TV Guide for TV 2 Echo
TV Guide
TV 2 Echo programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
Menneskekender
Martin Nørgaard, Anders Hemmingsen og Irina Olsen kæmper imod Adam Duvå Hall, Emil Thorup og Kathrine Abrahamsen, når holdene står ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire modige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Har du en kuffert med sexlegetøj, og hvad er din hobby?
Først til verdens ende
Fem kendte danskere skal ud på deres vildeste eventyr, når de skal krydse det sydamerikanske kontinent sammen med deres makker. Første etape starter midt i Amazonas jungle. Herefter går det til lands og til vands mod storbyen Belèm, hvor første checkpoint venter. De kendte deltagere er: May Lifschitz, Sofie Martinusen, Julia Sofia Aastrup, Troels Lyby og Arian Kashef.
Guider i paradis
Året nærmer sig sin afslutning, og Pernille og Susanne skal stå for guidernes nytårsfest. Deres største problem viser sig at være kransekagen. Kan man overhovedet få kransekage i Thailand? Tomas' problemer er mere personlige. Han har besluttet sig for at hive stikket ud og tage en pause som guide. Han vil i en uge leve sammen med munkene i et tempel og forsøge at få styr over sine tanker og planer for fremtiden.
tag med fem unge rejseguider på job i Thailand
Party i provinsen
Kom med helt tæt på de mennesker, der sørger for, at provinsen er stedet, hvor man fester. Den attenårige Kasper står bag baren på "Den glade viking" i Horsens, hvor han langer sprut, fadøl og drinks over baren til de tørstige natteravne, og nogle gange har svært ved at modstå nattelivets fristelser. Vi møder også festklovnen Benitta, som danskerne ringer efter, når de synes, at deres fest skal peppes lidt op. I aften skal hun strippe! Jon, der vandt Popstars, lever i dag af at booke musik for en masse af landets diskoteker og ud over det optræder han også selv. I aften skal han synge med Clemens.
Tag med til de vildeste fester i provinsen
Kærlighed hvor kragerne vender
Fyrene er stadig i fuld gang med at speeddate de mange piger, der er draget hele vejen til Thy. I løbet af to minutter skal fyrene charmere pigerne og samtidig vurdere, om der er romantik i luften. Særlig en fyr kommer på glatis og må give en undskyldning. To andre fyrene venter i spænding på, om de piger, de har udset sig tidligere på dagen, kigger forbi deres bord.
Kærlighed hvor kragerne vender
De fire nordvestjyske fyre står overfor en stor beslutning efter at have speeddatet de mange bypiger. Hvilke fire piger vil de lære endnu bedre at kende? Og vil pigerne overhovedet se fyrene igen? Intet er sikkert, når fyrene skal ringe til pigerne. Det er i sidste ende op til den enkelte pige, hvem af fyrene hun vil date. Der er lagt op til kamp, når særlig en pige er tvivl om, hvem af fyrene hun vil date.
Kærlighed hvor kragerne vender
Christian og Peder skal på date med deres udvalgte piger. De to fyre skal vise hver deres landsby frem og overbevise pigerne om, hvorfor det er fantastisk at bo helt herude, hvor kragerne vender. Det gælder om at få pigerne til at købe ind på lokalsamfundet og det liv, som fyrene kan tilbyde en fremtidig kæreste.
Kærlighed hvor kragerne vender
Nu er det blevet Mathias og Jonas’ tur til at vise deres udvalgte bypiger rundt i lokalsamfundet. Pigerne skal nemlig ikke kun falde for gutterne, de skal også købe ind på et fremtidigt liv på landet. Især Mathias skal gøre ekstra godt indtryk på Sussi, som han og Peder kæmper om. Forhåbentlig vil dagen gøre Mathias og Jonas klogere på, om der er kærlighed i luften, inden der skal tages en vigtig beslutning om, hvem af pigerne de vil lære bedre at kende – hvis pigerne altså vil.
Kærlighed hvor kragerne vender
Fyrene inviterer pigerne på en anderledes date ude i den storslåede natur, så de tager på østersjagt i Limfjorden. Er pigerne friske på at hoppe i et par waders og smage på fjordens dyrebare delikatesse? Og tør fyrene selv smage østers? Nu er det fyrenes chance for at lære pigerne endnu bedre at kende, inden Christian og Peder skal tage en vigtig beslutning.
Kærlighed hvor kragerne vender
Fyrene er gået sammen om at invitere alle bypigerne til grillfest i det lokale forsamlingshus. Her skal pigerne introduceres for fyrenes venner og familie, så de rigtig kan lære, hvordan man hygger sig i Nordvestjylland. Dagen går dog ikke som forventet for Jonas og Mathias, der hver især skal sige farvel til en af deres piger.
Kærlighed hvor kragerne vender
Christian har arrangeret en bådtur på Limfjorden, mens Peder inviterer pigerne på stjerneskud på havnen. Og så er det blevet afgørelsens time for de to nordvestjyder, der skal vælge mellem deres sidste piger, hvis pigerne altså stadig er interesserede. Ender fyren med sin udkårne, skal en allersidste romantisk aften overbevise hende om, at hun hører til hos ham i landsbyen.
Kærlighed hvor kragerne vender
Der er lumre detaljer fra morgenstunden, når fyrene mødes og hører om sidste uges strabadser. Nu er det blevet Mathias og Jonas' tur til at charmere pigerne en sidste gang. Jonas har en varm overraskelse i ærmet, mens Mathias og pigerne har en blæsende oplevelse i vente. Og så er det blevet afgørelsens time for de to nordvestjyder, der skal vælge mellem deres sidste piger. Hvis den udvalgte pige siger ja, skal en sidste romantisk date overbevise hende om, at lykken er livet med ham i landsbyen.
Hjem til gården
Med en dumpet ugeopgave hængende over hovederne er der ekstra stort pres på gårdens nye storbonde, som ikke føler sig helt klædt på til lederrollen. Imens har Henrik, som vandt sidste tvekamp, gjort sig særdeles upopulær, og de øvrige beboere er overraskede over den nye side, han har vist af sig selv.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Henrik er for alvor havnet uden for fællesskabet, men den nye storbonde giver ham forhåbning om, at han kan undgå tvekamp i denne uge. Belønningen kan få stor betydning for beboernes liv på gården, så alle knokler for at bestå, men hvad siger Philip til, at beboerne ikke har fulgt hans tegning i bondebogen?
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Beboerne frygter, at deres nye storbonde bliver en emsig leder. Og han får da også sat gang i både rengøring og tidlig morgenvækning. Men der er en gulerod for enden: Lykkes beboerne med ugeopgaven, får de lov til at holde en fest på gården. En stor personlighed bliver valgt til tvekamp, men mod alles forventning reagerer han med 'tak'. Og endnu mere overraskende trækker han en nær ven med i kamp.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Det er blevet tid til høst, og beboerne drager i marken for at hente kornet hjem på hestevognen. Det skal vise sig at blive en hård opgave at få tærsket kornet ved håndkraft, og beboerne kæmper mod tiden for at nå i mål. Imens kæmper Michael med sine indre dæmoner, som sætter negative tanker i hovedet på ham. Heldigvis har han en god støtte i Jesper, men Jesper er også drevet af sit mål: at vinde 'Hjem til gården'.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Efteråret har ramt gården, og der skal gøres klar til vinter. Storbonden får valget mellem to belønninger, og de rygetrængende beboere håber, at storbonden har valgt noget, som kan give dem røg. Beboerne skal save og hugge store træstammer til brænde, men ikke alle har håndteret økser før, og et enkelt øjebliks uopmærksomhed bliver fatalt for en af dem. Ulykken vender op og ned på al taktik på gården, og pludselig må førstekæmperen sadle om.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Infinite
Evan McCauley (Mark Wahlberg) plages af mystiske erindringer om begivenheder, han aldrig selv har oplevet, og han frygter først, at han lider af skizofreni. Men da han opdager, at minderne stammer fra tidligere liv, forandres alt. Han er nemlig en del af en gruppe mennesker, der bliver genfødt igen og igen – med evnen til at huske deres fortid. Sammen forsøger de at bruge denne særlige evne til at forbedre verden, men de står overfor mørke kræfter, der ønsker at sætte en stopper for det.En film af Antoine Fuqua (Training Day).
Film
Film på TV 2 Echo TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Echo. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
I Dag fredag 10. juli
Med livet som indsats
Flugtfangen Nick Cassidy (Sam Worthington) dukker pludselig op på kanten af en skyskraber i New York. Vil han springe? Snart har han alle medierne og hele byens opmærksomhed rettet mod sig. Men mens alle kigger op, opdager ingen det udspekulerede kup, der er ved at udspille sig på den anden side af gaden. Filmen er instrueret af Asger Leth, søn af den afdøde danske Tour de France-kommentator Jørgen Leth.
lørdag 11. juli
Infinite
Evan McCauley (Mark Wahlberg) plages af mystiske erindringer om begivenheder, han aldrig selv har oplevet, og han frygter først, at han lider af skizofreni. Men da han opdager, at minderne stammer fra tidligere liv, forandres alt. Han er nemlig en del af en gruppe mennesker, der bliver genfødt igen og igen – med evnen til at huske deres fortid. Sammen forsøger de at bruge denne særlige evne til at forbedre verden, men de står overfor mørke kræfter, der ønsker at sætte en stopper for det.En film af Antoine Fuqua (Training Day).
søndag 12. juli
The Fanatic
Autografjægeren Moose (John Travolta) bor i hjertet af Hollywood og har psykiske problemer. Han er som besat af den fallerede skuespiller Hunter Dunbar (Devon Sawa) og forsøger at blive en del af Hunters liv. Filmen er instrueret af Fred Durst - forsanger i bandet Limp Bizkit.
mandag 13. juli
Bytte bytte baby
De to par Cecilie og Andreas (Mille Dinesen, Lars Ranthe) samt Liv og Malte (Katinka Lærke Petersen, Kasper Dalsgaard) skal begge være forældre. Men fertilitetsklinikken har forbyttet de befrugtede æg, og pludselig er Liv gravid med kontrolfreaken Cecilias barn - og omvendt. Babylykken er nu blevet vendt op og ned, men parrene bliver enige om, at den eneste løsning er at bytte barn straks efter fødslen. Situationen starter et væld af absurde situationer og konflikter. Filmen er instrueret af Barbara Topsøe-Rothenborg (Madklubben, Kærlighed for voksne, Hvide Sande).
tirsdag 14. juli
Jackie & Ryan
Medvirkende: Jackie: Katherine Heigl, Ryan: Ben Barnes og Lia: Emily Alyn Lind.Desuden medvirker: Virgina: Clea DuVall. Miriam: Sheryl Lee.Manuskript og instruktion: Ami Canaan Mann
Ryan Brenner (Ben Barnes) forsøger ihærdigt at leve af sin musik, mens Jackie Laurel (Katherine Heigl) er en tidligere professionel sanger, der lige nu kæmper for retten til at beholde forældremyndigheden over sin datter. Et biluheld fører de to sammen, og selv om de har hver deres at slås med, begynder de et forhold, som måske kan ændre deres liv for evigt.
onsdag 15. juli
Air
USA 1984. Sportsfirmaet Nike er langt bagefter konkurrenter som Converse og Adidas, og derfor får basketball-talentspejderen Sonny Vaccaro (Matt Damon) den idé, at lokke den unge basketballspiller Michael Jordan, som Vacarro vurderer er en usleben diamant, til Nike og bygge en sko ved navn ’Air Jordan’ op omkring ham og hans navn. Det er nemmere tænkt end gjort, og han møder modstand fra uventede kanter. En film baseret på virkelig begivenheder instrueret af skuespilleren Ben Affleck, der også selv har en stor rolle i filmen.
torsdag 16. juli
Green Zone
Irak 2003. USA har invaderet Irak, og chefsergenten Roy Miller (Matt Damon) leder en mission i Bagdad, der går ud på at finde Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Det er et livsfarligt arbejde, alle hader dem og der er snigskytter og lureminer overalt, hvor de bevæger sig. Da Miller gang efter gang får efterretninger, der ingen veje fører, begynder han at blive skeptisk. Trækker CIA og Pentagon dem rundt i manegen efter opdigtede mål for at retfærdiggøre krigen? Findes der overhovedet masseødelæggelsesvåben i Irak? Miller er frustreret og begynder nu en farlig jagt på sandheden.
fredag 17. juli
The Martian
En ekspedition til Mars går galt, da astronauten Mark Watney (Matt Damon) bliver fanget i en voldsom storm. Hans kolleger tror, at han er død, og de rejser tilbage til Jorden uden ham, men Mark har overlevet og er nu strandet alene på den ugæstfri røde planet. Han må klare sig med et minimalt forråd og bruge al sin energi og forstand på at finde en måde at overleve på. Samtidig skal han finde en metode, som han kan bruge til at sende nødsignaler til Jorden. Men selvom det lykkes ham at få sendt signalerne, vil det tage flere år for NASA at få sendt en raket til Mars. Hvad skal han stille op?'The Martian' er en realistisk og fascinerende rumfilm, der var nomineret til syv Oscars.
søndag 19. juli
Nine
Den berømte italienske filminstruktør Guido Contini (Daniel Day-Lewis) har en alvorlig midtvejskrise. Hans næste film er ved at blive produceret, men Guido har i virkeligheden hverken en ide eller et manuskript til filmen. Al hans kreativitet er forduftet, han forsømmer sin ulykkelige kone Luisa Contini (Marion Cotillard) og sin muse Claudia (Nicole Kidman), mens forholdet til elskerinden Carla (Penelope Cruz) knager. Hvad skal han stille op?
mandag 20. juli
Mr. Right
Martha McKay (Anne Kendrick) har haft et smertefuldt brud med sin kæreste, da hun møder den charmerende mand Francis (Sam Rockwell), der virker som om han er perfekt for hende. Men det viser sig hurtigt, at der er et stort problem med ham: Han er lejemorder, og han på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere, der er lige i hælene på ham. Kan han overleve det? Og har de en fremtid sammen?Som Francis ses den Oscar-vindende skuespiller Sam Rockwell.
tirsdag 21. juli
What’s Love Got to Do with it
For dokumentaristen og datingapp-afhængige Zoe (Lily James) har det at swipe til højre kun ført til en række forkerte mænd, til stor ærgrelse for hendes mor Cath (Emma Thompson). Zoes barndomsven og nabo Kaz (Shazad Latif) vælger i stedet et arrangeret ægteskab med en klog og smuk brud fra Pakistan. Mens Zoe filmer hans rejse fra London til Lahore for at gifte sig med en fremmed, begynder hun at spekulere på, om hun kan lære noget af en helt anden måde at finde kærlighed på.
Britisk romantisk komedie fra 2022
onsdag 22. juli
The Cobbler
Skomageren Max Simkin (Adam Sandler) opdager en magisk symaskine i sin fars kælder. Med den kan han forvandle sig til andre mennesker ved at tage deres sko på, når han lavet deres fodtøj. Det fører til en række fantastiske hændelser og forviklinger for Max. Filmen er skrevet og instrueret af Oscar-vinderen 'Tom McCarthy'.
torsdag 23. juli
Collateral
Taxachaufføren Max (Jamie Foxx) samler i lufthavnen en kunde ved navn Vincent (Tom Cruise) op. Vincent hyrer Max til en tur med stop ved fem forskellige adresser, som vil vare hele natten. Allerede ved første stop opdager Max, at der er noget helt galt. Han er blevet chauffør for en professionel lejemorder, som har en mission om at likvidere fem personer inden natten er omme. Hvad skal Max stille op? Kan han slippe fra den koldblodige lejemorder med livet i behold? Som tingene spidser til og ligene hober sig op, sætter både politiet og FBI en hæsblæsende menneskejagt ind på Max og Vincent.
fredag 24. juli
Top Gun
Den talentfulde jagerpilot Pete "Maverick" Mitchell (Tom Cruise) har et heftigt temperament og visse problemer med autoriteter, og på flyverskolen for luftvåbnets esser kæmper han desuden en intens kamp imod sin kølige - og knalddygtige - rival Tom "Iceman" Kazanski (Val Kilmer), der hele tiden minder ham om hans dumdristige pilotfars død i tjenesten. Samtidig tiltrækkes Maverick og den civile flyverinstruktør "Charlie" Blackwood (Kelly McGillis) uimodståeligt af hinanden, men spørgsmålet er, om en toppilot overhovedet har mulighed for at have et kærlighedsliv?
Amr. romantisk actionfilm fra 1986
lørdag 25. juli
Top Gun: Maverick
Efter over 30 år som en af flådens bedste piloter bliver Maverick kaldt tilbage for at træne en gruppe unge kandidater til en ekstremt risikabel mission. Her tvinges han samtidig til at se fortiden i øjnene. Blandt piloterne er Rooster (Miles Teller), søn af Mavericks forulykkede ven Goose, og Rooster bærer et dybt nag mod Maverick, som han mener havde skyld i sin fars død. Midt i konflikterne forsøger Maverick også at vinde sin tidligere kæreste Penny (Jennifer Connelly) tilbage.’Top Gun: Maverick’ var en gigantisk succes i biograferne. Det var den mest sælgende biograffilm i 2022. Den var nomineret til seks Oscars og vandt en.
Amr. romantisk actionfilm fra 2022
søndag 26. juli
Out of the Furnace
Pennsylvania, USA. Stålarbejderen Russell Baze (Christian Bale) ryger efter en dumhed i fængsel, og da han kommer på fri fod er hans bror Rodney Baze Jr. (Casey Affleck), der er veteran fra krigen i Irak, røget ud i voldsomme problemer med en gruppe farlige kriminelle. Rodney skylder en masse penge i spillegæld, og for at tilbagebetale sin gæld er han nødt til at deltage i ulovlige nævekampe. Russel står i et voldsomt dilemma, skal han forfølge sine egne frihedsdrømme og rejse væk fra byen, eller risikere alt for at hjælpe sin bror?En stjernespækket film instrueret af Scott Cooper , der også har lavet Oscar-vinderen ’Crazy Heart’.
mandag 27. juli
The Good House
Hildy Good (Sigourney Weaver) er ejendomsmægler i det idylliske Wendover, Massachusetts. Hun har i årevis været en fast klippe i lokalsamfundet – respekteret, charmerende og med styr på alt. Men bag facaden begynder sprækkerne at vise sig. Et tiltagende drikkeproblem truer med at vælte hendes perfekte image, og mens hun kæmper for at holde styr på sine børn, navigere i et kompliceret forhold til den lokale håndværker Frank (Kevin Kline) og håndtere uventede dramaer, er Hildys liv på vej mod et kaotisk drukrelateret sammenbrud. Er der en vej ud af problemerne for hende?
tirsdag 28. juli
Maybe I Do
Michelle (Emma Roberts) og Allen (Luke Bracey) er klar til at tage næste skridt mod ægteskab, men han tøver med at binde sig. Måske kan en middag med hendes forældre, Howard (Richard Gere) og Grace (Diane Keaton), og hans forældre, Sam (William H. Macy) og Monica (Susan Sarandon), hjælpe? Men forældrene kender desværre allerede hinanden alt for godt: Howard har en affære med Monica, mens Sam før har fundet trøst hos Grace.
Amr. romantisk komedie fra 2023 - dansk tv-premiere
onsdag 29. juli
The Comeback Trail
Hollywood-produceren Max Barber (Robert De Niro) skylder gangsteren Reggie Fontaine (Morgan Freeman) en masse penge. For at slippe ud af gælden beslutter han sig for at producere en film, hvor han vil sørge for, at stjernen Duke (Tommy Lee Jones) dør under optagelserne, så Max kan få udbetalt forsikringspenge. Men den ellers fordrukne Duke viser sig at være virkelig svær at slå ihjel.
torsdag 30. juli
The Sum of All Fears
Da den russiske præsident dør og efterfølges af en mand med en kryptisk fortid, henter CIA-chefen William Cabot (Morgan Freeman) den unge Ruslands-specialist Jack Ryan (Ben Affleck) ind som rådgiver for CIA. Han kommer i centrum af begivenhederne, da man opdager, at en israelsk atombombe og nogle russiske atomforskere er forsvundet. Jack Ryan borer i sagen og kommer frem til en chokerende konklusion - nazistiske terrorister planlægger at sprænge den forsvundne atombombe under NFL-finalen Super Bowl! Her er den amerikanske præsident til stede, og formålet med aktionen er at fremprovokere en krig imellem USA og Rusland!
fredag 31. juli
Papillon
Paris, 1931. Pengeskabstyven Henri 'Papillon' Charrière (Charlie Hunnam) bliver uskyldigt dømt for mordet på en alfons og sendt til en berygtet straffekoloni, der ligger på en ø i Fransk Guyana, Sydamerika. Her bliver Papillon ven med falskmøntneren Louis Dega (Rami Malek) og tilbyder at beskytte ham, hvis Dega til gengæld vil hjælpe ham med at flygte fra øen. For Papillon er det eneste, der holder modet oppe hos ham, tanken om at flygte væk fra øen. Vil flugten lykkes for ham?
lørdag 1. august
Ad Astra
For tyve år siden tog Clifford McBride (Tommy Lee Jones) på en dristig rumrejse til Neptun for at lede efter tegn på intelligent liv i universet. Men han vendte aldrig tilbage. Nu beslutter hans søn, astronauten Roy McBride (Brad Pitt), sig for at følge i sin fars fodspor og finde ud af, hvad der gik galt dengang. Hans rejse udvikler sig til en episk odyssé, hvor han ikke kun leder efter svar på mysteriet om sin fars forsvinden, men også udforsker dybere spørgsmål om menneskets natur og vores plads i universet.
Amr. science fiction-drama fra 2019
søndag 2. august
Killing Them Softly
Da puljen fra en ulovlig pokerturnering bliver røvet, bliver lejemorderen Jackie Cogan (Brad Pitt) hyret af Mafiaen til at finde frem til de skyldige og staffe dem! Umiddelbart peger alt på, at det er spillets arrangør Markie Trattman (Ray Liotta), der er den skyldige, for han har tidligere stjålet penge fra et pokerspil. Men det tror de mænd, der har hyret Jackie ikke på. Det må være nogle andre og dummere folk, der står bag. Nu starter en kæde af uforudsigelige begivenheder, hvor intet er, som det umiddelbart ser ud.Instruktøren Andrew Dominik har tidligere lavet 'Chopper' og 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' (2007)
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.
