Canal Digital

Den nye HD PVR boks fra Canal Digital – HD PVR 5720-SX

Den nye Canal Digital topboks HD PVR 5720-SX er på vej. DIGITALT.TV bringer en anmeldelse senere, men her lidt om hvad vi ved pt. om boksen, der er produceret af Schweiziske ADB.

Den nye HD PVR 5720-SX er Canal Digital’s længe ventede svar på en opfølger til den meget udskældte og Sagem HD PVR boks, der har været igennem mange mere eller mindre vellykkede opdateringer de seneste år. 

Nu er afløseren altså på trapperne, og boksen er allerede lagt ud på det svenske Canal Digital site og skulle blive leveret til svenske kunder indenfor 5-10 dage. Canal Digital har endnu ikke en præcis lanceringsdato klar for danske kunder, men DIGITALT.TV er naturligvis på pletten med en anmeldelse, når den kommer.

Her er hvad vi har snuset op indtil videre, for dig der er utålmodig….

HD PVR 5720-SX – Hvad vi ved indtil videre

En af de væsentlige oplysninger der er ude er, at den nye Canal Digital boks endnu ikke kan optage 2 ting på samme tid. Det må man vente på blive tilføjet i en senere opdatering. Altså en ganske væsentlig oplysning, såfremt det er en funktionalitet, du gør brug af.

Ellers kan det nævnes om boksen, at den har:

  • 500 GB harddisk
  • Skulle kunne håndtere Single cable LNB / installation (omtalt i manualen)
    (altså 1 kabel ind ude fra Single Cable LNB’en, og ikke krav om 2 som det kendes på Sagem HD PVR boksen)
  • Ingen mulighed for modtagelse af andet satellit-tv udover 1 grad vest positionen
  • Terrestrisk modtagelse muligt via USB Tuner dongle (medleveres tilsyneladende i Sverige i hvert fald)
  • Prisen i Sverige er 2499,- ved samtidig binding vist nok 24 mdr/ 5199 uden binding (Vi har endnu ingen oplysninger om prisen i Danmark) 
Canal Digital HD PVR 5720-SX
 
ADBmenu
Kilde: Canal Digital

 

I samme kategori

Back to top button