Streamingnyt

Zack Snyder’s Justice League

- på HBO Nordic fra 18. marts

Warner Bros. Pictures og DCs nye, originale HBO Max-film, Zack Snyder’s Justice League, får eksklusiv premiere i sin fulde længde på HBO Nordic. Det sker fra den 18. marts og dermed samtidigt med premieren på HBO Max i USA.

I Zack Snyder’s Justice League er Bruce Wayne/Batman (Ben Affleck) fast besluttet på, at Supermans (Henry Cavill) ultimative offer ikke skal være forgæves, så han allierer sig med Diana Prince/Wonder Woman (Gal Gadot) for at rekruttere et hold af superhelte til at bekæmpe en ny og faretruende gruppe fjender. Opgaven viser sig dog at være vanskeligere, end Bruce forestillede sig, eftersom hver af de nye rekrutter først skal have ryddet fortidens dæmoner af vejen, før de kan bekæmpe den fælles fjende. Den nye samling af helte består af Batman, Wonder Woman, Aquaman (Jason Momoa), Cyborg (Ray Fisher) og The Flash (Ezra Miller), men spørgsmålet er, om det allerede er for sent for dem at redde planeten fra Steppenwolf, DeSaad og Darkseid?

Filmens manuskript er skrevet af Chris Terrio efter historie af Chris Terrio, Zack Snyder og Will Beall og er baseret på DC-karaktererne fra Superman, skabt af Jerry Siegel og Joe Shuster. Charles Roven og Deborah Snyder har produceret, og filmens executive producers tæller Christopher Nolan, Emma Thomas, Wesley Coller, Jim Rowe, Curtis Kanemoto, Chris Terrio og Ben Affleck.

Premieren på Zack Snyder’s Justice League bliver supporteret på alle WarnerMedias og DCs platforme, hvilket blandt andet indebærer en udgivelse af soundtracket på Watertower Music, små overraskelser omkring premieren fra WB Games og en kurateret kollektion fra Warner Bros. Consumer Products.

Den første Justice League-film fra 2017 bliver også tilgængelig på HBO Nordic senere i år.

Zack Snyder’s Justice League
Zack Snyder’s Justice League
Kilde: HBO Nordic presse

Læs også

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button