Komedie
Velkommen til din ultimative oversigt over komedieserier og film på Netflix, HBO Max, Disney+ og de andre store streamingtjenester. Vi opdaterer løbende guiden med premierer, så du altid ved, hvad du skal streame lige nu.
Det er svært at være greve – især når man ingen penge har. For hvem kan holde et stort slot, når der flyver møl op af pengeposen? Nogle forsøger sig med at fremvise slottet, veteranbiler osv. Men Grev Axel har en bedre ide… Piger! Og så betaler de besøgende ikke småpenge for at komme ind. Men alt går dog ikke helt som planlagt, så pigerne, der er opdraget til at klare enhver situation, viser at de også kan det.Oplev nogle af Danmarks populæreste skuespillere i dette festlige, frække og forrygende lystspil fra de frigjorte 70’ere.
1972
Den 22. maj lander den nye Netflix-serie Sirens, en begrænset serie fyldt med drama, mystik og græsk mytologi. Serien har en rolleliste med stjernenavne som Julianne Moore, Meghann Fahy, Milly Alcock og Kevin Bacon.
Serien lover en medrivende blanding af sort komedie, skarp samfundskritik og en nervepirrende fortælling om kvinder, magt og klasseforskelle.
Hvad handler Sirens om?
Handlingen udspiller sig over en eksplosiv Labor Day-weekend på en luksuriøs ø, hvor overklassen nyder deres eksklusive strandvillaer. I centrum står Devon (Meghann Fahy), der rejser til øen for at redde sin søster Simone fra en mystisk og karismatisk kvinde, Michaela Kell (Julianne Moore). Simone er blevet fanget i en kultlignende verden af rigdom og magt, og Devon frygter, at hun er ved at miste sin søster til noget langt farligere, end hun først havde forestillet sig.
Jeppe er en forhutlet daglejer, hvis store last er brændevin. Og da han i fuldskab drætter om på marken, fristes den forbipasserende baron af at lave gæk med Jeppe. Baronens lakajer bærer den sovende Jeppe op på slottet, iklæder ham baronens bedste sengeklæder og lægger ham i baronens seng. Da Jeppe vågner, tror han, at han er død og fløjet til himmels. Men efterhånden lykkes det baronens ihærdige lakajer at overbevise ham om, at han faktisk er baronen selv. Og det udnytter Jeppe snart til at tage hævn over gamle fjender og forlade sig til gamle laster…
1981
I 1932 fik dansk tonefilm sin første store folkelige succes, “Odds 777”. På travbanen vinder den gæve køkkenpige Hansy Hansen 517 kroner! Derfor indlogerer hun sig som velhavende dame på et fornemt badehotel. Her møder hun enkemanden godsejer Rosen, der forelsker sig hovedkulds i hende. Men hvad han ikke ved er, at den smukke og rige kvinde, i virkeligheden blot er en fattig køkkenpige. Og for at gøre forviklingerne endnu flere, så er Rosens datter blevet forelsket i en ung journalist, der optræder som tjener på badehotellet… Filmens populære stjerne Liva Weel giver en af sin karrieres mest sprudlende præstationer, og leverer en række fantastiske evergreens – “Gå med i lunden”, “Glemmer du” og mange flere uforglemmelige sange.
1932
To glade venner, Erik Hansen (Dirch Passer) og Lars Tofte (Ove Sprogøe), ejer i fællesskab en lille færge, der sejler over en af Danmarks talrige fjorde. De ejer osse en kro, der ligger ved færgens ene kajplads, og som af gode grunde derfor hedder Færgekroen. De deler arbejdet imellem sig, så den ene dag er Erik skipper og Lars er krofar, næste dag er det omvendt. Det er ikke nogen lukrativ forretning vore venner har. Både færge og kro kunne trænge til lidt forbedring, men de hygger sig med deres arbejde midt i Danmarks smukkeste natur. Og helt uvidende om at nogle meget smarte herrer er ved at trække fremtidens ræs ned over hovedet på dem: En hurtigrute mellem Sjælland og Jylland. En rigtig guldalder-film for hele familien. Alt glider muntert og rørende i ægte 50’er tempo, og handlingen vil være aktuel langt ud i fremtiden.
1956
Fri og moderniseret genfortælling af H.C. Andersens eventyr “Fyrtøjet”. Fyrtøjet er en lighter, heksen en flot fotomodel, de tre hunde med store øjne tre finansforbrydere med borgerlig facade, prinsessen en overklassepige og skomagerdrengen en skotøjsekspedient, men handlingsgangen er den samme.
1969
Cecilie og Andreas skal være forældre, og det skal Liv og Malte også. Forude venter ni måneders sød ventetid med den perfekte graviditet, lige indtil de opdager, at fertilitetsklinikken har ombyttet de befrugtede æg. Den alternative Liv er gravid med kontrolfreaken Cecilies baby, og babylykken bliver med ét vendt på hovedet. Den umiddelbare løsning er at bytte babyer ved fødslen, men dilemmaet sætter gang i en lavine af absurde konflikter. De to kvinder må nærmest bytte liv, mens deres forvirrede mænd forsøger at navigere helskindet igennem den nu knapt så søde ventetid.
Internetfænomenet Benito Skinner, bedre kendt som Benny Drama, gør sin tv-debut med den nye semi-selvbiografiske komedieserie “Overcompensating”.
En personlig og humoristisk fortælling
“Overcompensating” er en ensemble-komedie, der foregår i et universitetsmiljø. Serien følger Benny (spillet af Skinner selv), en tidligere amerikansk fodboldspiller og hjemkomstkonge fra Idaho, som stadig er i skabet. På universitetet bliver han hurtigt ven med Carmen, en outsider fra high school, der er fast besluttet på at passe ind for enhver pris. Sammen navigerer de igennem ungdommens kaos med dårlige dates, smagsat vodka og falske ID-kort.
Med hjælp fra Bennys ældre søster og hendes legendariske kæreste fra campus, bliver Benny og Carmen kastet ud i en rejse fyldt med udfordringer og selverkendelse. Serien løfter sløret for de mange måder, hvorpå vi alle overkompenserer, mens vi prøver at finde ud af, hvem vi i virkeligheden er.
Ud over Benito Skinner selv, kan seerne glæde sig til at se navne som Connie Britton og Kyle MacLachlan i centrale roller. Musikalsk bliver serien også en oplevelse i sig selv, da ingen ringere end popikonet Charli XCX er executive music producer og desuden optræder som gæstestjerne.
En arbejdspladskomedie, der følger en gruppe dedikerede, passionerede lærere – og en lidt tonedøv rektor – mens de forsøger at navigere i Philadelphias offentlige skolesystem. På trods af udfordringerne er de fast besluttede på at hjælpe deres elever med at få succes i livet. Og selvom disse dygtige undervisere er i undertal og mangler ressourcer, elsker de deres arbejde – også selvom de ikke altid elsker skoledistriktets knap så imponerende tilgang til børns uddannelse.
Enkefru Juliane Cramer en en meget velhavende dame med en ukuelig appetit på livet. Trods sine 74 år farter hun fra fornøjelse til fornøjelse, fra mannequinopvisning til boksekamp – og når hendes sagfører minder hende om, at der er på tide, hun skriver sit testamente, afviser hun ham bestemt. Det haster ikke, for hun vil leve mange år endnu…
1941
Netflix har frigivet trailerne til deres nye hjertevarme komedie “Nonnas”, der er en rørende fortælling, der kombinerer humor og hjertevarme, og som fejrer kulturarv, fællesskab og madens evne til at forbinde mennesker på tværs af generationer.
Vaughn spiller Joe, en enlig mand med et kedeligt job, hvis mor har forkælet ham med sin madlavning. Da hun dør, forsøger han at komme ud af sin sorg ved at satse alt på at åbne en italiensk restaurant til ære for sin mor. Han ansætter rigtige nonnaer – bedstemødre – som kokke. Disse spilles af Susan Sarandon, Lorraine Bracco, Talia Shire og Brenda Vaccaro.
Nonnas er instrueret af Stephen Chbosky og Netflix sikrede sig filmen tilbage i 2024
Fra deres velfortjente ferie- og kongresrejse til Sydamerika sender onkel og Lisbeth Pusle en fødselsdagsgave. – En lille indiansk sølvguddom til at hænge om halsen, og med den særlige egenskab, at den kan opfylde alle sin ejers ønsker – dersom man blindt tror den. – Og dét gør Pusle naturligvis! Det er i begyndelsen harmløse ting tøsen ønsker sig, men da hun er kvinde til fingerspidserne, stiger ønskerne hurtigt til dimensioner, hvor retssamfundet sætter ind. En politiassistent Møller indkredser det livsfarlige barn og hun bliver sendt til politiets overlæge i psykiatri Dr. Mogensen. Da han er færdig med at undersøge og behandle “tilfældet”, er han lige til at indlægge…
1968
Efter et langt og trælsomt liv, hvor Bedstemor bliver tyranniseret af ægtemanden, bliver den rare gamle dame enke og arver en formue. Nu tager hun revanche! Hun strør om sig med penge – til stor forargelse for hele familien. Desperat forsøger man at få hende umyndiggjort. Familiens forsøg på at stoppe den gamle dames leg med pengene giver anledning til masser af barokke og særdeles komiske situationer.
1944
Først 7 år efter 2. Verdenskrigs afslutning turde man forsøge sig med lidt humor i film fra det militære miljø. At denne genre senere skulle blive en guldgrube, anede ingen, da Rekrut 67-Petersen havde premiere i 1952. Lily Broberg er den “ganske almindelige pige” med det store hjerte, der roder sig ind i forviklinger, prøvelser og fristelser. Hun er ledetråden i filmen, og som sådan oplever hun (og vi) livet i Danmark – dengang. – Fra starten, i den gamle ejendom på Christianshavn, over en personalefest i et stormagasin, videre som deltager i radioens daværende “Gøglervognen” og for så som motorordonnans at spurte rundt i hele “det gamle” Nordsjælland på bøndergårde, herregårde og slotte. Filmen indeholder en masse af datidens humor, som var yderst dresseret. Det var derfor vovet, når Lily Broberg i filmen udbryder: “Jeg har tilbragt natten i selskab med 100.000 mand.” En anden sjov ting: Det var den eneste gang (26-årige) Dirch Passer stod (næst) nederst på en filmplakat, men det var osse kun hans fjerde film.
1952
Det var filmsucces’en “Mig og Mafiaen” der skabte stor- og charmesvindleren Viktor “Viffer” Hansen. I denne film er han faldet så godt til som medlem af den italienske mafia, at selveste “godfather” Don Luigi vil have ham gift med sin yndlingsdatter, Donna Elvira. Elvira har en skønhed og en stemmepragt, der ka’ få en mand til at stikke a’ hjemmefra – uden aftensmad. – Og det gør Viffer! – Hjem til København hvor han flux sælger Rundetårn og “Frk. Fyn” til en oliesheik. En sådan “handel” ka’ kun la’ sig gøre, hvis man er medlem af mafiaen. Det vil Viffer ikke være mer’, så han må betale. Enten Donna Elvira – for livstid, eller dø – for livstid, eller 10 millioner dollars! På Valdes kirkeblads- og pengeseddeltrykkeri finder Viffer en løsning. – Alt imens huse, biler, folk og andet løsøre bortsprænges ad libitum.
1974
Five years after surviving Art the Clown’s Halloween massacre, Sienna and Jonathan are still struggling to rebuild their shattered lives. As the holiday season approaches, they try to embrace the Christmas spirit and leave the horrors of the past behind. But just when they think they’re safe, Art returns, determined to turn their holiday cheer into a new nightmare. The festive season quickly unravels as Art unleashes his twisted brand of terror, proving that no holiday is safe.
Den stilfulde og spændingsfyldte thriller A Simple Favor fra 2018, med Blake Lively og Anna Kendrick i hovedrollerne kunne dengang ses i de danske biografer. Nu er instruktør Paul Feig tilbage med efterfølgeren, Another Simple Favor, som får eksklusiv premiere på Prime Video den 1. maj.
I denne nye film genforenes vi med Stephanie (Kendrick) og den gådefulde Emily (Lively), hvis liv endnu en gang vikles ind i en verden af bedrag, luksus og mørke hemmeligheder.
Another Simple Favor – det handler den om
Stephanie Smothers (Anna Kendrick) og Emily Nelson (Blake Lively) genforenes på den smukke ø Capri i Italien til Emilys ekstravagante bryllup med en rig italiensk forretningsmand. Sammen med de glamourøse gæster kan du forvente, at mord og forræderi også melder deres ankomst til et bryllup med flere sving og overraskelser end vejen fra Marina Grande til Capris bytorv.
Med Paul Feig bag kameraet kan vi forvente en film fyldt med stil, spænding og knivskarp humor, præcis som sin forgænger.
Glæd dig til en ny omgang mordmystik, glamour og intriger, når Another Simple Favor lander på Prime Video den 1. maj.
Skuespilleren Steve Carell spiller hovedrollen i den nye Netflix-komedieserie “The Four Seasons” sammen med Tina Fey. Serien er baseret på komediefilmen af samme navn fra 1981 og Tina Fey, Lang Fisher og Tracey Wigfield står bag serien.
Filmen “The Four Seasons” fra 1981 er instrueret og skrevet af Alan Alda, der også selv spillede med sammen med Carol Burnett. Serien er produceret af Universal Television og genforener Fey, Fisher og Wigfield, der tidligere arbejdede sammen på sidste sæson af komedieserien “30 Rock”.
Hvad handler ‘The Four Seasons’ om?
I The Four Seasons følger vi seks gamle venner, der tager på en afslappende weekendtur. Alt virker idyllisk, indtil de opdager, at et af parrene i gruppen står overfor en skilsmisse. De tre par – Kate (Tina Fey) og Jack (Will Forte), Nick (Steve Carell) og Anne (Kerri Kenney-Silver), samt Danny (Colman Domingo) og Claude (Marco Calvani) – får deres relationer og venskaber vendt op og ned af den uventede nyhed.
Det er ikke nemt at være mor til to i nutidens New York. Især ikke når der er ægteskaber, der skal fungere, jobs, der skal passes, og en storstilet børnefødselsdag lige om hjørnet. Eliza Welch er i hvert fald tæt på skakmat. Men heldigvis har hun løsningen: cocktails, sarkasme og en blog på nettet, hvor hun kan få afløb for sine aggressioner!
2009
I 1947 kunne en 21-årig ung mand klistre sin allerførste anmeldelse ind i sin splinternye scrapbog. Der stod: “Endvidere medvirkede en gorilla…”. Den unge mand i det lidet farverige kostume var Dirch Passer. At dette farverige menneske i utallige farverige kostumer, senere, skulle skabe sensation, anede ingen. 10 år senere klædte han sig ud igen som “Charles’ Tante”, på ABCTeatret. Alene synet af den 1,91 høje Dirch i skørter og tonyrer, fik latteren til at brage.
1959
Frederik og Harald er på vej til Rivieraen efter to års udstationering i Grønland. I toget møder de tre unge danske piger, og da de når frem til Paris, hjælper de pigerne med at finde hotel. Frederik og Harald rejser videre sydpå, mens pigerne forvilder sig ud i romantiske Paris – i en grad, så de til sidst har glemt, hvor deres hotel ligger! I mellemtiden beslutter Harald og Frederik sig for at vende tilbage til pigerne i Paris, men på hotellet er der kun bagage og ingen piger. Og så kan eftersøgningen begynde!
1963