Smart Home produktnytSmart Home

Test: Govee Glide Hexa væglys

Smart lys kommer i et utal af varianter efterhånden, og denne gang kigger vi på sekskantede væg lys. Mange kender formentligt mærket Nonoleaf, der sælges bredt i danske butikker, men i denne test kigger vi på et alternativ nemlig producenten Govee og deres Glide Hexa model. Den sælges i en pakke med enten 7 eller 10 paneler.

Hvad koster den?

Govee Glide Hexa kan billigst købes direkte hos Govee’s europæiske online shop, til omkring 1100 – 1200,- for 10 pakken leveret indenfor 3-4 dage fra Polsk lager. Vi har også set den i danske online butikker dog til en noget højere pris.

Udpakning

Govee glide Hexa kassen

De 10 sekskanter er pakket i to bunker af fem, og i midten er der tilslutningskabler og strømforsyning.

Govee Glide Hexa udapkket

Govee anbefaler at teste hvert enkelt panel ved udpakning, og det viste sig i vores tilfælde at være en god idé. Et af de 10 paneler virkede nemlig ikke. Der er en rapid replacement mulighed i Govee Home app’en, så Govee er nok bekendt med, at det sker af og til, at paneler ikke virker.

Govee vil gerne, at man fejlmelder med video, så vi optag tilslutning af et panel der virkede, og derefter flyttede vi ledningen til det defekte panel for at vise fejlen.

Opsætning

Inden du bare går i gang med at montere, så kan det anbefales, at du benytter Govee Home app’en. I denne kan du vælge mellem en masse forskellige designforslag i forhold til opsætning.

Govee Glide Hexa montering appVælger du et af disse, så får du en nem og overskuelig guide til opsætning. Du kan også få mål på hvor meget designet fylder på væggen, hvilket er meget praktisk.

Govee Glide Hexa enhedSå er det ellers bare at tilslutte de enkelte lyspaneler én for én.

Hvert panel har 3M tape på bagsiden, så du kan montere på væggen hurtigt og bekvemt. Man skal holde panelet ind til væggen i 30 sekunder for at montere. Der er to ekstra 3M tape monteringspuder med. Vi har ikke prøvet at afmontere, men det skulle være muligt ved at hive i tape flappen. Selve lyspanelet kan efter montering klikkes ud af selve holder delen, der er tapet fast til væggen.

Hvert panel har 5 forskellige slots til strøm videresløjfning, og disse er markeret med tal, så du får via app’en klart at vide, hvordan fladkablerne mellem de enkelte sekskanter skal tilsluttes. Bemærk at du kun kan sløjfe videre til et panel ad gangen. Du kan altså ikke koble kabler fra f.eks. udgang 1, 2 til to andre paneler. Det begrænser naturligvis design mulighederne lidt.

Der er også vaterpas værktøj med og en panelvinkel til præcis montering. Det tager lidt tid at montere og få sløjfekablerne i den rigtige port én for én, men ved hjælp af app’en, så går det fint nok.

Efter alle paneler er monteret, så kan du kalibrere via Govee Home app’en, og sikre dig at alt virker, som det skal. Der var også en opdatering tilgængelig i vores tilfælde, som vi sagde ja tak til.

I forbindelse med opsætningen så benyttes der bluetooth, men du kan også indtast Wi-Fi adgangskode til dit hjemmenetværk. Husk at det kun er 2,4 GHz Wi-Fi, der understøttes. Wi-Fi forbindelse åbner naturligvis for f.eks. Google Home og Amazon Alexa styring. Der er dog ikke understøttelse af Apple HomeKit.

Dagligt brug

Govee Hexa Glide app

Det er naturligvis fra app’en, at du styrer det hele, og den er rimelig ok og overskuelig. Der er naturligvis også mulighed for timer baseret tænd/sluk funktion.

Du kan fra app’en vælge mellem en række forskellige faste farvekombinationer og redigere i disse. Der er også scenes med mere levende lys, der ændrer sig løbende i faste mønstre med lidt tilfældige navne som Forest, Ocean, Sunset Glow, Breathe, Energetic, og Kaleidoscope. Nogle er mere disko agtige end andre, og er man følsom overfor blikende lys, skal man passe lidt på med nogle af disse. Du kan dog i app’en justere på hastigheden af animationerne i lyset.

Via den indbyggede mikrofon i Govee Glide Hexa, der er placeret i tænd/sluk kontakten, så kan du få Govee Hexa lysene til at følge musikken nogenlunde i hvert fald.

Lyspanelerne virker ret lysstærke, så selv om de ikke er tænkt som en primær lyskilde, så er der ret godt power på lyset, mere end vi egentlig havde forventet.

Vi har lavet en lille video demo af nogle af de scenes der er i app’en.

Govee Glide Hexa demo scenes

Govee Glide Hexa demo scenes

Her skiller Govee Glide Hexa sig ud positivt

En af de unikke features ved Govee’s hexagon LED lys er deres RGBIC system. RGBIC er forkortelsen for “RGB Individual Segment Control”, der betyder at hvert panel kan vise op til 6 farver på én gang. Dette giver et meget flydende look mellem panelerne.

Govee Glide Hexa er også lidt hævet fra væggen og lyser også bagud. Govee har et meget flot ensartet lys, man bemærker ikke led dioder eller manglende uniformitet i lyset, det er ensartet over hele fladen.

Her mangler Govee Glide Hexa lidt

Govee Glide Hexa har også nogle mangler, synes vi. Der er som tidligere nævnt ikke Apple HomeKit support, og der er heller ikke nogen touch mulighed på panelerne, som man finder på Nanoleaf.

De er i modsætning til Nanoleaf heller ikke helt så fleksible, eftersom man ikke kan koble flere paneler til samme panel. De skal altså tilsluttes ved at sløjfe videre én til én.

Monteringsmæssigt, så er montering med tape den eneste mulighed, der er ikke skruehuller som et alternativ.

Endelig så ser det ikke ud til, at der er andre måder, end at deles om en konto i forhold til brug af app’en mellem flere medlemmer i husstanden.

KonklusionGovee Glide Hexa

Govee Glide Hexa leverer et lækkert lys og imponerer med sit RGBIC system, hvor hvert panel kan vise op til 6 farver på én gang. Det er klart på lyskvaliteten, at Govee har sin styrke, men vi vil ikke kalde det for en Nanoleaf killer, der mangler lidt på understøttelse, app og fleksibilitet.

Prismæssigt så er der ikke stor forskel på Govee Glide Hexa og Nanoleaf, så mange vil nok fortsat vælge sidstnævnte i denne produktkategori. Govee Glide Hexa er dog bestemt en overvejelse værd og holde øje med gode tilbud på.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard