MånedsguidesStreamingnyt

C More nye film og serier – se månedens nyheder her

Prøv C More 14 dage gratis – klik her

fredag 1. maj
1 maj 2020
00:00

BlacKkKlansman

Film Drama
C More
Læs omtale

I slutningen af 70'erne bliver Ron Stallworth politiets første sorte kriminalkommissær i Colorado Springs. Ved hjælp af en telefon starter han sin egen efterforskning og infiltrering af Ku Klux Klan. Men da han skal mødes med dem, får han brug for hjælp fra sin hvide kollega Flip. Instruktøren Spise Lees virkelighedsbaserede film blev nomineret til en Oscar i kategorien Bedste film.

LoadingTilføj Favoritlisten

C More Play
inside actors studio c more
1 maj 2020
09:00
Læs omtale

C More byder velkommen til Inside the Actors Studio. I dette talkshow bliver en lang række kendte mennesker fra Hollywood interviewet af den skarpe James Lipton, som er dekan ved Actors Studio Drama School i New York. Publikum består af elever fra den klassiske skole Actors Studio Drama School i New York, som har udklækket en lang række kendte stjerner som f.eks. Marlon Brando, James Dean, Jane Fonda, Al Pacino og Julia Roberts.

Inside the Actors Studio – Sæson 21 består af seks episoder, som alle kan streames fra den 1. maj på C More.

I denne sæson får James Lipton besøg af blandt andre Steve Carell, Sarah Silverman, Jeff Daniels, Bryan Cranston, Chris Meloni og ensemblet fra serien The Walking Dead.

LoadingTilføj Favoritlisten

søndag 3. maj
3 maj 2020
00:00

Blinded by the Light

Film Drama
C More
Læs omtale

Varm dramakomedie om Javed der er en pakistansk teenager, som i 80'ernes England ser lyset i form af rockidolet Bruce Springsteens musik og pludselig finder en inspirationskilde og en livsledsager. Filmen er baseret på journalisten Sarfraz Manzoors selvbiografiske bog og for instruktion står Gurinder Chadha (Bedre end Beckham). Springsteen gav filmen sin velsignelse samt adgang til hans musik.

LoadingTilføj Favoritlisten

torsdag 7. maj
7 maj 2020
00:00

Teen Spirit

Film Drama
C More
Læs omtale

Musikdrama om den 17-årige Violet (Elle Fanning) som hader sit liv på øen Isle of Wight og som drømmer om at blive popsanger. Den nationale sangkonkurrence Teen Spirit tænder et håb i hende, som stiger, da hun møder en anderledes mentor, der inspirerer hende til at synge fra hjertet. Soundtracket består af musik af bl.a. Robyn, Ariana Grande og Annie Lennox.

LoadingTilføj Favoritlisten

søndag 10. maj
Devils C More
Ny serie
10 maj 2020
00:00

Devils

Serie Drama
C More
Læs omtale

Lars Mikkelsen kan opleves som en finansiel frihedskæmper i den nye sofistikerede spændingsserie Devils. Den danske Emmy-vinder er i fornemt selskab med Patrick Dempsey og Alessandro Borghi, som spiller hovedrollerne i serien, der er baseret på bestselleren ”I diavoli” og handler om penge, magt og mord i en korrupt finansverden. Devils består af 10 afsnit og har premiere søndag den 10. maj på C More. Du får to afsnit om ugen.

Devils handler om den skjulte handelskrig mellem USA og Europa og dynamikkerne omkring den europæiske gældskrise, der var tæt på at opløse flere EU-lande i 10’erne. Serien stiller skarpt på den finansielle sektor i London, Frankfurt og Milano, og er baseret på bestselleren ”I diavoli”, der er skrevet af Guido Maria Brera, som selv har arbejdet for investeringsbanken Morgan Stanley i London.

Patrick Dempsey (Greys hvide verden og Harry Quebert-affæren) spiller rollen som Dominic Morgan, som er amerikansk chef for en international investeringsbank og en af de mest magtfulde mænd i den finansielle verden.

Handlingen i Devils udspiller sig i 2011, og scenen er sat i London hos mægtige NYL Investment Bank. Her har Alessandro Borghi (Suburra) i rollen som Massimo Ruggero massiv succes med at handle med værdipapirer som chef for trading. Han er frygtløs, og har tjent millioner af dollars til sine ansatte og banken. Han er favorit til at blive udpeget til næstkommanderende til Dominic Morgan, som altid har fungeret som en mentor og faderskikkelse for ham.

Men en skandale, der knytter sig til hans kokainafhængige hustru, bliver en stopklods for Massimo Ruggero, og det bliver kun værre, da en af hans rivaler til den eftertragtede post pludselig dør. Massimo Ruggero bliver hovedmistænkt for mord, og går i åben krig mod sin egen chef i kampen for at rense sit navn og finde frem til sandheden. Han hyrer hacker-journalisten Sofia Flores (Laia Costa), og finder snart ud af, at han er blevet brugt som en brik i en skjult handelskrig mellem USA og Europa.

Sofia Flores blev oplært som usporlig hacker af Daniel Duval, som fører en anarkistisk krig mod det etablerede økonomiske system. Han er leder af hjemmesiden med det undergrundsklingende navn, Subterranea, der fungerer som en form for finansiel Wikileaks.

Lars Mikkelsen (House of Cards, Sherlock, Herrens Veje) spiller rollen som Daniel Duval, der er på evig flugt, da han er eftersøgt verden over. Det gennemsyrer hans karakter. Han er mager, har kolde øjne og er en flygtig personage, som er svær at læse.

Devils er instrueret af englænderen Nick Hurran og italieneren Jan Michelini. Førstnævnte arbejdede Lars Mikkelsen også sammen med under indspilningerne til Sherlock. Rollelisten i Devils tæller desuden navne som Kasia Smutniak (Perfect Strangers), Ben Miles (The Crown, The Capture), komikeren Paul Chowdhry og tyske Pia Mechler der tog sin skuespilleruddannelse på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, og blandt andet medvirker i Ulrich Thomsens film Gutterbee.

 

LoadingTilføj Favoritlisten

mandag 11. maj
Transplant C More serie
Ny serie
11 maj 2020
00:00

Transplant

Serie Drama
C More
Læs omtale

I en tid hvor læger og sygeplejersker løber ekstra stærkt, får C More premiere på dramaserien Transplant. Den nye serie er i stil med Greys hvide verden, men er tilsat en moderne migrant historie, da den følger en flygtet skadestuelæge fra Syrien, der kæmper for at skabe et nyt liv i Canada. Transplant får premiere 11. maj på C More.

Dr. Bashir Hamed er en karismatisk og erfaren skadestuelæge fra Syrien. Han er flygtet fra det krigshærgede land sammen med sin søster, og kæmper for at skabe et nyt liv i Canada. Men at få godkendt sin autorisation som læge i det nye hjemland er alt andet end let.

Bashir arbejder derfor i en restaurant, da en lastbil pludselig brager ind gennem vinduet og pløjer ind i gæsterne. En af dem er den højtestimerede Dr. Jed Bishop. Bashir reagerer hurtigt, og redder Dr. Bishops liv ved at bore ham i kraniet med en boremaskine.

En skelsættende handling der baner vejen til et arbejde på et prestigefyldt hospital i Toronto, og mange nye udfordringer med kollegaer der har en helt anden baggrund end ham selv.

I øvrige fremtrædende roller ses Laurence Leboeuf (19-2) i rollen som Dr. Magalie ”Mags” Leblanc og Jim Watson (Mary Kills People) som Dr. Theo Hunter.

Hamza Haq (The Indian Detective) spiller hovedrollen i Transplant som Dr. Bashir “Bash” Hamed, mens John Hannah (Fire bryllupper og en begravelse, Mumien og Mumien vender tilbage) spiller rollen som overlæge for skadestuen.

Transplant består af 13 afsnit og får premiere med de to første afsnit mandag den 11. maj på C More. Herefter får du et nyt afsnit hver mandag.

LoadingTilføj Favoritlisten

tirsdag 12. maj
Ny serie
12 maj 2020
00:00

Mystery Road

Serie Thriller
C More
Læs omtale

To teenagere forsvinder i vildmarken, og en nærliggende landsby viser sig at gemme på mange hemmeligheder. De to politifolk, Jay Swan og Emma James, får en yderst kompliceret sag.

LoadingTilføj Favoritlisten

torsdag 14. maj
14 maj 2020
00:00

The Current War

Film Drama
C More
Læs omtale

Historisk drama fra 1800 tallets USA som skildrer det intense kapløb mellem giganterne inden for elektricitet – Thomas Edison (Benedict Cumberbatch) og George Westinghouse (Michael Shannon) som begge kæmper for, at netop deres elektriske system skal skabe strøm til den moderne verden. I kulissen lurer opfinderen Nikola Tesla (Nicholas Hoult). Tom Holland (SpiderMan) medvirker også.

LoadingTilføj Favoritlisten

fredag 22. maj
22 maj 2020
00:00

Du er den

Film Komedie
C More
Læs omtale

En gruppe venner har siden 1. klasse leget tagfat. I 30 år har de fem venner mødtes og leget den leg, der kun er blevet mere og mere ekstrem med tiden. I år falder legen sammen med Jerrys bryllup, og i den anledning forsøger han at trække sig tilbage fra legen. Det får dog blot de fire andre til at rotte sig sammen mod ham og lægge planer, der overstiger alt, hvad de nogensinde har bedrevet.

LoadingTilføj Favoritlisten

fredag 29. maj
29 maj 2020
00:00

Johnny English Strikes Again

Film Komedie
C More
Læs omtale

Verdens bedste spion – Johnny English – er tilbage i det mest hæsblæsende eventyr! Der bliver endnu engang brug for den (u)heldige spions evner, da England bliver ramt af et cyberangreb, der afslører identiteten på alle aktive undercoveragenter. English er landets sidste håb. Skurken er et teknologisk geni, hvorimod English lever på sin mavefornemmelse. Måske det digitale skal bekæmpes analogt?

LoadingTilføj Favoritlisten

lørdag 30. maj
30 maj 2020
00:00

First Man

Film Drama
C More
Læs omtale

I 60'erne var der et fanatisk rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen. Denne film har fokus på Neil Armstrong, som blev den første mand, der satte sin fod på Månen. Forløbet koster blod, sved, tårer og deciderede menneskeliv. Men Neil har allerede lidt det største tab, man kan forestille sig. I hovedrollerne ses Ryan Gosling og Claire Foy. Damien Chazelle (La La Land og Whiplash) har instrueret.

LoadingTilføj Favoritlisten

Tags

Relaterede artikler

Back to top button
Close
Close