Branche-Nyt

I dag falder der dom i MPEG-2 sagen

Et skilt fra Fona november 2008
Et skilt fra Fona november 2008

Højesteret tager i dag stilling i sagen om, hvor meget skal en tv-forhandler oplyse kunden om, når han sælger et tv? Dommen er afsagt se mere her

Alt afhængigt af udfaldet så kan det den i yderste konsekvens betyde, at tv-forhandlere skal betale penge til tusindvis af kunder. 

Sagen drejer sig om overgangen fra MPEG-2 til MPEG-4. Forbrugeren købte i i januar 2008 et MPEG-2 tv, uden at han blev oplyst om, at man forventede, at en række tv-kanaler ville blive sendt i et andet format inden for få år. Et format, som tv’et således ikke ville være i stand til at modtage uden ekstraudstyr.

Det er Forbrugerombudsmanden, der har ført sagen på vegne af køberen af tv’et:
– Sagen rejser først og fremmest et principielt spørgsmål om, hvad en sælger har pligt til at oplyse køberen om forud for købet, sagde forbrugerombudsmand Henrik Øe i 2012 efter man besluttede at føre sagen i Højesteret. 

Landsretten fastslog sidste år, at en Expert-butik ved handlen i 2008 ikke opfyldte pligten til at give køberen ordentlig besked om modtagelse af signaler i såkaldt MPEG4 standard. Men Dansk Erhverv, der organiserer forhandlerne, er utilfreds med afgørelsen. Den betyder, at tv-forhandlerne bliver økonomisk ansvarlige for udgifter, som forbrugerne får på grund af den teknologiske udvikling, lyder det.

– Tv-forhandlere er ikke spåmænd, det er ikke rimeligt at forvente, siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv. Hun understreger, at forbrugerne skal kunne forvente at modtage den aktuelle viden, som forhandleren har om tv’et.
– Men vi mener ikke, at det er rimeligt at forvente, at tv-forhandlere kan informere om teknologisk udvikling og beslutninger, der ikke er truffet, og som de end ikke har hørt om, siger Lone Rasmussen.

Ved afgørelsen i landsretten lagde man vægt på, at beslutningen om overgangen til at sende i MPEG4 var kommunikeret bredt ud i tv-branchen allerede i november 2007, og at sælgeren derfor kendte eller burde kende beslutningen. Dansk Erhverv mener dog at have tilbagevist dette i Højesteret.

Der ligger op mod 2000 sager, der er sat i bero med henvisning til den verserende sag, oplyser Dansk Erhverv. Derudover har Forbrugerklagenævnet 90 sager liggende, som også venter på afgørelsen.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button