Smart Home

Test: Netatmo vejrstation – Hold styr på vejret og luftkvaliteten både ude og inde

Som du måske har bemærket, så er vi her på DIGITALT.TV i gang med en serie af anmeldelser af udstyr til det smarte hjem. Senest kiggede vi på en robotstøvsuger, og denne gang har vi fokus på både inde og ude klima med en vejrstation fra Netatmo, der er én af de mest kendte producenter af moderne vejrstationer.

Netatmo’s løsning har mulighed for at give dig adgang til en masse helt lokalt vejr og klima data på din smartphone, tablet og computer.  Du kan både måle temperatur, luftfugtighed, luftkvalitet indendørs og udendørs, og der er desuden mulighed for at montere en separat vind og regnmåler.

Prisen for Netatmo grundpakken starter fra omkring 1100,-.
Tjek Pricerunner.dk for dagspriser her

Læs om vores oplevelser og vurdering herunder.

Produktet er stillet til rådighed af Netatmo, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Netatmo vejrstation udpakning og installation

netatmo vejrstation produkter

Netatmo sælges i flere dele, og vi har et udvalg af disse til test. Så vi kigger på:

  • Netatmo Vejrstation, der består af en indendørs og udendørs enhed
  • Netatmo ekstra indendørs måleenhed
  • Netatmo Vindmåler
  • Netatmo Regnvandsmåler
  • Netatmo Beslag til montering af Vind eller Regnmåler

Du kan fint starte med hoveddelen, altså vejrstationspakken med indendørs og udendørs måler, og eventuelt senere vælge at tilføje ekstra enheder som vind eller regnmåler eller flere indendørs målere til ekstra rum i huset.

Grundpakken med indendørs og udendørs måler

netatmo vejrstation enheder inde udeDesignet på de to måleenheder er ret flot. Det er et moderne stilfuldt cylinderdesign i sølvfarvet aluminium.  Hovedenheden, der placeres indendørs, er noget højere end udendørsenheden. Der er naturligvis batterier med til udendørsenheden.

Vejrstationens hovedenhed placeres indendørs og kommer med strømforsyning. Denne skal du have placeret nær en stikkontakt, i det rum i huset du gerne vil have målinger fra. Alle øvrige enheder fra Netatmo er dog trådløse enheder, så disse kan du placere mere frit.

Udendørsenheden anbefales det at sætte op i skygge, f.eks. under et tagudhæng for at få de mest præcise temperaturmålinger. Den monteres med en skrue, der medfølger én i pakken.

netatmo app installInden du går i gang med at montere udendørsenheden og sætte stikket i kontakten på den indendørsmåleenhed, så skal du lige have fat på Netatmo app’en, der kan hentes gratis til Android eller Apple iOS.

netatmo app firmware installFor at komme i gang skal du oprette en brugerkonto, og så bliver du ellers fint guidet i forhold til først at tilslutte indendørsmåleren. I forbindelse med førstegangsopsætningen kan du opleve at firmwaren opdateres, det skete i hvert fald for os.

Når du har både indendørs og udendørsenheden koblet på dit Wi-Fi, så kan du flytte udendørsmåleren derhen, hvor du vil have placeret den.

netatmo vejrstation regnvindmaalerSom tidligere nævnt så tester vi flere Netatmo enheder, så vi skulle også registrere Vind, Regnmåler og en ekstra trådløs indendørs måleenhed i app’en.

netatmo app vindmaaler installDet sker igen, mens du har disse lige ved siden af den indendørs hovedenhed og via app’en.

netatmo app install guide vindmaaler calibration e1537987808752Vindmåleren placeres ideelt i 10 meters højde, men i erkendelse af, at de fleste nok ikke lige har den mulighed, så kan man kalibrere målingerne, såfremt man har monteret den lavere. Man skal så angive højden man har monteret den i, så tager Netatmo hensyn til dette i sine målinger.

netatmo app install guide vindmaaler nordI forhold til vindmåleren, så er der en pil der indikerer retning mod nord. Så her skal du altså sørge for at gøre det korrekt, for at den giver retvisende målinger. Alt afhængigt af ens lokale boligforhold, så er det nok ikke alle, hvor det giver mening at montere en vindmåler, så det er praktisk nok, at den ikke er med som standard.

netatmo vejrstation vindmaaler monteret

Vi monterede der, hvor vi vurderede den ville være mest præcis, men det er nu nok ikke helt optimalt.

netatmo vejrstation mountBåde vind og regnmåler er udrustet med gevind i bunden, som er den størrelse, som du kender fra et kamerastativ og lignende. Til vindmåleren anvendte vi det beslag Netatmo havde medsendt. Det kan monteres med skuer eller på en eksisterende mast.

netatmo vejrstation regnmaaler monteretDa Netatmo kun havde vedlagt et beslag, så måtte vi være lidt kreativ med regnmåleren, der kom på en selfiestang der havde den fornødne skrue. Du har også mulighed for at kalibrere regnmåleren via app’en ved at hælde 100 ml vand i langsomt, og tælle det antal klik, du kan høre, når måleskålen tipper og lukker vandet ud igen.

Med alle enheder opsat både fysisk og i app’en, så var vi klar til at følge udviklingen i vejr og klima-data, som automatisk måles løbende hvert femte minut, derudover kan du også lave en måling, når som helst ved tryk på hovedenheden.

Netatmo vejrstation daglig brug

Screenshot Netatmo app

Fra din smartphone eller computer (my.netatmo.com) kan du løbende følge vejrudviklingen. Særligt interessant og brugbar, fandt vi muligheden for indendørsmålingen af luftkvalitet. Det at kunne se det, fik os faktisk til at lufte mere ud. Netop i forhold til dette, så var det praktisk med en ekstra indendørs måleenhed, så vi kunne holde øje med luftkvaliteten i flere rum.

Du kan styre notifikationsgraden på forskellige niveauer og vælge til og fra. Indendørs hovedenheden har desuden også måling af støjniveauet.

Screenshot Netatmo statistik appMålingerne af temperatur, vind og regn virkede troværdige, og kan både følges som et øjebliksbillede og mere statistisk over en længere periode. Desuden får du også vejrudsigt for de kommende dage i Netatmo app’en. Flere i husstanden kan naturligvis tilgå vejrdataene, og udover sine egne vejrdata, så kan man også se vejrdata fra andre Netatmo brugere i lokalområdet eller rundt omkring i verdenen.

Netatmo vejr delingSom standard deler man nemlig sine vejrmålinger med andre. Du kan dog vælge at slå deling fra, såfremt du ønsker det. Vejrdata fra Netatmo benyttes faktisk også af den norske tjeneste YR.no.

Netatmo Web brugeroverflade
Netatmo Web brugeroverflade

Brugeroverfladen er ret logisk og veldesignet, der er dog forskel på layout og design fra app og til webudgaven, der mest optimalt kan tilgås på computer.

Batteritiden på de trådløse enheder synes at være god. Vi har testet over nogle uger og batteriindikatoren på disse står fortsat helt på fuld, så du behøver altså ikke bekymre dig om at rende og skifte batterier tit.

Med en smart vejrstation som denne, har du også mulighed for at oprette dine egne kommandoer i dit smarte hjem baseret på vejret. Netatmo kan gennem tjenesten IF This Then That tale sammen med andre smart enheder, så du kan styre flere ting ud fra vejrrelaterede ting som f.eks. smarte radiatortermostater. Eller du kan sætte en smart pære til at lyse rødt, hvis luftkvaliteten er dårlig. Vi har dog ikke haft lejlighed til at teste denne del. Netatmo vejrstation understøtter desværre ikke Apple Home Kit.

Netatmo vejrstation – konklusion

netatmo vejrstation testNetatmo er en velfungerende moderne smart vejrstation, der kan fornøje enhver, der har interessere for teknologi og vejret. Designet er minimalistisk og elegant, imodsætning til en del andre vejrstationløsninger vi har set. Nogle kunne måske savne en temperaturangivelse direkte på den indendørs hovedenhed, så man ikke var tvunget til at finde app’en frem på telefonen, men det var nu ikke noget, der genererede os.

Vi var særligt begejstret for muligheden for at overvåge indeklimaet. I forhold til at der både er allergi og astma at forholde sig til her på bopælen, så gav det god mening med denne funktionalitet.

Vind og regnmåler ville vi nok kunne undvære, måske til gengæld for en ekstra indendørs måler. Men det er jo så fint, at Netatmo vejrstationen kan opsættes meget fleksibelt, ved at tilkøbe de ting man ønsker.

Netatmo grundpakken kan her på testtidspunktet fås fra omkring 1100,-.

Se Pricerunner.dk for aktuelle dagspriser på Netatmo produkter her.

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard