Der er i februar premiere på nye sæsoner af Helt Sort og Kærlighed hvor kragerne vender på TV 2 Play, der også byder på musikalsk underholdning med både Toppen af Poppen og X Factor Live shows. NFL fans kan se frem til SuperBowl.
20:00
Læs omtale
Syv af Danmarks største artister og sangskrivere mødes til en uge i musikkens tegn. I denne sæson er artisterne på et spillested i Harboøre, og her vil de i løbet af ugen komme med fortolkninger af hinandens sange samt dele ud af de historier, der ligger bag numrene.
Udover at de medvirkende selvfølgelig optræder foran de andre artister, er der i denne sæson, som noget nyt, også et lokalt publikum til stede, når numrene bliver fremført.
‘Toppen af poppen’ sæson 13 har premiere på TV 2 Play lørdag 3. februar og på TV 2 søndag 4. februar 2024.
De er med i Toppen af Poppen – 2024 sæsonen
Den nye sæson byder på musikerne: Mekdes, Dopha, Peter Sommer, brødrene fra Jonah Blacksmith samt Medina og Anne Linnet, der begge tidligere har været med.
– Vi har valgt at tage to af vores største kvindelige artister med igen, fordi de begge har et kæmpe sangkatalog og har leveret ufatteligt mange hits gennem tiden, som vi slet ikke er færdige med at genopleve i nye fortolkninger, siger TV 2-underholdningsredaktør Dorte Borregaard.
Anne Linnet medvirkede første gang i ‘Toppen af poppen’ tilbage i 2011, hvor TV 2 sendte anden sæson af det populære underholdningsprogram, mens Medina var med i både sæson ni og den særlige jubilæumssæson fra 2020.
Program 1 – Jonah Blacksmith
Syv kendte artister og sangskrivere rejser til Harboøre, hvor de fortolker hinandens musik og fortæller historierne bag sangene. Dagens hovedpersoner er brødrene Simon og Thomas Alstrup fra bandet Jonah Blacksmith. Vi starter i brødrenes bedstefars gamle jagthytte, hvor de tager os helt ind til DNA’et i bandet – familie. Medina, Peter Sommer, Mekdes og Dopha kaster sig ud i årets første fortolkninger rundt om bordet, og aftenen slutter af med, at Anne Linnet overrasker de andre artister med en helt særlig godnatsang.
Program 2 – Anne Linnet
Artisten i den varme stol i dag er Anne Linnet, som til sin egen overraskelse formodentligt er danmarkshistoriens mest produktive sangskriver. Anne fortæller om en af de største danske sange, ‘Tusinde Stykker’, som faktisk lå gemt i en skuffe i 18 år, før hun udgav den. Der er nerver på spil hos de andre artister, fordi de alle har den dybeste respekt for Anne og hendes karriere.
Program 3 – Mekdes
Denne gang er det blevet Mekdes’ tur til at sidde for bordenden. Hun er meget ‘starstruck’ over at få lov til at sidde til bords med så store stjerner, og hun glæder sig meget til at høre, hvad de har fundet på. Og så får Jonah Blacksmith sat gang i de store følelser hos Mekdes med deres fortolkning.
Program 4 – Peter Sommer
Dagens hovedperson er trubaduren Peter Sommer. Han er født i 8660 Skanderborg, og han er en artist, der har vundet et hav af danske hæderspriser. Peter glæder sig til dagen, da han er spændt på de sangvalg, de andre har taget. Artisterne er også en tur på VLTJ-toget, og om aftenen føler Peter, at Anne Linnet har hjulpet ham med at skrive en sang færdig.
Program 5 – Dopha
Det er en ny dag – og det er blevet Dopha-dag. Hun fortæller om, hvordan det hele startede med et karaokeanlæg og store drømme på børneværelset i Romalt. Og hvordan det var pludselig at stå på Roskilde Festival og spille. Koncerten om aftenen byder på en overraskelse, som Dopha ikke havde set komme!
Program 6 – Medina
Siden Medina var med sidst, har hun fået to børn og er blevet gift. I programmet åbner hun op for den hårdeste periode i sit liv og fortæller om, hvordan hun er kommet derhen, hvor hun er i dag, hvor hun har det godt. Det bliver et brag af musikalske oplevelser, når årets sæson af ‘Toppen af Poppen’ bliver rundet af.
TV 2 laver ændringer i Toppen af Poppen
Der er indholdsmæssige ændringer efter 12 sæsoner med det succesfulde underholdningsformat.
Musikken har altid været omdrejningspunktet for ‘Toppen af poppen’, hvor fortolkningens ædle kunst er blevet udfoldet og har givet danskerne store, unikke øjeblikke. Nu skrues der i højere grad op for musikken, når sæsonens produktion går tættere på tilblivelsen af de stærke fortolkninger og giver et indblik i det at være med i programmet.
– Kernen er naturligvis stadig artister, som fortolker hinandens sange, men selve produktionsformen bliver anderledes. Helt teknisk bliver der mere reportage. Vi optager på et rigtigt spillested, i omgivelser som musikerne normalt arbejder i. Vores intention er at gå tættere på og vise mere af vores medvirkendes arbejde med musikken, siger TV 2-underholdningsredaktør Dorte Borregaard.
Den trettende sæson af ‘Toppen af poppen’ vises først i foråret 2024, hvilket også er et led i nytænkningen af formatet.
– Ligesom vi ryster posen på indholdet, vil vi også spille vores kort bedst muligt i forhold til sendetidspunktet og give et format som ‘Toppen af poppen’ de bedste vilkår. Derfor flytter vi den kommende sæson ind i de mørke måneder, hvor vi tænker, at danskerne kan trænge til både fordybelse og sommerstemning, som er noget af det, ‘Toppen af poppen’ kan levere, og som vi håber, seerne vil tage godt i mod, slutter Dorte Borregaard.
06:01
Læs omtale
Cecilie Frøkjær er tilbage med sit populære talkshow, hvor hun i otte programmer inviterer en række kendte danskere ind til et deja-vu, når de genser gamle klip og interviews med sig selv.
De to første gæster er Mille Dinesen og Rasmus Tantholdt. Mandag 5. februar på TV 2 Play og TV 2 Charlie. I sæsonen kan du også møde Andrea Elisabeth Rudolph, Claus Meyer og Christian Fuhlendorff.
20:55
Læs omtale
Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza er værter når TV 2 Echo uddeler ’EchoPrisen’. Afholdes 8. februar og vises på TV 2 Echo og TV 2 Play 11. februar.
Josephine Højbjerg får ved EchoPrisen sin debut i værtsrollen, men som skuespiller er hun langt fra et ukendt ansigt. Hun blev landskendt som Tinka i TV 2s julekalendere og er netop nu aktuel i spændingsserien ’Dark Horse’, der kan ses på TV 2 Echo. Josephine Højbjergs medvært er komikeren Melvin Kakooza, der er et velkendt ansigt og en erfaren tv-vært fra blandt andet ’Helt Sort’, ’Melvin Kakooza Show’, ’Sunday’ og ’Stormester’.
Til ’EchoPrisen’ uddeles otte priser i kategorierne ’Alt det vi ser’, ’Alt det vi hører’ og ’Alt det vi deler’. Man kan stemme på sin personlige favoritter her: echoprisen.dk
20:40
Læs omtale
Løftet til Kukas er en dokumentarserie i tre afsnit, der handler om et helt særligt venskab mellem tre drenge, der kommer på en voldsom prøve, da Lukas som 23-årig får leukæmi. Serien handler om livet på godt og ondt, og hvor betydningsfulde venskaber kan være, når man står i sit livs største krise, men også hvor vigtigt det er at kunne dele, vise og sætte ord på sine følelser.
20:00
Læs omtale
I dokumentaren Kaptajnen og de 1000 kvinder afdækker TV 2 historien om hjerteknuseren kaptajn Thomas, der har narret tusindvis af enlige kvinder.
Hvem er kaptajn Thomas, og hvordan slipper han afsted med at franarre kvinderne deres opsparinger? Ulla, Anita og ‘Pia’ bliver alle forelsket i kaptajn Thomas. Men forelskelsen udvikler sig til et mareridt.
20:50
Læs omtale
For 16 år siden meldte Annie og hendes voksne datter, Marianne, sig ud af samfundet, og siden har de levet et selvforsynende liv uden penge, lægehjælp, el eller varme. Men nu truer en tvangsauktion deres tilværelse i pagt med naturen.
20:50
Læs omtale
I en ny sæson hjælper Kristian Bech fire danskere med at finde deres fædre og løse mysteriet bag deres forsvinden. Der er 5 afsnit i sæsonen.
I første afsnit:
Da Christian var 11 år gammel, fik han at vide, at manden, han troede var hans far, ikke var det. Hele familien havde løjet for ham. De eneste spor Kristian Bech har er, at han hed Alain eller Allan og var en fisker fra Belgien eller Færøerne. Hans mor mødte ham en enkelt aften på en bar i Hanstholm.
I afsnit 3:
Da Linda er et år, forsvinder hendes pakistanske far. Hun er 21 år i dag og frygter, at han ikke vil have noget at gøre med hende, fordi hun ‘kun’ er en pige. Spor peger mod Pakistan. Men bor han mon stadig der?
20:40
Læs omtale
Johnny og Jeanett tilbage i en ny sæson af ‘Ja for Fanø!’ – premiere 22. februar på TV 2 Fri og TV 2 Play.
I første afsnit 22/02/24:
Fanø er klar til en ny sommersæson, og Jeanett har fået en god ide – de frivillige skal lære at male, og selvfølgelig er det Johnny Madsen, der skal undervise dem. Han er jo trods alt uddannet skolelærer. Men det kræver list at få Johnny med på ideen.
I andet afsnit 29/02/24:
Johnny har inviteret sine gode venner fra Tørfisk til Fanø for at give koncert på Realen, og for at de kan hygge sig med en god, våd frokost sammen. Men når Johnny skal have gæster, er det som altid Jeanett, der får rigtig travlt.
Tredje afsnit 07/03/24:
Jeanett og de frivillige har lovet sig selv ud til en specialopgave. De skal give den lokale bankdirektørs kontor en make-over. En vaskeægte kærlighedsopgave for Jeanett, men ikke helt for Johnny. Så der er rigeligt med udfordringer på Fanø, for på Realen kommer Halberg & Friends for at optræde for en udsolgt sal.
20:00
Læs omtale
Fredag 23. februar går ‘X Factor’ live – og konkurrencen går dermed for alvor i gang. Hvem går hele vejen med deres deltagere i år? Bliver det Oh Land, Simon Kvamm eller Thomas Blachman?
Hver dommer har tre livedeltagere med – én fra hver af de tre kategorier: Solist under 23 år, Solist over 23 år og Gruppe.
I allerførste liveshow skal deltagerne synge en signatursang, der viser, hvordan dommerne ser retningen for deres deltagere.
X-Factor 2024 Live Show deltagere
Oh Land’s deltagere
Solist under 23 år: Elva
Elva Wahlberg 20 år
Sabbatår, pædagogmedhjælper for børn med autisme Bor i Søborg
Solist over 23 år: Nicolaj Lindby
Nicolaj Nordahl Lindby 29 år
Handicaphjælper Bor i Aarhus
Gruppe: Cyklus
Lea Riber Klinge 22 år
Sabbatår, tilkaldevikar i en børnehave og bartender Bor i Næstved
Freja Malmgren 22 år
Sabbatår, arbejder i en vuggestue Bor i Næstved
Simon Kvamm’s deltagere
Solist under 23 år: Victor
Victor Frederik Hauch
19 år Gymnasieelev Bor i Gentofte
Solist over 23 år: Helene Frank
Helene Frank 28 år
Efterskolelærer Bor i Haderslev
Gruppe: Selmani
Rinor Selmani 19 år
Sabbatår, lærervikar på en folkeskole Bor i Kalundborg Arbnor
Selmani 22 år Arbejder som operatør Bor i Kalundborg
Thomas Blachman’s deltagere
Solist under 23 år: Cristian Oprea
Cristian Oprea 16 år Sabbatår efter folkeskolen Bor i Sønderborg
Solist over 23 år: Mariya
Mariya Apollonia 24 år
Underviser i sang og dans Bor på Østerbro i København
Gruppe: Kaos
Oscar Øhlers Pedersen 20 år
Sabbatår, arbejder på et tapperi Bor i Vordingborg
Karl Schollain Birckner 21 år
Under uddannelse som tømrer Bor i Valby
20:00
Læs omtale
I det sydfynske øhav er fire singlefyre klar til at finde den helt store kærlighed. De får nu deres livs udfordring, når 22 kærlighedshungrende kvinder kommer for at date de fire fyre i håb om, at netop én af dem er den eneste ene. Premiere på TV 2 og TV 2 Play tirsdag 27. februar.
20:00
Læs omtale
Melvin Kakooza vender tilbage med en ny sæson, hvor han igen tager et humoristisk og nysgerrigt blik på danskerne. I den kommende sæson ser han nærmere på livets faser. Melvin og hans mor, Carolyne, rejser også til Uganda, hvor Melvin bliver klogere på, hvordan hans liv kunne have set ud, hvis ikke familien var kommet til Danmark.
20:00
Læs omtale
Vi kommer godt rundt i landet, når Sara Lygum og Christian Borregaard i en ny sæson igen hjælper danskere med at finde den rette bolig – det rette sted.
22:35
Læs omtale
I februar kan du se en helt ny sæson af ‘Bachelor Sverige’ med de to singlemænd Simon og Sebastian.
Sport højdepunkter i februar 2024 på TV 2 Play
Touchdown, backward pass og gul klud. Søndag 11. februar er det tid til én af verdens største sportsbegivenheder: Super Bowl! Vi sender det hele på TV 2 Play, når NFL-sæsonens vinderhold bliver fundet.
7. til 18. februar er der VM i skiskydning på TV 2 Sport X og TV 2 Play.
Britbox og C More premierer på TV 2 Play i februar 2024
00:04
Læs omtale
Mød Storbritanniens fineste og mest gnavne Chef! Gareth Blackstock (Sir Lenny Henry, Ringenes Herre: Magtringene) er kok på den prestigefyldte restaurant Le Chateau Anglais, og han lader intet komme i vejen for hans søgen efter kulinarisk perfektion. Gareth går langt for at fastsætte de mest krævende standarder for sit køkkenpersonale, men de viser deres taknemmelighed ved at bøje eller bryde reglerne, når de kan. Og kunderne! Selvom hvert eneste af Gareths måltider er et mesterværk, har nogle mennesker stadig modet til at bede om salt. Selv hans smukke kone, Janice (Caroline Lee-Johnson), mangler Gareths entusiasme; hun keder sig som forsømt husmor, og hun vil hellere tilbage til sit højtplacerede job i finanssektoren. Gareth drømmer om at være kok og restaurantchef og eje sin egen restaurant, men nogle forhindringer – som manglende penge – står vejen for ham. Med Janices tålmodige hjælp overvinder han bankchefens tvivl og kvalificerer sig til et lån. Men ejerskab bringer synlighed for restaurantdriftens barske realiteter…
00:04
Læs omtale
Boyega (Star Wars) og Letitia Wright (Black Panther) står først på rollelisten i et dybt personligt drama. Det første tv-projekt fra Oscar- og BAFTA-vinderen, Steve McQueen, er denne serie af film til fjernsyn baseret på de virkelige oplevelser fra Londons vestindiske samfund. De udspiller sig mellem 1969 og 1982 og fejrer selvstændige historier om mod og fællesskab. Fra en gruppe aktivister, der tager kampen op imod politisk forfølgelse, der synes håbløs, til en teenager, der oplever en blues-fest fuld af dans, fare og romantik, er de en kraftig påmindelse om, hvordan modige individer kan sætte forandring i gang. Small Axe leverer en besked, som vores splittede verden har brug for at høre: Selv de mest marginaliserede stemmer kan udfordre de mest magtfulde.
00:04
Læs omtale
Livlig, bevægende, morsom og hjertevarmende er Three Little Birds. Serien er en triumferende fejring af immigration, fællesskab og sorte kvinders styrke inspireret af de livsbekræftende historier om Sir Lenny Henrys mor og alle dem, der rejste til Storbritannien for at gøre det til deres nye hjem. Denne livsbekræftende seks-delte dramaserie har nye stjerner som Rochelle Neil (The Nevers, Guilt), Yazmin Belo (What Just Happened) og Saffron Coomber (Tracey Beaker Returns, Eastenders) i rollerne som tre unge kvinder, der går om bord på et krydstogtskib fra Jamaica med kurs mod et nyt liv i Blighty, lokket til England af løftet om lukrative jobmuligheder og “gader belagt med guld”. Denne semi-selvbiografiske dramaserie – skabt og skrevet af Henry, en af Storbritanniens nationale skatte – udforsker ufortalte historier om kærlighed, søstersolidaritet og venskab. Det er en hjertevarm fejring af 1950’ernes liv og fællesskabsånd, som blev levet og oplevet af den jamaicanske diaspora.
00:04
Læs omtale
Maryland er et tre-delt relationsdrama skabt af BAFTA og RTS prisvindende skuespiller, Suranne Jones (Gentleman Jack, Save Me, Vigil), og manuskriptforfatter Anne-Marie O’Connor (Trollied). Den handler om to søstre, der er vokset fra hinanden gennem årene, men gennem tragiske begivenheder lærer de at elske og respektere hinanden igen. Den anerkendte skuespiller Eve Best (House of the Dragon, Nurse Jackie) og Oscar- nominerede Stockard Channing (The Good Wife, The West Wing, Grease) er blandt den stjernebesatte rolleliste, der slutter sig til Jones. Becca (Jones) og Rosaline (Best) har gået deres egne veje i livet, og de er vokset fra hinanden gennem tid og omstændigheder, indtil opdagelsen af deres mors lig på Isle of Man genforener dem. Ved ankomsten til et sted, de aldrig har besøgt, og uden nogen idé om, hvorfor deres mor var der, begynder søstrene at afsløre de længe bevarede hemmeligheder om en kvinde, de troede, de kendte, mens de holder deres egne hemmeligheder for hinanden. Begrænset af øen og tvunget til at stå over for de livsændrende konsekvenser af deres mors beslutninger, kan Becca og Rosaline så lære at elske og respektere hinanden igen?
00:02
Læs omtale
Dødvande er film nr. 50 i serien med Peter Haber som Martin Beck. Den er klar på C More fra 9. februar.
I Beck – Dødvande findes en kriminel mand brutalt myrdet i sin lejlighed. Han var kendt for sin medvirken i et stort røveri af en pengetransport, hvor udbyttet aldrig er fundet, selvom alle indblandede blev grebet. Men under drabsefterforskningen tager alt en chokerende drejning for politiet, da en af deres egne forsvinder.
C More kan ses hos TV 2 Play og som tilvalg hos flere tv-udbydere.
00:04
Læs omtale
Den nye film Men Up udforsker livet for fem almindelige walisere, der begiver sig ud på en ekstraordinær rejse, da de deltager i forsøget med et nyt lægemiddel, som senere skulle blive til Viagra. Serien er inspireret af den bemærkelsesværdige sande historie om en af verdens første medicinske forsøg med stoffet afholdt på Swansea’s Morriston Hospital i 1994. Ved at blande drama med humor er Men Up en rørende og smuk fortælling, hvor en gruppe beskedne mænd tager udfordringen op om at genvinde deres sexliv. I denne fiktive beretning følger Men Up Meurig (Iwan Rheon – Wolf, Game of Thrones, Misfits), Colin (Steffan Rhodri – House of the Dragon, Temple), Tommy (Paul Rhys – A Discovery of Witches, Rellick), Peetham ‘Pete’ (Phaldut Sharma) og Eddie (Mark Lewis Jones – Gangs of London, The Reckoning) i jagten på deres ultimative belønning… Genetableringen af en romantisk forbindelse i deres liv. Men mens stoffet bringer håbet om en tilbagevenden til den engang tabte intimitet, indser mændene, at det hårde arbejde kun lige er begyndt. Drevet af Dr. Dylan Pearce (Aneurin Barnard – Dunkirk, The Pact) og klinisk sygeplejerske Moira Davies (Joanna Page) vil forsøget føre dem til nogle meget uventede steder og tvinge dem til at genoverveje deres liv. Det virkelige forsøg fra 1994 forvandlede ikke kun livene for de involverede læger og patienter; men ændrede også livene for millioner af mennesker verden over. Stoffet blev hurtigt et af de mest kontroversielle og indbringende i historien og ændrede måden, vi taler om seksualitet og mental sundhed på
01:00
Læs omtale
I Holy Spider møder vi Rahimi, en kvindelig journalist som tager til Irans hellige by Mashhad for at undersøge en række mord på prostituerede kvinder. Hun slår sig sammen med en lokal reporter i jagten på en gerningsmand, som mener at udføre Guds værk. Rost og prisbelønnet thriller af Ali Abbasi, som står bag filmen Grænse. Hovedrolleindehaveren Zar Amir Ebrahimi fik skuespillerprisen i Cannes.
00:04
Læs omtale
Slut dig til David Tennant (Doctor Who) LIVE, når han er vært ved årets EE BAFTA Film Awards 2024-ceremoni fra Southbank Centre’s Royal Festival Hall i London. Ceremonien vil blive sendt live til direkte BritBox-abonnenter (TV 2 Play først dagen efter) og tilbyder seerne en uforglemmelig aften med underholdning, interviews på den røde løber, fejringen af årets bedste film og det kreative talent, der bringer dem til live.
00:04
Læs omtale
Den forskruede, fængslende skotske thriller er tilbage, gennemvædet af sort humor og glødende af intriger. Guilt er blevet frikendt ved straf, og nu tager hævnen over. Max (Mark Bonnar – Quiz) træder ud af fængslet på prøveløsladelse. Hans skæbne er i en undercover politibetjents rystende hænder. Hun tilbyder ham frihed til en meget høj pris: At angive sin farlige fjende, Roy Lynch (Stuart Bowman – Versailles). Men kan Max virkelig stole på hende? Den mørke humor, dobbeltspil og dynamik fra den første sæson gjorde Guilt til en ægte “word-of-mouth”-succes, med rekordhøje seertal og en række priser. Denne gang er tingene endnu farligere. Og endnu mere uforudsigelige. Medvirkende er også Emun Elliott (Trust Me) og Jamie Sives (Game of Thrones).
00:04
Læs omtale
I den anden sæson af Monarch of the Glen – har Archie Macdonald forpligtet sig til Glenbogle, hans familieslot i det skotske højland, men står nu over for en stor kamp for at få godset til at lønne sig. Oprørske lejere, lokale fejder og snedige golddiggers må konfronteres, mens han stræber efter at gøre Glenbogle til en blomstrende turistattraktion. Og så er der selvfølgelig Hector, hans ustyrlige og drillende far, der finder stadigt mere komplicerede måder at frustrere sin søns bestræbelser på. Alt dette efterlader Archie meget lidt tid til at finde ud af sit komplekse kærlighedsliv: Kæresten fra London, Justine, konkurrerer med hans barndomsveninde Katrina og den evigt håbefulde Lexie om Archies gunst. Medvirkende er Alastair MacKenzie (The Crown), Richard Briers (The Good Life), Susan Hampshire (The Grand) og Dawn Steele (Wild at Heart).
01:00
Læs omtale
I gyserfilmen Prey for the Devil er der sket en global stigning i dæmonisk besættelse. Den katolske kirke genåbner eksorcismeskoler for at uddanne præster i ritualerne. De er ikke tilladt for nonner, men fader Quinn ser, at søster Ann har særlige evner og går med til at undervise hende. Da hun får et tilfælde med en besat pige, viser det sig at have tråde til hendes egen fortid.
01:00
Læs omtale
Ranchejeren Jim Hanson har en fortid som krypskytte inden for marinekorpset. Han bor tæt ved den mexicanske grænse, hvor mennesker hele tiden prøver at komme over grænsen til USA. En dag indblandes han i en skudveksling langs grænsen og redder en dreng på flugt fra et narkokartel. Det bliver starten på en dødsensfarlig jagt gennem USA.
00:04
Læs omtale
Ragdoll er en stilfuld psykologisk thriller fra skaberne af Killing Eve, baseret på romanen af Daniel Cole og tilpasset af Freddy Syborn. Seks mennesker er blevet myrdet, parteret og syet sammen til én grotesk krop – kaldet ‘Ragdoll’. Tildelt den chokerende sag er DS Nathan Rose, nyligt genansat i London Met; hans bedste ven og chef, DI Emily Baxter; og enhedens nye rekrut, DC Lake Edmunds. ‘Ragdoll-morderen’ håner politiet ved at sende dem en liste over sine næste ofre, hvor Roses navn er blandt dem. Og med de ofre at beskytte kommer heltene snart under intens offentlig granskning. Udover en seriemorder med uhyggelig sort humor og gruopvækkende fantasi fokuserer thrilleren Ragdoll også på fascinerende men fejlbehæftede venner, der kæmper med konsekvenserne af institutionalisering og traumer.