Canal Digital

Tyske gratis kanaler på Canal Digital boks

hd entertain mini anmeldelse canal digitalCanal Digital melder at deres tv-boks HD Entertain Mini kan du nu modtage tysk tv og se Formel 1 live på RTL. Herudover kan du se Eurosport Deutchland, Sport 1, Sat 1, ZDF, WDR, NDR, 3sat og mange flere. Mange af de tyske kanaler kan ses i HD kvalitet.

Her den 6. maj er der en ny softwareopdatering 6_1_23 på tv-boksen HD Entertain Mini, hvilket blandt andet muliggør en Multisatløsning, som betyder, at du kan modtage tyske kanaler og andre ukodede kanaler.

Sådan får du tyske kanaler på HD Entertain Mini

De tyske kanaler ligger ikke på Canal Digitals satellitposition, så for at modtage tv fra flere satelitter, skal der monteres en LNB (parabolhoved) til hver satellit på parabolskålen. Det kræver en parabolskål af en vis størrelse at modtage signal fra flere satelitter – Canal Digital anbefaler minimum 80 cm.

Da tv-boksen kun har en enkelt indgang, skal kablerne fra de fire LNB’er samles i en switch, hvor der så kan trækkes et enkelt kabel til tv-boksen. En switch til at samle kabler fra flere LNB’er kaldes en DiSEqC-switch.

Nødvendigt udstyr:

  • Tv-boksen HD Entertain Mini
  • En parabolskål på minimum 80 cm.
  • En 20 graders beslag til at montere LNB’erne på parabolskålen med
  • En LNB for hver satellit, der skal modtages signal fra
  • En switch til at samle kablerne fra hver LNB, så der kun skal trækkes et enkelt kabel til tv-boksen

Canal Digital anbefaler, at kunder der ønsker at gøre brug af denne mulighed besøger deres nærmeste forhandler, som kan hjælpe med Multisatinstallationen.

Vejledende pris for ekstraudstyret (til modtagelse af en ekstra satellit) er 1.499 kr. (prisen kan variere og er ekskl. installation og tv-boks)

Har du allerede mulighed for at modtage tyske kanaler på dine parabol, så har Canal Digital en guide her til hvordan du scanner kanalerne ind på HD Entertain Mini boksen.

I samme kategori

Back to top button