Månedsguides

Nyt på Viaplay i august 2022

I august byder Viaplay på masser af spænding og drama med hele to ungdomsserier. Serien ‘Drenge’, som er skabt af instruktør Jonas Risvig, og krimidramaet ‘Håber du kom godt hjem’ med Filippa Navarana Coster-Waldau i hovedrollen skildrer begge, hvordan en gruppe af unge konfronteres med den mørke side af livet.
torsdag 4. august
Evil by Design Viaplay
4 aug 2022
00:00

Evil by Design

Dokumentar
Læs omtale

Evil by Design – Surviving Nygård er en canadisk dokumentarfilm om modemogulen og den anklagede sexforbryder Peter Nygård – og kvinderne, der overlever hans ondskab. Eksklusive interviews med de overlevende, fotos og videooptagelser, som viser, hvordan den vanærede modedesigner Peter Nygård kunne misbruge sin magt i mere end fire årtier.

søndag 7. august
VENOM: LET THERE BE CARNAGE - Official Trailer 2 (HD)
7 aug 2022
00:00
Læs omtale

Journalisten Eddie Brock (Tom Hardy) lever side om side med den udenjordiske symbiot, der har taget bopæl i hans krop. Men det er ikke lige nemt at styre det sultne, men dog knivskarpe, rumvæsen. Da Eddie interviewer den berygtede seriemorder Cletus Kasady, (Woody Harrelson) går det også galt, og det bliver starten på noget langt værre – en ny symbiot kendt som Carnage.

tirsdag 9. august
Riget Viaplay DR restaureret
9 aug 2022
00:00

RIGET sæson I & II

Serie | Dansk Drama Komedie
Læs omtale

Den 9. august er Lars von Triers ikoniske RIGET I og II tilbage i en restaureret version, som får premiere på Viaplay i samarbejde med Zentropa og DR. Den vises også senere på DR.

Den originale og uhyggelige serie, som er skabt af DR og Zentropa tilbage i 90erne, har gennemgået en omfattende restaurering, men har samtidig bevaret det ikoniske look, der kendetegner begge sæsoner, loves der i pressemeddelelsen.

Restaureringen sker i forbindelse med at tredje og sidste sæson, RIGET EXODUS, får premiere senere i år.

RIGET EXODUS, som produceres af Zentropa Entertainments, mens Viaplay og DR er co-producenter. RIGET EXODUS får verdenspremiere på den prominente Venedig International Film Festival, der løber af stablen den 31. august – 10. september. Den danske premieredato offentliggøres på et senere tidspunkt.

I anledning af offentliggørelsen af premieredatoen, frigives nu fire ikoniske klip fra RIGET I og II, i nye restaurerede versioner:

Første klip er fra 1. Del – Den hvide flok: Rigets opvaskere (Vita Jensen, Morten Rotne Leffers) varsler om fremtiden på Riget…

RIGET (restaureret version) - Klip fra "1. Del: Den hvide flok"

RIGET (restaureret version) – Klip fra “1. Del: Den hvide flok”

Andet klip er fra 3. Del – Et fremmed legeme: Fru Drusse (Kirsten Rolffes) taler med Rigets ånder.

RIGET (restaureret version) - Klip fra "3. Del: Et fremmed legeme"

RIGET (restaureret version) – Klip fra “3. Del: Et fremmed legeme”

Tredje klip er fra 3. Del – Et fremmed legeme: Gensyn med en noget alternativ lægekonference og de faste medarbejdere (medvirkende: Holger Juul Hansen, Søren Pilmark, Ghita Nørby, Birgitte Raaberg, Ernst-Hugo Järegård m.fl.).

RIGET (restaureret version) - Klip fra "3. Del: Et fremmed legeme"

RIGET (restaureret version) – Klip fra “3. Del: Et fremmed legeme”

Fjerde klip er fra 5. Del – Mors in Tabula: Helmer (Ernst-Hugo Järegård) sender svenske eder til toiletkummen…

RIGET (restaureret version) - Klip fra "5. Del: Mors in Tabula"

RIGET (restaureret version) – Klip fra “5. Del: Mors in Tabula”

OM RIGET I & II
Handlingen – RIGET I
På den ellers prestigefyldte neurokirurgiske afdeling på Rigshospitalet halter kommunikationen gevaldigt, og fatale fejl får store konsekvenser. Overlæge Moesgaard forsøger at højne afdelingens arbejdsglæde med tiltaget, ’Operation Morgenluft’, men det synes usmageligt for hans nyeste medarbejder, den svenske overlæge Helmer. Helmer trues med anklager om arbejdsforsømmelse i forbindelse med at have opereret på den lille pige Mona, der nu er efterladt permanent hjerneskadet, alt imens de stupide danskere driver ham til vanvid. Patologen Bondo drages til ekstremer i kampen for at blive klogere på det sjældne hepatosarcom. Det samme gør den medicinstuderende, Mogge, i hans forsøg på at få fingrene i søvnlaboranten, Camilla. Den blomstrende forelskelse mellem de to neurokirurger, Krogshøj og Judith, er noget mere kompliceret, da Judith viser sig at være gravid fra et tidligere forhold. Rigets eneste håb synes at ligge i hænderne på den ældre spiritist, fru Drusse, som lyver sig til indlæggelse på neurokirurgisk afdeling. Med hjælp fra andre spiritister og sin søn, portøren Bulder, kommer Drusse på sporet af hospitalets mørke fortid fyldt med hvileløse sjæle…

Handlingen – RIGET II
Det står slemt til på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling. Hospitalsdirektøren Bob forlanger drastiske ændringer og opstramninger over hele linjen, mens overlæge Moesgaard desperat begynder i terapi. Den svenske overlæge Helmer er så tæt, men alligevel så langt fra, at få ryddet op i sin ophobede stak af sager. Et invaliderende møde med den uudgrundelige Rigmor gør det svært at flygte fra retsvæsenet og hans utallige danske fjender.

At spiritisten, Drusse, fik gjort en ende på sit arbejde gennem sin seance i kælderen ville være synd at sige. Riget har aldrig haft mere brug for spiritistisk hjælp, og de mange hvileløse ånder er desperate. Mødet med personificeringen af satan selv leder Drusse videre på sporet, men hans tilstedeværelse på hospitalet kommer til at få enorme konsekvenser. I mellemtiden er de medicinstuderende mere optaget af deres kærlighedsliv og ambulance-gambling end af deres studier. Professor Bondo lever med sin indsatte kræftsvulst og har ikke givet op på sin forskning. Krogshøj synes noget kynisk efter sin genopstandelse fra de døde og Judiths barn, Lillebror, vokser hastigt, mens han kæmper for sit liv. Men ikke for enhver pris.

søndag 14. august
Drenge | Teaser (Tekstet) | A Viaplay Original
14 aug 2022
00:00

Drenge

Serie | Dansk Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Den nye Viaplay originalserie ’Drenge’ af Jonas Risvig er lige på trapperne. Der er syv afsnit af ca. 25 minutter og serien har premiere på Viaplay 14. august 2022.

Serien dykker ned i et mørkere univers, når vi følger et drengekor i Silkeborgs smukke natur. På overfladen repræsenterer de kyskhed med deres blide og rene sangstemmer i kirkens salige rum. Men når kirkeklokkerne ikke ringer, dyrker de deres forbudte drifter i et næsten ubrydeligt sammenhold baseret på alkohol, sex og grænsesøgende vildskab.

Drenge – Det handler den om

’Drenge’ handler om at finde sin identitet i en tid, hvor man ikke længere har en entydig manderolle at læne sig op ad. For mens drengene forsøger at finde ud af, hvilken type mænd de skal være, afsøger de både lys og mørke, skyld og uskyld, tro og nihilisme og de har gjort deres generations eksistentielle modsætningsforhold til en livsstil og et statement. Da en af drengene, Lasse, omkommer i en mistænkelig drukneulykke og en ny dreng, Robin, træder ind i gruppen, bliver deres loyalitet og sammenhold sat på prøve.

Lasses død bliver afskrevet som en ulykke, men efter hans begravelse, begynder kæresten Leonora (Karoline Hamm) at mistænke Lasses venner for ikke at have fortalt hele sandheden, og især gruppens alfahan, Nikolaj (Viktor Hjelmsø), lader til at holde noget skjult. Midt i mysteriet om Lasses død, vender Robin (Sylvester Byder) hjem til Silkeborg efter sin fars død. Robin kommer tilbage til ruinerne af det liv, han blev tvangsfjernet fra, da han var barn, og som han ihærdigt har forsøgt at glemme siden. Planen er at sætte farens hus i stand, sælge det og rejse langt væk. Men fortiden er ikke færdig med Robin. Kort tid efter han ankommer, støder han ind i sin barndomsven, Leonora (Karoline Hamm). Han støtter hende gennem sorgen og lover samtidig at hjælpe hende med at finde ud af de sande omstændigheder omkring Lasses død. Robin kaster sig på Leonoras opfordring ind i gruppen af kordrenge. Men hvad der starter som en tjeneste, udvikler sig til en fascination af kordrengenes frimodige broderskab.

– Karakteren jeg spiller i ‘Drenge,’ Robin, forsøger at finde sig selv på ny efter at have været underlagt en voldelig maskulin kultur, hvor han selv har været både offer og krænker. Den kompleksitet og søgen, synes jeg, var spændende og vigtig at være med til at skildre, siger hovedrolleindehaver Sylvester Byder.

’Drenge’ er løst baseret på Risvigs egen opvækst i Silkeborg, hvor han selv oplevede kontrasten mellem at skeje ud hver weekend med vennerne, for at stå op søndag morgen og møde dem i kirkekorets uskyldsrene rum.

Rollelisten til ’Drenge’ byder både på etablerede navne og en række debutanter. I de centrale roller ses debutanten Viktor Hjelmsø, Sylvester Byder (Fred til lands, De forbandede år, Erna i krig), Karoline Hamm (Equinox), Dar Salim (Forhøret, Fred til lands, Kriger) og Julie Christiansen (Lykke-Per, Kollision). Desuden medvirker blandt andre Tarek Zayat (Shorta), Oliver Michelsen (Dating for letøvede), Elias Budde Christensen (Dating for letøvede) og Emil Baadsgaard (kendt som musikeren USSEL).

‘Drenge’ er en Viaplay Original instrueret af Jonas Risvig, der blandt andet også har skabt ungdomsserierne ’SALSA,’ ’CENTRUM’ og ’GRÆNSER’. Serien er skrevet af Mikkel Sørensen og Lars Bang. ’Drenge’ produceres af REInvent Studios med Executive Producer Rikke Ennis og producer Sofie Siboni. Executive Producer fra Viaplay Group er Anne Borggaard Sørensen. ‘Drenge’ er skabt med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje.

torsdag 18. august
den svenske terrorist Viaplay
18 aug 2022
00:00
Læs omtale

I fem år er svenskeren Osama Krayem blevet afhørt af fransk og belgisk politi. Gennem unik adgang til disse afhøringer fortæller Osama Krayem i Viaplay dokumentarserien ’Den svenske terrorist,’ hvordan han gik fra at være en svensk fodbolddreng til at blive terrorist for Islamisk Stat. Den svenske terrorist er produceret af BLU for Viaplay og har premiere på Viaplay den 18. august 2022.

Osama Krayem er tiltalt for at tilknytte sig en terrorcelle og for at planlægge drab med tilknytning til en terroraktion. Lige nu venter han på sin dom i den største terrorretssag i Europas historie.

Osama Krayem er anklaget for at være en af mændene bag to af årtiets mest blodige angreb på lufthavnen Zayentem og en metrostation i det centrale Bruxelles den 22. marts 2016, hvor 32 mennesker mister livet. Han anklages også for at have medvirket til angrebene på Bataclan og i Paris’ gader i november 2015, hvor 130 mennesker mistede livet.

”Han fortalte mig, at når jeg hørte den første eksplosion, skulle jeg trykke på knappen og sprænge mig selv i luften,” siger Osama Krayem i sin afhøring.

Osama Krayem blev idømt 30 års fængsel den 29. juni 2022.

Osama Krayem er født og opvokset i Rosengård, en bydel i Malmø i Sverige. Som ung spiller han fodbold i den lokale klub og virker velintegreret i det svenske samfund, men som 22-årig rejser Osama Krayem til Syrien og tilslutter sig terrororganisationen Islamisk stat.

”Jeg er en del af Islamisk Stat, og Islamisk Stat giver os beviser for, at det, de gør, er det rigtige,” siger Osama Krayem i sin afhøring.

Det er estimeret, at 40.000 fremmedkrigere har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og Irak, og omkring 5.000 af dem kommer fra Europa.

”Det er jo ikke tilfældigt, at der var mange særligt unge mænd, der rejste ned og tilsluttede sig IS. Hele action-elementet talte enormt meget til dem. Det er jo ligesom at spille Counter-Strike – bare rigtigt,” siger den danske terrorforsker Tore Hamming i dokumentarserien.

Osama Krayem tilbringer et år som medlem af Islamisk Stat i Syrien, før han vender tilbage til Europa. Han bosætter sig i Bruxelles og bor i et halvt år sammen med Europas mest eftersøgte terrorister.

I foråret 2016 får han sammen med en anden mand fra terrorcellen en klar mission, og snart står Osama Krayem i Bruxelles metro – med en bombe på ryggen.

fredag 19. august
GHOSTBUSTERS: AFTERLIFE - Official Trailer (HD)
19 aug 2022
00:00

Ghostbusters: Afterlife

Film | Action
Læs omtale

Da en enlig mor og hendes børn kommer til en lille by, begynder de at opdage deres forbindelse til de oprindelige Ghostbusters og deres bedstefars hemmelige eftermæle. Dette er det næste kapitel i det originale Ghostbusters-univers. Ivan Reitman, der er søn af den originale Ghostbusters-instruktør Ivan Reitman, står bag filmen.

På rollelisten ser vi blandt andre også Paul Rudd, Sigourney Weaver og Bill Murray.

søndag 21. august
Håber du kom godt hjem | Official Trailer | A Viaplay Original
21 aug 2022
00:00

Håber du kom godt hjem

Serie | Dansk Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Håber du kom godt hjem er titlen på den næste Viaplay orignalserie, der skildrer en gruppe teenagere i tiden efter en uopklaret forbrydelse, som får store konsekvenser for de involverede. ‘Håber du kom godt hjem’ er i syv afsnit af ca. 25 minutter og har premiere på Viaplay 21. august 2022.

Håber du kom godt hjem – det handler den om

Serien ’Håber du kom godt hjem’ følger den 16-årige Louise (Filippa Navarana Coster-Waldau), hvis liv vendes på hovedet, da bedsteveninden, Monica (Maja Ida Thiele) bliver voldtaget, efter Louise efterlader hende alene til en fest på skolen. Tynget af skyld og opsat på at gøre alt godt igen, går Louise egenhændigt i gang med at lede efter gerningsmanden.

Da det viser sig, at gerningsmanden måske skal findes indenfor egne rækker, bliver det hele pludselig meget kompliceret. Alle i vennegruppen har hemmeligheder, forbudte følelser og drifter, og alle er pludselig kommet i søgelyset – ikke mindst den mystiske outsider Thais (Vilmer Trier Brøgger), som Louise er forelsket i. Da han bliver anklaget for voldtægten, mister Louise for alvor fodfæstet. For hvem skal Louise nu stole på – bedsteveninden Monica, eller den spændende og utilregnelige Thais?

– Det har været spændende at få lov til at spille rollen som ‘Louise’. Det var min første store rolle, så det i sig selv har været kæmpestort og vildt at få lov til. Det har også været hårdt at skulle spille en karakter, hvor ens bedste veninde bliver udsat for så voldsomt et overgreb. Men det er nogle vigtigere problemstillinger, som serien tager afsæt i, siger Filippa Navarana Coster-Waldau.

Håber du kom godt hjem – de medvirker

Udover Filippa Navarana Coster-Waldau (Salsa, DR) medvirker også Maja Ida Thiele, Jack Depaiva Pedersen, Boy Ewald, Abdullah Ayman, Hans Christian Lønstrup, Merle Filukka Høeg, kendt fra DR Ultras ’Over grænsen’ samt Vilmer Trier Brøgger og Isabella Møller Hansen, der begge er kendt fra TV2’s serie ’PULS’ på rollelisten.

’Håber du kom godt hjem’ instrueres af Nils Holst-Jensen og produceres af Nimbus Film. Serien er med støtte fra Public Service Puljen og Nordisk Film & TV Fond. Executive Producer fra Viaplay Group er Dorte Fuglsang.

Nede | Official Trailer | A Viaplay Original
21 aug 2022
00:00

Nede

Serie | Drama Komedie | Seriepremiere
Læs omtale

I Viaplays nye mørke dramakomedie ‘NEDE’ møder seerne Fanny (Maria Austgulen). ‘NEDE’ handler om Fanny, en kvinde i slutningen af ​​tyverne, som er blevet kørestolsbundet efter at have været ude for en ulykke, der dræbte den eneste person, hun virkelig kunne lide. Hun skal flytte sammen med sin søster og er nu tvunget til at bruge hvert minut sammen med en håndfuld mennesker, som hun har brugt mange år på at undgå.

Fannys største problem er ikke pludselig at blive lam fra taljen og ned, men at få sin dysfunktionelle familie til at hjælpe sig.

Nede består af seks episoder af 25 minutter og får premiere på Viaplay søndag den 21. august. 

Instruktøren for Nede er Siri Sejleseth, som tidligere har skabt og spillet hovedrollen i successerien ”Unge Lovende” på NRK. Manuskriptforfatter og skaber af serien er Tina Rygh, som tidligere har arbejdet som manuskriptforfatter på serier som ”Sigurd Fåkke pult”, ”Basic Bitch” og ”Kære landsmænd”.

Udover Maria Austgulen dukker en lang række norske skuespillere op i serien. Blandt andet Amell Basic, Mari Hauge Einbu, Isabell Bråthen, Janne Kokkin og Arben Bala.

mandag 22. august
KRYPTON (Syfy) Trailer HD - Superman prequel series
22 aug 2022
00:00

Krypton

Serie | Drama Scifi | Seriepremiere
Læs omtale

Hvad nu hvis Superman aldrig havde eksisteret? Vi følger Seg-El, Supermans bedstefar, som en ung mand, der kæmper for at genoprette sin families hæder og redde sin hjemplanet fra udryddelse.

torsdag 25. august
MasterChef de unge talenter
25 aug 2022
20:00
Læs omtale

Der er blevet udvalgt 12 dygtige aspiranter mellem 13 og 17 år, som er klar til at tage udfordringen op og kæmpe om det eftertragtede Masterchef-trofæ. Deltagerne skal arbejde med en af de grundlæggende ingredienser indenfor madlavning, nemlig æg.

Allerede fra starten kaster dommerne, Dak Wichangoen og Jakob Mielcke, de unge talenter ud i vilde opgaver, der både kræver armkræfter, kreativitet og gastronomisk finesse.

fredag 26. august
Tre sekunder - Trailer
26 aug 2022
00:00

Tre sekunder

Film | Krimi
Læs omtale

Ekssoldaten Pete Koslow har siddet i fængsel for manddrab efter et barslagsmål, hvor han beskyttede sin kone. Nu er han informant for FBI i deres forsøg på at rydde ud i den polske mafias narkohandlere i New York. En dag går en aktion helt skævt, og en undercover-betjent bliver dræbt. Nu tvinges Pete til at vende tilbage til fængslet, hvor han tidligere sad inde for at nedbryde kartellet indefra.

I filmen ses blandt andre også Clive Owen, Rosamund Pike og Ana de Armas.

søndag 28. august
Cell 8 | Official Trailer | A Viaplay Original
28 aug 2022
00:00

Cell 8

Serie | Krimi | Seriepremiere
Læs omtale

‘Cell 8’ (Finnigans ære) er en ny original serie fra Viaplay baseret på Roslund & Hellströms anerkendte kriminalromaner. ‘Cell 8’ er en mangefacetteret historie om dødsstraf, hævn og social arv. Viaplay og Miso Film har rettighederne til filmatiseringen af fire af forfatterduoens bøger, og dette er den anden bog, der filmatiseres efter ’Box 21’, der havde premiere i 2019.

Cell 8 består af seks afsnit og er produceret af Miso Film. Serien er instrueret af Johan Brisinger (Tykkere end vand, Dirigenten) og produceret af Rachel Bodros Wolgers (Jeg kommer hjem igen til jul) og Karl Fredrik Ulfung (Box 21, 438 dage). Manuskriptforfatter er Dennis Magnusson. Executive Producer hos Viaplay Group er Jon Petersson. Den internationale distributør er Fremantle International.

Cell 8 er en Viaplay Original i seks afsnit, der har premiere den 28. august på Viaplay.

– ’Cell 8’, baseret på bogen Finnigans Ære, har altid været et af mine og Börges yndlingsbørn. Krimi, thriller og samfundsbillede på én gang. At se den nu blive omskabt til en tv-serie, en anden fortolkning med andre øjne, er som at være med, når det der yndlingsbarn vokser op, siger Anders Roslund.

Cell 8 – Det handler den om

I ’Cell 8’ bliver en mand anholdt for et overfald på en Finlandsfærge. Mandens navn er John Swartz, en person, der ikke bare burde være død, men som også har en personlig relation til politiinspektør Mariana Hermansson, spillet af Mimosa Willamo. Da Mariana og hendes chef, Ewert Grens (Leonard Terfelt), begynder at bore i mysteriet om John Swartz, viser det sig snart, at det trækker tråde både til de højeste politiske sfærer og over Atlanten til en mand, der er besat af tanken om at få oprejsning for sin datters død. I ’Cell 8’ kommer handlingen til at centrere sig om Mariana Hermansson og hendes søgen efter sandheden om den mystiske John Swartz.

– Jeg har længtes efter at komme tilbage til denne rolle, som var de første af mine optagelser, der blev udskudt på grund af corona. Jeg kunne virkelig godt lide bogen, og da jeg læste manuskriptet, kunne jeg endnu bedre lide den, da rollen er skrevet specielt til mig. ’Cell 8’ handler ikke kun om at gøre det rigtige som politi, den handler også om at gøre det rigtige som menneske. Dødsstraf er et svært og vigtigt spørgsmål at diskutere. Som europæer føles det absurd, at nogen kan blive dømt til døden, og det er endnu mere forfærdeligt at vide, at mennesker bliver henrettet her og nu, mens vi taler, siger Mimosa Willamo.

Med deres kompromisløse realisme baseret på dybdegående research er Roslund & Hellström hurtigt blevet Sveriges mest anmelderroste og bedst sælgende krimiforfattere. I dag er de oversat til 36 sprog og sælges i hele verden. ’Cell 8’ (Finnigans Ære) er deres tredje fælles roman om en gruppe svenske politifolk under ledelse af kriminalkommissær Ewert Grens.

– Roslund & Hellströms bøger har evnen til at sætte fingeren på brandvarme spørgsmål i tiden såsom den mørke virkelighed omkring trafficking i ’Box 21’ og dødsstraffens moralske afgrund i ’Cell 8’, noget der har fået millioner af mennesker rundt om i verden til at læse dem. Med deres internationale succes er bøgerne helt i tråd med Viaplays ambition om at være en udfordrer på den internationale streaming-scene, og det er skønt, at vi nu endelig kan fortsætte med en ny sæson i serien, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group.

’Cell 8’ produceres af Miso Film. Serien instrueres af Johan Brisinger (’Arvingerne i skærgården’, ’Dirigenten’) og produceret af Rachel Bodros Wolgers (’Jeg kommer hjem igen til jul’) og Karl Fredrik Ulfung (’Box 21’, ’438 dage’). Manuskriptforfatter er Dennis Magnusson. Executive producer hos NENT Group er Jon Petersson. International distributør er Fremantle International.

Om rollelisten:
Den flere gange Jussi-vindende Mimosa Willamo (Mariana Hermansson) medvirker, ud over i ’Box 21’ også i finske produktioner som ’Roba’, ’Karppi’ og den prisbelønnede ’Aurora’. Leonard Terfelt (Ewert Grens) er blandt andet kendt fra successerier som ’Broen’, ’Wallander’ og ’Uskyldigt dømt’. Kristofer Kamiyasu (Sven Sundkvist) har for nylig spillet overfor Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson i ’The Hitman’s Wife’s Bodyguard’. Det øvrige cast vil blive annonceret senere.

mandag 29. august
Rebecca Viaplay
29 aug 2022
00:00

Rebecca

Serie | Drama
Læs omtale

Rebecca er et fransk krimi-drama skabt af Hans Rosenfeldt ('Advokaten', 'Marcella') og Nicola Larder ('Marcella'). Seks år efter at have forladt politistyrken i Paris og opgivet jagten på en seriemorder, er Rebecca tilbage på jobbet. Da hun efterforsker en bølge af brutale mord, der alle bærer den samme signatur, bliver hun overbevist om, at morderen er dukket op igen. Besat af sagen, forrådt af sin mand og hæmmet af både depression og lammende blackouts, kaster sig ud i arbejdet for at undgå at falde fra hinanden. Hendes forsøg på at opspore morderen bringer kun hendes dæmoner op til overfladen.

Øvrige seriepremiere i august på Viaplay

  • The Royals s1-4  (1. august)
  • Sea Hunters s1  (1. august)
  • Myter og monstre  (1. august)
  • KGB: The Sword and the Shield s1  (1. august)
  • Alvin 6 the Chipmunks s2  (1. august)
  • Bitten s1-6  (2. august)
  • Rizsoli & Isles s1-7  (3. august)
  • The Witnesses s1  (4. august)
  • Phoenix Coldon s1’s forsvinden  (4. august)
  • Syd for floden Yr1  (6. august)
  • Powerbirds s1 del 1  (6. august)
  • Your Honor s1  (7. august)
  • Kids Tonight Show s1  (13. august)
  • Top Chef Family Style s1  (13. august)
  • Privileged s1  (17. august)
  • River Monster s8-9  (18. august)
  • Nazi-mordmysterier  (18. august)
  • Cold Case History  (18. august)
  • Størst gennem tiden  (18. august)
  • Side Hustle s1  (20. august)
  • Power Book III: Raising Kanan s2  (21. august)
  • Krypton s1-2  (22. august)
  • Nikita s1-4  (23. august)
  • Good Trouble s4  (24. august)
  • MacGyver s1-5 (2016-version)  (25. august)
  • Surviving a Serial Killer s1  (25. august)
  • Race for the Planet  (26. august)
  • The Loud House s5  (27. august)
  • Svenska Truckers s6  (29. august)
  • Luksusfælden s29  (30. august)
  • Hierro s1-2  (30. august)
  • Luksusfælden s24  (31. august)
  • My Floating Home s1-3  (31. august)
  • La Unidad s2  (31. august)

Øvrige filmpremierer i august på Viaplay

  • I hjertet af havet  (1. august)
  • Lethal Weapon 2  (1. august)
  • Lethal Weapon 3  (1. august)
  • Lethal Weapon 4  (1. august)
  • Geostorm  (1. august)
  • A History of Violence  (1. august)
  • Masken  (1. august)
  • Den sidste samurai  (1. august)
  • Udbrud  (1. august)
  • Legend of the Guardians: The Owls of Ga´Hoole  (1. august)
  • Elvis: Sådan er det  (1. august)
  • Dette er Elvis  (1. august)
  • Kim Novak badade aldrig I Genesarets sjö  (1. august)
  • Vuxna mennesker  (1. august)
  • National Lampoon’s Vacation  (1. august)
  • National Lampoons europæiske ferie  (1. august)
  • Bryllup Crashers  (1. august)
  • Kevin Heart What Now All Access-dokumentar  (1. august)
  • Cube Zero  (1. august)
  • Tolvte nat  (1. august)
  • Hvad kan du forvente, når du venter  (1. august)
  • The Final Cut  (1. august)
  • Labyrinter og monstre  (1. august)
  • Få det godt snart  (1. august)
  • Hercules i New York  (1. august)
  • Efter sex  (1 august)
  • Trafik  (1. august)
  • Mary Shelley  (1. august)
  • The Raid: Redemption  (1. august)
  • 50 første dates  (1. august)
  • The Sisterhood of the Travelling Pants  (1. august)
  • The Sisterhood of the Travelling Pants 2  (1. august)
  • Forældreløs  (1. august)
  • We’re the Millers  (1. august)
  • Smølferne  (1. august)
  • Smølferne 2  (1. august)
  • Smurfs: The Lost Village  (1. august)
  • Bigfoot Family  (1. august)
  • En enkelt mand  (1. august)
  • Den gode, den dårlige og den grimme  (1. august)
  • Bufferflueeffekten  (1. august)
  • Stuepige på Manhattan  (1. august) 
  • Et mareridt på Elm Street  (1. august)
  • Lights Out  (1. august)
  • Mesteren  (1. august)
  • Livvakterna  (1. august)
  • Mollycam  (1. august)
  • Intet land for gamle mænd  (1. august)
  • Charlie & Chokoladefabrikken  (1. august)
  • Ferie  (1. august)
  • Herre vi håndtag  (1 augusti)
  • Ocean’s Eleven  (1. august)
  • Ocean’s Twelve  (1. august)
  • Ocean’s Thirteen  (1. august)
  • Den tredje vågen  (1 augusti)
  • Undskyld at jeg generer dig  (1. august)
  • Syng  (1. august)
  • The Italian Job (2003) (1. august.)
  • Annabelle (1. august)
  • Casablanca (1. august)
  • At elske Pia (1. august)
  • Watchmen (1. august)
  • The Miracle Season (1. august)
  • Falling Down (1. august)
  • Valentine’s Day (1. august)
  • Noll tolerans (1. august)
  • The House (1. august)
  • Galveston (1. august)
  • Collateral (1. august)
  • Terminator Genisys (1. august)
  • Mean Machine (1. august)
  • A Most Wanted Man (1. august)
  • The Shining
  • Up in the Air (1. august)
  • The Terminal (1. august)
  • The Dictator (1. august)
  • Fair Game (1. august)
  • The Italian Job (1969) (1. august)
  • QEDA (1. august) 
  • Michael Clayton (1. august)
  • You’ve Got Mail (1. august)
  • 2 Guns (1. august)
  • Zombieland: Double Tap (1. august)
  • Once Upon a Time in Hollywood (1. august)
  • Charlie’s Angels (1. august)
  • Radioactive Forest (1. august)
  • Mystery Signal from Space (1. august)
  • Miniverse (1. augusti)
  • Yakuza Princess (4. august)
  • Separation (5. august)
  • The Graduate (6. august)
  • The King – Jari Litmanen (6. august)
  • Finding Jack Charlton (6 augusti)
  • Bobby Robson: More Than a Manager (6. august)
  • Mayday (11. august)
  • Drømmebyggerne (12. august)
  • Rouge Hostage (13. august)
  • Hotel Transylvania 3: Summer Vacation (15. august)
  • Me Before You (17. august)
  • Attenborough And The Mammoth Graveyard (18. august)
  • Stuck in the Suez (18. august)
  • Great Barrier Reef (18. august)
  • Norway – Between Fjords and Fells (18. august)
  • Broadcast Signal Intrusion (18. august)
  • Catch the Fair One (20. august)
  • The Show (25. august)
  • Everything Went Fine (27. august)
  • Platoon (27. august)
  • Marie Antoniette (30. august)
  • Friday the 13th (2009) (31. august)
  • The Ciderhouse Rules (31. august)
  • 13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi (31. august)
  • Daddy’s Home (31. august)
Kilde: Viaplay presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard