Komedie
Velkommen til din ultimative oversigt over komedieserier og film på Netflix, HBO Max, Disney+ og de andre store streamingtjenester. Vi opdaterer løbende guiden med premierer, så du altid ved, hvad du skal streame lige nu.
De to brødre på Bomø, Søren og Peter, har fået hunden Bølle, der er vild med fodbold og dygtig til at tippe. Den sørger for, at Søren og Peter vinder 338.000 kr. i tips og ugen efter er der ikke mindre end 117 tolvere – alle fra Bomø. Brødrene bliver interview’et i tv, og her tipper Bølle igen rigtigt for alle landets tippere. Nu lover brødrene, at Bølle ikke tipper mere. Men en Bomø-borger snyder dem, og så bliver fodboldkampen mellem Bomø og Niddinge pludselig vigtig.Brødrene må ha’ Stjerne-holdet til hjælp, så Bomø kan vinde – ellers har Bølle nemlig igen tippet en tolver. Fodboldkampen er lige så forrygende som Dirch og Reichhardt er festlige, men resultatet skal ikke røbes her!
1969
Den populære, tosprogede komedieserie Acapulco fra Apple TV+ vender snart tilbage med sin fjerde og sidste sæson. Serien der har varme, humor og en farverige fortælling om kærlighed, ambition og kulturkollisioner, får premiere onsdag den 23. juli – med de to første afsnit på premieredagen.
I den nye sæson følger vi både den nuværende og yngre udgave af hovedpersonen Máximo, spillet af henholdsvis Eugenio Derbez og Enrique Arrizon. I nutiden arbejder Máximo hårdt for at bringe det ikoniske resort Las Colinas tilbage til sin tidligere storhed før en stor genåbning. Samtidig kæmper den unge Máximo i 1986 for at genvinde hotellets førsteplads i Acapulcos årlige rangering over de bedste hoteller, efter at en rival har snuppet topplaceringen.
Komedie med Helge Kjærulff-Schmidt og efter hans eget manuskript. Han har med andre ord skrevet hovedrollen, om en populær og omsværmet brevkasse-læge med ekspertise i sexlivets mysterier, til sig selv. Ikke uventet er han bedre på papiret end på lagnerne, det får han lejlighed til at demonstrere, da en distræt arkæologi-magister (Birgitte Federspiel) opsøger ham direkte for at få nogle brugbare teknikker og råd til at score en landsretssagfører (Kjeld Jacobsen). Lægen bliver lidt efter lidt selv betaget af magisteren, der efter en mindre overfladebehandling slet ikke er så ’magister-agtig’, som hun i øvrigt fremstår.
1952
Folkekomedie om de evige generationskonflikter. Det dominerende overhoved i familien Frost (Holger Reenberg) vil have, at sønnen Hans (Ebbe Rode) skal læse jura. Men Hans tænker slet ikke i de baner – han er vild med jazz. I 1935 var det en konflikt, der ville noget ! Ind på banen kommer familiens gode ven Tobias (Ib Schønberg), der er den centrale, hyggelige mæglerskikkelse i generationernes opgør. Han er både til det sjove og det seriøse. (Hvad der netop er pointen – i denne film som i livet generelt). Schønberg stjæler billedet og scenerne i denne veldrejede komedie med ståsted i en basalt uændret virkelighed.
1935
I en verden, der befinder sig et uforudsigeligt og farligt sted, forbereder Casper sig på en egentlig tredje verdenskrig, mens Franks tredje verdenskrig foregår inden for hjemmets fire vægge.
Alt er eksplosivt. Der er krig på hjemmefronten, på vennefronten, men også på arbejdsfronten. Et familievenligt filmprojekt lavet i den nye tidsånd truer med at knække de gamle venner, Frank og Casper.
På trods af stor erfaring bliver livet kun mere og mere indviklet, og verdens forandringer gør det ikke nemmere for Frank og Casper at navigere, nærmere tværtimod. I løbet af denne sæson ryster flere fundamenter under dem!
Sæson ti byder på både genkendelig pinlighed og nye lag. Stadig morsomt. Stadig tåkrummende. Men med mere på spil.
I den nye sæson er der gode, gamle gengangere på rollelisten som Mia (Mia Lyhne), Fnug (Camilla Lehmann), fætter Andreas (Roger Kormind), Villum (Tomas Villum Jensen) og Carøe (Michael Carøe), men også helt nye ansigter.
Sæsonen markerer seriens 20-års jubilæum, for oprindeligt så havde ‘Klovn’ premiere tilbage i 2005.
I The Beaver leverer Mel Gibson (dobbelt Oscar-vinder) en sublim skuespilspræstation som den depressive virksomhedsleder Walter Black, hvis familieliv, ægteskab og karriere skranter gevaldigt. En dag finder Walter en bæverhånddukke, som han begynder at kommunikere med sin omverden igennem, og sjovt nok gør den alting lidt nemmere. Lige indtil at bæveren pludselig beslutter sig for, at den også har noget at skulle have sagt! Multi-talentet Jodie Foster (dobbelt Oscar-vinder) spiller Walters kone og står desuden bag instruktionen af The Beaver. En varm film, der aldrig opgiver hverken humoren eller håbet.
2011
TV 2 har sikret sig rettighederne til den populære danske komedieserie Sunday med Melvin Kakooza i hovedrollen. Serien får nu nyt liv på landsdækkende tv – til stor glæde for både gamle og nye seere.
Har man endnu ikke haft mulighed for at følge med i Sunday, er chancen der nu. TV 2 Echo og TV 2 Play begynder at sende de efterfølgende sæsoner ugentligt fra 19. juli, og sæson 2 har altså så premiere den 26. juli. I alt består serien af fem sæsoner samt to afsluttende specialafsnit, som tilsammen udgør en form for sjette sæson.
Relanceringen sker i takt med, at FC Fredericia for første gang er rykket op i Superligaen – og netop den klub spiller en central rolle i Sunday. Serien handler om en ung mand, der bliver kastet ind i professionel fodbold, og meget af handlingen udspiller sig i og omkring FC Fredericia.
Samtidig er Melvin Kakooza, som selv er opvokset i Fredericia, i år blevet medlem af klubbens bestyrelse. Det gør timingen for gensynet med serien ekstra aktuel.
Sunday blev oprindeligt produceret som en YouSee Original i en periode, hvor selskabet satsede på egenproduceret indhold via tv-kanalen Xee. Da serien krævede et YouSee-abonnement, gik den dengang under radaren hos mange.
– Der er mange, der har sagt, at det var ærgerligt, at serien tidligere lå lidt gemt væk – så jeg er virkelig glad for, at den nu bliver mere tilgængelig, udtaler Melvin Kakooza på sin Facebook side.
Sunday – det handler den om
Fodboldklubben FC Fredericia er i krise og står til nedrykning fra 1. division. Cheftræneren Frederik rejser derfor til Kenya i et desperat forsøg på at finde en ny stjernespiller. Her møder han den godtroende Sunday, som han tilbyder en kontrakt, selvom Sunday aldrig har spillet fodbold.
Nynne er en selvfikseret, drømmende, impulsiv og elskovshungrende kvinde på 32, der prøver at leve sit liv efter perfekte standarder. Hun vil se rigtig ud, sige de rigtige ting, være elsket, sjov på den feminine måde og intelligent på den kunstneriske måde. Nynne drømmer om det perfekte liv og har fundet manden i sit liv. Han hedder Henrik og de har været sammen i to år. Problemet er bare, at han forlader hende til fordel for en firetyveårig “lækkerbisk” uden hofter, netop da Nynne tror, at Henrik vil til at fri til hende. Nynne vil have Henrik tilbage. Hun laver derfor en plan sammen med veninderne, der skal få ham til at syntes, at hun er helt uimodståelig og uundværlig! Samtidig vil hun vise hele verden, at hun sagtens kan klare sig selv -uden Henrik.
2005
Dirch præsenterer sig denne gang i en ny rolle, ikke ny som skuespiller, men som medproducent i filmen. Omkring sig har Dirch den herligste stab af medspillere, Ove Sprogøe som majoren, en figur som Sprogøe har taget lige på kornet, Judy Gringer – hendes første virkelige hovedrolle i en dansk film, mere indtagende end nogensinde, Ebbe Langberg, Sigrid Horne-Rasmussen, Paul Hagen, Hanne Borchsenius og Ghita Nørby.Og handlingen – der sker noget, ja meget, en herlig cocktail af lidt spionageri, hemmelige rakettegninger og Dirch som soldaten, der ikke rigtig kan følge trop og derfor ender som alle tiders oppasser for en ligedan major – og så er der lagt op til den mest forrygende farce, hvor alle boltrer sig på livet løs.
1964
En ufrivillig skilsmisse fremtvinger nye og komplicerede livsvalg for Linda. Eksmanden har fundet sig en nydelig, yngre model, som ikke bare har taget manden fra hende, men også gradvist overtaget morrollen for Lindas tiårige datter. Samtidig er den nye kvinde i gang med en totalrenovering af det hyggelige hjem, Linda engang lagde sin sjæl i. Ikke nok med det – bedsteveninden er i gang med at blive den unge kvindes nye yndling. Desperate situationer kræver desperate løsninger, og da tilbuddet om en pigetur pludselig slynges på bordet, indser Linda, at hun må handle hurtigt for ikke også at miste sin bedste veninde.
2022
Fem tilfældige unge holder ferie hver for sig på et sommerpensionat i Norge. Men feriestemningen, pensionatet og den indbydende natur får stille og roligt nye “sommeridentiteter” til at træde frem i de fem. Efterhånden kommer de hinanden nærmere, og deres skærpede sommersanser skaber både naive forviklinger og mavesummende fornemmelser. At lege skjul er ikke noget, man gør i fællesskab – men parvis for at få lidt fred for de andre…
1970
Søster Bonifatius’ tro på Den Almægtige matches kun af hendes passion for retsmedicin. Hendes evner til detektivarbejde er uvurderlige for politiet i Great Slaughter, som står over for flere mysterier. Hovedparfumøren fra et berømt duftdynasti bliver fundet død, en berømt organist bliver myrdet midt i en melodi, og en kult-sci-fikonvention tager en dyster drejning, da en af gæsterne bliver kidnappet.
Madea er tilbage – og denne gang er der bryllup på menuen. Forvent tropiske omgivelser, vilde forviklinger og naturligvis masser af Tyler Perry i fuld Madea-karakter når Madea pakker kufferten med sine bedste blomsterkjoler og en hel masse kaos, for familien Simmons tager til Bahamas i anledning af Madeas grandnieces hurtigt planlagte bryllup.
Lena Dunham, kendt for sin banebrydende serie Girls, vender tilbage til tv-verdenen med en ny romantisk komedieserie på Netflix. Serien, Too Much, har premiere den 10. juli 2025 og markerer Dunhams første store projekt siden Girls.
Too Much er skabt i samarbejde mellem Dunham og hendes mand, musikeren Luis Felber, som også bidrager med original musik til serien. Også folkene bag Love Actually er inde over serien, hvor Dunham instruerer otte af de ti episoder og fungerer som executive producer sammen med Felber og andre brancheveteraner.
Too Much – det handler den om
Too Much følger Jessica, en kvinde i 30’erne fra New York, der efter et smertefuldt brud beslutter sig for at starte på en frisk i London. Her møder hun Felix, en britisk musiker, og deres uventede romantiske forbindelse bliver omdrejningspunktet for serien. Serien udforsker temaer som selvværd, følelsesmæssig bagage og kulturelle forskelle mellem USA og Storbritannien.
De er med i Too Much

Jessica spilles af Megan Stalter, kendt fra Hacks, mens Felix portrætteres af Will Sharpe fra The White Lotus. Serien byder også på et imponerende ensemble, herunder Emily Ratajkowski, Richard E. Grant, Adwoa Aboah, Rita Wilson, Rhea Perlman og Stephen Fry.
Matt Parker (Tim Allen) er en temperamentsfuld enke og ejer af et værksted, der har specialiseret sig i restaurering af klassiske biler. Efter mange år genforenes han med sin voksne datter Riley (Kat Dennings), som vender hjem med sine to børn – teenagedrengen Carter og lille Georgia – efter en skilsmisse.
Selvom Matt og Riley har været fremmedgjorte siden Matt’s hustrus død, forsøger de at genetablere deres forhold, mens de navigerer de generationsmæssige kløfter og moderne forældrestrends. Serien handler både om familiære genopbygninger og om Matts kamp for at finde sig til rette som farfar og værtsfigur i sit eget hus.
Mads og Katrine er et par brave gårdmandsfolk, men siden de mistede deres lille datter, har Katrine ikke brudt sig om at se “andre folks børn” hos sig. Det ændrer sig dog, da Mads på en feriedag i København overtaler hende til at invitere hele seks københavnske børn – og musen Hannibal – på sommerferie på gården. Det bliver en sommerferie fuld af oplevelser og overraskelser – ikke mindst, da familien finder ud af, at en hemmelig gæst har sneget sig med på turen…
1958
Der er stor forskel på at blive ældre og blive voksen. Det må Paulie sande på den hårde måde, da tanken om at lægge ungkarle-livet bag sig og hellige sig ægteskabets monogami pludselig en dag, får koldsveden til at pible frem…. kun en uge før brylluppet med hans livs kærlighed. Det kickstarter syv forrygende dage, hvor Paulie sammen med sine fire bedste venner, forsøger at få det bedste ud af den sidste tid som ungkarl…
2006
Søstrene Katrine og Karoline har delt samme hårde opvækst, men er landet to meget forskellige steder som voksne. Katrine er gift med den succesfulde bygmester Markus, i et højtråbende, seksuelt og barnløst ægteskab. Karoline derimod, lever i et forgældet forhold med den arbejdsløse DJ, Ronny, og kan ikke lade vær med at blive gravid. Katrine udtænker en plan som kan løse alles problemer: Katrine betaler søsterens gæld og lidt ekstra – og får til gengæld hendes barn. De næste 9 måneder bliver brugt på at ordne detaljerne.
2022
Da den dybt konservative engelske lokale Edith Swan og andre beboere begynder at modtage ondsindede breve fulde af utilsigtet hylende morsomme bandeord, bliver hendes larmende, grimmundede, irske migrantnabo Rose Gooding sigtet for forbrydelsen. De anonyme breve giver anledning til national opstandelse, og en retssag følger. Men da byens kvinder – ledet af politibetjent Gladys Moss – selv begynder at efterforske forbrydelsen, har de mistanke om, at der er noget galt, og Rose er måske alligevel ikke synderen.