Arkiverede Tests

Viasat PlusHD PVR Pace TDS850NV

Viasat leverer en HDTV boks med indbygget digital videooptager.  Du har dermed muligheden både at se, optage eller pause programmer helt uden kvalitetstab. Eftersom produktets navn er ViasatPlusHD, så gælder det naturligvis både standard opløsningskanaler og High Definition kanalerne. Vi har her hos DIGITALT.TV haft mulighed for at teste Viasat HD PVR boks modellen, der er produceret af Pace. Vi kigger i denne artikel nærmere på boksen, og hvad du kan opleve af HDTV fra Viasat.

BEMÆRK at der er kommet en nyere model som også er anmeldt her på DIGITALT.TV – Læs evt den anmeldelse i stedet.

Fakta

Producent: Pace
Distributør: Kjaerulff1 www.kjaerulff1.com
Pris: 1995 kr. + 99 kr. / måned for ViasatPlus tjenesten + Viasat abo. på tv-pakker.

Design og tilbehør

viasathdpvr

Designet på boksen er sort med runde kanter. Der er intet visuelt display, der angiver kanalnavn eller nummer, men et optagelys (rød prik) og afspilningslys (grøn symbol med blink) i fronten. Boksen kan betjenes på fronten, hvor du finder en standby, navigerings, ok og EPG og Back knapper. Kortlæser til Viasat parabolkortet er gemt bag plastlågen sammen med et USB stik, der dog indtil videre ikke kan benyttes til noget.

viasahdpvrindhold

Viasat HD Pace TDS850 leveres med følgende:
•      1 scart kabel.
•      1 HDMI kabel.
•      1 fjernbetjening
•      1 manual
•      1 modem kabel
•      1 netværkskabel

Det er godt at se et HDMI kabel i kassen.

Tilslutningsmuligheder

viasathdpvrbag

På bagsiden finder vi:
•      2 LNB indgange
•      HDMI udgang
•      TV Scart
•      AUX scart

•      S-video udgang

•      Optisk lyd udgang

•      Analog lydudgang

•      1 USB stik (ikke aktiveret)
•      Ethernet

•      Tlf. stik

Opsætning og installation

viasathdpvrgrab1

Efter du har koblet kabler til boksen, er det blot at tænde og følge opsætningsanvisningerne på skærmen. Først sprogvalg, dernæst LNB indstilling.

viasathdpvrlnbinputSom tidligere nævnt, så er dette en model med dobbelt tuner. Altså kan du både optage og se en valgfri kanal samtidigt. For at udnytte boksen og disse til fulde, skal du derfor forsyne de to tunerindgange med hvert sit signal.

satcrlnb

Der er mulighed for at anvende en speciel SatCR LNB, og dermed undgå at trække mere end 1 kabel ind fra LNB til boksen. Læs eventuelt også vores test af en sådan LNB.

viasathdpvrgrab2

Efter en signaltest på 5 grader øst, så skal der vælges HDMI opløsning. Enten 720p eller 1080i, såfremt du ellers anvender HDMI udgangen. Der er i billedindstillingerne mulighed for enten at køre stretch eller pillar box.

Du får kun HDTV opløsninger via HDMI udgangen, de er  ikke tilgængelige via scart udgangen.

Herefter skifter modtageren til TV3, og du kan aktivere dit Viasat parabolkort, og åbne for de kanaler du abonnerer på.

Daglig brug

viasathdpvrgrab3

Der er fokuseret på enkeltheden på denne model både i design og betjening. Man kan ikke som sådan klage over menuer eller hastighed. Kanalskifte sker med fin hastighed både mellem standardopløsningskanaler og HDTV kanaler.  Det er positivt, at man kan skifte hurtigt mellem 2 kanal via fjernbetjeningens back knap. Det skal bemærkes, at der er tale om en Viasat boks og funktionaliteten er optimeret og tilpasset Viasat. Derfor kan du heller ikke forvente, at kunne benytte den til andre kanaler end dem fra Viasat.

Der er implementeret tekst-tv på boksen dog uden hukommelse, så der kan forekomme ventetid på siderne.

viasathdpvrgrabepg

Der er naturligvis udførlig EPG information, og via denne er det muligt at planlægge ens tv-sening og optagelser. Der er mulighed for at springe frem og tilbage med 24 timers interval. Klikkes der på kanalens navn så kommer der en mere overskuelig programoversigt kun for denne kanal.

Programmering af optagelser er afhængig af EPG. Der er ingen mulighed for manuelt at oprette timer optagelser. Det stiller krav til at Viasat sørger for at levere en fejlfri EPG. Desværre har vi oplevet at det af og til ikke er tilfældet.

samsung dsb h670n hdtv %5Bremote%5D 1

Fjernbetjeningen virker lidt bred og uhandy. Der er flere knapper, der godt kunne have brugt en dansk oversættelse eller et bedre navn. F.eks. så giver knappen Planner adgang til ens optagelser. Ikke helt logisk navngivning.

ViasatPlus – PVR optagelser og pause muligheder

viasatplus

Viasathdpvrgrabplanner

Der er med en indbygget harddisk på 250 Gb god plads til optagelser både standard og højopløsnings-tv. Via EPG’en er det blot at finde det program, man ønsker at optage og trykke på den røde R knap. Så bliver programmet optaget.

Er der tale om en serie, så er det også muligt at få den til at optage alle kommende afsnit automatisk.

Det er naturligvis også muligt at pause en udsendelse, mens den er i gang. Så kan man fortsætte når man er klar til at se videre. Skulle man være gået glip af noget eller vil man gense noget så er det bare at spole tilbage.

Viasatpvrhdgrabpvrsetup

PVR delen er lige til at gå til. Det er enkelt og logisk hvordan det fungerer. Der er under indstillinger mulighed for at justere med hensyn til om der automatisk skal lægges tid til optagelser og hvor meget. Det er også muligt at justere hvor stor en buffer, altså hvor mange minutter man skal kunne gå tilbage i en liveudsendelse. Man savner dog lidt redigeringsmuligheder i optagelser, så man f.eks. kunne klippe i optagelserne.

viasathdpvrplanner

Man får via fjernbetjeningen en oversigt over sine optagelser, og der er mulighed for at fortsætte fra der, hvor man slap sidst ,såfremt man ikke fik set hele programmet. Det er muligt at spole frem og tilbage i optagelser med op til 60x hastighed. Holdes knappen inde hoppes der med 15 minutter frem eller tilbage. Du kan optage 2 programmer samtidigt, og også samtidigt se et 3 du allerede har optaget.

I modsætning til andre PVR modeller vi har testet, så er der ikke noget problem støjmæssigt med blæserstøj på denne model. Derimod er der en svag knitren fra harddisken, men næppe noget der vil genere de fleste.

Bemærk at du skal have et ViasatPlus abonnement for at kunne benytte dig af harddisken og dermed optage. ViasatPlus abonnementet koster 99 kr. pr./md. Det er efter DIGITALT.TV’s mening dyrt. Men åbenbart må det give økonomisk plus at kræve dette, i forhold til at flere måske kunne være interesseret i boksen, såfremt man ikke skulle betale et sådant ekstra abonnement.

ViasatOnDemand

Har du boksen tilsluttet din Internet forbindelse via netværkskablet, så åbner der sig muligheden for at se film når det passer dig. Du kan enten købe film eller såfremt du abonnerer på TV1000 så kan du også hente disse ned på boksens harddisk via Internettet og se dem når det passer dig. Senest er også TV1000 HD film dukket op som et tilbud on demand. Billedkvaliteten er en anelse dårligere end ved live udsendelse og lidt dårligere end en DVD. Læs vores artikel om ViasatOnDemand.

Konklusion

Ser vi på Viasat’s boks fra Pace, som vi har kigget på i denne test, så er der tale om en avanceret model, der kan en masse, men som stadig er særdeles betjeningsvenlig. Hastigheden ved kanalskift er pæn, og generelt virker boksen meget stabil.

PVR delen er nok det boksen skal sælges på i første omgang. Man bliver hurtigt afhængig af de fordele og den frihed, det giver at kunne planlægge, hvad man vil optage, og hvornår man vil se det. Blot ærgeligt, at det skal være så dyrt abonnementsmæssigt.

Det ekstra potentiale i boksen udnyttes også på netværkssiden med muligheden for at hente film ned til boksen via Internettet.

Man kan håbe, at Viasat kommer med flere HDTV kanaler. Der er stort potentiale i HDTV indhold fra TV3 og TV3+ omkring film, serier og sport. En mere aggressiv prissætning havde efter vores mening kunnet fremmet interessen for HDTV, og dermed også gjort det mere attraktivt hurtigt at udbygge HDTV udbuddet.

HD kanalerne giver uden tvivl tv-oplevelsen et kvalitetsmæssigt løft. Mens HDTV er en stor oplevelse og ikke mindst sportstransmissionerne på TV2 Sport HD virker tillokkende, skal man nok ikke forvente sig det store som filmelsker, hertil er udbuddet endnu for smalt i antallet af ægte HD film / gevinsten ved højere bitrate/skalering begrænset.

DIGITALT.TV takker Viasat for lån af udstyr.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard