Fladskærme

TCL Cityline S79 U55S7906 Test

Galleri

TCL S79 Cityline TestTCL er måske endnu ikke så bredt kendt i Danmark, men de er faktisk en af verdenens største tv-producenter. TCL har gjort mere og mere opmærksom på sig selv i de seneste par år, også på vores breddegrader blandt andet med forhandling hos Elgiganten med flere.

Én af deres nye 2016 modeller er den ultra tynde Ultra HD skærm, TCL Cityline S79, der udmærker sig på sit design med en tykkelse på kun 9,9 mm på det tyndeste sted.

DIGITALT.TV har, som det første danske medie, fået mulighed for at teste skærmen.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Læs vores anmeldelse herunder.

TCL Cityline S79 Teknik og Design

TCL Cityline S79 FrontTCL Cityline S79 er et LED TV med kantbelysningspanel. Skærmen er naturligvis med Ultra HD opløsning og tilbyder et udvidet farverum (Wide-Gamut Color). Skærmen har dog ikke de tekniske forudsætninger for at håndtere HDR (High Dynamic Range).

TCL Cityline S79 fås i følgende størrelser

  • 50″ model U50S7906
  • 55″ model U55S7906
  • 65″ model U65S7906

Tjek dagsprisen på TCL Cityline S79

Vi tester 55″ modellen i denne anmeldelse.

Vi kan godt lide designet på skærmen. I top og bund er der sorte kanter, mens der er rundede alulister i siderne. Det giver skærmen et flot udtryk.

TCl_S79_left_1Skærmen er, som tidligere nævnt, en af det meget slanke specielt  i den øverste del med sine kun 9,9 mm. I bunden er den dog tykkere, der skal jo være plads til tilslutninger og lyd også.  De to fødder er ganske simple at montere med de medfølgende skruer.

Generelt fremstår skærmen enkel og minimalistisk i sit udtryk. I bunden af skærmen er der i standby et LED lys.

TCL S79 tilslutninger sideSkærmen tilbyder følgende tilslutningsmuligheder

  • 4 x HDMI (alle med UHD support) (Audio Return Channel på HDMI 4)
  • 2 x USB
  • Optisk digital lyd ud
  • Netværksport / WiFi / Bluetooth support
  • Scart
  • Hovedtlf
  • Komponent video

TCL S79 tilslutning bagudvendteDe fleste tilslutninger er sidevendte, dog er HDMI 2, Scart, netværk, komponent video / analog lyd ind og optisk lyd ud bagudvendt, hvilket ikke er helt praktisk ved vægmontering, men mange vil nok ikke have behov for at benytte disse. Det er rigtigt positivt, at TCL har Ultra HD support på alle 4 HDMI porte, hvilket vi ikke altid ser, specielt ikke ved skærme i denne prisklasse.

TCL S79 CI headphoneDer er tunere til antenne/kabel-tv samt satellit-tv (DVB-T2/C/S2), og der er plads til et kortlæser modul i skærmen. Vi har testet med Boxer TV og kabel-tv i vores anmeldelse her. TCL oplyser, at der DiSEqC 1.0 support på satellittuneren.

TCL S79 betjening bag

På bagsiden af skærmen er der betjeningsmulighed af skærmen uden fjernbetjening.

Fjernbetjeninger

TCL S79 fjernbetjeninger

Selv om TCL Cityline S79 ikke er et high end TV, så medfølger der 2 fjernbetjeninger med til skærmen. En stor model med dedikerede knapper til det meste og en mindre model, der blandt andet er uden numeriske taster. Dem kan du dog få frem via en skærmmenu.

Den store fjernbetjening virker lidt billig, men knapperne er af en ok størrelse.

TCL S79 fjernbetjening close upVi er dog ikke helt fan af, at navigationstasterne er plastik og ikke gummi i modsætning til de øvrige knapper, desuden er der en noget høj klik lyd på knapperne. Den store fjernbetjening har i toppen dedikeret Netflix knap.

TCL S79 lille fjernbetjeningDen mindre fjernbetjening virker faktisk lidt dyrere i sit udtryk, og måske relevant at bruge for mange i det daglige, selv om vi normalt anbefaler dem med flest knapper. Det er ikke umiddelbart åbenlyst, hvad flere af knapperne på den mindre fjernbetjening skal bruges til, før man trykker på dem første gang, men det er jo et spørgsmål om at lære det efterhånden, som man bruger den.

Installation

Skærmen kommer naturligvis med en installationsguide. Du vælger først menusprog og land. Dansk/Danmark er en mulighed blandt en række andre.

Dernæst vælger du hvor skærmen skal benyttes, her vælges Hjem.

 

Ønsker du at gøre brug af Smart TV på skærmen, så skal du tilslutte den til dit hjemmenetværk. Både trådløst og kablet er muligt.

TCL S79 installation 5 kanalopsaetning

 

Næste punkt er installation af tv-kanaler. Såfremt du benytter en ekstern tv-boks, eller ikke har tv-kanaler fra antenne, kabel eller parabol, så kan du også vælge at springe dette over.

TCL S79 installation 6 kanalopsaetning scan type

Du skal vælge scanningstype i forhold til analog/digital. Her kan du naturligvis med fordel nøjes med at scanne efter de digitale.

TCL S79 installation 7 kanalsoegning

Der var ikke problemer med at scanne alle Boxer TV kanalerne ind på skærmen.

 

Også kabel-tv søgning fungerede. Du skal blot benytte dine oplysninger i forhold til kanalsøgning fra dit kabel-tv selskab, der er ikke nogen operatørsøgning til f.eks. YouSee eller Stofa.

 

Har du parabolantenne, så har skærmen og en tuner til dette. Der er her optimeret søgning til Canal Digital.

TCL S79 installation ny software tjek

Som en del af opsætningsguiden søges der også efter softwareopdatering.

TCL S79 installation 10 guide slut

Efter guiden er gennemført, får du en oversigt og installationen.

Betjening og brugeroverflade

TCL S79 hjemmeside

TCL’s brugeroverflade er delt op i en hovedmenu, som de kalder Hjemmeside, og en option menu.

Hjemmeside skærmen viser den aktuelle tv-kanal i live billede og en visuel oversigt over de 6 første kanaler i kanallisten. Det er desværre ikke muligt at bladre i kanalerne på denne skærm og få andre vist end de første 6.

Udover tv-kanaler er der adgang til Smart TV, Netflix, GOLive, medie, signalkilder og indstillinger.

TCL S79 option menuEt tryk på option knappen på fjernbetjeningen bringer optionmenuen frem. Her har du hurtig adgang til at skifte billedetilstand, lyd med videre. Du kan også klikke dig videre til indstillingermenuen.

TCL S79 system menu

Indstillinger er opdelt i Billede, Lyd, Kanal, Netværk og System.

TCL S79 emanual I sidstnævnte finder du i øvrigt også en E-Manual, hvor du kan læse mere om funktionerne og hvordan skærmen betjenes.

TCL S79 softwareopdatering version

Her info om den softwareversion vi testede skærmen med.

TCL S79 signalkilder

På source knappen kan du skifte imellem dine signalkilder. Der er en dedikeret TV knap til at komme tilbage til TV fra den interne tuner.

TCL S79 lydindstillinger menu

Der er gode muligheder for indstillinger af lydfunktioner.

TCL S79 kanallisteTCL S79 kanalorganisering 1TCL S79 kanalorganisering 2

Du kan redigere kanalrækkefølge fra Kanal indstillingsmenuen.TCL S79 kanalscanning menu

Ønsker du at skifte mellem eksempelvis tv-antenne og parabol, skal du ind og skifte under Tuner tilstand. TCL S79 kanalinfo bjaelke

Ved kanalskifte får du en kanalinfo bjælke i toppen af skærmen med info om det aktuelle program og næste program samt tekniske detaljer som lyd og opløsning info.

TCL S79 TV guideDer er naturligvis også en TV Guide funktion på tidslinjebasis.

TCL S79 TVGuide filterDer er mulighed for at se info i forskellige kategorier i TV Guiden.TCL S79 aktiver hbbtv

TCL S79 hbbtv DR

Ønsker du at benytte HbbTV fra DR skal du aktivere det manuelt på skærmen.

Skærmen er ikke blandt de aller hurtigste til at være klar med billede fra man tænder fra standby, men generelt er betjeningshastigheden fin nok.

Billedekvalitet

TCL Cityline S79 benytter umiddelbart billedeindstillingen standard, hvilket som det jo er tilfældet hos tv-producenterne generelt, ligger et godt stykke fra det mest naturlige billede i forhold til farver.

TCL S79 billedeindstillingerDer er 6 tilgængelige billedeindstillinger:

  • Standard
  • Dynamic
  • Stadion
  • Biograf
  • Digital Biograf
  • Bruger

Af disse så fandt vi efter målinger med vores måleudstyr og Calman kalibreringssoftware, at Biograf var den mest korrekte indstilling, når vi går efter at matche de standarder, der anbefales for det mest naturlige billede.

Lidt ærgerligt så er der kun én bruger indstilling under billedeindstillinger, og denne benyttes altid, så snart du ændrer på en værdi i en af de indstillinger skærmen tilbyder. Vi kunne godt have tænkt os flere muligheder for egne indstillinger end den ene, eller at man kunne rette de prædefinerede.

TCL S79 billedeindstillinger menuTCL skal i øvrigt roses for at slå overscan fra på flere af deres billedeindstillinger som standard .Så indstiller du f.eks. til Biograf, så behøver du ikke selv ændre på dette. Her kunne andre producenter lære noget.

TCL Biograf Calman måling
TCL Biograf Calman måling

Biograf indstillingen benytter som standard farvetemperatur indstillingen Varm. Denne er lidt for kold i forhold til D65 standarden, som vi sigter efter, Varm 2 rammer den bedre, men ved målinger fandt vi, at Varm 2 gav en ukorrekt 10 punkts hvidbalance.

TCL biograf hvidskala biograf varm 2
TCL biograf hvidskala biograf varm 2

Dette kunne kalibreres ind, men til den almindelige bruger uden måleudstyr vil vi nok anbefale Varm indstillingen, hvor hvidbalanceværdierne var forholdvis korrekte fra fabrikken. Typisk vil hvidbalance værdier skulle justeres individuelt for hvert enkelt panel, så vores værdier vil ikke automatisk passe, hvorfor vi ikke angiver dem her.

TCL S79 farveplads menuDigital Biograf kan anvendes, såfremt du har tilsluttet en signalkilde, der gør brug af et udvidet farverum via DCIP3 farverumsindstillingen, eksempelvis Ultra HD Blu-ray, men som tidligere nævnt, så er der ikke HDR support, så den er ikke en optimal partner til dette format.

TCL S79 sportstilstand menuMåske aktuelt, her under EM slutrunden, hvor vi tester skærmen, så tilbydes også en sportsmode. TCL angiver, at denne er optimeret til sportsoplevelser i forhold til billede og lyd. Men denne skal du altså ikke benytte, såfremt du går efter et korrekt billede. Farverne er bestemt ikke naturlige i denne indstilling, og det er nu engang, det vi går efter.

TCL S79 billedeindstillinger avanceredeSkærmen har ikke nogen egentlig local dimming indstilling, altså i forhold til at styre sortniveauet, og som oftest ved kantbelyste skærme, så er sortniveauet ikke imponerende. Vi plejer ikke at anbefale at benytte Dynamic Contrast indstillinger, men det er bestemt et forsøg værd på denne model, for at få en dybere oplevelse af billedet. Uden kan billedet virker lidt udvasket. Ulempen ved at slå Dynamic Contrast til er, at du kan miste detaljer i mørke områder af billedet, men du kan jo prøve og opveje fordele og ulemper. Der er også en Black Stretch funktion, som dog ikke virker til at have så stor indvirkning som Dynamic Contrast. Du finder de to indstillinger under avancerede indstillinger i billede menuen.

TCL S79 hvidbalance 10 punktsDer er mulighed for 10 punkts gråskala, farve og gammajustering, hvilket er rart at se, specielt hvis man har måleudstyret til at benytte disse. Gamma indstillingen 2 måler vi til en fornuftig værdi på omkring 2.3. Farvemæssigt så var indstillingen Biograf ganske fornuftig, det var primært Rød og Blå der lå lidt udenfor det ideelle. Som standard er skærmen sat til skarphed 0 i Biograf indstillingen. Vi synes godt, at den kunne tåle en indstilling på en 5 stykker generelt også ved f.eks. SD kanaler, der jo ikke er for gode i forvejen.

Der er også en smule til den såkaldte Dirty Screen effekt ved panoreringer, men vi har bestemt set det værre end på denne skærm. Lysmæssigt følte vi os ikke generet af lysforskelle på skærmen ved normalt indhold. Der var et ensartet lys også i hjørnerne.

Skærmen står naturligt nok flottest med Ultra HD materiale, men også HD og SD indhold håndterer den ganske fornuftigt. Vi så en del EM fodbold på skærme, og generelt var vi ikke generet af forstyrrelse eller hak i billedet selv ved de mere krævende billede med megen bevægelse. Ved skift fra skærmgrafik animation til almindeligt billede kunne vi dog af og til set et ultra kort ryk, men så er vi også nede i detaljen. Vi mener dog at have fundet en softwarefejl i forhold til at gøre billeder mere flydende ved f.eks. serier og film, den såkaldte Soap Opera effekt. Vores oplevelse var, at der altid blev slået bevægelsesoptimering til ved tv-kanal eller input skifte. Skiftede vi billedeindstilling frem og tilbage til Biograf, eller ændrede på indstillingen Reduceret vibration til et sted i den lave ende, så blev det slået fra, men kun indtil kanalskifte eller signalkilde skifte, så var det som om det var slået til igen på fuld styrke, selv om indstillingen Reduceret vibration var sat til 0. Vi har videreformidlet vores opfattelse til TCL, som vil kigge på det. Har vi ret i vores antagelse, så kan det sikkert løses med en softwareopdatering. Det virker i hvert fald til at være noget softwaremæssigt.

TCL S79 Netflix app

Netflix via den indbyggede app leveres i Ultra HD opløsning, men her fandt vi, at der i denne app slet ikke var adgang til billedeindstillinger eller andre indstillinger, hvilket desværre også medfører at afspilningen sker med bevægelsesoptimering. Dermed vil indhold for mange nok synes at se forkert ud. Ifølge TCL skulle den manglende billedeindstillingsmulighed være en begrænsning, der er krævet af Netflix.  Indstillingsmulighed ved Netflix skulle blive muligt på deres TCL’s kommende Android HDR TV modeller, oplyser de.

Lyd

Selv om der er tale om en slank skærm i toppen, så er der blevet plads til fornuftig tv lyd via de indbyggede højtalere i bunden af skærmen. Men som for det meste vil en god soundbar eller hjemmebio anlæg være en fornuftig opgradering.

Smart TV

 

Der er Smart TV på skærmen, men primære interessante apps er Netflix og YouTube. Ellers er der ikke det store af dansk interesse, når man kigger på de øvrige apps, man kan hente ned.

TCL S79 Smart TV appsTCL S79 Smart TV app bygeradar

Vi fandt en dansk vejrradar app, som vi installerede. I USA har TCL præsenteret TV med indbygget Roku medieafspiller/app software, det ville have forbedret oplevelsen en del formentlig med denne mulighed også på denne skærm, men med Chromecast mulighed for billige penge, så er det til at leve med at udvalget er begrænset.

Der er ikke understøttelse af optagelse af tv på USB enhed desværre på dette tv, hvilket ellers efterhånden er standard mulighed hos en del producenter, men vi kunne afspille en række mediefil formater via USB.

TCL nScreen

TCL nScreen

TCL nScreen er TCL’s smartphone app, hvor du kan betjene dit tv via din Android eller Apple enhed.

TCL nScreen remote

Det fungerer faktisk ganske udmærket. Der er forskellige fjernbetjeningsskærme at vælge imellem.

TCL nScreen delingDer er også mulighed for enkel mediedeling af billeder, lyd og video fra din Android eller Apple enhed. Igen fungerede det fint i vores test.

TCL nScreen guideonDer er også en Guide funktion, så man kan se fjernsynets tv-guide på ens smartphone, men denne krævede, at man installerede uden om Google Play på Android, og den virkede ikke tilpasset med for store skrifttyper osv.

Konklusion TCL Cityline S79 U55S7906

Vi har set frem til at prøve noget andet, end de gængse tv producenter vi plejer at teste modeller fra, og TCL og deres nye Cityline S79 model er bestemt et interessant bekendtskab.

Skærmen har et flot minimalistisk slankt design, der nok vil tiltale mange, og der er et flot udvalg af tilslutningsmuligheder for en skærm i denne prisklasse.

Opsætning og installation er ganske fornuftigt opbygget, så man kan komme godt i gang. Betjeningen er generelt fornuftig, dog med plads til forbedringer.

Billedemæssigt så klarer Cityline S79 sig godt på flere punkter, men har også sine begrænsninger. Vælger man Biograf indstillingen, så er man godt hjulpet i forhold til det mest korrekte billede, men sortniveauet kunne være bedre. De største forbehold vi har, er på den før omtalte bevægelsesoptimering, der synes at blive slået til automatisk ved kanalskifte, og det faktum at det ikke kan slås fra på den indbyggede Netflix app.

Smart TV mæssigt så vil vi anbefale, at man også har eksempelvis en Chromecast eller Apple TV i forhold til adgang til apps. Udover Netflix og YouTube er der ikke så meget af dansk interesse.

Det var så vores første oplevelse med et TCL TV. Vi hilser dem velkommen og ser frem til hvad de kommer med i fremtiden. Det er jo altid rart med et bredere udvalg og mere konkurrence producenterne imellem.

TCL S79 Cityline
73.3 / 100 DIGITALT.TV Score
Positivt
  • Pænt slankt og minimalistisk design
  • Godt med tilslutningsmuligher
  • Fin Smartphone app med fjernbetjening og mediedeling
  • Negativt
  • Sortniveau kunne være bedre
  • Bevægelsesoptimering på TV og Netflix
  • Ingen mulighed for tv-optagelse
  • Billedkvalitet74
    Funktioner70
    Betjening76
    2016 TV Anmeldelser
    A Billedkvalitet
    B Funktioner
    C Betjening
    91 DIGITALT.TV Score
    97
    86
    90
    ABC
    84 DIGITALT.TV Score
    85
    77
    90
    ABC
    83.3 DIGITALT.TV Score
    86
    80
    84
    ABC
    73.3 DIGITALT.TV Score
    74
    70
    76
    ABC
    85.7 DIGITALT.TV Score
    92
    80
    85
    ABC
    83.7 DIGITALT.TV Score
    86
    80
    85
    ABC

    Video

    Specifikationer

    TCL U55S7906 specs

    I samme kategori

    Back to top button