Smart Home produktnyt

Netatmo på vej med video dørklokke

Netatmo har på CES messen offentliggjort et nyt produkt i deres portefølje af smart home produkter. Netatmo Smart Video Doorbell er navnet på produktet, der dermed lægger sig i kølvandet på lignende produkter fra producenter som Ring og Nest.

Netatmos model udmærker sig ved at have understøttelse af Apple’s HomeKit og kan således styres med Apple Home app’en eller  med stemmen via Siri.

Netatmo Smart Video Doorbell bliver med et 1080p Full HD camera med 160 graders linse samt HDR funktion. Indbygget er der også en mikrofon og højtaler, der gør det muligt at tale med den der står ved døren.

På funktionssiden bliver der mulighed for at opsætte specifikke alarmzoner og modtage en “person registreret” anmeldelse via Netatmo’s egen genkendelsesteknologi. Skulle nogle gå gang med at afmontere dørklokken, sendes der automatisk en alarm.

Netatmo Smart Video Doorbell kræver lidt mere installationsmæssigt, for imodsætning til f.eks. Ring, så er den ikke batteridreven, men kræver fast strøminstallation (fra 8 til 230 volt).

Der kræves ikke noget abonnement med løsningen. Der gemmes på internt micro-SD kort eller videodata kan automatisk uploades til Dropbox eller FTP server.

Netatmo forventer at lancere produktet på markedet i anden halvdel af 2019.

– Smart Video-dørklokken er en ideel løsning til aldrig at gå glip af gæster eller et bud, der forsøger at aflevere en pakke på din adresse. Den er samtidig oplagt til det stigende behov for at optimere sikkerheden ved hoveddøren,” siger Fred Potter, Netatmos grundlægger og CEO. “Ligesom med vores andre produkter har vi designet Smart Video-dørklokken med henblik på at imødekomme forbrugernes behov og dermed sikre den bedste intelligente oplevelse i hjemmet: Det er et relevant og pålideligt produkt med gennemtænkte tiltag, der sikrer vores brugeres databeskyttelse, uden en planlagt forældelse.

Vi har tidligere testet Ring Video Doorbell, læs testen her.

Vi har testet følgende Netatmo produkter: Netatmo vejrstation, Netatmo røgalarm

Kilde: Via digitaltrends.com

I samme kategori

Back to top button