Månedsguides

Her er det nye du kan se uden abonnement i oktober 2023

I en verden, hvor streamingtjenester fortsætter med at hæve deres abonnementspriser, og omkostningerne generelt stiger, kan det være en udfordring at opretholde dine streamingvaner uden at bruge en formue. I denne artikel fokuserer vi derfor på streaming der ikke sprænger dit husholdningsbudget. Alt i denne guide kan nemlig streames, uden at du skal til at investere i et abonnement.

Her i denne guide kigger vi primært på, hvad du kan streame på DRTV, og hvad du kan låne af film på Filmstriben.dk

Serier på DRTV i oktober 2023

tirsdag 10. oktober
Top Dog DR TV
10 okt 2023
06:00

Top Dog

Serie | Drama Thriller
Læs omtale

Juristen Emily vil frem i verden. Den nyligt løsladte Teddy vil ud – ud af kriminaliteten og væk fra sit gamle liv. De to har absolut intet til fælles. Men snart hvirvler en gådefuld kidnapning den umage duo ind i en beskidt sammensværgelse, hvor intet er, hvad det synes at være.

fredag 13. oktober
Carmen Curlers Sæson 2 DRTV
13 okt 2023
06:00

Carmen Curlers – Sæson 2

Serie | Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 7.5 | 2022–
Læs omtale

DR har sat premieredato på anden sæson af deres danske dramaserie Carmen Curlers. Der er premiere den 13. oktober på DRTV og den 15. oktober på DR1 klokken 20.00.

Da vi forlod ’Carmen Curlers’ i sæson 1, var året 1964 og Carmen Curlers-fabrikken var netop for alvor blevet en realitet.

I 1965, hvor anden sæson begynder, står ’Carmen Curlers’ overfor at vokse eksplosivt, da et amerikansk skønhedsfirma lægger en uhørt stor ordre. Axels ambition er at sælge sine curlere til hele verden, og han lægger sig derfor i selen for at alt skal gå godt med amerikanerne. Et scenarie, der for serieskaber Mette Heeno er et godt spejl på den udvikling, som det generelle danske samfund gennemgik.

– Det er netop i disse år, at vi ser, hvordan påvirkningen og bevidstheden om USA for alvor slår igennem og drømmen om den lokale succes bliver afløst af drømmen om international succes. En drøm, som Axel i stor stil jagter i 2. sæson med store omkostninger for både ham selv, Carmen Curlers og alle fabrikkens ansatte, siger Mette Heeno.

Mens Axel optages af det store salg, skal Birthe tage hånd om en alvorlig arbejdsulykke på fabrikken, der gør, at en flok oprørske medarbejdere kræver bedre arbejdsvilkår og forståelse fra ledelsen. Birthe må træffe nogle hårde beslutninger og bliver upopulær. Derhjemme knirker ægteskabet med Jørgen, og det bliver efterhånden sværere og sværere for Birthe at jonglere arbejde og familieliv.

Dejligt gensyn
For DR’s fiktionschef Henriette Marienlund er gensynet med det populære ’Carmen Curlers’-univers, ekstra glædeligt, fordi det på mange måder har været skelsættende for hendes tid som fiktionschef.

– Det var ikke uden sommerfugle i maven, at vi satte første sæson i søen med ambitionen om, at vi gennem den lille curler kunne fortælle en underholdende og vigtig del af vores fælles historie. Heldigvis står vi nu et sted, hvor første sæson blev knuselsket af danskerne, og jeg tror fuldt ud på, at folk igen vil omfavne eventyret om curleren, og de store omvæltninger, der var i samfundet i 60´erne, siger Henriette Marienlund.

‘Carmen Curlers – En ekstra krølle’
Hvis du ikke kan få nok af ’Carmen Curlers’, vil det hver fredag, når det nyeste afsnit er tilgængeligt på DRTV, også være muligt at dykke yderligere ned i universet med podcasten ’Carmen Curlers – En ekstra krølle’ på DR LYD. Her vil vært Signe Muusmann sammen med skuespillerne, serieskaberen Mette Heeno og markante danskere dykke ned i de vigtigste scener og give indblik i alle de skøre historier fra tilblivelsen af serien.

Hugo og Drømmemasken DR TV
13 okt 2023
06:00

Hugo og Drømmemasken

Serie | Børn
Læs omtale

Magisk og mystisk ny fiktionsserie til børnenes efterårsferie.

Hugo er flyttet til en ny by, og han savner sine gamle venner. Hans drømme er præget af utrygheden ved det nye sted og ikke mindst af områdets tyran, Storm. Da Hugo får adgang til en mystisk drømmemaske, bliver hans liv med ét spændende igen. Men måske er det ikke helt ufarligt at åbne grænserne mellem drømme og virkelighed?

tirsdag 17. oktober
37 sekunder DR TV
17 okt 2023
06:00

37 sekunder

Serie | Drama | Seriepremiere | 2023–
Læs omtale

Tysk dramaserie med danske Jens Albinus i en hovedrolle.

Var det voldtægt – eller var det frivilligt? Den unge advokat Clara holder fest for sin far, musikeren Carsten Andersen. Hendes veninde Leonie – Carstens hemmelige elskerinde – dukker også op. Under festen slår Leonie og Carsten op. De har sex med hinanden en sidste gang – eller var det i virkeligheden et overgreb? Leonie ved ikke, hvordan hun skal reagere. Men da hun fortæller om den mulige voldtægt, vender det op og ned på familien Andersens verden.

tirsdag 24. oktober
Hormoner DR TV
24 okt 2023
06:00

Hormoner

Serie | Komedie | Seriepremiere
Læs omtale

Finsk komediedramaserie fra 2023.

Elena har nogle mærkelige symptomer og tror, at hun er ved at dø. Patrik kæmper med en depression, og da hans kone laver et afslørende interview i et magasin, synker han endnu dybere ned i afgrunden. Da Elena og Patrik prøver at finde løsninger på deres problemer, havner de begge i Lapland. Her mødes de på dramatisk vis om natten på en tilfrossen sø.

fredag 27. oktober
Salsa sæson 2 | Officiel trailer
27 okt 2023
06:00

Salsa – Sæson 2

Serie | Dansk Drama | Ny Sæson | Ugentlige afsnit | 2022–
Læs omtale

DR serien Salsa om om sex, venindeskab og søskendeforhold vender tilbage med sin anden sæson fra 27. oktober. Seriens sidste fire afsnit lægges til binge 3. november.

Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana Coster-Waldau spiller hovedrollerne som søstrene Uma og Victoria, der står på tærsklen til voksenlivet. Alt i mens den norske sex-app “DRIFT”, tager de unge i Danmark med storm. Hos Uma og hendes venner er der stor fascination af DRIFT. Victoria er forarget over de etiske dilemmaer, der følger med DRIFT. Kan de to søstre holde fast i deres relation, til trods for deres holdninger og forskelligheder?

tirsdag 31. oktober
Fifteen-Love DR TV
31 okt 2023
06:00

Fifteen-Love

Serie | Drama | Seriepremiere
Læs omtale

Teenage-tennisstjernen Justines karriere ender brat i semifinalen i French Open. Fem år senere bliver der igen vendt op og ned på Justines verden. Det sker, da hendes gamle træner, Glenn, vender hjem efter at have vundet French Open med en ny spiller. Da Justine kommer med en chokerende beskyldning mod Glenn, ændrer det alles liv.
”Skuespillet i dette upåklageligt højspændte drama er fuldstændig tryllebindende”, skrev avisen The Guardian.

Du kan også tjekke den mere komplette premiere oversigt for DRTV her

Nye film du kan streame på Filmstriben i oktober 2023

Filmstriben er Bibliotekernes Filmtilbud og du kan låne film på streaming via filmstriben.dk

idioten
Den danske film Idioten fra 2023 er blandt filmpremiererne der kan streames på Filmstriben i oktober 2023

And the king said, what a fantastic machine
Close
Darkling
Following
Idioten
Kolibrien
Mitra

stre
Skolen med magiske dyr 2 er blandt de nye film du kan se på filmstriben i oktober 2023

Skolen med de magiske dyr 2
The son
This one summer
Till
Viva la muerte

I samme kategori

Back to top button