Reality
onsdag 5. april
20:40
Ombord Reality
Se Trailer her
TV 2 Echo Stream her
Læs omtale
’Ombord’ er titlen på en helt ny, danskudviklet realityserie i ti afsnit, der er et af de første tilbud på det nye TV 2 Echo. ‘Ombord’ har premiere onsdag 5. april 2023 på TV 2 Echo og TV 2 PLAY.
30 dage tæt sammen på en lille båd i havet ud for Filippinerne. Det er udgangspunktet for de otte unge, der deltager i programserien ‘Ombord’. Og ud over nye venner, store oplevelser og eventyr er der en masse på spil for deltagerne på det personlige plan. Alle drømmer de om, at rejsen måske kan ændre deres vej ud i livet. Med ombord på båden har de nemlig alle et dilemma udformet som spørgsmål, der kaster skygger over deres hverdag derhjemme, f.eks. angst, kropsopfattelse, forventningspres mm. I 30 dage sejler de ud i det ukendte og deler deres spørgsmål med hinanden. Alle drømmer om at gå i land med et svar, der kan give dem bedre fodfæste i livet.
Det gælder for eksempel for Emma på 24 år, der er en af deltagerne. Hun fortæller:
– Jeg har haft en tendens til at overleve, og det kunne jeg godt tænke mig at sætte en stopper for nu … så jeg i stedet for bare kan få lov til at leve, siger hun.
Hun er den første til at dele sit spørgsmål med de andre på båden. Emma kæmper med at blive tryg i sin nye krop efter et stort vægttab på 75 kilo. Hun drømmer om, at turen på båden kan give hende en styrke og selvtillid, som hun kan tage med tilbage til Danmark.
I løbet af hele rejsen er det også de unge, som skal lære at sejle med alt, hvad det indebærer af at sætte sejl og styre, uanset om det er roligt vejr eller høj sø. I det hele taget skal de få hverdagens praktiske gøremål til at fungere ombord på båden.
Et bud på relevant public service til de 20-30-årige
‘Ombord’ er et af de første programmer på TV 2s nye kanal, TV 2 Echo, der skal tilbyde relevant public-service indhold til 20-30-årige.
– Vi håber, at ‘Ombord’ både kan inspirere og sætte gang i vigtige samtaler. For de medvirkende bærer på nogle kæmpestore spørgsmål, som mange af os kan genkende. På båden rykker de – både fysisk og følelsesmæssigt – helt tæt sammen, og det sætter fart i de medvirkendes tanker, deres personlige udvikling og bringer dem tættere på nogle afgørende beslutninger, siger TV 2s indholdschef, Dorthe Thirstrup. Hun fortsætter:
– Det, at de otte unge deler deres inderste tanker med nye mennesker og tør være sårbare, kan gøre dem stærkere og sætte deres eget liv i perspektiv. Samtidig kan det forhåbentligt også inspirere andre til at gøre det samme. Vi vil gerne åbne verden for vores seere og gøre dem klogere på sig selv. ‘Ombord’ er primært skabt til unge, og det er et godt eksempel på den type indhold, vi gerne vil have mere af på TV 2 Echo, siger Dorthe Thirstrup.
Ombord på TV 2 Echo medvirkende
Antonios (udtales Adonis)
Alder: 25 år
Han kommer fra København Ø. Af græsk afstamning. Dyrker capoeira, parkour, klatring, kampsport, filosofi, spiller klaver, har speedbåd- og jetski-licens og drømmer om at blive bevægelses- og livscoach. Han læser sociologi, men er det den slagne vej i den boglige verden, han skal bruge sit liv på?
Emma
Alder: 23 år
Fra Sønderborg, men bor nu i København N. Arbejder på et plejehjem, hos en bager og er barnepige – men drømmer om at læse psykologi. Kæmper med at finde sig til rette i sin krop efter et stort vægttab.
Josephine
Alder: 28 år
Fra Roskilde. Drift- og planlægningskoordinator. Har i september 2022 sagt sit job op og solgt sin lejlighed. Lider af angstproblemer, der præger hendes liv på en dårlig måde. Hun vil gerne lære at leve med sin angst, så den ikke begrænser hende.
Kalle
Alder: 22 år
Fra Hobro, men er lige flyttet til København N. Arbejder i en smykkebutik og drømmer om at blive designer. Har svært ved at acceptere sin homoseksualitet.
Marie
Alder: 23 år
Bor på Frederiksberg. Læser erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation på CBS. Sætter spørgsmålstegn ved de materielle ting, der fylder meget i hendes liv. Og hvorfor vil fyrene kun gå i seng med hende – men ikke være kærester med hende?
Victor
Alder: 26 år
Tømrer fra Hvidovre. Er vild med jagt og fiskeri. Single. Han bakser med, hvilken vej han skal gå i forhold til job og hverdag.
Mathies
Alder: 30 år
Kaptajn på Orbit. Har sejlet en masse. Han er single og siger selv, at ingen damer kan holde ham fra at rejse. Voksenlivet truer, og han er i tvivl om, hvordan han kan bevare eventyret i sit liv.
Kræn
Alder: 30 år
Fra Solrød Strand. Førstestyrmand på Orbit. Helt fra barndommen har han været venner med Mathies. Er uddannet tømrer, men er ikke sikker på, at det er det, han skal resten af livet. Drømmer om selv at blive kaptajn.
lørdag 8. april
06:00
Next Level Chef Reality
Se Trailer her
Læs omtale
Amerikansk madserie fra 2022.
15 talentfulde professionelle kokke, amatørkokke og kokke kendt fra sociale medier er blevet udvalgt. De har 45 minutter til at lave en ret, der vil imponere Gordon Ramsay, Nyesha Arrington og Richard Blais. Hvem ryger videre til holdudfordringen og får chancen for at vinde 250.000 dollars?
Se alle afsnit fra den 8. april kl 06:00 på DRTV.
fredag 7. april
06:00
Vild kærlighed – Sæson 2 Reality
Læs omtale
En gruppe singler på jagt efter kærligheden tager på en intens oplevelsesdate i den vilde natur. Kan de finde ind til sig selv og deres match, og vil naturen hjælpe dem med at finde ægte kærlighed?
søndag 2. april
00:06
FBOY Island Danmark Reality
Læs omtale
Warner Bros. Discovery kan nu afsløre, hvem de tre kvindelige deltagere i ”FBOY Island Danmark” er. Lady, Sina og Therese er navnene på de tre modige og håbefulde kvinder, der søger den ægte kærlighed blandt 16 fyre. Men de risikerer at blive snydt – for blandt de 16 mandlige deltagere er otte selverklærede fboys, der kun er ude efter at løbe med pengepræmien på 250.000 kroner. Følg med søndag den 2. april, hvor programmet får premiere på Kanal4, discovery+ og HBO Max.
Tre danske kvinder har meldt sig til ”FBOY Island Danmark” i håbet om at finde den ægte kærlighed. Men der er risiko for, at de bliver efterladt med hjertet knust af en såkaldt fboy, der kun er ude på en hurtig scoring og løbe med programmets pengepræmie.
Nu løfter Warner Bros. Discovery sløret for de tre kvindelige deltagere i ”FBOY Island Danmark”.
Lady, 24 år, studerer i Paris og kalder sig selv for en fboy-ekspert.
”Jeg tænkte, at denne vilde oplevelse ville give mig muligheden for at teste min fboy-radar. Samtidig meldte jeg mig også med håbet om at finde kærligheden i stedet for endnu en fboy. For selvom jeg kan virke meget hård udenpå, er jeg inderst inde en blød, håbløs romantiker,” siger hun.
23-årige Sina, som studerer i København, har ifølge sine veninder haft lidt udfordringer med at finde den rette mand.
”Mine veninder er helt sikkert overbevist om, at jeg har verdens dårligste smag i fyre. Jeg spotter en fboy på lang afstand, og derfor tror jeg, at jeg er helt perfekt til dette eventyr. Jeg er klar til at udfordre de kække fyre og give lidt modspil, men også til at udfordre mig selv og give en nice guy en chance.”
Den sidste deltager er 28-årige Therese, der er selvstændig kosmetolog og til dagligt bor i Randers. Hun fortæller, at der var flere ting, der gjorde det interessant for hende at melde sig som deltager.
”Det var en no-brainer at melde sig til programmet. Formatet råbte til mig. Fordi det i FBOY Island er kvinderne, som har TOTAL kontrol! Det gav mig chancen for at teste mine menneskekender-evner, samt muligheden for at verificere mit mantra,- “kærligheden vinder altid”.”
”FBOY Island” er oprindeligt et amerikansk format, der blev skabt af Elan Gale, der også står bag “The Bachelor”. I USA var FBOY Island den største lancering af en Max original realityserie, siden platformen blev lanceret. Anmelderne tog imod konceptet med stor interesse. Washington Post kaldte serien “dejlig kringlet”, og TIME kaldte den et “overbevisende og klogt mesterværk” og “begavet udført”.
I den danske version er det journalist og tidligere talkshowvært Gyrith Cecilie Ross, der styrer slagets gang. Hun springer ud som vært på ’FBOY Island Danmark’, som får premiere den 2. april på Kanal 4, discovery+ og HBO Max og består af i alt 10 episoder (to episoder på premieredagen, herefter én episode hver søndag).
06:00
Læs omtale
Amerikansk overlevelseseksperiment fra 2022.
Så går turen igen ud i vildmarken. Denne gang med de tre tidligere deltagere i ‘Alene i vildmarken’ Jordan Jonas, Amós Rodriguez og Lucas Miller. De har tre dage og begrænset værktøj til at bygge det bedste shelter. Hvem vinder prale-retten?
torsdag 13. april
06:00
Alene i Vildmarken 2023 Reality
Læs omtale
Alene i Vildmarken er snart tilbage. DR har offentliggjort premieredatoen som bliver 16. marts.
I år vender en række gamle deltagere tilbage til vildmarken for at få den ultimative oprejsning, når de igen skal kæmpe mod naturens rasen, sult og ensomhed i det rå Nordnorge. Hvem kan overleve længst? Og kan de hver især få den oprejsning, de drømmer om?
Nogle af deltagerne har været af sted alene før, mens andre har været af sted med en makker. Men denne gang er alle deltagere fuldstændig på egen hånd, når de skal kæmpe om, hvem der kan klare sig længst i naturen. Det er sidste chance for at bevise, hvem der kan klare sig alene i vildmarken med kun de allermest basale fornødenheder.
Alene i Vildmarken 2023 deltagerne
Camilla Varming Nielsen, 35 år, virksomhedsejer fra Krarup på Fyn, (sæson 5)
Sidste gang, Camilla prøvede kræfter med vildmarken, var det i selskab med sin kone Martha. Camilla trak meget opmærksomhed i den sæson, da hun i vildmarken både drak sin egen urin og snittede op til flere penisser af træ. Nu vil Camilla dog prøve kræfter med vildmarken på egen hånd, og det bliver både en uvant situation og en kæmpe udfordring for Camilla, der aldrig er alene. Ifølge Camilla så er hendes motivation for at drage ud i vildmarken netop for at komme væk sine mange projekter og altid være omringet af mange mennesker. Hun vil undersøge, om hun kan være alene.
Sanne Flade Larsen, 56 år, pædagog fra Sorø (sæson 2)
Tilbage i sæson 2 blev Sanne nummer to, hvor især hendes praktiske evner og stædighed tog hende langt. Men fiskeriet var en udfordring, hvor især kulden og isolationen slog hende ud, og det fik i sidste ende bægeret til at flyde over. I dag føler Sanne sig både mere erfaren og mere i balance. Hun ønsker at bevise, at hun kan gå hele vejen.
Christian Hjort, 38 år, Skov- og marketingsansvarlig på et gods, fra Egtved (sæson 1)
Christian blev som den allerførste nummer to efter hele 44 dage i Nordnorge. Christian var kendt for sin ukuelige optimisme, gode sind og driftighed. Det resulterede blandt andet i, at han fik bygget en imponerende tipi, snittede fredspibe og oplevede, hvordan frostens hvide landskab satte ind. Christian er nu tilbage, fordi han ikke er færdig med at prøve sig selv af i den rå og barske natur.
Jesper Westmark, 52 år, shaman fra København (sæson 4)
Jesper håndværksmæssige evner betød, at han både nåede at bygge en hytte, lave en bue med pil og et effektivt bowdrill. Jesper er shaman og spurgte ånderne til råds i vildmarken. Men til sidst brændte Jespers krop ud efter 29 dage. Han er sulten efter at vende tilbage og søge endnu dybere ind i naturen.
Rasmus Christiansen, 43 år, køkkenmontør fra Esbjerg (sæson 3)
Første gang, Rasmus var alene i vildmarken, lærte han at overleve. Undervejs nåede han at bygge tre forskellige shelters og forfine sine fiskemetoder. Det var en stejl læringskurve for manden på eventyr. Til sidst blev sulten dog så stor, at han måtte trykke på knappen og give op. Nu er Rasmus tilbage med sin dyrt købte erfaring. Og målet er klart: han vil vinde!
Anna-Caroline Fosmark, 24 år, nomade og kunstner fra Silkeborg, (sæson 6)
Hendes makker, Esters, helbred svigtede sidste gang, da de var afsted i vildmarken, og de måtte tage hjem. Men Anna-Caroline er ikke færdig med vildmarken, og hun kan mærke, at hendes krop sagtens kan klare flere dage i den barske natur. Nu får hun får chancen for at tage revanche.
Birk Engemann, 56 år, pensioneret oversergent fra Brønderslev, (sæson 2)
Birk fik sin drøm knust i 2. sæson, da han på dag fem faldt på en glat sten og brækkede et ribben. Birk lider af PTSD efter nogle oplevelser som udsendt soldat. Han tog i vildmarken for at bevise, at han stadig har viljen til klare strabadserne. Nu er han tilbage for at få oprejsning og nå langt i vildmarken.
Victor Gjedde, 28 år, studerer til maskinmester fra Værløse (sæson 5)
Victor følte selv, han havde meget at bevise i vildmarken, da han deltog i sæson 5 med sin makker, Casper. Og han klarede sig igennem en strabadserende vandretur med både munterhed og tårer. Følelserne var med andre ord helt uden på tøjet. Victor ønskede at gå hele vejen, men han og Casper måtte alligevel trykke på knappen og tage hjem. Nu får Victor en chance til og denne gang er det helt alene.
onsdag 15. marts
00:06
The Flipping El Moussas Reality
Læs omtale
Kom helt tæt på det populære, nygifte ejendomsmægler-powerpar, Tarek El Moussa og Heather Rae El Moussa. Heather bliver introduceret til Tareks renoverings-business, som er en meget anderledes verden end det luksuriøse ejendomsmarked, hun kender så godt fra ’Selling Sunset’. Men hun hjælper sin mand med at træffe strategiske valg med sin dybe viden om luksusejendomme for at tiltrække eksklusive købere. Tarek vil helst holde alt på budget og en stram tidsplan, men med et væld af nye eventyr, der venter parret – herunder en baby – vil sæsonen være en hvirvelvind af skiftende udfordringer og familiefejringer.
00:06
Biancas verden – Sæson 2 Reality
Læs omtale
Kom helt tæt på det populære, nygifte ejendomsmægler-powerpar, Tarek El Moussa og Heather Rae El Moussa. Heather bliver introduceret til Tareks renoverings-business, som er en meget anderledes verden end det luksuriøse ejendomsmarked, hun kender så godt fra ’Selling Sunset’. Men hun hjælper sin mand med at træffe strategiske valg med sin dybe viden om luksusejendomme for at tiltrække eksklusive købere. Tarek vil helst holde alt på budget og en stram tidsplan, men med et væld af nye eventyr, der venter parret – herunder en baby – vil sæsonen være en hvirvelvind af skiftende udfordringer og familiefejringer.
tirsdag 14. marts
00:06
Læs omtale
’Ex on the Beach – Finland’ vender tilbage under sydens varme sol. Her rejser otte hotte singler på en drømmeferie til Middelhavskystens ældgamle landskaber. Sydens varme og det glitrende hav er de perfekte rammer for fest og flirt. Men under vandets overflade lurer faren, for selv den bedste feriedag kan blive til et mareridt på et øjeblik, når deltagernes ex’er begynder at dykke op.
Finsk realityserie fra 2023.
06:01
Læs omtale
Så tager TV 2 endnu engang på jagt efter Kærlighed hvor kragerne vender. I 2023 sæsonen så rykker vi til I Vestsjælland, hvor Andreas, Jannich, Kresten og Mads får besøg af intet mindre end 22 kvinder.
Kan kemi og kærlighed opstå på bare tre minutter? Det finder de fire fyre ud af, når de skal speeddate pigerne. Særligt Mads får testet sine datingevner, da samtlige 22 piger gerne vil på date med den generte kalundborgenser.
Kærlighed hvor kragerne vender 2023 – her er fyrene
‘Kærlighed hvor kragerne vender’ vises på TV 2 PLAY fra tirsdag 14. marts og på TV 2 tirsdag 21. marts.