Test: Netatmo Smart Smoke Alarm – Få besked også når du ikke er hjemme

| torsdag 01. nov, 2018 08:58 | 0 Kommentarer
Netatmo Smart Smoke Alarm Test Anmeldelse

Det er ikke så længe siden vi kiggede på Netatmo’s vejrstation, der giver dig helt lokale vejrudsigter på din smartphone. Netatmo har netop lanceret et nyt smart produkt på markedet, en smart røgalarm, hvis primære fordel er, at du kan få besked, også selv om du ikke er hjemme, når alarmen går. Smart røgalarmen er nemlig på dit Wi-Fi, så du kan blive advaret på din Smartphone, uanset hvor du befinder dig, sålænge du har Internet adgang naturligvis.

Netatmo Smart Smoke Alarm er her ultimo oktober set til en pris fra 662,-. Tjek dagspriser på Pricerunner.dk

Udpakning og opsætning

Netatmo Smart Smoke Alarm med i kassen

Netatmo Smart Smoke Alarm kommer naturligvis med skruer og plugs til montering. Du får også en brugsanvisning. Røgalarmen er lidt højere end de mere traditionelle modeller med sine 4,5 cm.

Batterierne kommer formonteret og er langtidsholdbare af slagsen, angivet til at holde i 10 år. Det er ikke meningen, at du skal skifte dem nogensinde, eftersom holdbarheden på rødsensoren i røgalarmen har samme længde. Efter 10 år vil Netatmo ikke kunne garantere at røgalarmen længere virker tilfredsstillende, så de har faktisk ikke lavet det således, at batterierne kan skiftes.

Der er ikke det store, du skal tænke over i forhold til den fysiske installation. Det primære er, at du sørger for at montere den efter forskrifterne. Det anbefales at montere den på loftet mindst 50 cm væk fra vægge. Alternativt kan man sætte den på væggen, såfremt det er helt udelukket at montere den på loftet. Vi monterede den hurtigt uden behov for at bore huller, eftersom vi har træloft her på kontoret. Har du en egnet plan flade, og ønsker du ikke at bore huller, så kan man sikkert og finde en dertil egnet tape løsning, der kan holde den oppe.

Video Thumbnail

How to install the Netatmo Smart Smoke Alarm

Når først du har monteret røgalarmen, så kan du gå videre med at installere den tilhørende smartphone app. Du skal gøre det i den rækkefølge. Netatmo Smart Smoke Alarm skal først aktiveres, og det sker først, når du monterer den.

App indstallation

App’en du skal have fat på hedder Netatmo Security, som naturligvis er gratis i Apple app store eller Google’s Play butik.

Så er det bare at oprette en Netatmo brugerkonto, og vælge hvilket produkt du vil installere. Netatmo Security app’en samler nemlig en række at Netatmo produkter.

App’en giver også besked om, at alarmen skal monteres, inden du går videre.

For at finde og aktivere din Netatmo Smart Smoke Alarm, så skal du i app’en tage et billede af den specifikke QR kode, der er på bagsiden af din manual.

Næste punkt er at koble den på dit Wi-Fi (2,4 GHz). Har du flere Netatmo Smart Smoke Alarmer, så kan du navngive dem til de enkelte rum.

Så er enheden aktiveret og klar til brug.

Udover app til både Android og Apple iOS, så understøtter enheden her også Apple HomeKit. Dermed kan den tale sammen med andre Smart produkter, der er har samme understøttelse i husstanden. Sidder teenagerne ofte med høj musik i ørerne, så kan det være oplagt at opsætte så smart pærerne i husstanden blinker ved alarm.

if this then that netatmo smoke alarmDet er også muligt oprette noget sådant via https://ifttt.com, så Apple HomeKit er ikke et krav.

Test med røg og damp

Lad os med det samme sige, at vi ikke har kompetencen til at lave en videnskabelig analyse af kvaliteten på alarmens evner, men vi har naturligvis rent lavpraktisk testet med røg, og afprøvet hvordan den bliver påvirket af damp. Alarmen reagerede som den skulle på test med røg, og vi kan ved at teste den med vanddamp fra en elkedel konstatere at den også reagerer på det. Så vi ville ikke anbefale en placering lige i nærheden af badeværelset.

Der advares ved alarm via den indbyggede 85 dB sirene.

Har du en alarm, så kan du slukke for alarmen ved at trykke på den fysisk eller via app’en på din Smartphone. Så deaktiveres alarmen  i 15 minutter. Du kan aktivere den igen tidligere end det via app’en.

Alarmen virker naturligvis også uden Wi-Fi adgang. Så skulle strømmen gå som en del af en brand, så bipper den naturligvis stadig, blot kan den så ikke sende besked via nettet til din smartphone. Du kan aktivt teste om røgalarmen virker ved at trykke på overfladen af alarmen indtil den bipper to gange og starter selvtest, men den laver også selv løbende sådanne tests.

Konklusion

Netatmo Smart Smoke Alarmer gør det den skal og giver flere muligheder end en traditionel røgalarm. Du skal naturligvis også betale noget ekstra for de muligheder.

Netatmo’s vejrstation har en sensor til måling af indendørs luftkvalitet, og her havde vi da gerne set en sådan mulighed som en del af deres røgalarm også. Det havde virket oplagt at lave produktet mere alsidigt, men det kan naturligvis være af batterimæssige årsager, de ikke har gjort det.

Tjek dagspriser på Netatmo Smart Smoke Alarm på Pricerunner.dk

Del på:

Gemt under:: Smart Home

Kommentarer

Please Login to comment
  Abonnér  
Giv mig besked