Medieafspiller

GoAllTV / Easy Play TV – Android TV HDMI-stick

Easy Play TV er en lille HDMI stick, der lover at gøre dit tv mere smart. Med Easy Play TV kan du streame TV direkte fra nettet, se billeder, spille spil, gå på internettet, læse mail og meget mere. Læs anmeldelsen herunder.

BEMÆRK at der er kommet en ny opdateret udgave siden denne anmeldelse,  der sælges under navnet GoAllTV til 749,-. 

Easy Play TV / GoAllTV

Producent: Easy Play
Pris: 699,-
Teknik: Medieafspiller
Lancering: 2013
Strøm: 5 Watt

DIGITALT.TV Vurdering

+ Brugervenlig og enkel opsætning
+ Mange apps muligheder via Google Play

 Ingen 1080p på Netflix
 Ikke 5.1 lyd på Netflix

Easy Play TV / GoAllTV udpakning

Easy Play har gjort en del ud af at pakke deres produkt ind. Der er en klar gennemført grafisk identitet både på hjemmesiden, hvor den kan købes nemlig eptv.dk og på selve kassen med Easy Play Stick’en.

Med i kassen er:

  • Easy Play TV HDMI Stick
  • HDMI forlænger kabel
  • Strømforsyning
  • Mini USB til USB adapter kabel
  • Fjernbetjening med 2 batterier

Easy Play har naturligvis indbygget WiFi support, så du skal altså ikke bruge netværkskabel for at få den på nettet.  Oplever du at dit WiFi ikke kan følge med så er der også mulighed for at købe en USB Ethernet adapter.

Easy Play er lidt smallere og lidt længere end et visitkort, og den får strøm via et usb-kabel, som du også kan sætte i dit fjernsyn eller bruge den medfølgende adapter.

Der er på Easy Play et fuld size og et mini USB-stik, der gør det muligt at tilslutte ekstern harddisk, remote, mus, tastatur med mere. Du kan også benytte et hukommelseskort på Easy TV f.eks. til visning af video og billeder, samt afspilning af lyd.

Betjening og brugeroverflade

Du kan betjene Easy Play TV med den medfølgende fjernbetjening, eller skulle vi kalde den en mus. For der er tale om fjernbetjening med Gyro funktionen, så du får en musepil på skærmen, som du så styrer med håndleddet. Desuden er der dog også mulighed for at bevæge sig rundt på hjemmeskærmen ved hjælp af piletaster (efter en Update af EPTV launcher). Denne fjernbetjening er i øvrigt en ny udgave i forhold til den oprindelige, som vi også havde lejlighed til at teste. Den hvide fjernbetjening ligner på udseende Apple TV remoten. Den er simpel at bruge og fungerer generelt fint, dog skulle vi lige vænne os til at ok knappen ikke fungerer som valg, når Gyro knappen er aktiveret. Den nye type remote kan desuden oplades via at koble den på til din EPTV via det medfølgende usb kabel.

Easy Play kan også købes uden fjernbetjening. Du kan f.eks. tilslutte bluetooth mus og keyboard via bluetooth understøttes også, men det er værd at bemærke, at et bootstrap problem med Bluetooth gør, at man skal bruge et input-device til at parre/godkende sit input-device. Man kan bruge den medfølgende fjernbetjening til at udføre parring og så gemme den væk bagefter.

Alt afhængigt af hvordan HDMI portene på dit tv er placeret, kan du måske sætte Easy Play direkte i, ellers medfølger der et kort forlængerkabel. Med strøm, enten fra en USB port på dit tv eller via den medfølgende strømforsyning, er du klar til at komme i gang.

Mens Easy Play starter op vises et logo på skærmen, mens man venter på at brugeroverfladen er klar.

Easy Play skal roses for en meget brugervenlig start guide, hvor brugeroverfladen præsenteres på en fin måde. så man også lige kan lære at bruge fjernbetjeningen.

Du skal naturligvis opsætte WiFi på Easy Play for at få glæde af den, og med en Google konto er du klar til at hente apps. Der er på menuen allerede en række forslag til apps, du kan hente fra Google Play store, herunder naturligvis Netflix, Viaplay, TV 2 Play, YouSee/YouBio TV, YouTube med flere. Selv om der ligger ikoner på menuerne for disse, er de dog ikke installeret endnu. Det skal du selv gøre.

Du kan bladre imellem flere menu skærme for at finde de enkelte apps du installerer. Holder du knappen inde på et ikon på skærmen, kan du også få lov at fjerne eller ændre det. Så du er altså ikke låst til de prædefinerede.

Skærmopløsning kan sættes fra 576p til 1080p 60 Hz.

TV Streaming

Streaming kvaliteten afhænger af, hvad der tilbydes i den enkelte app og din WiFi hastighed naturligvis. I forhold til det mere krævende publikum med surround forstærker og stor fladskærm, så er Easy Play dog nok ikke lige det oplagte valg. Du får ikke 1080p og 5.1 lyd fra Netflix, ligesom man kan med en Apple TV til nogenlunde samme pris. Easy Play TV har til gengæld langt flere muligheder også i forhold til danske tjenester.

DR Nu køres som almindelig browser side, hvilket er muligt, netop fordi der er webbrowser på Easy Play TV. Du kan naturligvis også tilføje andre websider med tv. Flash understøttes i browseren, som ofte benyttes på hjemmesider med tv streaming.

Styrken ved Easy Play TV er utvivlsomt friheden i forhold til apps, og naturligvis behøver det heller ikke kun at være tv streaming apps, som vi primært har testet.

Vi har afprøvet Netflix, Viaplay og Youbio, der alle virkede. Det er dog som tidligere nævnt ikke altid i den bedst mulige kvalitet, i forhold til hvad der er tilgængeligt på andre platforme. Her kan det lidt være en bagdel, at de tilgængelige streaming apps på Google Play egentligt er målrettet Android tablets og ikke den store fladskærm.

Det er værd at bemærke at TV2 Play har indhold der er DRM beskyttet, f.eks. Californication, så det ikke virker på Easy Play TV. Der mangler nogle DRM komponenter som Easy Play dog forsøger at skaffe. Også HBO Nordic virker endnu ikke. Netflix app’en mangler endnu også support for Profiler.

Udover at streame indhold fra nettet, kan du også installere apps, der kan afspille netværksindhold fra dit hjemmenetværk. Vi har ikke testet dette uddybende, men ville dog nok til dette formål foretrække en Raspberry Pi.

Video eksempler af Easy Play brugeroverflade og funktioner

EPTV.dk har lavet en række YouTube video film der viser Easy Play TV i brug. Se dem herunder.


Brugeroverflade


Netflix


Viaplay


TV 2 Play

GoAllTV Smart HDMI Stick har fået en update ultimo november 2014. Version 1.6.65 indeholder følgende forbedringer:

* Fix af stabilitets issue for nogle devices

* Tilføjet ny EPTV Sports app (en app hvor vi anbefaler sport apps. Alle testet af EPTV Teamet)

* Tilføjet ny EPTV Gaming app (en app hvor vi anbefaler spil der let kan spilles med air remoten. De er alle testet af EPTV Teamet) samme liste kan tilgås her: http://support.eptv.dk/hc/en-us/articles/203122685-Recommended-games-

* Forbedret ikoner mm under “opdateringer”

* Bugfixes og stabilitets fix´

Konklusion

Easy Play TV er en simpel HDMI stick, der med fin brugervenlighed gør det enkelt at streame tv fra nettet og meget mere. Alt er på dansk og med en brugeroverflade, der bestemt ikke bør skræmme nogen.

For de 699,- får du på dit tv adgang til masser af apps, både tv og mange andre kategorier fra Google Play Store, altså en væsentlig større frihed end f.eks. Apple TV medieafspilleren.

Som nævnt så er Easy Play ikke for de mest lyd og billede kræsne, for både i forhold til billedopløsning og surround lyd på diverse streaming tjenester går man lidt på kompromis med Easy Play TV.

+ Brugervenlig og enkel opsætning
+ Mange apps muligheder via Google Play

 Ingen 1080p på Netflix
 Ingen 5.1 lyd på Netflix

Specifikationer

Styresystem Android 4.1.1
Setup Dansk sprog, Google Play og EPTV Android
Video Afkoder Mpeg1/2/4.H.264,VC-1,Divx,Xvid,RM8/9/10,VP6
Video Formater MKV, TS, TP, M2TS, RM/RMVB, AVI, MPG, VOB, DAT, ASF, TRP, FLV mm.
SoC RockChip RK3066
CPU Dual Core ARM
GPU MALI400
RAM 1GB DDR3
HDD 8GB Flash (ca. 6 GB tilgængelig)
Udvidelser Bluetooth, WIFI 802.11 b/g/n, 2xUSB, 1x MicroSD.
Dimensioner 8.6 x 4.0 x 0.9 cm
Vægt 47g

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard