Behandlingshjemmet Bøgholt ved Aarhus har tidligere været anerkendt for deres pædagogiske metoder og for evnen til at få adfærdsvanskelige børn på rette kurs.

Men nu står en række tidligere anbragte børn frem og fortæller, at de er blevet udsat for seksuelle overgreb på behandlingshjemmet. Ifølge dem har overgrebene fundet sted fra flere forskellige voksne ansatte over en lang årrække i både 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne.

Første afsnit af ‘Bøgholts misbrugte børn’ kan ses mandag 16. september på TV 2 Play og TV 2, og andet og tredje afsnit kan ses de to efterfølgende mandage.

Chikita Jacobsen og Majbritt Uhre er blandt de 16 tidligere anbragte børn, der fortæller, at de blev udsat for seksuelle overgreb af voksne pædagoger på institutionen.

– Jeg synes, det er vigtigt at få frem, hvad der er sket for så mange år siden, fordi det kan hjælpe børn og unge i dag til at forstå, at sådan noget er ikke i orden, siger Chikita Jacobsen om sin motivation for at stille sig frem i dokumentaren.

– Ved at vi står frem, vil vi faktisk gerne have noget anerkendelse for det. Og vi vil egentlig gerne have en undskyldning for, at vi har været i statens varetægt, og vi er simpelthen bare ikke blevet passet ordentligt på, siger Majbritt Uhre.
Syv forskellige pædagoger

Kilderne beretter om seksuelle overgreb begået af syv forskellige pædagoger, om voldelige magtanvendelser og om en ledelse, der ikke satte en stopper for det. Den mangeårige leder Anne Bjerg afviser, at der ikke blev grebet ind. I slutningen af 1980’erne blev den hyppigst anklagede pædagog anholdt og senere dømt.

Beretningerne om Bøgholt skriver sig ind i en række af sager om overgreb og misrøgt på danske børnehjem, der er kommet frem i nyere tid.

Beretningerne om overgrebene på Bøgholt ligger i perioden fra slutningen af 1970’erne langt ind i 1990’erne – en tidsperiode, hvor der ikke er foretaget én eneste større undersøgelse af beretninger om overgreb mod børn på danske behandlingsinstitutioner og børnehjem. Derfor mener flere eksperter, at der er brug for yderligere undersøgelser.

Den eneste officielle undersøgelse af denne karakter herhjemme er Godhavns-rapporten, som er afgrænset til perioden 1945-1976.

– Hvis vi ser på perioden efter 1976, så er det meget lidt, vi ved. Der mangler absolut undersøgelser af forholdene på børnehjem, siger historiker Maria Rytter, som var hovedforfatter til netop Godhavnsrapporten.

Helt anderledes står det til i vores nabolande, der med statslige udredninger og kommissioner har kortlagt, hvad der er foregået på børne- og behandlingshjem i tidens løb. Både i Sverige og Norge har disse udredninger ført til officielle undskyldninger og erstatninger til de forurettede.