Streamingnyt

2021 på HBO Nordic – det har vi i vente

HBO Nordic kigger ind i et 2021 med nyt indhold, og selvom vi stadig står midt i en pandemi, er der heldigvis en masse produktioner, der enten netop er startet op igen eller skal til det. Pandemien medfører dog en del usikkerhed om, hvornår man kan forvente at få premiere på  tjenestens film og serier, og derfor er det med forbehold for ændringer, at de netop har frigivet en oversigt over nogle af de mange stærke titler, der venter på HBO Nordic i år.

Nordiske HBO Originalserier

Først og fremmest får vi i år premiere på den allerførste danske HBO-serie, Kamikaze, med det unge stjerneskud Marie Reuther i hovedrollen, og der er også originalserier i vente fra Sverige og Norge; den svenske true crime-dokumentarserie, Pray, Obey, Kill med premiere i foråret og det norske komediedrama, Welcome to Utmark, der får premiere 18. april. Senere kan man også glæde sig til anden sæson af den norske serie, Beforeigners, der netop nu er i gang med optagelserne i Oslo.

Internationalt indhold

Når det kommer til nye, internationale serier og film, kan vi blandt andet byde velkommen til:

Superman & Lois – Den nye serie er skabf af Greg Berlanti og Todd Helbing, der også står bag The Flash, og fortæller historien om den populære superhelt, Superman, på en helt ny måde. Tyler Hoechlin spiller Superman/Clark Kent, og Elizabeth Tulloch spiller Lois Lane. Premiere 24. februar. 

Genera+ion – Ny ungdomsserie fra HBO Max, der blander drama og komedie, og som følger en dynamisk flok venner på en high school i USA. Serien er skabt af Daniel og Zelda Barnz, der er far og datter, og Lena Dunham har været med til at skrive manuskript og producere serien. Premiere 11. marts.

Zack Snyder’s Justice League  – I Zack Snyders helt nye version af Justice League er Bruce Wayne/Batman fast besluttet på, at Supermans ultimative offer ikke skal være forgæves, så han allierer sig med Diana Prince/Wonder Woman for at rekruttere et hold af superhelte til at bekæmpe en ny og faretruende gruppe fjender; Steppenwolf, DeSaad og Darkseid. Premiere 18. marts.

Wonder Woman 1984 – Den episke superheltefilm, der er instrueret af Patty Jenkins og har Gal Gadot i titelrollen, udspiller sig denne gang i 1980’erne, hvor Wonder Woman skal bekæmpe to nye fjender, Max Lord og Cheetah. Foruden Gadot medvirker også Chris Pine, Kristen Wiig, Pedro Pascal, Robin Wright og Connie Nielsen. Premiere 26. marts.

The Nevers – Ny HBO-dramaserie, der handler om de sidste år af Victoriatiden, hvor London er plaget af fænomenet “De berørte”: Mennesker, for det meste kvinder, der pludselig udvikler overnaturlige evner – nogle charmerende, andre væsenligt mere foruroligende. Premiere i april.

Mare of Easttown – Kate Winslet spiller hovedrollen i den nye HBO-miniserie, og hun bliver flankeret af Guy Pearce, Jean Smart og Julianne Nicholson. Serien handler om Mare Sheehan (Winslet), der er efterforsker i en lille by i Pennsylvania. Da hun bliver sat til at efterforske en lokal mordsag, får sagen stor indvirken på hendes eget liv. Premiere 19. april.

In Treatment  – I realiteten er der ikke tale om en helt ny serie, men om fjerde sæson af HBOs Emmy-vinder, der er tilbage efter 10 års pause. Uzo Aduba spiller hovedrollen som psykolog, Dr. Brooke Taylor, og blandt de øvrige medvirkende er Anthony Ramos, John Benjamin Hickey og Joel Kinnaman. Premiere i maj.

Scenes from a Marriage – I Hagai Levis remake af Ingmar Bergmans epokegørende 70’er-serie er handlingen flyttet fra Sverige til USA, og det er Oscar Isaac og Jessica Chastain, der spiller ægteparret, man følger på godt og ondt over et årti. Premieren er ikke fastlagt.

The White Lotus – Mike White har både skrevet og instrueret den nye HBO-miniserie, der udspiller sig på et lækkert resort på en tropisk ø, hvor man følger hotellets gæster og personale over en uge. Blandt de medvirkende er Murray Bartlett, Connie Britton, Jennifer Coolidge, Sydney Sweeney, Steve Zahn og Molly Shannon. Premieren er ikke fastlagt.

Gossip Girl – Hello, Upper East Siders! Der er en ny version af den ikoniske ungdomsserie på trapperne, skabt af Joshua Safran, der også stod bag den originale serie. Rollerne bliver denne gang besat af helt nye skuespillere, men Kristen Bell vender tilbage som stemmen bag Gossip Girl. Premieren er ikke fastlagt.

Oslo – Den nye HBO-film er baseret på det Tony-vindende teaterstykke af J.T. Rogers og fortæller den sande historie om Oslo-aftalen fra 1993, som var orkestreret af det norske par, Mona Juul (Ruth Wilson) og Terje Rød-Larsen (Andrew Scott). Premieren er ikke fastlagt.

Made for Love – En mørk, absurd og kynisk historie om skilsmisse og hævn, baseret på romanen af Alissa Nutting. Serien viser, hvor langt nogle er villige til at gå for kærligheden, og hvor langt andre vil gå for at ødelægge den. Med Cristin Milioti i hovedrollen. Premieren er ikke fastlagt.

Kung Fu  – En ung kinesisk-amerikansk kvinde (Olivia Liang) beslutter sig for at sadle om og forlade college-livet til fordel for et isoleret liv på et kloster, hvor hun bliver oplært i kampsport. De nye evner bliver nyttige, da hun vender tilbage til civilisationen. Christina M. Kim har skabt serien, der er inspireret af den originale serie af Ed Spielman.

Nye sæsonener af fan-favoritter

Der er også premiere på helt nye sæsoner af tilbagevendende fan-favoritter som:

• The Handmaid’s Tale S. 4
• Succession S. 3
• Insecure S. 5
• Billions S. 6
• The Good Fight S. 5
• The Great S. 2
• Britannia S. 3
• Better Things S. 5
• Bosch S. 7
• Curb Your Enthusiasm S. 11
• A Black Lady Sketch Show S. 2
• Betty S. 2
• Manifest S. 3
• Mayans S. 3
• Frayed S. 2

– for blot at nævne nogle stykker.

Den anden sæson af Euphoria er også i støbeskeen, selvom premieren endnu ikke er fastlagt, og det samme gør sig gældende for efterfølgeren til HBO-klassikeren, Sex and the City, der med den nye serie And just like that… genbesøger Carrie og co. i New York.

I april kommer vi desuden til at fejre jern-jubilæet for den ultimative fan-favorit, Game of Thrones. Den populære HBO-serie fik premiere for 10 år siden den 17. april, og selvom vi sagde farvel til serien efter otte sæsoner tilbage i 2019, er der meget mere i vente fra George R. R. Martins episke fantasy-univers. Således lurer den nye serie, House of the Dragon, i (2022) horisonten.

HBO Nordic bliver til HBO Max

Sidst men ikke mindst vil vi minde om, at HBO Nordic i anden halvdel af 2021 bliver opgraderet til HBO Max. Hvad det kommer til at betyde kommer der mere information om senere, fortæller de.

Kilde: HBO Nordic presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard