Guide: Stream disse film og serier uden abonnement i december 2024
I en verden, hvor streamingtjenester fortsætter med at hæve deres abonnementspriser, og omkostningerne generelt stiger, kan det være en udfordring at opretholde dine streamingvaner uden at bruge en formue. I denne artikel fokuserer vi derfor på streaming, der ikke sprænger dit husholdningsbudget. Alt i denne guide kan nemlig streames, uden at du skal til at investere i et abonnement.
Her i denne guide kigger vi primært på, hvad du kan streame på DRTV, og hvad du kan låne af film på Filmstriben.dk
Serier på DRTV i december 2024
06:00
Læs omtale
Foråret 1941. James er indkaldt til det britiske luftværn, og han og hans mandskab forbereder sig på en vigtig træningsflyvning. Imens forsøger Siegfried at holde dyrlægeklinikken kørende. Han støtter sig til unge Carmody, der er ivrig efter at spille en større rolle i klinikken.
06:00
Læs omtale
Tidsrejsen 2 er DR’s længe ventede opfølger til julekalenderen Tidsrejsen, som første gang blev sendt i 2014. I denne nye opfølger følger vi historien om Romeo og Holly, to unge mennesker, der lærer hinanden at kende, da Holly starter i Romeos klasse.
Romeo er besat af tanken om, at tidsrejser kan være virkelige. Han mener at have fundet beviser for, at der tidligere har foregået tidsrejser, og han håber, at disse kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der skete med hans far – en mand, han aldrig har mødt. Holly bliver hurtigt involveret i Romeos mission og tilbyder sin hjælp. Dette partnerskab bliver starten på det, DR beskriver som et spændende science fiction-juleeventyr, der både rummer mysterier og magi.
En af de spændende ting ved Tidsrejsen 2 er, at der er gået hele ti år siden den første serie blev sendt. Dette betyder, at publikum kan forvente at møde en række nye karakterer og ansigter i det velkendte univers. Men trofaste seere af den oprindelige serie kan også glæde sig til gensyn med nogle af de gamle karakterer.

Blandt disse er Bebiane Kreutzmann, som dengang spillede hovedrollen som Sofie i Tidsrejsen. Hun var teenager, da hun første gang trådte ind i tidsrejseuniverset, men nu vender hun tilbage som voksen, og det bliver spændende at se, hvordan hendes karakter har udviklet sig.
Tidsrejsen 2 lover at blive et magisk og rørende juleeventyr med et strejf af science fiction, der tager både gamle og nye seere med på en rejse gennem tid og rum.
Optagelserne til ’Tidsrejsen 2’ startede i oktober 2023 og nu går der altså ikke længe inden vi kan se med.
Titelsangen til ‘Tidsrejsen 2’ udkommer i dag 4. oktober og er en duet mellem Caroline Castell og bandet Jonah Blacksmith. Caroline Castell sang også sangen til Tidsrejsen fra 2014.
06:00
Læs omtale
Vidnebeskytteren er titlen på en ny britisk serie på DRTV. En familie, der er under vidnebeskyttelse, udsættes for et attentat. Det er kriminalinspektør Liz Nyles, der har ansvaret for familien. Snart får hun mistanke om, at nogen i hendes enhed har lækket oplysninger om familien til gangsteren Crowther. Mens Liz kæmper for at komme til bunds i sagen, må hun også forsøge at få styr på sit eget krævende familieliv med en teenagedatter, en besværlig eksmand og en far, der er ved at komme sig efter et slagtilfælde.
06:00
Læs omtale
England, 1985. Den unge mor Joan er fanget i et katastrofalt forhold til forbryderen Gary. Joan er parat til at gå langt for at beskytte sin lille datter, og det lykkes hende at snakke sig til et job hos en juvelér. Da han lægger an på hende, stjæler Joan spontant en håndfuld diamanter. Det bliver begyndelsen på en ny “karriere”, der gør hende til Storbritanniens mest berygtede juveltyv.
06:00
Læs omtale
Karismatiske Ólafur Darri Ólafsson, kendt fra den islandske krimiserie ‘Fanget’, spiller sympatisk, men bipolar og mildt sagt uberegnelig politiker i dramaserien ‘Ministeren’. Benedikt Ríkardsson har trukket sig tilbage fra posten som islandsk statsminister. Han kæmper med en voldsom depression. Hans kone, Steinunn, forsøger at overtale ham til at begynde at tage medicin. Samtidig forsøger Benedikts gamle rival Grímur at køre sig selv i stilling som ny statsminister.
06:00
Læs omtale
Den unge sømand Edmond Dantès har en lys fremtid i sigte. Han bliver gjort til kaptajn, og snart skal han giftes med sin elskede Mercedes. Men Edmond får farlige fjender. Han bliver beskyldt for landsforræderi og kastes i et fangehul på øen If. Her begynder han at lægge planer om en udspekuleret hævn over de mænd, der har kostet ham lykken.
06:00
Læs omtale
Casper Harding spiller hovedrollen i den nye komedieserie KLAM der er fra DR P3 ungdoms afdelingen.
For klam til Instagram? (1:5):
“Du er den klammeste person, jeg kender!” Da Casper bliver ydmyget af to teenagere, udløser det en livskrise. Selvom han er 32 år, lever han stadig af at lave klamme ting på YouTube. Det skal slutte nu, for Casper vil være fitfluencer. Men er han for klam til Instagram?
Fresh Start med Carla (2:5):
Don’t be a Tryhard – Try Harding! Caspers sportsdrik er tæt på udrikkelig, men med den rigtige kampagne skal han nok få den solgt. Eller skal han? Måske har hans gamle ven Carla Mickelborg en bedre idé?
Zenfluencer (3:5):
Casper genopfinder endnu engang sig selv og denne gang som “zenfluencer”. Han åbner et retreat i familiens hjem og sætter for alvor Louises tålmodighed på prøve. Da en af retreatdeltagerne brokker sig over den manglende luksus, viser Casper en ny og mere voldsom side af sig selv.
Danmarks Andrew Tate (4:5):
Casper sætter sin retreatdeltager Mads til at passe sine børn, så han selv kan game. Da Louise kommer hjem, er både Mads og børnene forsvundet. Det skaber en konflikt, der sender Casper på en rejse, som både involverer Lamborghinier, kvindehad og Jens “The Beast”.
For Evigt (5:5):
Casper og Mads fortsætter deres mandemission – nu med et twist af longevity. Casper bliver mere og mere ustabil, og da longevity-stjernen Emil Thorup provokerer ham i et isbad, slår det klik. Han sætter sig for at gøre noget, han aldrig vil kunne gøre godt igen…
Alle fem afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
En agent bliver til (1:4):
Op til 2. verdenskrig lever den unge bankfuldmægtig Jutta Graae en festlig tilværelse. Men da Hitler starter en verdenskrig, begynder en ny fordækt tilværelse for Jutta. Hendes svoger, krigskorrespondenten Ebbe Munck, beder hende være kontakt til engelske agenter, og da Nazityskland besætter Danmark, inviteres hun med ind i en lille gruppe af efterretningsagenter, som vil bekæmpe besættelsesmagten. Hendes kodenavn bliver ‘Storfyrstinden’.
Kontakt til England (2:4):
Hitler har besat Danmark, og Jutta Graae involverer sig i den spæde modstand, som er begyndt blandt en lille gruppe danskere, blandt andre Juttas svoger, Ebbe Munck, og officerer i efterretningstjenesten. Deres mål er at sende spionage om tyskerne til England og vise, at danskerne ønsker at bekæmpe nazisterne. Jutta bliver snart betroet en række hemmelige opgaver af sin ven, efterretningsofficeren Volmer Gyth, men én lille fejl kan koste dem alle dyrt, hvis de bliver afsløret.
På flugt fra Gestapo (3:4):
I 1943 tilspidses situationen for Jutta Graae og efterretningstjenesten. Hitler har fået nok af modstand og sabotage i Danmark, og tyskerne overtager magten i Danmark. Det bliver langt farligere at være modstandskvinde, og da Gestapo opsnapper en sending med oplysninger om Hitlers hemmelige våben, som Jutta har været med til at få afsted, kommer hele gruppen i fare. Til sin store fortvivlelse flygter Jutta Graae og må forlade sin familie og alt, hun kender.
På mission i London (4:4):
Efter en farefuld flugt over Øresund, er Jutta Graae kommet til Sverige. Efterretningsarbejdet er i grus, og hun er nervøs for, om flugten har bragt hendes familie i tyskernes søgelys. Samtidig oplever hun en spirende forelskelse i efterretningschefen Ejnar Nordentoft. Men hun vælger at rejse videre til London, hvor hun får mulighed for at komme ind i den engelske sabotageenhed SOE. Her bliver hun involveret i det britiske bombetogt mod nazisterne i København med fatale konsekvenser.
Alle fire afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
Newzealandsk krimiserie fra 2024.
Episode 1:
Der er blevet fundet dinosaurknogler uden for Brokenwood. Byen er i festhumør, for fundet vil føre til et gigantisk turistboom. Men da en amerikansk palæontolog findes myrdet, bliver der pludselig mindre at fejre. Nu må Mike Shepherd på banen – kan han opklare mordet?
Episode 2:
Brokenwood summer af farver og musik. Byens handelsstand har inviteret til ‘Cinco de Mayo’ – De Dødes Dag. Men der er én person, der ikke kan deltage i festlighederne. For han er rent faktisk død – myrdet.
Episode 3:
Der er arrangeret forfatterrefugium i Brokenwood. Over en weekend mødes egnens skribentspirer på et pittoresk gods uden for byen. Og der bliver noget at skrive om, for snart findes arrangementets vært død under mystiske omstændigheder.
Episode 4:
Sonny Lyman er Brokenwoods mest populære tandlæge. Også lidt for populær. Hans patient Jools er nemlig fuldstændig besat af ham. Så hun havner øverst på listen over mistænkte, da Sonnys kone findes myrdet.
Episode 5:
Uden for Brokenwood ligger der et forladt hospital. Det er blevet forvandlet til et hårrejsende spøgelseshus, hvor byens beboere kommer, hvis de har lyst til at blive jaget en skræk i livet. Men en aften bliver rædslerne til virkelighed. En ung mand findes myrdet, og nu må Mike Shepherd indtage scenen.
Episode 6:
En omrejsende teatertrup opfører et krybbespil i en kirke i Brokenwood. Men kort efter forestillingen findes hovedrolleindehaveren myrdet med et romersk sværd. Skal morderen findes blandt de andre medvirkende?
Alle seks afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.
06:00
Læs omtale
DR slutter 2024 af med premieren på 4 sæsoner af den britiske krimiserie Mord i Wien. Serien foregår i det elegante Wien i begyndelsen af 1900-tallet og baseret på Frank Tallis’ romaner om Max Liebermann
Historien følger om en ung, britisk psykoanalytiker i træning, Max Liebermann (spillet af Matthew Beard), der bliver fascineret af Sigmund Freuds teorier.
Sæson 1 episode beskrivelser:
Den sidste seance (1:3):
Wien, 1906 – et epicenter for filosofi, videnskab og kunst. Den unge englænder Max Liebermann studerer under Sigmund Freud i den østrigske storby. Da en ung kvinde findes myrdet under gådefulde omstændigheder, beder kriminalinspektør Oskar Rheinhardt Max om hjælp til at efterforske sagen. Kan Max’ dybe forståelse af menneskers opførsel bidrage til at opklare mysteriet?
Nattens dronning (2:3):
Max and Claras forlovelsesfest bliver afbrudt af nyheden om et grotesk blodbad i et af Wiens slumkvarterer. Max forlader sin fest for at følge med politimanden Oskar til gerningsstedet. En bordelejer og to af hendes sexarbejdere er blevet lemlæstet. Et fjerde offer findes efterladt med et krucifiks i hænderne. Hvem kan stå bag den blodige massakre?
Det mistede barn (3:3):
Max’ nevø, Daniel, er student ved et militærakademi, hvor disciplinen håndhæves med barbariske midler. Da Daniel forsøger at tage sit eget liv, og en af de andre kadetter findes død, begynder Max og Oskar at efterforske sagen. Samtidig vender Oskars hustru tilbage til ham. Sammen forsøger de at få deres datters død til at give mening.
Sæson 2 episode beskrivelser:
Den melankolske grevinde (1:3):
Efteråret 1907. En ungarsk grevinde findes druknet i badet på sit hotelværelse. Det ligner et selvmord, og hendes psykoanalytiker Max får skylden, for han havde opfordret den deprimerede grevinde til at droppe sin medicin til fordel for Freuds talekur. Nu må Max og Oskar løse gåden om grevindens død og rense Max’ gode navn.
Djævlens kys (2:3):
En tiggerpige finder et mishandlet lig i Wiens slumkvarter. Strasser advarer Oskar om, at ofret var agent for efterretningsvæsnet, og at efterforskningen ikke er en sag for politiet. Men da Oskar begynder at modtage anonyme beskeder angående mordet, kan han ikke lade være med at grave i sagen. En sag, der viser sig at være del af en blodig plan.
Mørket sænker sig (3:3):
En fanatisk munk findes brutalt myrdet i sit kloster. Mistanken falder på jøden Isaak Korngold, der har irettesat munken for at sprede antisemitisk retorik. Oskar anholder Isaak. Sagen truer Isaaks bror Jonas’ forestående bryllup med Clara. Clara beder Max om hjælp, og det sender ham undercover som munk i det hemmelighedsfulde kloster.
Sæson 3 episode beskrivelser:
Dødelig akt (1:3):
En ung syerske fra et luksuriøst modehus findes myrdet med en nål under sex. Siden findes et andet og et tredje offer dræbt på samme vis. Det er en sag, der fører Max og Oskar fra den eksklusive modebranche til en helt og aldeles mere dyster verden.
Skyggernes gud (2:3):
Max påtager sig at hjælpe en kaptajn, som var med til at bekæmpe den kinesiske bokseropstand. Nu er han indlagt på et hospital for krigsveteraner. Kaptajnen er overbevist om, at han er forbandet, og at han bliver torteret af hævngerrige ånder. Det er begyndelsen på en sag, der blandt andet sender Max og Oskar til en opiumshule i Wiens Chinatown.
Døden er nu en velkommen gæst (3:3):
Wien er blevet indfanget af filmens magi. Men en filmpremiere rammes af en tragedie. Filmens stjerne, en berømt ungarsk skuespillerinde, falder død om. Og snart er Max og Oskar på jagt efter en mand, der er besat af filmens og scenens kvindelige starletter.
Sæson 4 episode beskrivelser:
Mefisto-valsen (1:2):
Mordene på en topembedsmand og en våbenhandler i politiets varetægt ryster Wien. Oskar beder Max hjælpe med sagen. Oskar har mistanke om, at mordene er blevet bestilt af “Mefisto” – kodenavnet for nogen, der lækker statshemmeligheder fra hjertet af Wien. En dybt alvorlig sag, der truer selve det østrigsk-ungarske rige.
Mefisto-valsen (2:2):
Max er blevet skudt. Hans tilstand er kritisk. Oskar er plaget af skyldfølelse. Han er overbevist om, at attentatforsøget på Max har forbindelse til den gådefulde Mefisto. Men Oskars efterforskning bliver alvorligt stækket. Den erfarne politimand må nemlig tage flugten, da han bliver beskyldt for at have myrdet Thereses mand.
Alle fire sæsoner kan ses den 31. december klokken 06:00 på DRTV.
Nye film du kan streame på Filmstriben i december 2024
A dangerous method
Ad ukendte stier
Black girl
Battle for the Western Front
Blod og vand
Civil war
Dolphin boy
Green Border
Knox goes away
Kun os to
Let’s get lost
Madeline’s Madeline
Picnic at hanging rock
Ræv og hare redder skoven
The dead don’t hurt
The plumber
The sweet east
The Troubles : A Dublin Story
Toni
Udenfor sæsonen
Aktuelle Film på DRTV
Filmene er sorteret med baggrund i hvornår de udløber og fjernes fra DRTV.
00:00
Læs omtale
Eleverne på Østre Skole ønsker at opføre en musical i forbindelse med skolens 250-års jubilæum. Ida påtager sig entusiastisk rollen som instruktør og overtaler Jo til at spille hovedrollen. Dette er med til at bringe de to venner endnu tættere på hinanden, noget som Idas rival Helene ikke bryder sig om, da hun også har et godt øje til Jo. Desværre er Jos magiske dyr, pingvinen Juri, ikke til stor hjælp, da det lykkes Helene at lokke ham over på sin side for at hjælpe hende med at spænde ben for forholdet mellem Ida og Jo. Så ender prøverne i kaos, eller vil klassen stå sammen? Og hvad er der med de mærkelige huller på skolens område? Ved hjælp af deres magiske dyr lærer børnene, hvad der virkeligt betyder noget; nemlig sammenhold. Udløber: 23. maj 2026
00:00
Læs omtale
Britisk drama fra 2018.
(Mary Queen of Scots)
Den unge Maria Stuart indtager tronen som dronning af Skotland. Året er 1561. England regeres af Elizabeth I, og på afstand betragter de to dronninger hinanden med frygt og fascination. De er politiske rivaler, men begge er også kvindelige regenter i en mandsdomineret verden. Og mens intrigerne brager ned over ørene på dem, må begge beslutte, hvordan de forholder sig til spørgsmålet om ægteskab versus uafhængighed.
Medvirkende: Saoirse Ronan, Margot Robbie, Jack Lowden m.fl.
Instruktion: Josie Rourke. Udløber: 24. maj 2026
00:00
Læs omtale
12-årige Felix er overbevist om, at hans far Jakob, som forsvandt til søs for to år siden, stadig er i live. Han drager derfor ud på en eftersøgning sammen med den pensionerede fisker, Tom, en et-benet papegøje med tendens til tyveri, og en kat, som opfører sig som en hund. Deres dramatiske rejse bringer dem til den mystiske Skyggeøen, hvor de opdager et hemmeligt, underjordisk samfund anført af den indbildske og storsnudede leder Morgäa, der er i besiddelse af en uvurderlig og helt exceptionel skat, der kan give evigt liv! Udløber: 24. maj 2026
00:00
Læs omtale
En ung og lovende racerkører får pludselig chancen for at konkurrere mod den regerende mester. Med hjælp og vejledning fra en tidligere stjerne i racer-verdenen må han tackle farligt terræn, udfordrende rivaler og uventede forhindringer for at bevise, at han har det, der skal til! Udløber: 24. maj 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk drama fra 2022.
I slutningen af 60’erne bliver den amerikanske husmor Joy gravid. Hun bliver advaret om, at den sene graviditet kan være livsfarlig. Men hospitalsledelsen, som kun består af mænd, nægter at gøre en undtagelse fra den strenge antiabortlovgivning. Joy har ingen til at hjælpe sig – indtil hun falder over en undergrundsgruppe af kvinder, som risikerer alt for at give kvinder som Joy valgmuligheder.
Medvirkende: Elizabeth Banks, Sigourney Weaver, Chris Messina m.fl.
Instruktion: Phyllis Nagy. Udløber: 25. maj 2026
00:00
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2023.
Det er syv år siden, at Zaid gik i krig mod den københavnske underverden for at hævne sin afdøde bror. Hans identitet som respekteret hjertelæge og livet som familiefar er blot en svunden drøm, og i fængslet lider Zaid under savnet til sin søn Noah, som han knap nok kender. Da en PET-agent opsøger Zaid og tilbyder ham en aftale om at blive løsladt, mod at han infiltrerer det københavnske bandemiljø, ser han sin chance til at genvinde resterne af det familieliv, han forlod. Men alt har en pris, og Zaid indser, at han nu for alvor har bragt sin søns liv i fare. For er der overhovedet en vej ud, når man først er blevet en del af underverdenen?
Medvirkende: Dar Salim, Birgitte Hjort Sørensen, Stine Fischer Christensen, Soheil Bavi m.fl.
Instruktør: Fenar Ahmad. Udløber: 26. maj 2026
00:00
Læs omtale
Dansk drama fra 1972.
Søren er tjener, Lasse hyggepianist, Caja servitrice og Svend og Elly et par af stamgæsterne på værtshuset Strudsen. Det er her, drømmene får frit løb, og planerne bliver lagt, men verden udenfor er ikke altid nær så forstående som vennerne ved stambordet.
Medvirkende: Karl Stegger, Jesper Langberg, Birgitte Price, Otto Brandenburg, Lone Lindorff m.fl.
Instruktion: Henning Carlsen. Udløber: 26. maj 2026
00:00
Læs omtale
Kasper og Sofie går i teatret med børnehaven. Efter at have set Tornerose, vil Sofie lære mere om teater, og Kasper bliver interesseret i belysning. Efter et spændende møde med teaterdukkerne ønsker Løveungen og Frøken Kanin at blive skuespillere. Udløber: 26. maj 2026
00:00
Læs omtale
(Moonbound)
Da Peters lillesøster Anna bliver kidnappet af den onde månemand, må Peter drage ud på en vild rejse gennem universet for at redde hende, og stoppe den onde månemands planer. På sin vej møder Peter flere magiske venner, heriblandt Ole Lukøje og den talende bille Hr. Zumzemann. Den umage gruppe rejser gennem eventyrlige verdener som Stjerneengen og Natfeernes slot i skyerne, her venter der nye udfordringer for Peter og hans magiske venner. Udløber: 28. maj 2026
00:00
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2022.
Den kvindelige journalist Rahimi rejser til den hellige iranske by Mashhad for at efterforske en seriemorder, som går målrettet efter byens sexarbejdere. Efterhånden som Rahimi kommer tættere på at afsløre morderens identitet, synes retfærdigheden sværere at opnå, da morderen stille og roligt har opbygget heltestatus i store dele af offentligheden. ‘Holy Spider’ er baseret på den sande historie om ‘Edderkoppemorderen’ Saeed Hanaei, der påberåbte sig at være på en guddommelig mission, da han i årene 2000 og 2001 dræbte 16 sexarbejdere i Irans mest hellige by.
Medvirkende: Mehdi Bajestani, Zar Amir Ebrahimi, Arash Ashtiani, Forouzan Jamshidnejad.
Manuskript: Ali Abbasi, Afshin Kamran Bahrami.
Instruktion: Ali Abassi. Udløber: 28. maj 2026
00:00
Læs omtale
Dansk kortfilmsdrama fra 2023.
Knud og Carsten er et ældre par, der bor sammen med hunden Herman i et stort hus uden for byen. Men lige rundt om hjørnet lurer en skilsmisse. Carsten kan simpelthen ikke se dem sammen længere. Men spiller Carsten med åbne kort, når han fortæller Knud, der ikke er en anden?
Medvirkende: Tommy Kenter, Lars Knutzon, Susse Wold m.fl.
Instruktion: Niels Rosenkrands. Udløber: 29. maj 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk autentisk drama fra 2017.
Året er 1971. Washington Post-udgiveren Katharine Graham og redaktøren Ben Bradlee konkurrerer med New York Times om at afsløre en massiv tildækning af regeringshemmeligheder, der har strakt sig over tre årtier og fire præsidenter. Graham og Bradlee risikerer både deres karriere og deres frihed under forsøget på at få sandheden frem i lyset. Samtidig er de nødt til at overvinde deres personlige forskelle og uenigheder.
Medvirkende: Tom Hanks, Meryl Streep, Alison Brie m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 30. maj 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk krigsfilm fra 1962.
(The Longest Day)
Den 6. juni 1944 er D-dag – dagen, hvor de allierede styrker går i land på Normandiets kyst i det tyskbesatte Nordfrankrig. Det bliver et døgn, der får afgørende betydning for udfaldet af 2. verdenskrig.
Medvirkende: John Wayne, Richard Burton, Robert Mitchum, Henry Fonda m.fl.
Instruktion: Ken Annakin, Andrew Marton og Bernhard Wicki. Udløber: 30. maj 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk komedie fra 2018.
Maya arbejder i et stormarked, da hun pludselig bliver headhuntet af et førende kosmetikfirma. Hun ved ikke, at det er fordi, hendes gudsøn har givet hende en helt ny internetidentitet. Med et slag har Maya fået en flot universitetsuddannelse, en baggrund i fredskorpset, og så taler hun flydende kinesisk. Men kan hun leve op til sin fine, nye stilling?
Medvirkende: Jennifer Lopez, Vanessa Hudgens, Leah Remini m.fl.
Instruktion: Peter Segal. Udløber: 31. maj 2026
00:00
Læs omtale
Italiensk drama fra 2015.
Rockstjernen Marianne holder ferie på en italiensk ø sammen med sin kæreste, Paul. Idyllen forstyrres, da Mariannes gamle flamme, den flamboyante producer Harry, uventet lægger vejen forbi sammen med sin unge datter Penelope. Harry synes opsat på at vriste Marianne fra Paul, mens den forføreriske Penelope får et godt øje til den muskuløse Paul.
Medvirkende: Tilda Swinton, Matthias Schoenaerts, Ralph Fiennes m.fl.
Instruktion: Luca Guadagnino. Udløber: 31. maj 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk drama fra 2014.
(Still Alice)
Sprogprofessoren Alice Howland begynder pludselig at lede efter ordene. Lægens diagnose er hård. Alice lider af tidlig Alzheimers. Hun er kun 50 og burde have mange gode år foran sig. Nu må hun forsøge at tackle konsekvenserne af sygdommen for sit ægteskab, sin familie og sin karriere.
Medvirkende: Julianne Moore, Alec Baldwin, Kristen Stewart m.fl.
Instruktion: Richard Glatzer og Wash Westmoreland. Udløber: 31. maj 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk thrillerdrama fra 2008.
I en avisartikel afslører journalisten Rachel Armstrong identiteten på en hemmelig CIA-agent. Artiklen får helvede til at bryde løs. Regeringen sætter den unge journalist under hårdt pres for at få hende til at afsløre, hvem der er hendes kilde. Rachel nægter imidlertid at give køb på sin integritet som journalist. Men hun kommer til at betale en høj pris for at holde fast i sine principper.
Medvirkende: Kate Beckinsale, Matt Dillon, Angela Bassett m.fl.
Instruktion: Rod Lurie. Udløber: 31. maj 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk drama fra 2015.
Anklageren Sam Ellis står foran en lys politisk fremtid. Han planlægger at stille op som senatorkandidat ved det næste valg og spås gode chancer. Men Sam har en svaghed. Han får smag for eskortpiger, og jo mere han forsøger at tilfredsstille sit behov, desto mere afhængig bliver han. Snart truer hans trang med at ødelægge både hans familie og hans karriere.
Medvirkende: Patrick Wilson, Lena Headey, Ray Winstone m.fl.
Instruktion: Mora Stephens. Udløber: 31. maj 2026
00:00
Læs omtale
Fransk drama fra 2021.
(Les Olympiades, Paris 13e)
Émilie møder Camille, som er tiltrukket af Nora, som forelsker sig i Amber. Tre unge kvinders og en ung mands veje krydses og redefinerer moderne kærlighed i boligkvarteret Les Olympiades i Paris’ 13. arrondissement. En vibrerende filmisk storbysymfoni om flydende forhold, venskab, sex og identitet.
Medvirkende: Lucie Zhang, Makita Samba, Noémie Merlant m.fl.
Instruktion: Jacques Audiard. Udløber: 31. maj 2026
00:00
Læs omtale
Svensk komediedrama fra 2022.
(Dag för dag)
Malte, Tage og Rut bor i en ældrebolig, hvor Katrin er plejer, og Simon gør rent. Sammen begiver de fem sig ud på en rejse mod Schweiz i en autocamper for at opfylde Maltes sidste ønske. Det bliver en tur, hvor venskaber udvikler sig, kærlighed opstår, og livsafgørende beslutninger bliver truffet.
Medvirkende: Sven Wollter, Tomas von Brömssen, Marianne Mörck m.fl.
Instruktion: Felix Herngren. Udløber: 31. maj 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk drama fra 1967.
(In the Heat of the Night)
I sydstatsbyen Sparta er en rig industrimand blevet myrdet. Allerede samme aften finder politiet en mistænkt på stationen. Han er fremmed, han er sort, han er den perfekte mistænkte, men desværre er han også storbystrømer med speciale i drab. Noget uvilligt begynder han at hjælpe den lokale politichef, men det er yderst farligt at have den forkerte hudfarve i Sparta.
Medvirkende: Sidney Poitier, Rod Steiger, Warren Oates m.fl.
Instruktion: Norman Jewison. Udløber: 31. maj 2026
Læs omtale
Dansk børneprogram fra 1969. Det er jul på Vesterbro, og Sonja fra Saxogade skal holde juleaften sammen med Frede og hans familie – og hr. Kragemose. Sonjas mor skal stå for julemaden, og det er ikke så let, når man ikke er en ørn i et køkken. Heldigvis får hun hjælp af Mutter Fit, som også kommer forbi og danser med rundt om juletræet.
Medvirkende: Sonia Maria Sander Jacobsen, Jytte Abildstrøm, Freddy Fræk, Bodil Udsen, Jesper Klein m.fl.
Ide, manuskript og instruktion: Jytte Hauch-Fausbøll. Udløber: 1. jun 2026
00:00
Læs omtale
Norsk spillefilm fra 2022.
Julie er nået den alder, hvor de fleste, inklusive kæresten Aksel, er klare til at stifte familie. Men Julie er ikke færdig med at sparke døre ind, og mødet med den indtagende Eivind åbner et nyt kapitel i hendes liv.
Medvirkende: Renate Reinsve, Anders Danielsen Lie, Herbert Nordrum.
Manuskript: Eskil Vogt, Joachim Trier.
Instruktør: Joachim Trier. Udløber: 1. jun 2026
00:00
Læs omtale
Tysk Oscarnomineret drama fra 2023.
(Das Lehrerzimmer)
Den idealistiske unge lærer Carla Nowak starter på sit første job. Da skolen bliver ramt af en række tyverier, og en af hendes elever mistænkes, beslutter hun sig for at komme til bunds i sagen. Dermed bliver hun fanget mellem vrede forældre, bedrevidende kolleger og aggressive elever. Og jo mere desperat hun forsøger at gøre det rigtige, desto mere truer det hele med at bryde sammen for hende.
Medvirkende: Leonie Benesch, Michael Klammer, Rafael Stachowiak m.fl.
Instruktion: Ilker Çatak. Udløber: 5. jun 2026
00:00
Læs omtale
Dansk komediedrama fra 2002.
Nete er venlig, men bestemt, og hendes kære gør klogest i at føje hende. Så da hendes far bliver uhelbredeligt syg – lægerne siger tre uger – arrangerer Nete en meningsfuld død i familiens skød uden at konferere med mand og datter. Men da de tre uger er gået, er far ikke død. Tværtimod. Nu stortrives han! I modsætning til Nete selv, der langt fra har det okay med, at tingene ikke går sig som planlagt.
Medvirkende: Paprika Steen, Troels Lyby, Ole Ernst m.fl.
Instruktion: Jesper W. Nielsen. Udløber: 5. jun 2026
00:00
Læs omtale
Da en mystisk superskurk dækker junglen med giftigt lyserødt skum, der eksploderer ved kontakt med vand, bliver Junglebanden kaldt til undsætning. Der er under en måned til regntiden, så gode råd er dyre! Vores helte må sammen med nye allierede rejse verden rundt på jagt efter den nødvendige modgift. Fra fjerne områder i Norden til Europa, Asien og Mellemøsten må de begive sig ud på deres største jagt nogensinde for denne gang står de over for en modstander, der er smartere og mere diabolsk end nogensinde. For Maurice og hans venner har indsatsen aldrig været højere! Udløber: 6. jun 2026
00:00
Læs omtale
Italiensk westernkomedie fra 1970.
(Lo chiamavano Trinità)
Trinity dukker op i den lille by, hvor den lokale matador jager de fredelige bønder bort, uden at sheriffen blander sig. Sheriffen ved, at det giver ballade, for Trinity er hans egen bror, og han elsker et godt slagsmål.
Medvirkende: Terence Hill, Bud Spencer, Farley Granger m.fl.
Instruktion: E.B. Clucher. Udløber: 7. jun 2026
00:00
Læs omtale
Charlies længe ventede fødselsdag bliver slet ikke, som han havde forventet. Hans søster bliver syg, og ingen har tid til at fejre ham. I protest stikker han af til sin bedstemor. Men først skal han igennem skoven. Udløber: 7. jun 2026
00:00
Læs omtale
Professor Tournesol har opfundet et nyt strålevåben, hvis kraft ville kunne splintre hele New York, hvis det faldt i de forkerte hænder. Og da Tournesol kidnappes, følger Tintin og Kaptajn Haddock naturligvis efter for at redde ham – og forhindre katastrofen. Det bliver en vild og farlig jagt til vands, til lands og i luften. Og den bliver ikke nemmere af, at Dupont’erne prøver at hjælpe. Udløber: 7. jun 2026
00:00
Læs omtale
Tysk autentisk drama fra 2015.
(Elser)
Georg Elser monterer en tidsindstillet bombe bag Adolf Hitlers talerstol i ølhallen, hvor han skal holde tale. Desværre når Hitler at forlade ølhallen, inden bomben eksploderer. Det er den 8. november 1939. Elser anholdes og torteres. I tankerne sendes han tilbage til nazismens første dage. Til tiden, hvor den bredte sig i hans hjemby som en sygdom – og til sin beslutning om at gribe til handling i håb om at stoppe den.
Medvirkende: Christian Friedel, Katharina Schüttler, Burghart Klaussner m.fl.
Instruktion: Oliver Hirschbiegel. Udløber: 10. jun 2026
00:00
Læs omtale
Oscar-nomineret tysk autentisk drama fra 2005.
(Sophie Scholl – Die letzten Tage)
I 1943 er den studerende Sophie Scholl medlem af en modstandsgruppe mod Hitlers styre. Da Sophie og hendes bror deler anti-nazistiske flyveblade ud på universitetet, bliver de pågrebet af pedellen, der kontakter Gestapo. Sophie bliver underkastet forhør og anklaget for højforræderi. Men trods det umenneskelige pres gør hun sit bedste for at forsvare sine idealer og beskytte sine kammerater.
Medvirkende: Julia Jentsch, Alexander Held, Fabian Hinrichs m.fl.
Instruktion: Marc Rothemund. Udløber: 10. jun 2026
00:00
Læs omtale
Brødrene Snot og Plask er taget på vinterferie hos deres mormor oppe nordpå. Men pludselig begynder det at regne med affald, og alle huller i byen forsvinder. Snot og Plask må undersøge mysteriet, og de opdager, at de er de eneste to der kan løse opgaven. Hvis det går helt galt, kan det ende med, at hele verden bliver suget ind i et sort hul. Udløber: 11. jun 2026
00:00
Læs omtale
Dansk thriller fra 1977.
Danmark har vedtaget at indføre atomkraft. En mand i København er uenig. Han er ikke så god til at tale som tidens debattører, men han er god til at handle. Til at skyde. Og hvor meget betyder et par menneskeliv, når det drejer sig om menneskehedens fortsatte liv på en beboelig jord?
Medvirkende: Jens Okking, Peter Steen, Pia Maria Wohlert m.fl.
Instruktion: Franz Ernst og Tom Hedegaard. Udløber: 12. jun 2026
00:00
Læs omtale
Adventure Bay 500 er i gang. Vovserne er klar til at være mekanikere for deres yndlingsracerkører, Drønet. Da den legendariske racerkører ikke kan køre i mesterskabsløbet, får han Marshall til at sætte sig bag rattet og køre i hans sted. Udløber: 12. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk romantisk actionkomedie fra 2022.
Darcy og Tom samler deres familier til det helt store bryllup på Filippinerne. Men da hele bryllupsselskabet tages som gidsler, får vendingen “til døden jer skiller” en helt ny betydning. Nu er det op til Darcy og Tom at redde deres kære – hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først.
Medvirkende: Jennifer Lopez, Josh Duhamel, Lenny Kravitz, Jennifer Coolidge m.fl.
Instruktion: Jason Moore. Udløber: 12. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk musical fra 1965.
Maria er en noget uregerlig ung kvinde, der bliver guvernante for kaptajn von Trapps syv moderløse børn. Børnene er blevet strengt opdraget af deres far, men langsomt vinder Maria dem for sig og lærer dem at synge. Selv den dybfrosne kaptajn lykkes det hende at tø op.
Medvirkende: Julie Andrews, Christopher Plummer, Eleanor Parker m.fl.
Instruktion: Robert Wise. Udløber: 12. jun 2026
00:00
Læs omtale
Britisk krimi fra 2022.
(Death on the Nile)
Hercule Poirot er på bådferie på Nilen, da en af de medrejsende bliver myrdet. Alle de farverige passagerer har et motiv, og den belgiske detektiv må sætte alle sine små grå hjerneceller i sving for at opklare forbrydelsen.
Medvirkende: Kenneth Branagh, Armie Hammer, Gal Gadot m.fl.
Instruktion: Kenneth Branagh. Udløber: 13. jun 2026
00:00
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2023.
Danmark, 1913. Rygterne om en snarlig verdenskrig fyger gennem Europa. Anton Abildgaards højeste ønske er at afslutte sin officersuddannelse i kavaleriet med ære og gøre sit. Det bliver en skæbnesvanger aften, da han bliver inviteret til bal hos den lokale Baron Løvenskjold. Anton byder intetanende husets smukke datter Edith op til dans, men da det viser sig, at hun er lam efter en tragisk rideulykke, rammes den unge løjtnant af skyldfølelse over at have sat pigen i forlegenhed. Han får stor medlidenhed med hende, mens hun forelsker sig brændende i ham. Medynk og stolthed gør dog, at Anton ikke kan være ærlig overfor hende, og i sine forsøg på at gøre det rigtige, graver han sig dybere ned i et uoverskueligt net af løfter og løgne. Imens rykker krigen med faste taktslag tættere på og truer med at besegle Anton og Ediths fælles skæbne for altid…
Medvirkende: Esben Smed, Clara Rosager, Lars Mikkelsen, Rosalinde Mynster m.fl.
Instruktør: Bille August. Udløber: 13. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk actionthriller fra 1971.
Harry Callahan er en nådesløs politimand, der trodser sine overordnede for at stoppe psykopaten Scorpio, der vil fortsætte sine myrderier i San Francisco, indtil borgmesteren betaler ham 100.000 dollars. Borgmesteren er eftergivende, men Harry har en helt anden måde at tackle mordere og psykopater på. “Make my day” er replikken, der gik over i filmhistorien.
Medvirkende: Clint Eastwood, Andy Robinson, Harry Guardino m.fl.
Instruktion: Don Siegel. Udløber: 14. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk krimi fra 2023.
(A Haunting in Venice)
Mesterdetektiven Hercule Poirot hviler de små grå celler i selvvalgt eksil i Venedig. Modstræbende lader han sig overtale til at overvære en seance i et forfaldent palæ. Desværre bliver en af gæsterne myrdet, og snart kastes den erfarne opdager ind i en dyster verden af skygger og hemmeligheder.
Medvirkende: Kenneth Branagh, Michelle Yeoh, Jamie Dornan m.fl.
Instruktion: Kenneth Branagh. Udløber: 14. jun 2026
00:00
Læs omtale
Italiensk westernkomedie fra 1971.
(Continuavano a chiamarlo Trinità)
Trinity og hans omfangsrige bror Bambino har forklædt sig som detektiver på hemmelig mission. De to plattenslagere bliver kontaktet af forbryderlederen James Parker, der tilbyder dem et pænt beløb for at vende det blinde øje til hans aktiviteter. Brødrene tager imod pengene, men da Parker indskærper, at de ikke må opsøge den lokale missionsstation, bliver deres nysgerrighed alligevel for stor, og snart er de på sporet af våbenhandel og munkenes guld.
Medvirkende: Terence Hill, Bud Spencer, Harry Carey Jr. m.fl.
Instruktion: E.B. Clucher. Udløber: 14. jun 2026
00:00
Læs omtale
Da et fortabt og ensomt rumvæsen nødlander på Jorden, hjælper hans nye besætning af talende dyrevenner ham med at komme hjem – og med at redde verden. Udløber: 14. jun 2026
00:00
Læs omtale
Dansk prisbelønnet familiefilm fra 2006.
Kalle bor sammen med sine forældre på en farverig villavej. Da Kalle får en lillesøster, Lille, som har to hudlapper på ryggen, opdager han hurtigt, at Lille faktisk kan flyve. Men både den syngende fødselslæge og Karin fra kommunen vil have vingerne fjernet – og det kan de dygtige kirurger på Plastic Palace ordne på et øjeblik. Kalle sætter alt ind på at redde Lilles vinger – og sammen med verdens uheldigste mand, Alf, drager han af sted i en gammel Cadillac, som bringer de to ud på et eventyr med mange strabadser. Frit baseret efter bogen ‘Drengen med sølvhjelmen’ af Hanne Kvist.
Medvirkende:
Kalle: Janus Dissing Rathke.
Alf: Nicolas Bro.
Trille: Anne-Grethe Bjarup Riis.
Palle: Anders W. Berthelsen.
Karin fra kommunen: Bodil Jørgensen.
Snehvide: Caroline Henderson.
Pandekagedamer: Trine Dyrholm, Jytte Abildstrøm, Daimi Gentle.
Rikke: Cecilie Egemose Østerby.
Baby Bent: Peter Frödin.
Fødselslæge: Troels Lyby.
Syngende jordmoder: Kaya Brüel.
m.fl.
Manuskript: Michael Wikke, Steen Rasmussen og Rasmus Heisterberg.
Instruktører: Michael Wikke og Steen Rasmussen.
Foto: Eric Kress, DFF.
Scenografi: Peter de Neergaard.
Musik: Poul Halberg, Stig Kreutzfeldt og Bossy Bo.
Produktion: Græsted Film & Fjernsyn i samarbejde med bl.a. DR. Udløber: 15. jun 2026
00:00
Læs omtale
Hugo er et lille bedårende jungledyr, der bliver kidnappet af den fæle Izabella. Hun vil bruge ham i sin næste storfilm – det lykkes dog Hugo at komme fri og så starter eventyret… Hugo kommer på en bananbåd og møder DelleKaj. Det fører ham til København, hvor han møder Rita. Udløber: 15. jun 2026
00:00
Læs omtale
Kasper og Sofie ser frem til en tur i bjergene med deres familier. Forventningerne bliver endnu større, når eventyreren Cecilie Skog selv kommer til Duestien børnehave for at lære børnene om bjergvejrreglerne. Ikke alt går efter planen, men Kasper og Sofie bringer nogle vigtige lektioner om familie, forelskelse og bjergvejrregler med sig. Udløber: 16. jun 2026
00:00
Læs omtale
Fransk drama fra 2021.
(Tout s’est bien passé)
Emmanuèle haster til hospitalet, da hendes 85-årige far, André, får et slagtilfælde. Et rigt liv fyldt med lidenskab og lunefuldhed er svundet ind til en svækket syg mand. André beder sin datter om hjælp til at afslutte sit liv. Nu må Emmanuèle og hendes søster vælge, om de vil imødekomme farens ønske eller prøve at få ham til at skifte mening.
Medvirkende: Sophie Marceau, André Dussollier, Géraldine Pailhas m.fl.
Instruktion: François Ozon. Udløber: 17. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk western fra 1992.
(Unforgiven)
William Munny har trukket sig tilbage som revolvermand, da nogle prostituerede udlover en dusør til dem, der vil dræbe de cowboys, som har skamferet én af deres veninder. Den håndfaste sherif Little Bill bryder sig ikke om dusørjægere i sin by. Men Munny beslutter sig med to venner for at indkassere dusøren. Og så tegner alt til et blodigt opgør mellem loven og retfærdigheden.
Medvirkende: Clint Eastwood, Gene Hackman, Morgan Freeman, Richard Harris m.fl.
Instruktion: Clint Eastwood. Udløber: 21. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk Oscar-belønnet drama fra 2004.
Den aldrende boksetræner Frankie opsøges af den fattige servitrice Maggie, som ser boksningen som den eneste mulighed for at skabe sig et bedre liv. Det er et ansvar, som enspænderen Frankie ikke har lyst til at påtage sig, men Maggie giver ikke op. Det lykkes hende at overbevise Frankie om, at hun har talent. Og efterhånden udvikler der sig et stærkt bånd mellem den bryske træner og den stædige unge bokser.
Clint Eastwoods boksedrama blev Oscar-belønnet for bedste film, mens Eastwood fik prisen for bedste instruktør, Hilary Swank for bedste kvindelige hovedrolle og Morgan Freeman for bedste mandlige birolle.
Medvirkende: Clint Eastwood, Hilary Swank, Morgan Freeman m.fl.
Instruktion: Clint Eastwood. Udløber: 21. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk drama fra 2015.
Efter en tragisk bilulykke står forfatteren Jake Davis alene med sin femårige datter, Katie. Tynget af skyld over tabet af sin kone kæmper han en daglig kamp for ikke at miste forældremyndigheden over datteren. Det kommer til at sætte sine spor på Katies liv, da hun bliver voksen.
Medvirkende: Russell Crowe, Amanda Seyfried, Aaron Paul m.fl.
Instruktion: Gabriele Muccino. Udløber: 22. jun 2026
00:00
Læs omtale
Østrigsk drama fra 2022.
Kejserinde Elisabeth af Østrig – også kendt som Sisi – er beundret for sin skønhed. Men da hun fylder 40, må hun kæmpe for at leve op til samfundets skønhedsidealer – ved at stramme sit korset mere og mere. Sisi ser sin rolle reduceret til en køn kransekagefigur ved offentlige begivenheder. Men hun gør oprør og lægger egenhændigt en listig og skæbnesvanger plan for at bryde fri.
Medvirkende: Vicky Krieps, Florian Teichtmeister, Katharina Lorenz m.fl.
Instruktion: Marie Kreutzer. Udløber: 23. jun 2026
00:00
Læs omtale
Oscarnomineret dansk drama fra 2012.
Den dramatiske kærlighedshistorie mellem dronning Caroline Mathilde af Danmark og Johan Struensee, kong Christian d. VII’s livlæge. Caroline og Johan drømmer begge om et bedre liv for Danmarks befolkning, og gennem hans indflydelse på kongen formindskes aristokratiets magt, og samfundsreformer bliver indført i landet. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før hoffet atter genvinder magten over deres syge konge.
Filmen er uegnet for mindre børn.
Medvirkende: Mads Mikkelsen, Alicia Vikander, Mikkel Boe Følsgaard, Trine Dyrholm, Bent Mejding, Rosalinde Mynster m.fl.
Instruktion: Nikolaj Arcel. Udløber: 23. jun 2026
00:00
Læs omtale
Dansk drama fra 1962.
På en af Danmarks små hyggelige øer bor præmiekoen Venus. Den dejlige ko er halvenglænder og stambogsført, og det har gjort hende til mål for de tyske tropper. Danmark er besat, og tyskerne vil have fat i Venus for at grundlægge en særlig god kvægrace. Men Vestøs beboere vil skam ikke af med deres Venus.
Medvirkende: Malene Schwartz, Henning Moritzen, Ole Wegener, Dirch Passer, William Knoblauch, Arthur Jensen, Vera Lynn m.fl.
Instruktion: Annelise Reenberg. Udløber: 26. jun 2026
00:00
Læs omtale
Dansk drama fra 2021.
Maggie og Carsten åbner deres egen gourmetrestaurant. Snart har de det hele. Næsten. For parret mangler den forjættede Michelin-stjerne. Deres store fælles drøm, som de har satset alt på at få. En dag modtager Carsten et brev om, at hans kone elsker en anden. Men hvem har sendt det og hvorfor? I deres umættelige jagt efter den ultimative anerkendelse har de glemt, at livets måltider ikke er gratis. Alt har en pris.
Medvirkende: Katrine Greis-Rosenthal, Nikolaj Coster-Waldau, Flora Augusta m.fl.
Instruktion: Christoffer Boe. Udløber: 27. jun 2026
00:00
Læs omtale
Fransk familiefilm fra 2008 med dansk tale.
(Astérix aux jeux olympiques)
Den unge galler Romantix er dybt forelsket i prinsesse Irina, men Irina skal mod sin vilje giftes med Cæsars søn Brutus. I forsøget på at redde sig ud af giftermålet udfordrer hun Brutus og Romantix. Den, der vinder De Olympiske Lege, får lov til at gifte sig med hende. Nu får Romantix for alvor brug for hjælp, men heldigvis springer Asterix og Obelix til med en hel masse trylledrik i bagagen.
Asterix: Clovis Cornillac/Jesper Asholt.
Obelix: Gérard Depardieu/Peter Aude.
Romantix: Stéphane Rousseau/Laus Høybye.
Instruktion: Frédéric Forestier og Thomas Langmann. Udløber: 27. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk westerndrama fra 2017.
I 1892 bliver hærkaptajnen Blocker meget mod sin vilje beordret til at eskortere den døende Cheyenne-høvding Yellow Hawk og hans familie tilbage til stammens reservat. På rejsen møder de to ærkefjender en ung enke, hvis familie er blevet myrdet. Nu må den umage trio gøre fælles sag for at overleve i det barske landskab blandt fjendtlige Comanche-indianere og brutale strejfere.
Medvirkende: Christian Bale, Rosamund Pike, Wes Studi m.fl.
Instruktion: Scott Cooper. Udløber: 28. jun 2026
00:00
Læs omtale
Britisk drama fra 2020.
John bruger sit liv på at tage hånd om sin fireårige søn, Michael. Moren forlod dem kort tid efter fødslen. Da John får at vide, at han kun har få måneder tilbage at leve i, prøver han at skærme Michael for situationens alvor. Samtidig begynder han at lede efter den perfekte familie, som kan overtage forældrerollen. Men kan man bedømme en families evne til kærlighed efter et kort møde?
Medvirkende: James Norton, Daniel Lamont, Eileen O’Higgins m.fl.
Instruktion: Uberto Pasolini. Udløber: 28. jun 2026
00:00
Læs omtale
‘Jeg håber, jeg vil kunne betro dig alt det, som jeg aldrig før har kunnet betro til nogen’, skrev den 13-årige Anne Frank til sin fantasiven Kitty i sin dagbog i 1942. En magisk aften i nutidens Holland træder den rødhårede Kitty pludselig spillevende ud af det for længst størknede blæk i Anne Franks dagbog. Til Kittys forvirring er Anne ingen steder at finde, men hendes navn og eftermæle er overalt. Stålsat på at finde og genforenes med sin bedste ven, begiver Kitty sig ud i den moderne verden. En rejse, der byder på magi, nye venskaber og en påmindelse om, hvorfor Anne Franks historie stadig er relevant den dag i dag. Udløber: 28. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk thrillerkomedie fra 2022.
Det unge madøre Tyler og hans date Margot sejler ud til en privat ø, hvor de skal spise på en yderst eksklusiv restaurant. Her har den gådefulde kok Slowik tilberedt en overdådig og vanvittig dyr menu. Men i løbet af det opulente måltid får de forkælede overklassegæster også serveret nogle gedigne, chokerende overraskelser.
Medvirkende: Anya Taylor-Joy, Nicholas Hoult, Ralph Fiennes m.fl.
Instruktion: Mark Mylod. Udløber: 28. jun 2026
00:00
Læs omtale
Dansk film fra 2007.
Komedie om mennesker i en lille by, der ikke tør stole på hinanden. I stedet lader de fleste sig forskrække af en nøgen mand, nogen har set vandre gennem byen en tidlig morgen. Heldigvis har en lille gruppe mennesker modet til at gå imod stemningen. De vil finde den nøgne mand, og de vil hjælpe byen. Måske hjælper de ikke kun hinanden, men også sig selv.
Medvirkende:
Margrethe: Ann Eleonora Jørgensen.
Erling: Peter Gantzler.
Myrtle: Bodil Jørgensen.
Apoteker: Lars Kaalund.
Lindy Steen: Peter Hesse Overgaard.
Mette Inge: Pernille Vallentin.
Jesper: Kristian Ibler.
Ulla: Mia Lyhne.
m.fl.
Manuskript: Lone Scherfig og Niels Hausgaard.
Instruktør: Lone Scherfig.
Fotograf: Anthony Dod Mantle.
Scenograf: Jon Truelsen og Søren Schwarzberg.
Musik: Kasper Winding.
Produktion: Zentropa Entertainments 16 ApS i samarbejde med bl.a. DR. Udløber: 28. jun 2026
00:00
Læs omtale
Skolen er endelig slut for i år, og sommerferien er begyndt! Men det regner, og Cowboy, Indianer og Hest skal ikke ud og rejse, så de keeeder sig… Da de ser en gammel piratfilm, får de tre venner dog straks en genial idé: De beslutter sig for at bygge et skib – af naboens gulvbrædder – og tage af sted på et helt fantastisk eventyr. Det bliver en gakket og forrygende sommer med brætspil, biograf, slåskampe, camping i det fri, klaverspil og lidt snyd i cykelløb! Udløber: 30. jun 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk musical fra 2021.
Tony forelsker sig i Maria, hvis bror Bernardo er medlem af gadebanden The Sharks. Tony inddrages mod sin vilje i den stadig mere voldsomme krig mellem The Sharks og den bande, han selv har haft tilknytning til – The Jets. Og i kampens hede kommer han til at stikke Marias bror ned. Fra nu af er både Tony og Maria udstødte. Kun kærligheden til hinanden har de tilbage.
Blandt Leonard Bernsteins mange evergreens er “Maria”, “Tonight” og “America”.
Medvirkende: Ansel Elgort, Rachel Zegler, Ariana DeBose m.fl.
Instruktion: Steven Spielberg. Udløber: 4. jul 2026
00:00
Læs omtale
Dansk komedie fra 2003.
Den midaldrende Sara skal pludselig klare sig selv, da hendes rige mand skifter hende ud med en yngre model. Sara må starte et nyt og mere ydmygt liv på en villavej i Valby. Her bliver hun en ufrivillig katalysator for spændingerne beboerne imellem. Nogle kæmper med problemer i ægteskabet, andre slås med irriterende naboer. Og så er der taxachaufføren Robert, som hun fascineres af, selv om han både er yngre og noget utilnærmelig.
Medvirkende: Birthe Neumann, Jesper Lohmann, Niels Olsen, Ditte Gråbøl m.fl.
Instruktion: Morten Arnfred. Udløber: 5. jul 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk westerndrama fra 2015.
En dilligence suser gennem vinterlandskabet, på vej mod Red Rock. Her vil dusørjægeren John Ruth overlade sin fangst, morderen Daisy, til hendes skæbne. Undervejs samler dilligencen den sorte dusørjæger major Warren og sydstatsoverløberen Mannix op. I snestormen søger kvartetten ly i et herberg. Her møder de yderligere fire hårdkogte typer. Otte fremmede, der opdager, at de måske alligevel ikke når så langt som til Red Rock.
Medvirkende: Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Jennifer Jason Leigh m.fl.
Instruktion: Quentin Tarantino. Udløber: 11. jul 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk romantisk komedie fra 1990.
Da mangemillionæren Edward farer vild i Beverly Hills og samles op af gadepigen Vivian, bliver det begyndelsen på en usædvanlig kærlighedshistorie. Den travle forretningsmand og firmaopkøber hyrer den snarrådige pige til at spille rollen som hans ledsager i en uges tid. Deres forhold er ren og skær forretning – i hvert fald i begyndelsen…
Medvirkende: Richard Gere, Julia Roberts, Ralph Bellamy m.fl.
Instruktion: Garry Marshall. Udløber: 12. jul 2026
00:00
Læs omtale
Tysk autentisk drama fra 2023.
(Stella. Ein leben)
Den tyske jøde Stella vokser op i Berlin under naziregimet. Hun drømmer om en karriere som sangerinde på trods af alle de undertrykkende tiltag. Da hun tvinges til at gå under jorden med sine forældre, forvandles hendes liv til en tragedie. Hun bliver forrådt, taget til fange og tortureret af Gestapo. For at redde sig selv og sine forældre fra deportation til Auschwitz begynder Stella systematisk at forråde andre jøder.
Medvirkende: Paula Beer, Bekim Latifi, Damian Hardung m.fl.
Instruktion: Kilian Riedhof. Udløber: 17. jul 2026
00:00
Læs omtale
Britisk autentisk drama fra 2019.
I 1895 gifter den polske videnskabskvinde Maria Sklodowska sig med sin franske kollega Pierre Curie. Under navnet Marie Curie er hun en af de første, der forsker i radioaktivitet – en ny opdagelse, der potentielt både kan kurere kræft og føre til verdens undergang. I 1903 bliver Marie Curie den første kvinde til at vinde en Nobelpris, men det er ikke alle, der synes, at kvinder skal bedrive videnskab.
Medvirkende: Rosamund Pike, Sam Riley, Anya Taylor-Joy m.fl.
Instruktion: Marjane Satrapi. Udløber: 21. jul 2026
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2019.
To kvinder er på kollisionskurs. Viktoria, en ung psykolog indvilger i at behandle den suicidale patient, Jenny. Et psykiatrisk hospital bliver deres kirke, hvor de som to urkræfter søger mening og tilgivelse i tro, sex og vold. Natlige samtaler afslører sandheden om deres liv, mens døden lokker, som var den tyngdekraften. Den menneskelige lidelse er et grundvilkår. Alle og ingen overlever.
Medvirkende: Trine Dyrholm, Victoria Carmen Sonne, Lisa Carlehed.
Manuskript og instruktion: Marie Grahtø Sørensen.
Produktion: Beo Starling i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 31. jul 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk adventure-drama fra 2021.
Kong Arthurs frygtløse nevø sir Gawain sætter sig for at dræbe den enorme og mytiske Grønne Ridder. På sin færd slås den stædige Gawain mod genfærd, kæmper og tyve og begynder en dybere rejse ind i sig selv for at finde ud af, hvad det egentlig er, han kæmper for.
Medvirkende: Dev Patel, Alicia Vikander, Joel Edgerton m.fl.
Instruktion: David Lowery. Udløber: 31. jul 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk actionthriller fra 2019.
Gloria er på natklub i Mexico med sin veninde Suzu, men den glade aften ender tragisk. En kartelbande skyder klubben i smadder og bortfører Suzu. Da Gloria går til det korrupte politi, bliver hun overdraget til kartellet. Hun tvinges til at udføre kartellets beskidte arbejde – men samtidig tvinger det amerikanske narkopoliti hende til at blive dobbeltagent. Nu kræver det al hendes mod og snilde at overleve.
Medvirkende: Gina Rodriguez, Ismael Cruz Cordova, Anthony Mackie m.fl.
Instruktion: Catherine Hardwicke. Udløber: 8. aug 2026
00:00
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2022.
I en nær fremtid er klimaproblemerne løst. Alt er lyst og grønt og dejligt – og alle børn har tilmed egne menneskelignende robotter, der følger dem rundt som personlige assistenter. 11-årige Alberte har til gengæld en virkelig forældet én af slagsen – Robbi, som ligner en forvokset bamse. Derfor føler hun sig udenfor. Men hendes popularitet vender, da hun i fødselsdagsgave får den nyeste model Konrad, en meget livagtig robot. Han ligner faktisk et menneske. Alberte føler en ægte forbindelse til Konrad – men kan man være venner med en robot?
Medvirkende: Selma Iljazovski, Philip Elbech Andresen, Lars Brygmann, Kristian Ibler, Lise Baastrup, Kristian Holm Joensen m.fl.
Instruktion og manuskript: Frederik Nørgaard
Produktion: Nimbus Film. Udløber: 9. aug 2026
Læs omtale
Dansk prisvindende spillefilm fra 2018.
Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end Asger først troede og hans egen situation er ved at få sagen yderligere ud af kontrol.
Medvirkende: Jacob Cedergren m.fl.
Manuskript og instrukton: Gustav Möller.
Foto: Jasper Spanning.
Musik: Carl Coleman, Caspar Hesselager.
Produktion: Nordisk Film/SPRING i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 13. aug 2026
00:00
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2023.
19-årige Carl, lever et stille liv på landet med sine forældre. Hans skæbne er forudbestemt, for han er udset til at overtage forældrenes slægtsgård og føre familiens stolte landbrugstraditioner videre. Sådan har det været gennem generationer og sådan skal det fortsætte med Carls hjælp. Men Carl er ikke som de andre, han vil noget andet. For som adoptivbarn bærer Carl på en hemmelig længsel og en drøm om at finde sin rette plads og sine egne rødder. Splittet mellem to verdener – sit “hjem” og sit hjemland, Sydkorea – må Carl træffe et valg om, hvor han hører til. Udløber: 13. aug 2026
00:00
Læs omtale
Dansk prisvindende spillefilm fra 2011.
Dirch Passer er blot 30 år gammel og allerede en folkekær skuespiller af mytiske dimensioner. Med et blik, en enkelt replik har han publikum i sin hule hånd. Sammen med sin makker, sin sjæleven, sin åndelige bror Kjeld Petersen er han på toppen af verden. De trækker fulde huse og lægger gader øde med deres komik i forestillinger og revyer. Næsten alt, hvad Dirch har drømt om, er blevet til virkelighed – konstant arbejde, endeløse byture og letlevende damer. Han nyder livet, men berømthed har også en pris.
Medvirkende:
Dirch Passer: Nikolaj Lie Kaas.
Kjeld Petersen: Lars Ranthe.
Stig Lommer: Lars Brygmann.
Bente: Malou Reymann.
Ove Sprogøe: Morten Kirkskov.
Preben Kaas: Martin Buch.
Hanne Passer: Laura Christensen.
m.fl.
Manuskript: Anders F. August og Martin P. Zandvliet.
Instruktør: Martin P. Zandvliet.
Fotograf: Jesper Tøffner.
Klip: Per Sandholt.
Scenograf: Peter Grant og Charlotte Garnov.
Musik: Sune Martin.
Stills: Bjørn Bertheussen.
Produktion: Koncern Film i samarbejde med bl.a. DR Udløber: 14. aug 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk Oscarvindende drama fra 2019.
Fire søstre med stærke bånd til hinanden vokser op hos deres mor i New England, mens deres far kæmper ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Mens søstrene udvikler sig fra piger til unge kvinder, står de over for mange valg. Den udadvendte Jo drømmer om at blive forfatter. Men hun er ikke den eneste af søstrene, der håber på at kunne leve livet, som hun ønsker.
Medvirkende: Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh, Timothée Chalamet m.fl.
Instruktion: Greta Gerwig. Udløber: 28. aug 2026
00:00
Læs omtale
Oscarbelønnet amerikansk komediedrama fra 1997.
(As Good as It Gets)
Forfatteren Melvin er typen, det er klogest at undgå. Han sætter en ære i at fornærme alle omkring sig, ikke mindst sin nabo, bøssen Simon. Melvin er tvangsneurotiker og udpræget vanemenneske. Hver dag på samme tid spiser han på den samme cafe, hvor han insisterer på at blive betjent af den samme servitrice, Carol. Men der bliver vendt op og ned på Melvins rutiner, da Simon bliver overfaldet. Nu må Melvin tage sig af Simons hund, og snart er han også dybt involveret i Carols liv.
Filmen udløste Oscars til både Jack Nicholson og Helen Hunt.
Medvirkende: Jack Nicholson, Helen Hunt, Greg Kinnear m.fl.
Instruktion: James L. Brooks. Udløber: 29. aug 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk romantisk drama fra 1995.
(The Bridges of Madison County)
Robert Kincaid kommer til Iowa for at tage billeder af broerne i Madison County. Han møder Francesca, der er alene hjemme uden mand og børn. Fire dage har de til at lære hinanden at kende. Og mens den berejste Robert bringer Francesca et frisk pust fra den store verden, indser han, at det måske er på tide at slå sig ned.
Medvirkende: Clint Eastwood, Meryl Streep, Annie Corley m.fl.
Instruktion: Clint Eastwood. Udløber: 14. sep 2026
00:00
Læs omtale
Britisk krimi fra 2017.
(Crooked House)
Den rige patriark Aristide Leonides dør under mystiske omstændigheder. Hans barnebarn Sophia overtaler sin gamle elsker, privatdetektiven Charles, til at rejse til familiens gods for at efterforske dødsfaldet. Blandt de tre generationer af Leonides-dynastiet hersker der en giftig atmosfære af bitterhed, nag og jalousi. Der er ikke mangel på motiver eller mistænkte – kan Charles finde morderen, inden han eller hun slår til igen?
Medvirkende: Max Irons, Stefanie Martini, Glenn Close m.fl.
Instruktion: Gilles Paquet-Brenner. Udløber: 3. okt 2026
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2018.
Året er 1648. Christian IV er alvorligt syg, og med døden i hælene tager den syge konge mod København for at dø på Rosenborg Slot. Han sender bud efter sin ekskone Kirsten Munk, som han har holdt indespærret siden deres voldsomme skilsmisse. Kirsten skal underskrive en række anklagepunkter, så Christian kan få oprejsning og sikre sit eftermæle; men gensynet sætter ild til en fortid med utroskab og jalousi. Turen mod København bliver en rejse i Christians og Kirstens stormfulde ægteskab, fra første møde og forelskelse til bitter strid og ulykkelig kærlighed. Et kammerspil i en karet, der ræser gennem kærlighed, had, synd og forsoning.
Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Rosalinde Mynster, Baard Owe, Rudi Køhnke.
Manuskript: Trine Appel og Kasper Kalle.
Instruktion: Kasper Kalle.
Produktion: Good Company Films i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 13. okt 2026
00:00
Læs omtale
Prisbelønnet britisk drama fra 2011.
Brandon bor i New York, arbejder på kontor – og er ude af stand til at styre sit sexliv. Han forfører dagligt nye kvinder og er storforbruger af porno både hjemme og på arbejdet, indtil hans hjemløse søster Sissy flytter ind, og det går op for Brandon, at der måske er en årsag til deres selvdestruktive adfærd.
Brandon: Michael Fassbender.
Sissy: Carey Mulligan.
David: James Badge Dale.
Instruktion: Steve McQueen. Udløber: 21. okt 2026
00:00
Læs omtale
Sydkoreansk prisbelønnet romantisk thriller fra 2022.
(Heojil kyolshim)
Den samvittighedsfulde kriminalinspektør Hae-joon undersøger en mystisk sag om en klatrer, som er styrtet i døden. Afdødes forførende enke, Seo-rae, er mistænkt, men hun får snart snoet Hae-joon om sin lillefinger. For den smukke, unge kvinde er omsorgsperson for ældre mennesker, og hun kan da ikke være morder? Lidenskab og retfærdighed er drivkrafterne i en historie, hvor handlingen er umulig at forudse.
Park Chan-wook modtog Cannes-festivalens pris for bedste instruktion.
Medvirkende: Park Hae-il, Tang Wei, Lee Jung-hyun m.fl
Instruktion: Park Chan-wook. Udløber: 31. okt 2026
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2018.
Iben er på en romantisk ferie på havet med sin kæreste . Da de redder en flygtningekvinde, havner parret i et dilemma og Iben bliver konfronteret med sin fortid.
Medvirkende: Sofia Helin m.fl.
Manuskript: Nanna Vesth og Josefine Kirkeskov.
Instruktion: Josefine Kirkeskov.
Produktion: Snowglobe i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 15. dec 2026
00:00
Læs omtale
Amerikansk western fra 1967.
(The War Wagon)
De gamle venner Taw Jackson og Lomax hyres til at dræbe hinanden, men i stedet slår de sig sammen for at udmanøvrere den skurkagtige guldmineejer Pierce. De to venner planlægger at røve Pierces guldtransport – og det er ikke nogen simpel opgave. Guldet transporteres nemlig i en skarpt bevogtet pansret diligence.
Medvirkende: John Wayne, Kirk Douglas, Howard Keel m.fl.
Instruktion: Burt Kennedy. Udløber: 29. dec 2026
Læs omtale
Max og Mishka får en invitation til en International Ispindefestival på frk Isbjørns pol, men der er et problem; de ved ikke hvor den pol er. Da bjørnene endelig befinder sig ved polen, indser de, de er ved den forkerte. Måske er det på tide, at spørge om hjælp. Udløber: 31. jan 2027
Læs omtale
Dansk spillefilm fra 2019.
Vi nærmer os årsdagen for et stort bombeangreb i København. Et folketingsvalg står for døren, og den stærkt nationalistiske politiker Martin Nordahl fra det nystiftede parti National Bevægelsen spås en historisk jordskredssejr, der kan sikre ham statsministerposten. Den 19- årige Zakaria bevæger sig langsomt men sikkert ud på et radikalt og farligt spor, der kan koste ham og hans familie alt. På sin vej møder han Ali, der kæmper sine egne kampe og bærer på en livsfarlig hemmelighed. Mens der tælles ned til valget, tvinges Zakaria og Ali frem mod en afgørende beslutning, der vil få konsekvenser for alle. Uegnet for børn.
Manuskript og instruktion: Ulaa Salim.
Produktion: Hyæne Film i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Udløber: 11. feb 2027
Læs omtale
Dansk komedie fra 1993. Søren Faulis groteske kultfilm om 80’ernes musikalske undergrund. Når man brænder for at blive accepteret i dødskult-miljøet, hvad gør man så? Man bilder de andre ind, at man snart skal dø. Det er hvad punkguitaristen Ronni griber til, da han står til at ryge ud af sit band. Men den ene løgn fører den anden med sig…
Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, Søren Pilmark, m.fl.
Manuskript: Bo hr. Hansen og Søren Fauli.
Instruktion: Søren Fauli. Udløber: 13. apr 2027
Læs omtale
Alt kan lade sig gøre, når ægte og kunstig intelligens arbejder sammen! Pigen Margot og robotten Gabriel hjælpes ad med at beskytte menneskene i Akvakøbing, der er truet af to onde rumvæsener. Fransk tegnefilm. Udløber: 30. sep 2027
Læs omtale
Et 14-fod stort snevæsen er ved at bringe en by i opløsning – kan bedstemor og barnebarnet Albert redde det hele? Udløber: 30. nov 2027
Læs omtale
Dansk animationsfilm fra 2011.
Jonathan og lillesøster Sophie er på ferie hos deres bedstefar. Jonathan gør alt hvad han kan for at slippe af med Sophie, men da det endelig lykkes, er det på en helt anden måde end Jonathan havde forestillet sig. Sophie bliver kidnappet af en gigantisk bjørn, og nu må Jonathan finde Sophie dybt inde i skoven. Snart er de blandet ind i kampen mellem skovens jæger og den kæmpe bjørn, og først da Jonathan finder Sophie, kan de redde sig selv, skoven og bjørnen.
Stemmer:
Markus Rygaard, Alberte Blichfeldt, Flemming Quist Møller, Elith Nulle Nykjær Jørgensen.
Manuskript: Jannik Tai Mosholt.
Instruktion: Esben Toft Jacobsen.
Production design: Andreas Normand Grøntved.
Animation: Johan Eremius m.fl.
Visual effects: Fateh Shams m.fl.
Musik: Nicklas Schmidt.
Produktion: CopenhagenBombay i samarbejde med bl.a. DR. Udløber: 31. dec 2027
Læs omtale
Den lille kanin Johan mister sin mor til Fjerkongen og lever på havet med sin far for at undgå samme skæbne. Men Johan savner sin mor, og da faderen en dag er i land, sætter Johan egenhændigt kurs mod Fjerkongens rige for at finde sin mor. Udløber: 31. dec 2027
Læs omtale
Den lille forældreløse Maj bor hos sin onkel Sonny, som er tatovør. Maj er altid sammen med Sonny, og elsker at være med når han ‘tegner’ på skrappe damer og hårde bananer. En dag kommer Maj til at tatoverere et ordentlig brød af en mand fuld af børnetegninger og af frygt for mandens vrede må Sonny og Maj flygte i al hast. Deres flugt på Sonnys knallert leder dem ud på et spændende eventyr i en magisk skov, hvor Maj får hjælp fra den øretæveindbydende alfedreng Allan og de møder en cirkus-mor, hendes dreng og deres kæmpestore tiger, Brutalis.
Stemmer:
Lars Bom, Anna Sander Bie, Theres Glahn, Bjarne Henriksen, Jesper Christensen, Lærke Winther og Nicolai Louis Vasquez Winther Udløber: 31. dec 2027
Læs omtale
Dansk animationsspillefilm fra 2009.
Torben er et struttende blankskinnende æble med en drøm: At blive frugtafdelingens mest strålende æble. Livsdrømmen knuses, da en orm en solskinsmorgen stikker sit hoved ud gennem Torbens blanke skind. Torben rystes ned fra træet af de andre panikslagne æbler. Nede på jorden får han selskab af det knap så perfekte æble Newton, og sammen drager de dybere ind i havens vidtstrakte, ukendte land, til ormedoktoren for at slippe af med ormen, som for resten hedder Silvia og er meget flink. Rejsen byder på mange uventede oplevelser for de usædvanlige rejsefæller inden Torben beslutter sig for at lade naturen gå sin gang.
Stemmer:
Torben: Frank Hvam.
Newton: Lars Hjortshøj.
Sylvia: Sidse Babett Knudsen.
Bo: Michael Carøe.
m.fl.
Manuskript: Anders Morgenthaler og Marie Østerbye.
Instruktør: Anders Morgenthaler.
Medinstruktør : Mads Juul.
Musik: Henrik Lindstrand.
Baggrundsdesign: Niels Bach & Lars Gabel.
Produktion: Copenhagen Bombay i samarbejde med bl.a. DR. Udløber: 31. dec 2027
Læs omtale
Dyk med ned i det smukke koralrev og mød Stump – en lille grå fisk med en meget farverig fantasi. Udløber: 31. mar 2028
Læs omtale
Dansk animationskomedie fra 2020.
Ali og hans venner går i 8. klasse på den værste skole i Danmark. Ali hader alt ved skolen på nær tre ting: sine venner, Yasmina fra parallelklassen og lærerinden Gertrud. Da det bliver meldt ud, at skolen skal lukke, går det op for Ali, at han risikerer at miste alt: Han kan nemlig ende på en anden skole end sine venner og Yasmina! Ali beslutter sig for at redde skolen og får overtalt sine venner til at hjælpe ham. Deres umulige redningsaktion går desværre ikke helt som planlagt. Udløber: 24. jun 2028
00:00
Læs omtale
En rørende fortælling om venskab og julens magi. Henry glæder sig sådan til jul og ønsker det samme for andre, så han begiver sig ud for at sprede julestemning ved at hænge julepynt op i sit kvarter. Men da han besøger den ældre frøken Broom med en sækfuld julekugler, der skal lyse hendes hjem op, vil hun intet have at gøre med julen og genner ham væk. Kan Henry hjælp frøken Broom med at opdage julens magi og sætte lidt kulør på hendes grå og triste verden? Udløber: 31. okt 2028
00:00
Læs omtale
Da Peter møder elefanten Kayla, som lider af hjemve, beslutter han sig for at hjælpe hende med at besøge sin bror i Californien. Kayla arbejder for en tryllekunster, og hans sikkerhedschef Danno Wolfe får overbevist sig selv om, at Peter er hjernen bag en elefant-napning. Han begynder en storstilet eftersøgning for at finde Kayla. Med Wolfe lige i hælene rejser Peter, Kayla og Manden med den gule hat tværs over landet med tog, lastbil og skolebus, så hun kan blive genforenet med sin familie. Udløber: 31. okt 2028
00:00
Læs omtale
Da Peter Pedal bliver bedt om at deltage i en yderst vigtig rummission, betyder nogle abekattestreger, at han må nødlande i Afrika. Mens Manden med den gule hat bekymret leder efter ham, udforsker Peter Pedal modigt junglen og får nye venner. Udløber: 31. okt 2028
00:00
Læs omtale
Det er forår, og Peter Pedal er mere nysgerrig end nogensinde. Peter og hans bedste ven, Hundley, udforsker forårets vidunderlige mysterier sammen – blandt andet blomsterne, der springer ud, dyrene, der får unger og kano-sejlture. Men da Hundley farer vild, søger Peter op i luften for at finde sin ven og ender i et vildt eventyr, der tager en sjov og overraskende drejning. Udløber: 31. okt 2028
00:00
Læs omtale
På en opdagelsesrejse finder manden med den gule hat en lille abe, som følger med ham hjem til storbyen. Den lille abe er mere nysgerrig end de fleste, og det kaster ham gang på gang ud i problemer, som dog alle ender godt.
Amerikansk tegnefilm med dansk tale fra 2006, bygget over Margret og H. A. Reys børnebog. Udløber: 31. okt 2028
Læs omtale
Hvad den lille mus ikke har i størrelse, har han i kløgt og snedighed – og det får han også brug for, da han støder på tre sultne dyr, der alle vil have ham som middagsmad. Måske kan Grøffeldyret hjælpe – men hvad sker der, når musen møder sit selvopfundne uhyre? Udløber: 30. nov 2028
Læs omtale
Trods Grøffeldyrets advarsler beslutter hans datter Grøflingen sig for at snige sig ud i skoven for at finde den store, stygge mus, som hendes far har fortalt alle de uhyggelige historier om. Men da hun endelig finder ham, synes hun mest, han ligner aftensmad. Og så er gode råd dyre for den snedige mus. Udløber: 30. nov 2028
Læs omtale
En heks og hendes kat flyver af sted, undervejs møder de forskellige dyr, der alle gerne vil med på kosten. Katten er noget betænkelig, men på heksens kost er der plads til alle. Udløber: 30. nov 2028
Læs omtale
Historien om Hr. Pind, en glad familiefar, der kommer på en vild rejse for at nå hjem til jul og støder på mange forhindringer undervejs. Udløber: 30. nov 2028
Læs omtale
En halv times animeret familiefilm baseret på den elskede børnebog skrevet af Julia Donaldson og illustreret af Axel Scheffler. Historien om en skrupsulten rotte, som elsker muffins, småkager og alt, der er sødt. Langs landevejen leder han efter sukkersager, han kan stjæle, indtil hans søde tand fører ham til den klistrede ende. “Giv mig jeres wienerbrød og tærter! Giv mig jeres chokolade og kager! For jeg er Landevejsrotten, og jeg tager og tager. “En eventyrlig historie om stratenrøvere og søde sager, som hele familien vil elske”. Udløber: 30. nov 2028
Læs omtale
En lille snegl rejser verden rundt på en pukkelhvals halefinne. Den store hval viser sneglen den vidunderlige verden under vandet. Da den store hval pludselig strander, er den afhængig af den lille snegls hjælp. Udløber: 30. nov 2028
Læs omtale
Dansk komediedrama fra 2021.
Laura har lagt afstand til sin familie på landet for at leve et kunstnerisk bohemeliv som forfatter i København. Da Laura vender tilbage til sin hjemstavn for at deltage i brorens bryllup, opdager hun, at han skal giftes med barndomsfjenden Catrine. Laura indser, at Catrine har overtaget hendes plads i familien. Nu mærker hun et stærkt ønske om at få den tilbage.
Medvirkende: Rosalinde Mynster, Bodil Jørgensen, Jens Jørn Spottag, Anne Sofie Wanstrup m.fl.
Instruktion: Lisa Jespersen. Udløber: 21. apr 2029
00:00
Læs omtale
Da Frodes jagt på en større sok ikke går som planlagt, drager hele gården ud på et vildt juleeventyr – komplet med slæde og det hele! Animationsfilm fra Aardman. Udløber: 30. nov 2029



