MedieafspillerHTPC

Test: Asustor AS6302T NAS server med HDMI / 4K support

Asustor AS6302T testNogle gange kigger vi os lidt omkring efter lidt nye produktkategorier at teste her på DIGITALT.TV. En NAS (Network Attached Storage) server er lagerplads, som du har adgang til via dit hjemmenetværk. Så tænker du måske, at det ikke har så meget at gøre med det DIGITALT.TV normalt tester, og så alligevel. Asustor AS6302T udmærker sig nemlig ved at have HDMI udgang og 4K support på denne, så du kan bruge den direkte til dit 4K / Ultra HD TV med f.eks. Kodi eller Plex. Oplagt til f.eks. at lagre familiens egne hjemmevideoer, billeder, musik osv.

Tjek dagspriser på Asustor AS6302T på Pricerunner.dk

Pricerunner logo

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

DIGITALT.TV har haft modellen til test i nogle uger, og vi fokuserer naturligvis særligt på de audiovisuelle muligheder på den i vores anmeldelse herunder.

Produktet er stillet til rådighed af Asustor, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Udpakning og teknik

Asustor AS6302T front

Asustor AS6302T måler Højde: 16.35 cm, Dybde: 23 cm, Bredde: 10.8 cm. Der er på forsiden én af de i alt 4 USB tilslutninger på enheden.

Der er plads til 2 harddiske på denne model, du behøver dog ikke nødvendigvis at installere mere end en enkelt. Det kan være 2.5 eller 3.5″ harddiske både traditionel eller SSD naturligvis.

NAS med i kassen

Med i kassen er der udover selve NAS enheden også

  • Strømadapter og kabel
  • Skruer
  • 2 netværkskabler
  • 1 CD-Rom

NAS bag tilslutningerPå bagsiden er der følgende tilslutninger:

  • 1 x USB-C
  • 1 x HDMI ud
  • 2 x USB
  • 2 x Ethernet porte
  • 1 x optisk digital lyd udgang
  • Strømtilslutning

Internt styres det hele af Intels Celeron cpu fra Apollo Lake serien. Her er der tale om en mobile dual-core processor, Intel Celeron J3355 Dual-Core 2.0 GHz.

Der er som standard 2GB SO-DIMM DDR3L indbygget, hvilket kan udvides op til 8 GB. I forhold til video så har denne support for både HEVC (H.265) og VP9.

Strømmæssigt så benytter den 0.34W sleep mode, 7.2W disk dvale, and 13.8W i brug.

Installation

For at komme i gang med at benytte og teste denne NAS, startede vi naturligvis med at putte et par harddiske i den.

Det er ganske enkelt at montere disse.

NAS open bayDet er bare et tryk på release knappe på harddisk bay’en, så kan du trække skuffen ud.

NAS hdd bay montering

Med de medfølgende skruer monteret på skuffen/harddisken, så er du hurtig klar til at skubbe den på plads og starte opsætningen af NAS’en via din computer.

Asustor ControlCenter

Du kan naturligvis hente Asustor Control Center softwaren fra nettet for at komme i gang med opsætning og installation af din ASUSTOR AS6302T NAS.

ADM opdateringDer startes med opdatering af seneste software fra nettet.

Initialiser

Så skal der foretages en initialisering af harddiskene. Installation2VelkommenSå bliver du budt velkommen af en installationsguide, hvor det nemmeste er at gøre brug af 1-klik installationen.Funktionsmenumenu indstillingerDer er en fin gennemgang af de forskellige muligheder på enheden, naturligvis med en række muligheder for at tweake på en hel masse. Det vil vi ikke gå nærmere ind på i denne test, så vi springer direkte til den del, vi har fokus på nemlig installation af medie apps.

 

filoverforselFor lige at teste overførselshastighed og med henblik på at teste medieafspilning, så overførte vi naturligvis også nogle mediefiler fra vores computer.

guide hent appsmenu app centralInde i app central kan du få et overblik over de tilgængelige apps, du kan hente ned og gøre brug af på enheden.

kodi installationVi fandt nemt Kodi, og installerede denne som det første.

ASUSTOR AS6302T HDMI udgang / Brugeroverflade

Med enheden sat op og apps installeret var vi så småt klar til at vende os til vores tv og tilslutte HDMI kabel fra NAS’ens HDMI udgang.

Asustor portal hdmi

I NAS opsætningen på din computer kan du indstille opløsning, men vi lod den nu bare stå som auto for 4K / UHD på vores UHD TV.

Snapshot 20180119 161611På dit tv bliver du mødt af ovenstående brugeroverflade, Asustor Portal, hvor du kan skifte mellem de enkelte apps, du har installeret.

Asustor portal standard appDu kan også opsætte på computeren en standard app, der skal starte op, f.eks. Kodi.

Hvordan bevæger man sig så rundt i menuen spørger du måske?  Det er der to måder på. Du kan tilkøbe Asustor’s fjernbetjening, eller benytte dig af Asustor remote app’en på din smartphone.

Asustor NAS remoteControl

Asustor NAS remote app

Vi har kun haft lejlighed til at teste smartphone app’en, som fungerer ganske fornuftigt, omend vi nok ville foretrække en egentlig fjernbetjening ved længere tids brug.

Der er i app’en mulighed for navigering, tastatur og en navigerings del ved brug med browser. Ved brug med Kodi specifikt, så er der en række remote app muligheder tilgængelige, som du kan hente i din smartphones app store.

Medieserver brug og betjening af Kodi osv.

Asustor NAS Kodi

Asustor Kodi Nas videoKodi fungerer fint på Asustor AS6302T. App’en føles generelt hurtigt og velfungerende.

Asus Nas 4K HEVC playback kodiVi har testet i Kodi med diverse demo klip også 4K / UHD naturligvis. Der var nogle, særligt HDR klip, som ikke kunne afspilles flydende, men de fleste gængse 4K HEVC klip fungerede fint. Nøglen synes at være farve bits. 8 bit kan afspilles. mens højere er for meget for cpu’en. HDR support er der således ikke på denne enhed.

Lydmæssigt kunne vi på vores surround receiver med passthrough aktiveret få Dolby Digital 5.1 og DTS lyd.

 

plex install
plex mediasrver setupOgså Plex Server fik vi installeret.

OpenPHTDer er umiddelbart automatisk ingen klient app installeret til Plex på Asustor AS6302T. Vi installerede OpenPHT, men denne app synes ikke at fungere med Asus remote app bortset fra touchpad betjeningsdelen, og det er lidt besværligt. Det var her samme billede som med Kodi i forhold til test video. Flere 4K klip fungerede fint, mens vores HDR klip ikke kunne afspilles flydende.

I forhold til Plex server funktionen, så testede vi transcoding på Ultra HD video til mobil enhed, og der viste det sig, at Asustor AS6302T ikke har kræfter nok til at transcode dette matriale.

 

YouTube app uden 4K support

Asustor NAS YouTubeDen inkluderede YouTube app fungerer fint nok, men det er værd at notere sig, at denne ikke afspiller 4K/UHD klip i fuld opløsning, eftersom den ikke understøtter mere end HD gengivelse. Du kan afspille 4K klip, men altså kun i HD opløsning.

Asustor NAS Netflix

Netflix på Asustor AS6302T er ren browserbaseret og kan derfor ikke umiddelbart anbefales at benytte på denne enhed. Her er der bedre alternativer rent betjeningsmæssigt.

Konklusion

Asustor AS6302T er en moderne og velfungerende NAS, der tilbyder en ekstra bonus i form af mulighed for Kodi og Plex. Det giver naturligvis ikke mening, at vurdere Asustor AS6302T som medieafspiller alene. Derfor så egner den sig, da også klart mest til dem, der gerne vil samle både netværkslagringsmulighed og medieafspiller i ét enkelt produkt og godt kunne tænke sig 4K / Ultra HD support.

Kodi fungerer fint med det meste vi testede, enkelte 4K videoer, af dem vi testede, synes dog at være en udfordring. Med mindre du tilkøber Asusstor fjernbetjening, så skal du benytte dig af betjening af Kodi og andre medieapps via app på din smartphone. Det kan have både fordele og ulemper at bruge ens smartphone som fjernbetjening.

Her på DIGITALT.TV har vi lidt NAS erfaringer i forvejen og i forhold til det generelle indtryk, når vi ser mere specifikt på den del, så fandt vi Asustor AS6302T en god oplevelse både i forhold til installationsvenlighed og ydelse generelt.

Asustor innovativt 2018

Tjek dagspriser på Asustor AS6302T på Pricerunner.dk

Pricerunner logo

I samme kategori

Back to top button