Streamingnyt

HBO Nordic – disse Warner film er på vej

Som vi tidligere har berettet, så har HBO Nordic her fra 2021 fået rettighederne til førstevisning af Warner Bros. film. HBO Nordic bliver senere på året til HBO Max, men allerede inden navneskiftet så lander der flere film. HBO Nordic har netop sendt os denne liste.

JUST MERCY

Filmen er tilgængelig nu



JUST MERCY – Main Trailer
JUST MERCY – Main Trailer


En gribende og tankevækkende sand historie om den unge advokat, Bryan Stevenson (Michael B. Jordan) og hans historiske kamp for retfærdighed. Efter Bryan bliver uddannet ved Harvard, rejser han til Alabama for at forsvare uskyldigt dømte. Foruden Jordan medvirker også Jamie Foxx og Brie Larson. Filmen er baseret på en bog af Bryan Stevenson og adapteret af Destin Daniel Cretton og Andrew Lanham. Destin Daniel Cretton har instrueret.

THE WAY BACK

Filmen bliver tilgængelig 10. februar



THE WAY BACK - Official Trailer
THE WAY BACK – Official Trailer


Jack Cunningham (Ben Affleck) var engang en lovende, ung basketspiller, men han trak sig fra sporten og endte et helt andet sted i livet. Nu arbejder Jack som konstruktør og kæmper med et alkoholmisbrug. En dag bliver han tilbudt at komme tilbage som træner for holdet på den samme skole, hvor han selv engang var stjerne, og han ser det som en chance for endelig at få oprejsning. Filmen er instrueret af Gavin O’Connor og skrevet af Brad Ingelsby. Foruden Affleck medvirker også Al Madrigal, Michaela Watkins og Janina Gavankar.

SCOOB!

Filmen bliver tilgængelig 13. februar



SCOOB! Final Trailer
SCOOB! Final Trailer


Scooby-Doo, Shaggy og resten af slænget står overfor det hidtil mest komplicerede mysterium – de skal befri spøgelseshunden Cerberus og stoppe en global “hundeapokalypse”. Midt i strabadserne går det op for dem, at Scooby-Dos skæbne er helt anderledes og mere storslået, end de nogensinde havde forestillet sig.

IMPRACTICAL JOKERS: THE MOVIE

Filmen bliver tilgængelig 21. februar



Impractical Jokers: The Movie - Official Trailer | truTV
Impractical Jokers: The Movie – Official Trailer | truTV


Realitykomedie baseret på tv-serien, Impractical Jokers, med Brian Quinn, James Murray, Sal Vulcano og Joe Gatto – også kendt som The Tenderloins – i rollerne som dem selv. Foruden de fire komikere optræder også Paula Abdul, Jaden Smith og Joey Fatone i cameo-roller. Filmen er instrueret af Chris Henchy.

ZACK SNYDER’S JUSTICE LEAGUE

Eksklusiv premiere 18. marts simultant med verdenspremieren på HBO MAX i USA

https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=XIOU_k4mwDw

Warner Bros. Pictures og DCs nye film, Zack Snyder’s Justice League, får eksklusiv premiere i sin fulde længde på HBO Nordic simultant med premieren på HBO Max i USA. Bruce Wayne/Batman (Ben Affleck) er fast besluttet på, at Supermans (Henry Cavill) ultimative offer ikke skal være forgæves, så han allierer sig med Diana Prince/Wonder Woman (Gal Gadot) for at rekruttere et hold af superhelte til at bekæmpe en ny og faretruende gruppe fjender; Steppenwolf, DeSaad og Darkseid. Filmens manuskript er skrevet af Chris Terrio efter historie af Chris Terrio, Zack Snyder og Will Beall.

TENET

Filmen bliver tilgængelig i løbet af 2021



TENET - Final Trailer
TENET – Final Trailer


Tenet er den seneste film fra mesterinstruktøren Christopher Nolan og følger en navnløs protagonist og spion (John David Washington), som er bevæbnet med ét eneste ord; Tenet. Han begiver sig ud på en mission, der skal sikre menneskehedens overlevelse og standse en forbryderorganisation med et mystisk, tidsforvridende våben. Foruden Washington medvirker også Robert Pattinson, Elizabeth Debicki, Kenneth Branagh og Michael Caine.

THE WITCHES

Kommer på HBO Nordic



The Witches - Official Trailer
The Witches – Official Trailer


Fantasy-filmen, The Witches, er baseret på en bog af Roald Dahl og instrueret af Oscar-vinder, Robert Zemeckis (Forrest Gump). Filmen handler om en forældreløs dreng (Jahzir Kadeem Bruno), der flytter ind hos sin bedstemor (Octavia Spencer) i Alabama i 1967. Da de to løber ind i en flok glamourøse, men djævelsk farlige hekse, flygter de til et afsides badehotel, men desværre ankommer de til hotellet på præcis samme tidspunkt som “overheksen” (Anne Hathaway). Hun har samlet sine heksekompagnoner fra hele verden for at udføre en skummel plan.

WONDER WOMAN 1984

Kommer på HBO Nordic



Wonder Woman 1984 - Official Main Trailer
Wonder Woman 1984 – Official Main Trailer


I Wonder Woman 1984 står Diana Prince (Gal Gadot) overfor to helt nye fjender; Max Lord (Pedro Pascal) og The Cheetah (Kristen Wiig). Filmen udspiller sig under Den kolde krig i 1984 og er anden film i rækken om DC-karakteren, Wonder Woman, instrueret af Patty Jenkins. Blandt de øvrige medvirkende er Chris Pine, Connie Nielsen og Robin Wright.

Kilde: HBO Nordic presse

Læs også

I samme kategori

Back to top button