Serie
fredag 1. november
00:05
Lioness – Sæson 2 Serie Action, Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
En ny sæson af SkyShowtime Taylor Sheridan serien Lioness er klar 1 November. Der er netop frigivet en ny trailer for den nye sæson.
To afsnit frigives på premieredatoen, derefter ugentligt.
Lioness – Sæson 2 mere om handlingen
Da CIA’s kamp mod terror rykkere tættere på, rekrutterer Joe (Zoe Saldaña), Kaitlyn (Nicole Kidman), og Byron (Michael Kelly) en ny Lioness-agent for at infiltrere en hidtil ukendt trussel. Med stigende pres fra ale sider bliver Joe tvunget tilat konfrontere de dybe personlige oftre, hun har bragt som leder af Lioness-programmet.
Alle episoder af den første sæson af Lioness er tilgængelige til streaming på SkyShowtime. Serien distribueres af Paramount Global Content Distribution.
søndag 20. oktober
20:00
Familier som vores Serie Dansk, Drama
Se Trailer her
TV 2 Stream her
Læs omtale
Thomas Vinterbergs tv-serie, Familier som vores, er en episk familiesaga om opbrud, afsked, håb og nye begyndelser. Serien, der er på 7 episoder, har premiere den 20. oktober 2024 på TV 2 og TV 2 Play.
Det imponerende cast inkluderer danske stjerner som Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen, Helene Reingaard Neumann, Magnus Millang, Esben Smed, Thomas Bo Larsen, Asta August og David Dencik.
De to unge hovedroller, Elias og Laura, spilles af 21-årige Albert Rudbeck Lindhardt og 19-årige Amaryllis April August. Albert Rudbeck Lindhardt er kendt fra film som Druk, Retfærdighedens ryttere, Der kommer en dag og Håbet, mens Amaryllis April August, datter af filminstruktør Bille August, får sin skuespillerdebut i serien.
Familier som vores er Zentropas største produktion til dato.
Familier som vores – det handler den om
’Familier som vores’ begynder midt i den danske sommer, hvor livet går som det plejer. Men som et lyn fra en klar himmel bliver alt revet fra hinanden. Den stigende vandstand kan ikke længere ignoreres, og regeringen beslutter, at hele Danmark skal evakueres. Al ejendom er med ét værdiløst, og huse og institutioner lades ensomme tilbage, mens familier, venner og elskende tvinges i hver sin retning. De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program og må flytte hen, hvor der er plads. Kaos, splittelse og magtesløshed banker på hos danskerne. Men trods afskeden med hjemlandet drejer jorden stadig rundt. Mange steder vokser også kærligheden frem, mennesker forsones, og håbet om at blive genforenet lever.
På deres vej ud af Danmark og ned gennem Europa følger vi en stor dansk familie og deres nærmeste. Vi møder de to unge studenter Laura (Amaryllis August) og Elias (Albert Rudbeck Lindhardt), der forelsker sig i hinanden. Vi møder Lauras skilte forældre: hendes far, den succesfulde arkitekt Jacob (Nikolaj Lie Kaas), og hendes mor, den stressramte videnskabsjournalist Fanny (Paprika Steen). Vi møder også Jacobs nye kone Amalie (Helene Reingaard Neumann), Amalies bror Nikolaj (Esben Smed) og hans mand Henrik (Magnus Millang), Henriks uregerlige bror Peter (David Dencik), Fannys bror Holger (Thomas Bo Larsen) samt drengen Lucas (Max Kaysen Høyrup) og hans mor Christel (Asta Kamma August), som krydser veje med familien.
Skuespillere og karakterer i Familier som vores
Der er et stort cast i Thomas Vinterberg serien. Læs mere om deres karakterer herunder.
LAURA (Amaryllis August)
LAURA er en højt elsket, intelligent 3.g’er fra en velstillet forstad til København. Hun passer børn i en SFO for at tjene penge. Men hun passer også alle andre, det er hendes lod i livet. Mennesker betror sig til hende, og hun får dem til at føle sig tilpas. Hun passer især på sin mor, Fanny, der har haft en hård skilsmisse fra Lauras far, Jacob, og som nu både kæmper økonomisk og med stress. Lauras forsøg på at holde sammen på alle bringer hende ud i sit livs dilemma; skal hun rejse til Frankrig med sin velhavende arkitektfar, hvor fremtiden, mulighederne og kærligheden venter hende? Eller skal hun med det offentlige evakueringsprogram til Rumænien med sin mor og hjælpe hende gennem en ellers potentielt svær tilværelse?
ELIAS (Albert Rudbeck Lindhardt)
ELIAS er 3.g’er på samme gymnasium som Laura. Han har et skønt smil og en sød og direkte facon. Han har let ved det sociale og er populær. Han kan løfte den fælles stemning som ingen anden. Elias har egentlig en ældre kæreste, men han falder hurtigt for Lauras lidt uskyldige væsen, kloge hoved og bløde sind. Han kan ikke lade være med at dukke op der, hvor hun er, og bliver kun mere og mere forelsket i hende. Men Elias føler sig også forpligtet til at følge med sin familie til Finland, så han er splittet, særligt da Laura endelig beder ham om at tage med sig til Paris. Elias nærer store følelser for Laura, og da hun kommer i vanskeligheder, griber han chancen for at komme hende til undsætning, så de kan være sammen.
JACOB (Nikolaj Lie Kaas)
JACOB er en succesfuld og dygtig arkitekt. Han er skilt fra Fanny, som han har Laura sammen med, og er nu gift med Amalie, som han har Mikkel på to år med. De bor i en skøn villa i en velhavende forstad til København. Jacob har tidligere fået jobtilbud fra udlandet, men familien har holdt ham i Danmark. De har det godt her, og familiens trivsel er det vigtigste for Jacob. Han føler allerede en masse skyld overfor Laura på grund af det svigt, hun har oplevet i forbindelse med skilsmissen, og samtidig føler han sig forpligtet overfor sin nye familie. Ansvaret for familiens fremtid og sikkerhed vejer tungt på hans skuldre og gør, at Jacob hurtigt føler sig presset til at løse situationen for alle. Han vil gerne leve op til de forventninger, som hans nærmeste har til ham – hvilket kan få ham til at handle overilet.
FANNY (Paprika Steen)
FANNY er Lauras mor. Hun er freelance-videnskabsjournalist, men har ikke skrevet i en periode grundet stress. Men Fanny insisterer på at klare sig selv, og da Laura prøver at orkestrere, at Fanny også kan komme med til Paris, takker Fanny nej. Hun vil ikke være en klods om benet på nogen – slet ikke eksmanden og hans nye familie. Fanny er sjov, begavet og noget af et rodehoved. Samtidig er der noget umiddelbart og sårbart ved hende. Hun har en bror, Holger, som hun holder meget af, men de ses ikke så ofte. Den forestående udflytning til Rumænien fylder Fanny med ængstelse, og det er ikke uden grund.
Lauras fremtid er vigtig for Fanny, vigtigere end hendes egne livsvilkår, men inderst inde ville hun ønske, at datteren blev ved hendes side for altid.
AMALIE (Helene Reingaard Neumann)
AMALIE er gift med Jacob og mor til lille Mikkel på to år. Hun er i midten af 30’erne og et menneske, der vil alle det bedste. Amalie er ud af en velhavende familie, er veluddannet, kultiveret, arbejder som erhvervspsykolog og taler blandt andet flydende fransk. Amalie er et stort familiemenneske og knyttet til dem, der er tæt på hende – inklusiv sin bonusdatter, Laura. Amalie har stor empati overfor det dilemma, Laura står i – valget mellem at tage med mor eller far – derfor hjælper hun også i al hemmelighed Laura med at undersøge mulighederne. Amalie kæmper gerne for de bedste betingelser for dem, hun elsker, og opdager nogle gange ikke, når for eksempel hendes far, Bjørn, faktisk udnytter hendes og Jacobs godhed.
NIKOLAJ (Esben Smed)
NIKOLAJ er bror til Amalie og gift med godsejeren Henrik, som han elsker højt. De er et stærkt par. Nikolaj arbejder i Udenrigsministeriet, og arbejdsdagene er lange, men spændende, og giver ham nogle fordele. Nikolaj er en livsnyder og sætter virkelig pris på, hvordan hans liv har formet sig, både professionelt og privat. Det eneste, han savner, er et barn. Nikolaj er loyal og vil gå hele vejen for dem, han elsker. Men hvis han bliver forrådt, er han ikke bange for at slå hånden af vedkommende, også selvom det er nære familiemedlemmer. Han taler ikke længere med sin og Amalies far, Bjørn, og prøver at støtte Henrik i at sige fra overfor hans grænseoverskridende bror Peter.
HENRIK (Magnus Millang)
HENRIK er lykkeligt gift med Nikolaj. Han er godsejer, entreprenør og handler med ejendomme. Henrik arbejder blandt andet på nogle større byggeprojekter, hvor han har hyret svogeren Jacob som arkitekt. Godset har været i familiens eje i generationer, og Henrik har arvet pligten til at bo i barndomshjemmet. Stedet rummer både traumer og skattede minder, og Henrik og Nikolaj har nu bygget et smukt liv sammen her. Han har et kompliceret forhold til sin grænseoverskridende storebror, Peter, hans eneste nulevende familiemedlem, men har et tæt forhold til Jacob. Henrik er et moralsk menneske, optaget af at gøre det rigtige og har stor empati med mennesker.
PETER (David Dencik)
PETER er Henriks fremmedgjorte bror. Han er er gift og har to børn. Peter er byggematador og tjener styrtende. Han er grådig, hensynsløs, og lytter ikke til nogen. Han har snydt og ydmyget sin lillebror, Henrik, mange gange, både som barn og voksen. Som voksne har de to brødre opdelt familiens ejendomme og arvede formue i to separate virksomheder, så de kan undgå at have noget med hinanden at gøre. Peter vil dog altid føle sig snydt og forfordelt, selvom Henrik er den, der hyppigst bøjer af og lader ham få sin vilje. I Peters verden er det hele altid nogen andres skyld.
CHRISTEL (Asta Kamma August)
CHRISTEL er alenemor til Lucas på 11 år. Hun arbejder som receptionist. Christel kommer fra Vestegnen og har lært at kæmpe og stå op for sig selv. Men hun er også hård ved sig selv. Sønnen Lucas betyder alt, og hun vil ofre alt for at give ham den bedste fremtid. Det er de to mod verden – faderen til drengen er for længst ude af deres liv. Christel har et sundt og godt liv med venner og måske en gang imellem en elsker. Christel og Lucas har, hvad de skal bruge, men bestemt ikke mere end det.
LUCAS (Max Kaysen Høyrup)
LUCAS er Christels søn på 11 år. Han er en følsom dreng, som bekymrer sig om verden og fremtiden. Han kæmper med at passe ind, på nær på fodboldbanen, hvor han er et naturtalent. Christel er centrum i hans verden, selvom han også udfordrer hende. Lucas’ anden vigtigste person er Laura, som passer på ham i klubben og hjælper ham med at holde styr på nogle alt for store tanker, som til tider overvælder den lille gut. Laura og Lucas forstår hinanden og er på en måde forbundne. Hans sensitivitet rækker muligvis udover vores verden, og Laura er den eneste, der rigtigt ser det og tager denne side af ham alvorligt.
HOLGER (Thomas Bo Larsen)
HOLGER er Fannys storebror. Han er familiens sorte får og har ikke altid kunnet holde sig indenfor lovens rammer. Nu er han beskæftiget som asfaltarbejder i kommunen. Han tager tingene, som de kommer, og holder begge ben på jorden. Han holder meget af Fanny og har været trist over at se hende kæmpe og miste sig selv på det seneste. Han er også meget glad for Laura, selvom de sjældent ses. Fanny og Laura er kvinderne i Holgers liv.
Billedegalleri
’Familier som vores’ er skrevet af Thomas Vinterberg og Bo Hr. Hansen, Thomas Vinterberg har instrueret alle syv afsnit, og serien produceres af Zentropa Entertainments
torsdag 28. november
09:00
The Madness Serie Krimi, Thriller
Læs omtale
Da en medieekspert opdager et lig dybt inde i Poconos-skoven, anklages han for mordet på en berygtet racist.
onsdag 30. oktober
09:03
Læs omtale
Den nye spansk-sprogede mysteriefyldte serie “Tú También lo Harías” (You Would Do It Too) kommer snart til Apple TV+, hvor spændingen er skruet helt i vejret. Serien består af otte episoder og har prominente skuespillere som Ana Polvorosa (“Cable Girls”), Michelle Jenner (“Berlin”), Pablo Molinero (“The Plague”) og José Manuel Poga (“Money Heist”) i hovedrollerne. De første to episoder lander globalt onsdag den 30. oktober, og herefter følger én ny episode hver onsdag frem til den 11. december.
Tú También lo Harías – det handler den om
Serien udspiller sig i kølvandet på et væbnet røveri nær Barcelona, hvor tre røvere mister livet ombord på en bus. Seks vidner står tilbage med vidt forskellige versioner af hændelsesforløbet, og tiden er knap, mens et par detektiver – som også er tidligere elskere – forsøger at afsløre sandheden bag de modsatrettede forklaringer. I dette nervepirrende thrillerunivers, hvor perception ofte overtrumfer virkeligheden, bliver der sat fokus på sandhedens rolle i nutidens samfund og de ekstreme længder, mennesker går for at beskytte deres egen version af virkeligheden.
Med et plot, der bevæger sig i hæsblæsende tempo, lover “Tú También lo Harías” at levere intense øjeblikke og overraskende twists, mens den udforsker de moralske dilemmaer, der opstår, når sandheden står på spil.
torsdag 5. december
09:00
Black Doves Serie Action, Thriller
Læs omtale
Netflix har offentliggjort premieredato for spionthrilleren Black Doves. Serien har Keira Knightley, Ben Whishaw og Sarah Lancashire i hovedrollerne.
Black Doves – det handler den om
I den spændingsfyldte julefortælling “Black Doves” sættes scenen i hjertet af London i julesæsonen. Serien følger Helen Webb, spillet af Keira Knightley, der på overfladen er en hengiven hustru og mor. Men bag denne facade er hun også en professionel spion, der i 10 år har videregivet sin politiker-mands hemmeligheder til en mystisk organisation kendt som Black Doves.
Da hendes hemmelige elsker Jason (Andrew Koji) brutalt bliver myrdet, må Helen navigere i en verden af intriger og fare, mens hendes spionchef Reed (Sarah Lancashire) beder hendes gamle ven Sam Young (Ben Whishaw) om at beskytte hende.
Kriger Serie
Læs omtale
En krigsveteran, der er plaget af skyldfølelse over sin sidste mission, forsøger sammen med sin bedste vens enke at infiltrere en farlig motorcykelbande i København.
Glitter Force Doki Doki Serie
Læs omtale
Fire piger fremkalder deres indre superhelte for at forsvare Jorden og det magiske kongerige Splendorius mod kong Mercenare og hans håndlangere.
Glitter Force Serie
Læs omtale
Fem piger finder ud af, at de er et legendarisk superhelteteam kaldet Glitter Force. Deres mission? At forsvare Jorden mod onde eventyrskurke.
Læs omtale
Disney+ har frigivet den første teaser for deres kommende britiske originalserie A Thousand Blows, der udforsker den farlige verden af ulovlig boksning i 1880’ernes viktorianske London og er skabt af Steven Knight, der er kendt for den globale hitserie Peaky Blinders.
Første sæson af A Thousand Blows (6 afsnit af 60 minutter) kommer til Disney+ i Danmark i 2025.
Teaser-traileren giver et første kig på den BAFTA-prisbelønnede skuespiller Malachi Kirby (“Anansi Boys”, Small Axe) i rollen som Hezekiah Moscow, der finder sig selv i den pulserende og voldelige smeltedigel i Londons East End efter den industrielle revolution. Trukket ind i den kriminelle underverden af den blomstrende boksescene møder han Mary Carr, spillet af Erin Doherty (“The Crown”), leder af The Forty Elephants – den berygtede kvindelige bande i London.
I takt med at Hezekiah finpudser sine nye færdigheder, står han overfor Sugar Goodson, spillet af Stephen Graham (“Boiling Point”, Boardwalk Empire), en erfaren og farlig bokser. Rivaliseringen mellem de to udvikler sig hurtigt og strækker sig langt ud over ringen.
torsdag 7. november
09:02
Citadel: Honey Bunny Serie Action, Adventure
Se Trailer her
Læs omtale
Prime Video har annonceret den 7. november 2024 som premieredato for Citadel: Honey Bunny. Den indiske serie, der er født ud af Citadels verden, er instrueret af Raj & DK (Raj Nidimoru og Krishna DK) og skrevet af Sita R. Menon sammen med Raj & DK. Serien har Varun Dhawan og Samantha i hovedrollerne sammen med Kay Kay Menon.
Citadel: Honey Bunny har en medrivende fortælling, der blander de pulserende elementer i en spion-actionthriller med den hjertevarmende tiltrækningskraft i en kærlighedshistorie, alt sammen sat i 90’ernes livlige rammer.
“Vi er glade for at kunne annoncere premieredatoen for den længe ventede Citadel: Honey Bunny. Den indiske serie i Citadel-verdenen blander 90’ernes charme med en medrivende fortælling og fængslende præstationer af Samantha som Honey og Varun som Bunny. Den fiktive serie vil tage publikum med tilbage til tilblivelsen af dette internationale hemmelige spionagentur og dykke yderligere ned i dets grundlæggelse, aktiviteter og opbygning alt sammen i Raj & DK’s karakteristiske signatur, som publikum er kommet til at elske, nyde og beundre,” siger Nikhil Madhok, Head of Originals, Prime Video, India.
Om Citadel-verdenen
Første sæson af Citadel, med Richard Madden og Priyanka Chopra Jonas i hovedrollerne sammen med Stanley Tucci og Lesley Manville, havde premiere med global succes i 2023 og blev Prime Videos næstmest sete nye originalserie uden for USA og den fjerde mest sete på verdensplan. Citadel og de efterfølgende originale action-spionageserier, produceret af Russo-brødrenes AGBO, rejser verden rundt og udvikler historien om spionagenturet Citadel og dets magtfulde fjendesyndikat, Manticore.
Hver serie, der er født ud af Citadels verden, har lokale toptalenter i hovedrollerne og er skabt, produceret og filmet i de respektive regioner, hvilket giver stilistisk unikke serier med stærke kulturelle identiteter, der er forankret i deres oprindelseslande. Den italienske original, Citadel: Diana, er den anden serie, der debuterer fra Citadels verden, og den vil blive efterfulgt af den indiske original, Citadel: Honey Bunny med Varun Dhawan og Samantha Ruth Prabhu i hovedrollerne.
Sæson to af Citadel med Richard Madden og Priyanka Chopra Jonas i hovedrollerne begynder produktionen i år med Joe Russo som instruktør.