TV-Nyt

Nybyggerne

Underholdning
31 aug 2022 20:00

Nybyggerne er tilbage med sin 2022 sæson fra 31. august på TV 2 og TV 2 Play.

Opskriften er som altid simpel: Fire råhuse, fire vidt forskellige par og en kæmpe portion boligdrømme og så er der lagt sammen til Danmarks største boligkonkurrence.

Fire par rykker ind i fire råhuse i Horsens, når Danmarks største boligkonkurrence skydes i gang for ottende gang.

Nybyggerne 2022 Christian Mette Ask

Christian Degn er vært, og dommerne er Mette Helena Rasmussen og Ask Abildgaard. Der er 9 afsnit i alt.

Nybyggerne 2023 – her er de fire par

Nybyggerne 2022 Lasse og Heidi
Lasse og Heidi er vejens yngste par, men det gør ikke deres drømme mindre, når de flytter ind i blåt hus. For udsigten til at komme tættere på familien og ikke mindst familieforøgelse står højt på ønskelisten. Og så vil de gerne give hunden Henry masser af plads at boltre sig på.
Nybyggerne 2022 Frederikke og Anders
I grønt hus hos Frederikke og Anders er ambitionerne tårnhøje. De har sammen tre børn, to hunde og en virksomhed. De drømmer om et helt nyt hus til hele familien, hvor der ikke hele tiden skal laves lappeløsninger. For gennem hele deres forhold har de bygget og renoveret, men manglende søvn og tidspres kan udfordre selv den mest rutinerede håndværker.
Nybyggerne 2022 Stine og Karsten
I gult hus flytter kæresteparret Stine og Karsten ind. De har mødt hinanden sent i livet og har begge børn fra tidligere, men nu drømmer de om at skabe et fælles hjem. De går efter en stil med masser af kolonihavehygge, og så skal Stine folde sin kunstneriske egenskaber ud, når hjemmet skal indrettes.
Nybyggerne 2022 Trine og Mikkel
Rødt hus danner rammen for parret Trine og Mikkel, der sammen har sønnen Alfred. Mikkel, der har tre børn fra tidligere, er en rigtig Amagerdreng, mens Trine gerne vil hjem til Jylland, og nu ser de muligheden for at lave rykket. De vil gerne indrette med en ’boutique hotel’-stil, men med masser af hygge.

Første rum, der skal gøres klar, er soveværelset. Nybyggervejens yngste par, Heidi og Lasse, i blåt hus vil gerne holde en blå tråd gennem huset. I gult hus elsker kæresteparret Stine og Karsten genbrug. I rødt hus bliver Trine og Mikkel pressede, og det resulterer i et mere skævt skab end ønsket. Frederikke og Anders i grønt hus har renoveret en del, men perfektionisten Anders bliver alligevel udfordret.

Hvor kan man se Nybyggerne?

Du kan se Nybyggerne på TV 2 Play fra 31. august 2022
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: TV 2

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button