af, for de er endt i forskellige former for ulykkeligt forfald. Det, der tæller, er rocken, sammenholdet og de oprindelige drømme. Der gror ikke mos på en rullesten.
Medvirkende: Leif Sylvester, Erik Clausen, Bjørn Uglebjerg m.fl.
Instruktion: Erik Clausen. Udløber: 7. aug 2026
Amerikansk actionthriller fra 2019.
Gloria er på natklub i Mexico med sin veninde Suzu, men den glade aften ender tragisk. En kartelbande skyder klubben i smadder og bortfører Suzu. Da Gloria går til det korrupte politi, bliver hun overdraget til kartellet. Hun tvinges til at udføre kartellets beskidte arbejde – men samtidig tvinger det amerikanske narkopoliti hende til at blive dobbeltagent. Nu kræver det al hendes mod og snilde at overleve.
Medvirkende: Gina Rodriguez, Ismael Cruz Cordova, Anthony Mackie m.fl.
Instruktion: Catherine Hardwicke. Udløber: 8. aug 2026
Amerikansk actionthriller fra 1998.
(The Mask of Zorro)
Den maskerede fægtemester Zorro – alias Don Diego de la Vega – driver gæk med Californiens guvernør Don Rafael, men Don Rafael tager en grusom hævn. Han dræber Don Diegos kone, kaster Don Diego i fængsel og adopterer hans spæde datter. Tyve år senere lykkes det Don Diego at flygte. Han udser sig banditten Alejandro som sin efterfølger, og snart er Alejandro i lære som maskeret hævner. Kan den upolerede ungersvend løfte arven fra den oprindelige Zorro? Og kan han erobre den smukke Elena?
Medvirkende: Anthony Hopkins, Antonio Banderas, Catherine Zeta-Jones m.fl.
Instruktion: Martin Campbell. Udløber: 8. aug 2026
Norsk kultklassiker fra 1975 af dukkemesteren Ivo Caprino.
(Flåklypa Grand Prix)
Cykelsmed Teodor Fælgen læser i avisen, at hans tidligere lærling Rudolf Blodstrup Mose stiller op til det store racerløb med sin uovervindelige racerbil. Uovervindelig er han, fordi han har hugget en opfindelse fra Teodor Fælgen. Teodor bliver rasende og beslutter selv at forsøge at vinde over banditten.
Danske stemmer: Vigga Bro, Claus Ryskær, Ulf Pilgaard m.fl.
Instruktion: Ivo Caprino. Udløber: 8. aug 2026
Dansk spillefilm fra 2022.
I en nær fremtid er klimaproblemerne løst. Alt er lyst og grønt og dejligt – og alle børn har tilmed egne menneskelignende robotter, der følger dem rundt som personlige assistenter. 11-årige Alberte har til gengæld en virkelig forældet én af slagsen – Robbi, som ligner en forvokset bamse. Derfor føler hun sig udenfor. Men hendes popularitet vender, da hun i fødselsdagsgave får den nyeste model Konrad, en meget livagtig robot. Han ligner faktisk et menneske. Alberte føler en ægte forbindelse til Konrad – men kan man være venner med en robot?
Medvirkende: Selma Iljazovski, Philip Elbech Andresen, Lars Brygmann, Kristian Ibler, Lise Baastrup, Kristian Holm Joensen m.fl.
Instruktion og manuskript: Frederik Nørgaard.
Produktion: Nimbus Film. Udløber: 9. aug 2026
Amerikansk thriller fra 2018.
(The Commuter)
Forsikringsmanden Michael er på vej hjem med toget. Det er en dag som alle andre. I hvert fald lige indtil han bliver kontaktet af en mystisk kvinde, som vil lege en mærkelig leg. Michael skal identificere en bestemt passager på toget inden det sidste stop. Snart går det op for Michael, at en dødbringende plan er ved at blive sat i værk. En kamp mod uret begynder.
Medvirkende: Liam Neeson, Vera Farmiga, Patrick Wilson m.fl.
Instruktion: Jaume Collet-Serra. Udløber: 9. aug 2026
Amerikansk animationskomedie fra 2001.
Det elskelige monster Sullivan og hans vittige makker Mike arbejder på skræmmefabrikken Monsters, Inc. Her indsamler man børneskrig for at skaffe strøm til monsterverdenen Monstropolis. Men er der noget monstrene selv frygter, er det menneskebørn. Så der bliver kaos, da den lille pige Bøh ved et uheld havner i Monstropolis.
Danske stemmer: Peter Aude, Donald Andersen, Augusta Christiansen, Mads Mikkelsen m.fl.
Instruktion: Pete Docter, David Silverman, Lee Unkrich. Udløber: 9. aug 2026
Amerikansk komedie fra 1994.
Når den undselige Stanley Ipkiss tager sin mystiske grønne maske på og forvandler sig til den ustoppelige “The Mask”, gør forbryderne klogt i at krybe i skjul. “The Mask” får også tid til at forføre supersilden Tina Carlyle, inden han redder byen fra den fæle Dorian.
Medvirkende: Jim Carrey, Cameron Diaz, Peter Riegert m.fl.
Instruktion: Charles Russell. Udløber: 9. aug 2026
Amerikansk western fra 2012.
Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Djangos kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candies kløer.
Medvirkende: Jamie Foxx, Christoph Waltz, Leonardo DiCaprio m.fl.
Instruktion: Quentin Tarantino. Udløber: 10. aug 2026
Amerikansk actiondrama fra 2021.
1300-tallets Frankrig. Soldaterne Jean og Jacques er bedste venner – indtil de bliver dødelige rivaler. Jean gifter sig med den smukke Marguerite. Da Marguerite bliver voldtaget af Jacques, nægter hun at holde tand for tunge. Med livet som indsats træder hun frem for at anklage Jacques for hans ugerning. Jean udfordrer Jacques til duel, og snart mødes de i en drabelig kamp til døden.
Medvirkende: Matt Damon, Adam Driver, Jodie Comer, Ben Affleck m.fl.
Instruktion: Ridley Scott. Udløber: 12. aug 2026
Dansk prisvindende spillefilm fra 2018.
Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end Asger først troede og hans egen situation er ved at få sagen yderligere ud af kontrol.
Medvirkende: Jacob Cedergren m.fl.
Manuskript og instrukton: Gustav Möller.
Foto: Jasper Spanning.
Musik: Carl Coleman, Caspar Hesselager.
Produktion: Nordisk Film/SPRING i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 13. aug 2026
