Smart Home produktudviklingen går mod mere og mere avanceret enheder også indenfor sensor markedet, hvor almindelige bevægelsessensorer nu overhales af radar sensorer, der ikke er afhængige af bevægelse for f.eks. at holde lyset tændt i et rum.
Aqara FP2 sensoren er et at de mest avancerede produkter i denne kategori lige nu, for med den kan du nemlig opdele et rum i flere zoner som den kan overvåge for tilstedeværelse. Dermed kan du f.eks. automatisk tænde for lyset ved spisebordet, når der er nogen der, eller i tv-stuen, hvis du sidder i lænestolen der.
Netop Aqara Presence Sensor FP2 er det produkt vi kigger på i denne produkttest, for hvor godt virker det i praksis?
Aqara Presence Sensor FP2 – det koster den
Prisen er i den høje ende. Over 500 kroner koster den, altså noget mere end den Athom Human Presence Sensor jeg testede i slutningen af 2023. Men ok den er også lidt mere avanceret i forhold til zoner.
Tjek billigste Aqara FP2 sensor pris lige nu her
Det er med i kassen
Når du køber Aqara FP2 radar/lys sensoren, får du selve sensoren, monteringsbeslag med tape bagpå, en skrue/plug, en brugervejledning, USB-C tilslutningskabel til strøm.
Du skal dog selv, trods prisen på enheden, stå for USB strømforsyning.
Aqara Presence Sensor FP2 – opsætning
Du kan montere Aqara Presence Sensor FP2, eller på loftet så den peger ned af. Sidstnævnte placering skulle også kunne detektere, at en person falder indenfor det område sensoren dækker. Desuden kan du vælge sleep monitoring som funktion, og montere den over din seng.
Væg montering er dog nok det mest oplagte, for det er her, at du kan inddele et rum i flere zoner og holde øje med flere personer og lave automatiseringer ud fra dette. Det er også denne installationsvariant jeg har testet konkret.
Ved væg montering skal du fortælle, om du har den placeret frit på væggen eller i hjørnerne af rummet. Den optimale placering for sensoren er 1,4-1,8 meter i højden, hvor den dækker en 40 graders vinkel.
Det er også vigtigt, at selve sensoren ikke drejes til én af siderne for optimal detektering.
Udover radar delen, så er der også lys sensor i den, så du kan måle Lux og f.eks. evt. bruge det i dine automatiseringer.
Du skal installere Aqara Home app’en på din Android eller iOS enhed. Aqara FP2 er en 2,4 GHz WiFi enhed, så du skal ikke bruge en bridge eller noget for at komme i gang. Jeg har testet den sammen med Homey Pro, som står for automatiseringerne generelt i mit Smart Home, og de to enheder kan kobles sammen via Homey app’en HomeKit Controller. Den kan også benyttes i Aqara’s eget smart home miljø og med Apple Home.
Det er i Aqara Home app’en, at du kan lave indstillinger og zoner via et virtuelt kort. Her kan du f.eks. placere ikoner af din sofa, dine lænestole og spisebord på et gitterkort og oprette forskellige zoner.
Jeg oprettede tre zoner, og de dukkede så efterfølgende automatisk op inde under enheden i Homey. Dog skulle jeg også navngive dem derinde, navnene fra Aqara Home app’en kom ikke automatisk med over.
Aqara Presence Sensor FP2 – hvor godt virker den?
Da jeg havde sat tre zoner op, var det ellers bare at afprøve i praksis. Jeg oprettede en automatisering til at aktivitet i zone spisebord skulle tænde spisebordslampen.
Over en uges tid har jeg eksperimenteret lidt med placering af FP2 enheden. Da enheden skal være koblet på USB strøm hele tiden, så sætter det også lidt begrænsninger i, hvor den kan placeres, og hvor pænt det lige ser ud et givent sted.
Jeg har prøvet tre forskellige placering og nogle har virket bedre end andre. Fælles er dog, at du kan opleve falske registreringer af personer. F.eks. oplevede jeg ofte en ekstra person blev registreret i yderkanten af rummet. Du kan sætte interferens zoner op i Aqara Home app’en for at udelukke dette, men det er min oplevelse at placering af “spøgelset” kan også flytte sig, så det er ikke altid er en 100% løsning. Der er noget AI learning, som jeg også har prøvet at aktivere, men om det hjælper, synes jeg er lidt svært at vurdere, måske faktisk det modsatte.
Generelt så synes jeg ikke FP2 sensoren er så sikker i sine registreringer, at det kan bruges 100% til at styre lyset i min stue, som det ellers var tiltænkt. Det er lidt for ustabilt og giver frustrationer, når det så ikke lige virker. Om det så er fordi, at jeg har for mange dimser og ting der laver forstyrrelser eller noget, ved jeg ikke lige. Men efter hvad jeg har set på Nettet generelt, så er det ikke kun mig, der har udfordringer med den.
Jeg har i denne produktkategori testet Athom Human Presence Sensor, og en Tuya 220 Volts loftradar sensorer, der ikke har zone inddeling med kort lige som Aqara’s. De har virket mere stabilt. Særligt Athom Human Presence Sensor har bare fungeret på mit kontor, mens Tuya radar sensoren af og til fejlagtigt har “overset” en meget stillesiddende person.
Aqara Presence Sensor FP2 – Konklusion
Prisen taget i betragtning, så kunne jeg godt have ønsket mig, at den virkede bedre. Om Aqara FP2 bliver bedre med kommende opdatering må tiden jo vise. Det kan i hvert fald måske kræve en del placeringsarbejde at finde en placering hvor den virker optimalt, og med kravet om strøm tilslutning hele tiden så er det ikke bare lige til, synes jeg.
Tjek billigste Aqara FP2 sensor pris lige nu her