Dansk

Matadorerne er titlen på en ny DR dramadokumentar. Serien har premiere den 1. januar og skildrer magtspillet mellem bankkongerne Isak Glückstadt og C.F. Tietgen i slutningen af 1800-tallet.

Matadorerne følger både historien om de to mænds rivalisering, men det er også historien om, hvordan det danske bankvæsen blev til og skabelsen af det Danmark, vi kender i dag.

Mere om Matadorerne på DR1

De fleste kender rivaliseringen mellem bankdirektørerne Hans Christian Varnæs og Mads Skjern i serien ‘Matador’, men færre kender nok historien om virkelighedens oprindelige bankmatadorer: bankdirektørerne C.F. Tietgen og Isak Glückstadt.

Det råder en ny DR-serie bod på. Her følger vi Tietgens rejse fra en fattig barndom i Odense til, at han manifesterer sig som en af de mægtigste mænd i Danmark, som direktør for Privatbanken.

Han er dog ikke alene med ambitionen om at nå den finansielle top, for direktøren for den konkurrerende bank, Landmandsbanken, Isak Glückstadt, har samme ambitionsniveau. De to mænd indleder årtiers fejde, der kulminerer i et indædt opgør om det finansielle herredømme i København.

‘Matadorerne’ er dog ikke kun historien om to mænds rivalisering. Det er lige så meget historien om, hvordan et egentligt dansk bankvæsen og iværksætterkultur blev til, og hvordan det på godt og ondt var med til at skabe dét Danmark, vi kender i dag.

De medvirker i Matadorerne

Mikael Birkkjær har i serien rollen som bankdirektør C.F. Tietgen og spiller over for Nicolai Dahl Hamilton som Isak Glückstadt. Herudover ses også Jesper Christensen i rollen som ØK’s stifter H. N. Andersen og Martin Greis-Rosenthal som Emil Glückstadt.

Mia Wagner og Johannes Langkilde fungerer som værter igennem de i alt fire programmer. Serien kan ses på DRTV fra søndag den 1. januar 2023 klokken 6.00 og på DR1 klokken 21.00 samme dag og de kommende tre søndage. Serien er på i alt fire afsnit.

Mere om dramadokumentar genren

Serien holder sig så tæt op af det historiske materiale som muligt, men der er dialog, som man af gode grunde ikke kan kende den præcise ordlyd af. For at komme så tæt på virkeligheden som muligt er alle manuskripter, scener og replikker i disse tilfælde dog gennemgået med seriens historiske konsulenter for at sikre, at den fiktive dialog alligevel fremstår så historisk korrekt, som det overhovedet er muligt.

I de tilfælde, hvor der ikke foreligger referat fra en samtale, eksempelvis når C.F. Tietgen er alene med sin kone, Laura C. Tietgen, er dialogen genskabt med et særligt blik på den tone, der findes i brevene mellem dem og den viden, der findes om deres samliv og omgangsform.

Et andet eksempel kan være scenen, hvor C.F. Tietgen og Isak Glückstadt mødes på Tietgens kontor på Børsen. Her kender man de historiske fakta umiddelbart før mødet og de begivenheder, som blev en direkte konsekvens af dette møde. Derudover kender vi til tonen og intentionen hos de to karakterer. Ud fra denne viden, har vi genskabt mødet og siden forelagt ordvekslingen for seriens historikere.

Der er altså visse steder tale om fortolkninger i manuskriptarbejdet.

Danmarkshistorien har områder, hvor historikere er uenige, og for eksempel C.F. Tietgens virke er beskrevet fra mange vinkler gennem de mere end 100 år, der er gået siden hans død. Alle vinkler kan ikke rummes i denne serie, og det er ikke intentionen med serien at fremlægge den endelige sandhed. Historieforståelse er organisk, og vi ser denne serie som DR’s bidrag til at blive klogere på en helt afgørende tid i vores lands tilblivelse.

Derfor vil der også uden tvivl også forekomme uenigheder i forbindelse med denne serie. Dette er uundgåeligt i en genre, hvor man fortolker historien. DR hilser den debat velkommen, da vi tror på, at det er gennem debatten, at vi udvikler os og bliver klogere på historien og os selv som nation.

DR har i denne genre blandt andet tidligere lavet serien om politikeren Jens Otto Krag og skuespilleren Helle Virkners liv.

1932

1945

1969

Den jurastuderende Peter Hasvig kommer ind i kredsen omkring den flyvske overklassepige Vera Bagge, som han betages af. Han dropper sin første kærlighed Ellen, en pige fra jævne kår. Under en vinterferie i Sverige, hvor Peter egentlig ikke har råd til at være med, er Vera mere interesseret i den festlige og charmerende Lesli. Peter erkender, at han ikke hører til i hendes miljø. Da han senere møder Ellen igen, står hun for at skulle giftes med en velhavende mand.

1969

Nogle unge hjemløse fra Nørrebro, heriblandt Benny (Kim Larsen) og Arnold (Erik Clausen), har besat en bygning i København. Politikeren Kaj Buhmann (Poul Bundgaard) kræver lov og orden overholdt, og forlanger huset rømmet ved politiets hjælp. Den veltalende Arnold får først talt politiet ud af gaden, men de vender talstærkt tilbage om natten. BZ’erne barrikaderer sig og politiet må bruge vold for at skaffe sig adgang til lejlighederne. Spacy (Allan Olsen) springer ud af vinduet og kommer slemt til skade, hvad der får den agrressive Benny til at gå til angreb på politiet. Pro-blemerne for det lille samfund stopper ikke her, men håbet forlader dog hverken Benny eller Arnold!Kåret af hele Danmarks kritikerskare som en af de bedste danske film, der nogensinde er lavet. Kim Larsen og Erik Clausen har de totalt dominerende hovedroller som to halv-plattenslagere, der spreder glæde og morskab i deres egen og andres sure hverdag. Gør dig selv en tjeneste og se den igen og igen og…

1984

På Vesterbro i det indre København bor 11-årige Rikke alene med sin far i en 2. sals lejlighed. En dag vinder hun en hest i en konkurrence på en cornflakes-pakke. Men hvor skal hun have den? Hun narrer sin far til at love, at hun må beholde den, og hesten betyder en omvæltning for hele kvarteret. Bl.a. får bumsen Ludvig kronede dage – han er nemlig den eneste, der har forstand på dyr. Den sure urmager bliver pludselig helt menneskelig, og Rikkes lærerinde møder Rikkes far – så sker der ting og sager. Det går op for Rikke, at hvis vi virkelig tror på vores drømme, kan de måske gå i opfyldelse…

1989

Mig & Charly handler om et venskab mellem to 16-års drenge. Det er sommer i Silkeborg, den dag de to mødes. “Mig” er den pæne Steffen fra det trygge miljø. “Charly” er roden, der er røget på et hjem i provinsen efter en konflikt med straffeloven. Det hændelsesforløb, handlingen skildrer, er så positivt, konfliktfyldt, befriende, ægte og rørende, at man vitterlig kan tale om et mesterværk i dansk film. “Mig og Charly” blev en af senhalv-fjerdsernes allerstørste

1978

1969

Instruktøren Astrid Henning-Jensens indlæg i den daværende kønsrolledebat er en uprætentiøs skildring af pigen Maj, spillet af Lone Hertz, og hendes konflikt mellem to mænd og karrieren. Hendes eks-mand, juristen Henning (Axel Strøbye), der nu er gift med Dorrit (Vigga Bro) er langt fra ude af hendes liv, til gengæld har hendes kæreste Jan (Sven-Bertil Taube) svært ved at komme ind i det. Ikke fordi hun ikke elsker ham, men…Som portræt af en kvinde og hendes konflikter i slutningen af 60’erne er filmen præcis og klar i sin form og sit indhold. Astrid Henning-Jensen kan, som Lone Hertz, sit håndværk.

1969

Stor- og charmesvindleren Viktor “Viffer” Hansen har sammen med kollegaen, Rikard, anbragt et millionkup på en schweizisk bankkonto. Imidlertid kommer Rikard i vejen for et faldende hus, og han ta’r kodenummeret med sig i graven. Det vil sige – ikke helt! For han har været så forudseende, at han har tatoveret 1/4 del af koden på numsen af 4 dejlige piger. Iført fantasifulde forklædninger går Viffer igang med at finde pigerne, og dermed krydser han to magtfulde mafiabossers planer. Den ene ønsker ham levende, den anden ønsker ham stendød.

1973

1989

De tog til København for at tale med ministeren, men kom hjem med en emsig servitrice… De to brødre, Peter og Søren, er de eneste på den idylliske Bomø, der ikke jubler over, at øen er blevet landfast. Med den nye, flotte bro forsvinder brødrenes indtægtskilde. Og da den fædrende gård samtidig er ved at falde fra hinanden, er gode råd dyre. Problemerne tårner sig op, så brødrene beslutter sig for at tage til København, hvor den ansvarlige minister må kunne hjælpe dem. Men hvordan klarer man som øbo at tumle de gæve gutter i Nyhavn? Og hvad stiller man op med en emsig servitrice, der kan andet end at lange bajere over disken? Peter og Søren er ikke meget for at røre en finger, selv når det brænder på. Men her får de to festlige fyre deres sag for…

1967

De to brødre på Bomø, Søren og Peter, har fået hunden Bølle, der er vild med fodbold og dygtig til at tippe. Den sørger for, at Søren og Peter vinder 338.000 kr. i tips og ugen efter er der ikke mindre end 117 tolvere – alle fra Bomø. Brødrene bliver interview’et i tv, og her tipper Bølle igen rigtigt for alle landets tippere. Nu lover brødrene, at Bølle ikke tipper mere. Men en Bomø-borger snyder dem, og så bliver fodboldkampen mellem Bomø og Niddinge pludselig vigtig.Brødrene må ha’ Stjerne-holdet til hjælp, så Bomø kan vinde – ellers har Bølle nemlig igen tippet en tolver. Fodboldkampen er lige så forrygende som Dirch og Reichhardt er festlige, men resultatet skal ikke røbes her!

1969

Det er andet end ål og gummistøvler, Søren og Peter får på krogen, når de fisker i smuglerfyldte farvande…Sognerådet er imod udskænkning af spiritus på kroen, men til alt held får brødrene Søren og Peter ofte både whisky og cigaretter på krogen, når de er ude at fiske.Selv mener de naive brødre, at deres fangst er hittegods. Sognerådsformanden, derimod, er efterhånden så træt af de tos evige renden på dørene, at han beder dem forære fangsterne væk. Og så kan det nok være, der kommer gang i den. Ikke mindst på plejehjemmet… Men en dag går den ikke længere. Politi og toldvæsen invaderer den idylliske Bomø, og så er fanden løs for de to uheldige fiskere…

1968

1937

Er den medicinstuderende ”Klaus”, refrænsangerinden Mille og stuepigen Marie i virkeligheden én og samme person? De har i hvert fald ét fælles – de er meget betaget af professor Klitgaard – der ved alt om medicin og især om hjertets funktioner. Måske bortset fra sit eget.

1937

1998

1955

Drama baseret på teaterstykket “Moderhjertet” af Leck Fischer. Det er kontrasterne mellem provinsen og storbyen, der er den centrale konflikt i historien, men det er den 18-årige Nelly, der lægger krop og sjæl til. Hun er vokset op på landet, hos sin plejemor, som har taget sig kærligt af hende. Da hendes biologiske mor vil have hende igen, kommer hun til København og et helt andet og overfladisk miljø, end det hun kender til. Poul Reichhardt er på hjerte-jagt, og Bodil Steen er tørstig overklassefrue, så der er charme og humor i alvoren.

1955

1994

Et meget, meget tidligt forstudie til Soldaterkammerat-filmene. I 30’erne var der husarer til og som en sådan er en ung, nygift mand på selveste sin brudenat indkaldt. Han vender lige omkring kasernen, men ‘deserterer’ og skynder sig så hjem til sin brudeseng. I mellemtiden har hans kone, Marguerite Viby, fået kolde fødder af hans forsvindingsnummer, og hun ender med at skulle være stand-in for sin mand i husar-regimentet. En pige blandt mænd – og ikke bare mænd, men soldater! Det er benzin til en farce, og med Marguerite Viby som omvendt drag folder lystspillet sig helt ud som en rigtig god, ‘gammel’ vittighed.

1935

1961

Den unge Erik studerer ikke kun musik i kærlighedens hovedstad i Paris… Han falder pladask for den dejlige Colette og uden sine forældres vidende, gifter han sig prompte med hende. Hjemme i lille Danmark har Eriks far imidlertid ganske andre planer for Erik, så han bliver kaldt hjem og tvunget til at forlove sig. Selvfølgelig kan det være herligt med to dejlige damer, men også temmelig kompliceret – især når den ene er ens kone…

1961

Allan Thorsen har kun et problem. Hans kone Bodil er ikke helt så spændende som den kønne antikvitetshandler ­ hun hedder Tenna. Det er selvfølgelig galt nok. Men en dag knækker Bodil hans bedste pibe ­ og det er for meget for ham. Han søger straks trøst og forståelse hos Tenna, og straks har han et nyt problem: han kan ikke blive skilt uden at sige det til sin kone. Allan inviterer Bodil på vinterferie i Norge. Det skal være en afskedsgave, men det fortæller han ikke Bodil…

1967