Kabel-TV

Aalborgs største antenneforening opgiver selvstændigheden – ejerskabet overgår til Stofa

40.000 abonnenter er ikke nok til at sikre aftaler med de store tv-leverandører, derfor har ANTV nu opgivet selvstændigheden og overdrager sine aktiver til samarbejdspartneren gennem en række år, Stofa, der således vil få det fulde ejerskab for drift og udvikling.

Overdragelsen skal godkendes konkurrencemyndighederne og Stofa betaler et anseeligt million-beløb i den forbindelse. Det beløb skal skal fordeles – dels som rabatter på tv-pakker hos Stofa og dels som et beløb, der skal bruges til almennyttige formål.

“Den udvikling, vi ser på tv-markedet, hvor kunderne rykker væk fra det traditionelle flow tv og over på streaming, gør, at der er særligt brug for at agere professionelt. Derfor må vi erkende, at vores formål som antenneforening er ved at være udtjent, og her skal flere kræfter til end dem, vi kan mønstre. Skala er alt afgørende, og derfor er vi glade for at rykke endnu tættere sammen i stuen med Stofa”, siger Jakob Svendsen, formand for AN-TV.

“Det glæder mig, at AN-TV kigger objektivt på kunderne og vælger den løsning, der – også i fremtiden – vil sikre dem det rigtige udbud af tv og internet i Aalborg. Det betyder blandt andet, at vi kan tilbyde kunderne en besparelse på knap 40 kroner om måneden på deres tv-pakker, så snart aftalen er endeligt godkendt af konkurrencestyrelsen”, siger direktør Jesper Kjelgaard fra Norlys Digital (som Stofa er en del af) i pressemeddelelsen.

Aftalen sikrer også en færdigudbygning af den eksisterende infrastruktur, der betyder, at Stofa vil tilbyde kunderne i Aalborg en hastighed på op til 1000 Mbit i efteråret 2020.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard