Efter den globale biografsucces med Barbie fortsætter Mattel satsningen på film baseret på sine ikoniske legetøjsbrands. Næste projekt er Matchbox: The Movie, der får premiere på Apple TV den 9. oktober. Den actionfyldte eventyrfilm, der er inspireret af de ikoniske Matchbox-biler, får premiere på Apple TV den 9. oktober.
I spidsen for rollelisten står John Cena, flankeret af Jessica Biel og Sam Richardson. Bag kameraet står Sam Hargrave, der tidligere har instrueret actionfilmene Extraction og Extraction 2.
Matchbox: The Movie – Det handler den om
En gruppe barndomsvenner får vendt op og ned på deres liv, da deres tidligere leder Sean (John Cena) pludselig vender tilbage til hjembyen.
Sean arbejder undercover for CIA, og hans uventede comeback trækker hurtigt vennegruppen ind i en hæsblæsende international jagt, hvor de må samarbejde for at forhindre en global katastrofe. Det udvikler sig til et actioneventyr med biljagter, farlige missioner og en række udfordringer, der sender dem på tværs af kloden.
Fra legetøjsklassiker til actionfilm
Matchbox blev skabt i 1953 af bilentusiasten Jack Odell, som designede en lille legetøjsbil til sin datter, så den kunne være i en tændstikæske og dermed medbringes i skole. Idéen blev hurtigt en succes, og Matchbox er siden vokset til et af verdens mest kendte legetøjsmærker med over 70 års historie. I dag sælges der ifølge Mattel to Matchbox-biler hvert eneste sekund et sted i verden.
Filmen er skrevet af David Coggeshall og produceres af Apple Original Films, Skydance Media og Mattel Studios.
🎭 Skuespillere
- John Cena som Sean
- Jessica Biel som Aimee
- Danai Gurira som Helen
- Sam Richardson som Crosby
- Corey Stoll som Moiser
- Teyonah Parris som Charmaine
- Daniel Bernhardt som Falko
- Arturo Castro som Ted
- Randeep Hooda som Mustafa
- Bill Camp som Smalley
🎬 Instruktør
Sam Hargrave
Hvor kan man se Matchbox The Movie?
Du kan streame ‘Matchbox The Movie‘ på Apple TV fra 9. oktober 2026

