Panasonic DX780 (TX-58DX780E) – Test af Panasonics 2016 TV med Twin Tuner

| tirsdag 29. mar, 2016 09:20 | opdateret 26. nov, 2016 kl. 20:08 | 14 Kommentarer

Galleri

Foråret er årstiden, hvor de nye fladskærme lanceres, og igen her i 2016, vil vi her på DIGITALT.TV kigge på nogle af dem. Vi lægger ud med Panasonics DX780 model, naturligvis en Ultra HD skærm, hvor du samtidigt får twin tuner funktion.

Læs mere i vores anmeldelse nedenfor. 

Panasonic DX780 introduktion og teknik

Panasonic DX780E DX750E

Panasonic DX780E

DX780 serien fra Panasonic er deres 2016 modelserie lige under de absolutte topmodeller. DX780 byder på Twin Tuner både til kabel-tv, antenne og parabol. Der var ikke nogen 780 modelserie sidste år, men vi testede Panasonics CX750 i 2015, der også bød på Twin Tuner. I år har Panasonic valgt at ændre dette, så 2016 DX750 serien har altså kun single tuner, så DX780 serien er interessant for dig, der gerne vil have twin tuner.

Der er 4K Studio Master-processor, der ifølge Panasonic er lavet for at sørge for billedgengivelse, der er 100 % tro mod instruktørens vision. Processoren optimerer hvert enkelt billedelements ydelse, men styrer også omhyggeligt, hvordan det hele virker sammen, ved konstant at henvise til en Panasonic-billeddatabase, der er et resultat af årtiers erfaring med både forbruger-TV’er og skærme til professionel brug, lyder den officielle beskrivelse hos Panasonic.

Twin Tuner giver en række muligheder. Du kan f.eks. se to programmer samtidigt, eller frit optage 1 program, mens du ser noget andet. Du kan f.eks. også sætte 2 ting til at optage samtidigt, mens du ikke er hjemme.

Med funktionen TV Anywhere kan du få adgang til TV-programmer og -optagelser, også selv om du ikke sidder derhjemme. TV Anywhere gør det nemlig muligt at streame tv fra skærmen på Smartphones og Tablets.

Panasonic fortsætter i 2016 samarbejde med Firefox, om at benytte deres Firefox OS som grundlag for en mere simpel, hurtig og brugervenlig Smart TV oplevelse. Den nye version hedder Firefox OS 2.0 og byder på lidt nyheder, men mere om disse senere. Der er support for 4K Youtube, men dog ikke den nyeste variant (VP9-Profile2), der også understøtter HDR.

DX780 serien fra Panasonic er på markedet her medio marts 2016, og kan købes i størrelserne 50″, 58″ og 65″. Vi anmelder 58″ udgaven i denne test, der prismæssigt ligger på 17.000,- her ultimo marts 2016.

Tjek dagsprisen på Panasonic DX780 her hos pricerunner.dk

Bemærk at 50″ og 58″ modellerne i serien er af Edge belysningstypen, mens 65″ modellen har Direct LED belysning. DX780 serien forstår og gengiver HDR (High Dynamic Range) signaler, men bemærk dog at der ikke er tale om et 10 bit panel med fuld lysstyring eller lyseffekt, så du får ikke den fulde HDR oplevelse på DX780. Der skal du kigge på DX900 der er topserien.

Design og tilslutninger

Panasonic DX780 front1

Panasonic DX780 kant

Selve skærmen er med en mat sølvkant, hvilket vi foretrækker frem for en blank.

Panasonic DX780 Switch Design

Panasonic DX780 byder på 2 forskellige fodplaceringer

DX780 modellen har, hvad Panasonic kalder Switch Design. Det hedder det, fordi du kan flytte de to medfølgende fødder enten yderst på panelet eller mere centralt. Det kan også være praktisk, såfremt du ikke har et super bredt tv-bord.

Panasonic DX780 fødder

Vi kan egentlig godt lide designet af fødderne, istedet for det bøjledesign, der var på sidste års CX750 model. Fødderne tilbyder ingen justeringsmuligheder i forhold til at dreje eller vippe skærmen.

Panasonic DX780 fødder beslag

Panasonic DX780 fødder montering

Monteringen af fødderne er enkel ved hjælp af de medfølgende skruer. Fødderne vender ved montering i de inderste huller væk fra skærmens midte, mens det er modsat ved montering yderst på skærmen.

Du kan naturligvis også vælge at vægmontere skærmen.

Panasonic DX780 tilslutninger 1Panasonic DX780 tilslutninger 2Alle tilslutninger er placeret på bagsiden. De er gemt bag 2 dækplader. Component video og kablet netværkstilslutning, samt HDMI 4 og 2 USB porte peger bagud, måske med den tanke, at mange nok ikke har brug for disse. Skal du bruge disse, så er det dog ikke helt optimalt i forhold til at sikre, at der ikke er noget der stikker bagud ved vægmontering.

Rent tilslutningsmæssigt byder Panasonic TX-58DX780E på følgende tilslutninger:

  • DVB-T2/C tunerindgang
  • 2 x DVB-S2 tuner indgange
  • 4 x HDMI (3 vender ned af, 1 bagud)
    2 af disse er med HDMI 4K 60/50p with HDCP2.2 support
    Port 2 er med Audio Return Channel
  • 1 x Component Video ind
  • 1 x Phono lyd ind
  • 1 x Optisk digital lyd ud
  • 3 (1 side, 2 bag; 1 port er USB 3.0, mens 2 er USB 2.0 tilslutninger)
  • 1 x LAN port til kablet netværk

Altså det man skal bruge, selv om man måske godt kunne ønske sig at alle HDMI porte var HDMI 4K 60/50p porte. Det er forbeholdt de to topmodeller DX900 og DX800.

Panasonic DX780 CI portePanasonic har heldigvis ikke droppet at køre med 2 porte til kortlæsermoduler, hvilket er et klart plus, for dem der anvender twin tuner funktion med kodede kanaler. Her skal der så monteres 2 kortlæser moduler og 2 kort i disse, ellers får du ikke fuld glæde af den dobbelte tuner med mulighed for at optage fra én kodet kanal, mens du ser en anden kodet kanal samtidigt. Modtager du ukodet kabel-tv gennem en almindelig tv-pakke, behøver du naturligvis hverken kortlæser modul eller kort.

Panasonic DX780 knapperPå bagsiden finder vi også basale knapper til at betjene skærmen uden fjernbetjening.

 

Fjernbetjening

panasonic-cx750-remote-stor

Fjernbetjeningen ligner sig selv. Ligesom 2015 modellerne så er der en Netflix knap, som gør det lidt hurtigere at starte Netflix app’en. Fjernbetjeningen ligger forholdvis let i hånden og føles lidt plastikagtig, men der er et rigt udvalg af knapper i fornuftige størrelser.

Panasonic har i hvert fald på denne model droppet at levere 2 fjernbetjeninger, så du får ikke en touch pad remote med mikrofon. Stemmestyring er dog muligt via app, men det vender vi tilbage til.

Personligt var vi ikke de store fans af touchpad fjernbetjeningen, så det gør egentlig ikke os noget, at den er droppet op denne model.

 

Installation / TV-Tuner opsætning

panasonic-cx750-tv-signal-valg

Installationen foregår naturligvis via en guide, hvor du vælger sprog/land, opsætter netværksforbindelse trådløst eller kablet, og vælger den eller de tv-tuner signaltyper, du ønsker at anvende. Der 2 stk. DVB-T/T2 (Boxer HD godkendt), 2 stk. DVB-C (YouSee godkendt) og 2 stk. DVB-S/S2 (Canal Digital godkendt) tunere. Desuden er der også DVB via IP support, mere om det senere.

Rent fysisk så er der 1 tuner indgang for tilslutning af enten kabel-tv eller alm. tv-antenne signal, dette gøres så internt i tuneren til twin tuner signaler.

Panasonic DX780 satellit signal setupDer er 2 tuner indgange til satellit-tv signaler. Du kan således tilslutte signaler fra twin tuner LNB, men der er også mulighed for at nøjes med et kabel, såfremt du benytter en SatCR LNB, hvilket skærmen også understøtter. Du kan således f.eks. forsyne tv’et med twin tuner signaler fra eksempelvis Canal Digital, uden at skulle trække 2 kabler fra parabolen ind til fladskærmen. Det er alternativt også muligt at benytte DiSEqC til flere forskellige satellitpositioner.

udbyder-kanalsogning

I forhold til kabel-tv signaler, så er der under opsætning mulighed for at vælge YouSee opsætning.

Der er ikke nogen automatisk kanalsøgningsoptimering i forhold til Stofa. Det kan som Stofa kunde anbefales at vælge 346.00 Mhz som start frekvens for kanalsøgning.

Panasonic DX780 netværk setupBåde kablet og trådløst netværk er naturligvis muligt.

 

Panasonic Firefox OS, betjening og apps

Pansonic satser fortsat i 2016 på Firefox OS brugeroverfladen som Smart TV platform, og den fungerer på mange måder også ganske udmærket.

Panasonic Firefox home

Hovedmenuen (Hjemmeskærmen) som du kommer ind på ved et tryk på Home knappen (My Homescreen) er som standard blot tre ikoner i midten af skærmen. Live TV, Apps og Enheder.

Der skulle desuden på 2016 modeller komme et punkt med Webapps, men softwaren er endnu tilsyneladende ikke klar i forhold til denne.

Som udgangspunkt er der altså 3 ikoner, men det smarte ved det nye Firefox OS er, at du valgfrit kan tilføje tv-kanaler, apps, enheder med mere. Du kan således lave præcis den hovedmenu, som du ønsker dig. F.eks. DR1, TV 2, Netflix, Viaplay. Men listen kan også hurtigt blive noget lang, hvis man tilføjer en masse.

Med Firefox OS er det således blevet hurtige at starte apps op, uden at man skal ind i apps menuen og finde dem først. Klikker du option knappen på en tilgængelig app, får du mulighed for at tilføje den til hovedmenuen, og det er muligt at flytte ikonerne i den rækkefølge du måtte ønske.

Hovedmenuen overtager hele billedet imodsætning til f.eks. LG’s webOS, og det synes vi er lidt synd, vi havde foretrukket det i bunden af skærmen.

Panasonic Firefox apps
Panasonic Firefox apps marketI forhold til udvalget af danske apps, så er Panasonic ikke helt med fremme. Youtube, Netflix, Viaplay, SF Anytime, Blockbuster er at finde, men vi savner TV 2 Play, HBO Nordic f.eks. Man kan dog diskutere om det gør så meget, når en Chromecast ikke er dyrere end den er.

Du kan multitaske med Firefox OS, altså f.eks. se noget på Netflix, skifte til live tv, og så senere genoptage Netflix, præcis der hvor du var.

Panasonic Firefox home edges

Panasonic Firefox home edges tv

Holder du Home knappen inde, så kommer du ind i en skærm med 4 forskellige kant muligheder; Vejr, Meddelelser, Anbefalet, Kanalliste med minibillede af live tv. Det er lidt ekstra funktioner ovenpå Firefox OS hjemmeskærmen.

Panasonic indstillinger menu

Indstillingsmenuerne til billede, lyd osv. ligner sig selv i det velkendte Panasonic design. Det er primært bare hovedmenuen, der er ændret og gjort mere brugervenlig.  Rent hastighedsmæssigt så virker betjeningen hurtig overalt.

Kanalskifte sker med fornuftig hastighed.

Pansonic DX780 TV-Guide

TV-Guiden ligner sig selv fra tidligere års Panasonic modeller.

DVB-C eller DVB-T er adskilt fra DVB-S kanaler. Du kan enten skifte mellem signaltyper via tv-startskærmen eller ved at skifte på tv input knappen, hver signaltype har sin egen kanalliste/favoritlister. Det er dog muligt at tilføje kanaler fra forskellige signaltyper på hjemmeskærmen.

Panasonic multi vindue pip

Billede i billede funktionerne er godt hjulpet af twin tuner muligheden. Du kan se 2 kanaler samtidigt på skærmen og tv-guide samtidigt. Eller to kanaler side om side.

Styr dit Panasonic DX780 med stemmen

Som vi tidligere har nævnt, så er der ikke en touch pad remote med mikrofon med til denne model, så ønsker du at benytte dig af stemmestyring, så er du nød til at benytte dig af Panasonics Smart Phone app. En af de situationer, hvor vi faldt mest for funktionen var muligheden for at søge efter programmer i TV guiden via stemmestyring. Skal man sætte, lad os bare sige, Hammerslag til at optage, så er det hurtigere bare at sige det, end at give sig til at bladre eller søge ved at bogstavere. Og det virkede faktisk rimeligt godt, naturligvis er det dog ikke 100%. Du aktiverer stemmestyring ved at trykke på mikrofon knappen i app’en, og så kan du f.eks. sige kommandoerne.

  1. TV Guide
  2. Søg efter Hammerslag

Panasonic tvguide stemmestyringSå vises der kommende Hammerslagsprogrammer i TV-Guiden. Du kan også give kommandoen optag.

Panasonic søg efter stemmestyringSiger du eksempelvis bare søg efter eksempelvis Hammerslag, uden at sige tv-guide først, så kommer der søgninger både fra TV-Guide, optaget TV, YouTube, sågar hvad der måtte ligge på eksterne DLNA enheder kunne vi se.

Stemmestyringen virker fortsat ikke i apps, så du kan ikke søge efter noget i streaming apps med stemmen.

SAT>IP TV via netværket

Panasonic er førende, når vi taler support for Sat>IP teknologien, og det har vi også haft lejlighed til at teste med DX780 modellen.

Kort fortalt så er Sat>IP en teknologi udviklet til at transportere tv-signaler over netværket også trådløst. Det betyder, at du kan have en netværks tv-tuner enhed stående f.eks. ved stikket til kabel-tv boksen i husstanden og levere tv trådløst til dit tv uden antennekabel.

dvbip

dvbip-setup

I vores tilfælde opdagede Panasonic skærmen her automatisk, at vi havde en Sat>IP kompatibel netværks tv-tuner enhed (Digital Devices Octopus Net – Læs vores anmeldelse her)

Så blev kanalerne scannet ind over netværket via denne, og fungerede som om vi havde tilsluttet et antennekabel til tv’et. Eneste begrænsning var at skærmen åbenbart ikke understøtter, at vi havde mere end en enkelt tunerenhed i vores netværks tv-tuner, så det var ikke muligt at optage et program og se noget andet på denne måde, ligesom det var tilfældet med signal på tv’ets indbyggede twin tunere.

TV’et indeholder desuden en DVB IP Server funktion, så du kan distribuere TV fra én af de indbyggede Twin tunere i skærmen  (DVB-S2/C/T2) til et andet TV med DVB IP support. Herefter vil DX780 dog så kun fungere som et tv med en enkelt tuner, så du kan altså med dette slået til ikke se et og optage noget andet samtidigt længere.

Billedkvalitet

Panasonic DX780 refleksionerVi starter altid med at kigge på skærmen i slukket tilstand for at vurdere, i hvor høj grad den reflekterer. Det gør den, ligesom meget som de fleste skærme på markedet.

Lad os så tænde skærmen for at kigge nærmere på de forskellige billede indstillingsmuligheder.

Panasonic 169 overscan

Som standard er 16:9 overscan fortsat aktiveret på skærmen, det anbefaler vi at slå fra. Det er ærgerligt at Panasonic ikke har slået fra som standard. Overscan burde ikke længere være nødvendigt, og det gør billedeoplevelsen ringere, at det er slået til som standard. Husk at slå det fra, på alle signalkilder du måtte have.

billedeprogrammer

De forskellige billedindstillingerne der tilbydes er:

  • Dynamisk
  • Normal (standard indstilling)
  • Biograf
  • True Cinema (anbefales)
  • Brugerdefineret

Panasonic indstillinger billedeAf de prædefinerede billedindstillinger fandt vi True Cinema for den mest naturlige billedindstilling, og den der ligger tættest på standarderne man justerer efter. Standardindstillingen Normal er alt for kølig i farverne.

Der er tale om et tv med Edge belysning, og dermed er sortniveauet ikke som på de bedste topmodeller. Man kan gennem indstillingen Adaptiv Baglyskontrol optimere sort niveauet, så der justeres løbende afhængigt af indholdet, altså sort bliver mere sort, men det fungerer ikke altid så godt i bestemte scener, hvor man bemærker, der bliver skruet op og ned eller det bliver for mørkt i dele af billedet selv ved minimumsindstillingen. Også undertekster kan give irriterende lysskift til tider, Det er ikke så præcist, som man kunne ønske sig, men det er generelt for skærme uden rigtig mange local dimming zoner, hvilket typisk er på de dyreste topmodeller. Sortniveauet er dog, selv uden Baglyskontrol slået til, klart bedre end den CX750 med IPS panel, vi testede sidste år.

Som vi tidligere nævnte, så er 65″ modellen ene om at benytte Direct LED belysning, og det er muligt, at denne model klarer sig bedre, end den 58″ model af Edge typen vi anmelder, men det har vi ikke mulighed for at efterprøve.

Der er generelt en fornuftig betragtningsvinkel. Du skal et stykke ud til siderne, før det for alvor går ud over billedet, du ser. Sidder man forholdsvis tæt skråt på skærmen, så kan det dog ses.

Panasonic Hvidbalance 10 niveau

Skærmen skal også roses for at tilbyde masser af indstillinger, også i forhold til mere professionel kalibrering ved True Cinema indstillingen, som f.eks. 10 punkts gråskala, farve og gammajustering.

Vi har kalibreret skærmen ud fra True Cinema, med gamma sat til BT.1886 både på skærmen og i vores Calman 5 kalibreringssoftware. Der er lidt forskel på hvad der anbefales i forhold til Gamma, 2.2 – 2.4 er det typiske der kalibreres ud fra. Gamma 2.4 og BT.1886 kan for nogle synes for mørkt i et rum med dagslys. Vi har valgt BT.1886 fordi International Telecommunications Union (ITU) anbefaler denne. Er du til nørderi, så læs evt. denne PDF omkring BT.1886.

Panasonic kalibreret hvidbalanceVi kunne justere alle 10 hvidbalance niveauer ind uden problemer, men faktisk var alle indenfor de tilladte udsving som standard.

Farver står generelt flot på skærmen, der også tilbyder andre farveskala indstillinger end Rec709 blandt andet en Rec. 2020 indstilling. DCI-P3-farverummet er ifølge vores målinger dækket med mere end 90% mens Rec. 2020 nærmer sig 70%.

I forhold til lysstyrke så målte vi maks på 516 nits.

Panasonic DX780 kalibreret farverPå kalibreringsområdet farver, så var det specielt grøn og cyan der ifølge vores måleudstyr havde behov for lidt justering ved Rec709 farverum.

Panasonic IFC

Skærmen tilbyder bevægelsesoptimering (Intelligent Frame Creation / IFC) i forskellige grader. Minimum synes at være et fint kompromis ved almindelig tv-kigning. Her får du ikke den såkaldte Soap Opera effekt, hvor film ligner hjemmevideoer. Middel og Maksimum indstillingerne kan give lidt uønskede resultater til tider, men kan være værd at prøve ved f.eks. sport.

Ved bestemte situationer med bevægelse i billedet, havde skærmen dog det med at hakke lidt uanset IFC indstilling. Sport som fodbold var en af de situationer, vi oplevede det ved. Panasonic har lidt en tradition med at have det lidt svært på denne front, og det er der tilsyneladende ikke ændret ved på 2016 modellen her desværre.

I forhold til ensartetheden i lyset på skærmen, så er vi langt mere tilfredse med denne DX780 model end på CX750 modellen fra 2015. Der er ikke mærkbart lysforskel i hjørnerne, hvilket plagede CX750 modellen, vi testede i 2015.

Dirty Screen effekten, som typisk ses ved panoreringer henover typisk f.eks. en lys/grålig himmel, hvor det fremstår som om der sidder noget på glasset på skærmen, er stort set ikke synligt på denne model, hvilket er et stort plus.

Ultra HD indhold tager sig flot ud på skærmen, specielt farvegengivelse har fået et løft på denne 2016 model, som også er med Panasonics Studio Master HCX 4K-processor. Opskalering af HD indhold klarer skærmen også glimrende.

Panasonic TV medieafspiller HDR indholdVi har ikke haft mulighed for at test 4K Blu-ray på skærmen, men HDR demo indhold fra USB. TV’et opdager HDR indhold og viser HDR logo ved afspilning, og skruer op for baggrundlyst og kontrast kunne vi se i billedeindstillingerne. HDR support er dog ikke på niveau med de bedste skærme, så er HDR oplevelsen topprioritet, så kig i stedet på topmodellen DX900 fra Panasonic. DX780 klarer ikke helt kravene til Ultra HD Premium logo certificering.

Der er en spil funktion der sikkert reducerer lag i forbindelse med brug af skærmen til gaming. Vi har dog ikke udstyr til at måle lag med.

Samlet set så er Panasonic DX780 dog en klar opgradering i forhold til billedkvalitet, hvis vi sammenligner med CX750 modellen fra 2015.

Lyd

De indbyggede højtalere i TX-58DX780E leverer ganske højt lydniveau, men føles i forhold til et rigtigt anlæg eller soundbar løsning klart mere indelukket. Det er brugbart, men til hjemmebiografen kan et rigtigt surround anlæg eller en god soundbar som minimum som altid dog klart anbefales.

Optag TV med Panasonic TX-55DX780E

Panasonic USB harddisk formatering (2)Panasonic optag x2Panasonic_USB_HDD_recordingAt optage tv er oplagt på denne fladskærm. Ved at tilslutte en USB harddisk, og formatere denne til brug med tv’et, får du med de 2 tunere mulighed for at optage op til 2 ting samtidigt.

Dermed kan skærmen altså erstatte behovet for en separat tv-boks til at optage tv på, og det vil nok glæde mange.

Som nævnt skal der 2 kortlæsermoduler + kort til, for optimalt at kunne udnytte optage funktionen ved kodede kanaler.

Optagelser er låst, til det tv du optager det på, du kan således ikke afspille det på et andet tv eller en computer. Vi kunne godt via vores Windows 10 PC se TV USB harddisken under netværksenheder, men ikke optagelserne desværre, så det er ikke ligesom på Panasonics blu-ray optagere muligt at tilgå optagelser over netværket.

Du kan optage tv enten manuelt eller via TV-Guiden.

Panasonoc optag Rew live tvDer er automatisk timeshift mulighed, dog skal du selv slå det til i menuen, det er ikke aktiveret som standard. Med det slået til, kan du spole tilbage i det du har set.

Panasonic Rec x2 skifte kanalForsøger du at optage flere end 2 ting samtidigt, bliver du gjort opmærksom på det, og du kan ikke skifte kanal, mens der optages 2 ting samtidigt, uden at du annullerer en optagelse.


Panasonic TV Enheder

Panasonic TV medieafspiller indholdMedieafspilning er naturligvis også muligt med ganske god understøttelse af filformater. Nogle vil måske dog savne DTS understøttelse.

TV Anywhere

dual-screen-tv-anywhere

TV Anywhere er et af de stærke kort hos Panasonic i forhold til flere af konkurrenterne. TV Anywhere gør det muligt at streame dine tv-kanaler eller optagelser fra dit tv over Internettet til din Smartphone eller Tablet. Det virker med Android og iOS.

Du skal dog være opmærksom på, at TV Anywhere funktionen ikke er helt så relevant, såfremt du kun modtager kodede kanaler, eftersom denne funktion kun tilbydes med ukodede kanaler. Så funktionen er ikke anvendelig, såfremt du har tv fra f.eks. Boxer eller Canal Digital. Eller mere præcist, alle de kanaler der kræver programkort og kortlæser kan ikke ses gennem TV Anywhere.

Mediacenter intro

TV Anywhere leveres gennem Panasonics Mediecenter app, hvor du kan tilgå den med dit Panasonic login og adgangskode. Det tager noget tid at få forbindelse.

Mediacenter ipad epg

Mediacenter ipad view schedule

Live TV streamer du, ved at gå ind i TV guiden og finde det du vil se. Du klikker på programmet du vil se, og derefter vælger du View. Du kan også sætte ting til at optage, uanset hvor du måtte være, bare du har Internetforbindelse. Når du har fundet et program i tv-guiden i app’en, kan du klikke på det og sætte det til at optage.

Det er også muligt at oprette en manuel timeroptagelser i app’en.

Udover at streame live tv, så kan du også streame de optagelser, du måtte have liggende på den USB harddisk, du har tilsluttet til fladskærmen derhjemme. Bemærk at du kan skulle slå UPNP til i din router for at remote styring og streaming virker.

Mediacenter ipad streamingMaks video kvalitet er 360p ved 1.5Mbps. Vi havde gerne set en bedre kvalitetsmulighed, ligesom Panasonic faktisk har på deres bluray/harddiskoptagere. Har du i forvejen mulighed for at se tv via app fra din tv-udbyder, så er det formentlig bedre kvalitet.

Du kan ikke streame live tv, såfremt alle tunere er optaget af optagelse eller live tv visning på selve tv-skærmen.

Remote App

Panasonic TV Remote app2Er du hjemme i stuen foran dit Panasonic DX780, så kan du benytte Panasonics Remote App, der er tilgængelig til Android og iOS. Med denne kan du fjernstyre dit tv med din smartphone eller tablet, og som vi nævnte tidligere, er det også her, du kan bruge stemmestyring.

Panasonic TV Remote app streamDet er her også muligt at streame live tv mere bekvemt end med den tunge TV Anywhere funktioner i Panasonic Mediacenter.

Panasonic TV Remote app swipe shareDu kan desuden dele video, billeder og musik fra din smartphone/tablet direkte op på skærmen på en enkel måde.

Strømforbrug

Som standard er skærmen sat op til billedprofilen Normal, her måler vi et forbrug på 77 W. Vi anbefaler True Cinema profilen og her måler vi 70 W forbrug.

I standby med netværksmulighed, altså mulighed for at tænde og styring via remote app, måler vi 13,3W? Kan du undvære disse muligheder, kan du spare en på standby strømmen. Uden det slået til måler vi 0,3W.

Panasonic DX780 Test Konklusion

Panasonic DX780E er godt bud på et stærkt 2016 TV, der forener Ultra HD skærm med HDR support, Twin Tuner og et fornuftigt brugervenligt smart tv system, Firefox OS, der dog ikke har helt så mange apps som visse andre producenter.

Billedkvalteten er ikke på højde med Panasonics dyrere modeller, men absolut en klar opgradering, i forhold til hvad vi så i 2015 fra Panasonic i denne prisklasse. Du får dog ikke den fulde HDR oplevelse med denne skærm, og desværre er der fortsat lidt med tendens til lidt billedhakken ved eksempelvis fodbold.

Panasonic står igen her i 2016 meget stærkt i forhold til TV med optage mulighed. Med Twin Tuner og dobbelt kortlæser, så er skærmen meget anvendelig i den henseende også til kodede kanaler.

TV Anywhere funktionen er Panasonic fortsat førende på. Du kan sætte ting til at optage, hvor du end måtte være med en internet forbindelse og desuden streame tv til dine mobile enheder. Men husk det koster en del på standby strømforbruget at have dette slået til.

Panasonic DX780
83.7 / 100 DIGITALT.TV Score
Positivt
  • Flot billede og farver
  • Twin tuner velegnet til tv optagelse
  • Gode muligheder for styring, streaming og stemmekontrol via app
  • Negativt
  • Af og lidt hakken ved billeder med megen bevægelse
  • Local Dimming kunne være mere præcis
  • Billedkvalitet86
    Funktioner80
    Betjening85
    2016 TV Anmeldelser
    A Billedkvalitet
    B Funktioner
    C Betjening
    84 DIGITALT.TV Score
    85
    77
    90
    ABC
    83.3 DIGITALT.TV Score
    86
    80
    84
    ABC
    73.3 DIGITALT.TV Score
    74
    70
    76
    ABC
    85.7 DIGITALT.TV Score
    92
    80
    85
    ABC
    83.7 DIGITALT.TV Score
    86
    80
    85
    ABC

    Sådan vurderer vi Fladskærme

    Billedekvalitet er en samlet score for delelementer som:
    • Farver
    • Kontrast
    • Bevægelse
    • Synsvinkel
    • Bevægelse
    I forbindelse med billedekvalitetsvurdering laver vi også en skærmkalibrering med Calman software og måleudstyr.
    Funktioner er baseret på en samlet vurdering udfra hvilke features skærmen tilbyder i forhold til elementer som:
    • Tilslutningsmuligheder
    • Support for HDR/Dolby Vision
    • Twin Tuner
    • Optagelsesfunktioner
    • Smartphone/tablet apps
    • Smart TV apps
    Betjening er en samlet vurdering af:
    • Brugeroverfladen
    • Brugervenlighed
    • Hastighed
    • Installationsproces
    Den samlet score, der vises i det sorte felt under konklusionen, er beregnet fra de tre elementer. Maks score er 100

    DIGITALT.TV takker Panasonic Danmark for at låne os produktet til denne anmeldelse.

    Video

    Bemærk video er fra 2015 modellerne men det meste er identisk med 2016 modellerne.

    Galleri

    Specifikationer

    Display Panel 4K ULTRA HD/Cinema Display
    Bright Panel Super Bright Panel
    Screen Resolution 3,840 (W) x 2,160 (H)
    Panel Drive 4K 1800 Hz BMR IFC
    Picture Mode Dynamic/Normal/Cinema/True Cinema/Custom
    HDR*1 Y
    Contrast Supreme Contrast
    Colour Space Wide Colour Spectrum
    4K Studio Master HCX+/HCX Y
    Local Dimming Y
    Adaptive Backlight Dimming
    THX Certified Display
    4K Pure Direct Y
    isf Mode
    3D Y (Active)
    Sound Quality Surround VR-Audio True Surround
    Speakers Full Range x 2
    Speaker Output 20 W (10 W x 2)
    Dolby Audio*2 Y
    Sound Mode Standard/Music/Ambience/User
    Smart Features my Home Screen Y (2.0)
    Info Frame Y
    my Stream*3
    Voice Assistant Voice Assistant Y
    Voice Guidance Y
    EPG Y
    On Screen Display Menu Languages 27 Languages*11
    Twin HD Tuner / HD Triple Tuner Y / Y
    Unique Processing Engine Quad-Core Pro
    Wireless LAN Built-in Y
    Panasonic Media Center (App) Panasonic Media Center (App) Y
    TV Anywhere*4 Y
    In-House TV Streaming Y (Server / Client)
    Panasonic TV Remote Apps Panasonic TV Remote Apps Y
    Swipe & Share Y
    Smart Calibration
    Internet Apps Internet Apps Y
    Web Browser*5 Y (Firefox)
    Easy Mirroring Y
    DLNA Y (RUI2.0/DTCP-IP/DMP/DMR/DMS)
    Bluetooth*6 Y (Keyboard/Mouse)
    APT-X*7
    Media Player Media Player Y
    Support Format AVI/HEVC/MKV/WMV/MP4/M4v/FLV/3GPP/VRO/VOB/TS/PS, MP3/AAC/WMA Pro/FLAC/Apple Lossless/WAV, JPEG/MPO
    HbbTV Y
    Teletext Reception 1500P
    USB-HDD Recording (w/ Rewind live TV) Y
    Multi Window 2T PAP/PIP/PAT
    Hotel Mode Y
    Game Mode Y
    VIERA Link (HDMI CEC) Y
    Energy Data Suppliers Trademark Panasonic
    Model ID TX-58DX780E
    Energy Efficiency Class A
    Visible Screen Size (diagonal) 146 cm
    On mode Average Power Consumption*8 113 W
    Annual Energy Consumption*9 156kWh
    Standby Power Consumption 0.50 W
    Off mode Power Consumption 0.30 W
    Power Supply AC 220 – 240 V, 50/60 Hz
    Rated Power Consumption 208 W
    Ambient Sensor (CATS) Y
    Design Design Concept Switch Design
    Terminal Digital Tuner Reception DVB-T/T2/DVB-S2/DVB-C
    Analogue Tuner Y
    HDMI HDMI 3 (side), 1 (rear)
    HDMI (4K 60/50p with HDCP2.2) 2
    Support Feature Audio Return Channel (Input 2)
    USB 3 (1 side, 2 rear; USB 3.0 x 1, USB 2.0 x 2)
    LAN Port 1 (rear)
    CI (Common Interface) 2 (CI Plus, Version 1.3)
    SD Card
    Scart Connector
    Component Video Input shared with Composite RCA phono type x 1 (rear)
    Digital Audio Output (Optical) 1 (rear)
    Headphone Output 1 (side)
    GENERAL Included Accessory*10 TV Remote
    Dimensions (W x H x D) (w/o stand) 1290 x 753 x 41 mm
    Dimensions (W x H x D) (with stand)*13 1290 x 805 x 234 mm
    Weight (w/o stand) 23.0 kg
    Weight (with stand) 24.0 kg
    VESA Compatible Y
    VESA Dimension 400 x 200
    Outer Boxed Unit (W x H x D) 1494 x 857 x 189 mm
    Total Boxed Weight 31.0 kg
    NOTE *1 ST2084 and ST2086 SMPTE standards *2 Dolby, Dolby Audio, and the double-D symbol are trademarks of Dolby Laboratories. *3 Viewable contents may vary depend on regions and services. *4 Due to network conditions or certain broadcaster restrictions, this function may not be available. *5 The Web Browser cannot display some web pages correctly. And viewable contents by VIERA Web Browser are subject to the following conditions; – viewable contents may vary depend on models, – viewable contents may differ from those for PC, – viewable contents may be limited. *6 HID (Human Interface Device Profile) compliant keyboards are available. *7 aptX® software is copyright CSR plc or its group companies. All rights reserved. The aptX® mark and the aptX logo are trademarks of CSR plc or one of its group companies and may be registered in one or more jurisdictions. *8 Based on IEC 62087 Ed.2 measurement method. *9 Energy consumption XYZ kWh per year, based on the power consumption of the television operating 4 hours per day for 365 days. The actual energy consumption will depend on how the television is used. *10 Not all the accessories are listed here. *11 27 Languages (English / German / Italian / Spanish / French / Danish /Finnish / Swedish / Dutch / Hungarian / Czech / Romanian / Bulgarian / Polish / Norwegian / Estonian / Latvian / Lithuanian / Portuguese / Turkish / Greek / Croatian / Slovak / Slovenian / Serbian / Russian / Macedonian) *12 A2DP (Advanced Audio Distribution Profile) compliant audio devices are available. *13 Dimension with recommended pedestal style.
    Del på:

    Tags:

    Gemt under:: Fladskærme

    Kommentarer (14)

    1. knudknud3 siger:

      Jeg skal under alle omstændigheder have et Panasonic DX780 65″ tv. At det så har ‘TV Anywhere’ er kun godt. Jeg kunne dog lide at vide, hvordan pokker tv’et, der modtager kanalerne fra Stofa kabel, sender kanalerne ud til mig i kolonihaven, så jeg kan se live tv på min smartphone. Sig nu ikke at jeg SKAL have kabel internet.
      PS. Kunne I ikke lave det sådan, at når man har læst artiklen og får lyst til at kommentere, så man så automatisk bliver sendt tilbage fra login siden til artiklen igen?

    2. Tom-H siger:

      Har lige bestilt dette tv hjem hos en forhandler, dog ikke modtaget endnu, men blir lidt bekymret når jeg læser at billedet hakker 🙁

      Er det meget slemt det hakkeri og er det kun ved fodbold? Hvad med andet sport som feks. tennis vil det mon også hakke der? Og hvad med action film eller andet med hurtige bevægelser og billed skift vil det mon også hakke?

      Kan ikke forstå Panasonic sender et sådan tv på markedet hvis det hakker så meget som der blir givet udtryk for i artiklen her.

      Håber du ser denne post og evt. kan fortælle lidt mere om hvor slemt det er, vil selvfølgelig ikke have et tv hvor billedet hakker det holder jo ikke.

      • Bo Kjærgaard siger:

        Jeg har ikke tv’et inde længere til test, så det med tennis kan jeg ikke lige teste. Det er muligt at det var software relateret, og de har forbedret det siden. Jeg synes i hvert fald at det var hyppigt nok til at det var værd at nævne.

        Hvis du tager din DX780 i brug, så hører jeg naturligvis meget gerne dine oplevelser omkring det. Jeg vil gerne opdatere min anmeldelse, såfremt det er løst.

    3. Tom-H siger:

      Du skriver det var hyppigt nok, vil det sige at det var så slemt at det ligefrem var generende? Og var det kun ved sport / fodbold at du bemærkede det? Hvad med feks. film eller action?

      Som sagt vil ikke købe det og tage det i brug hvis det er så hyppigt som du skriver, til den pris skal den slags være iorden synes jeg. Kan da heller ikke forstå hvordan Panasonic kan sende sådan et tv på markedet hvis det er noget der forekommer så hyppigt.

      Hvordan så det hakken ud? Var det store hak eller bare mindre micro stutter?

      Vil prøve og ringe til deres support linje og høre om det hakken er noget de har hørt om eller kender til.

      • Bo Kjærgaard siger:

        Det var Micro stutter i kort interval af og til som jeg tolkede ved bestemt form bevægelse i billedet. Kan kun huske jeg så det ved TV primært sport ikke ved Blu Ray.

        Nej enig i at det ikke burde have det problem og ser det ikke på det DX900 jeg tester pt. indtil videre i hvert fald. Er lige begyndt på det i dag.

        Det er også muligt at det var en fejl på mit sample eller i forhold til mit setup. Testede primært med Canal Digital signal. Synes ikke jeg har læst tests der nævner noget med microstutter specifikt hos andre af Panasonic skærme og skulle undre mig hvis det specifikt galt 780 modellen…

      • Tom-H siger:

        Okay det lyder godt hvis det bare var micro stutter, men jeg kunne se du havde skrevet i testen at det var et velkendt problem for Panasonic tv som de så åbenbart ikke har fået løst endnu desværre, så det lyder til det er noget du har oplevet før med netop Panasonic TV. Var nok også det der gjorde at jeg blev i tvivl om hvorvidt det var det rette køb for mig. men jeg prøver ringe til Panasonic support på mandag for at høre om det er noget de har oplevet eller har kendskab til. Som du skriver kan det jo være du bare havde været uheldig med den sample du afspillede eller at en updatering måske kan fikse det.

        Har du en liste over hvordan du kalibrerede det? Altså step by step hvilke indstillinger du valgte, eller skulle jeg kunne finde alt i test artiklen? Blev lidt usikker på nogen områder, IFC tror jeg jeg vil slå helt fra, det anbefaler man ofte, og så skulle man også slippe for at film kommer til at se ud som en hjemme video optagelse. Tror bare jeg slår det meste fra ligesom de ting jeg har slået fra på mit nuværende Panasonic plasma TV.

        • Bo Kjærgaard siger:

          De har haft problemer tidligere i forhold til 50 Hz indhold hvor andre der har testet også har nævnt det. Men ved ikke om det er det jeg har oplevet eller noget andet på denne model.

          Anbefalede indstilling er True Cinema. IFC min eller off. Husk også at slå 16:9 overscan fra.

          Gråskala/farve værdier er individuelt på hver enkelt enhed så det har jeg valgt ikke at skrive mine målinger/indstillinger i forhold til. Kræver måleudstyr.

        • Bo Kjærgaard siger:

          Lige en opdatering i forhold til DX900 modellen. Jeg har testet noget French Open tennis i dag og det ser fortsat ud til at der være visse situationer, hvor IFC kan blive forvirret. Jeg har optaget og testet en sekvens med problemet og umiddelbart ser det ud til at IFC indstillingen Brugerbestemt og Slør reduktion sat til 5 gør at det forsvinder på den sekvens. Men tennis ser ud til at være et problem i forhold til IFC uanset.

    4. Tom-H siger:

      Men det der IFC er det ikke noget man bør slå fra alligevel da det kan få film til at se ud som hjemmevideo?

      Men du siger altså billed ikke ser for godt ud ved tennis? SÅ må jeg vel hellere ringe og afbestille mit tv, for dette vil jeg nok ikke kunne leve med hvis det er så slemt som det lyder. Ville ønske jeg selv kunne se det inden og vurdere.

      • Bo Kjærgaard siger:

        Jeg plejer at anbefale minimum der som regel ikke får film til at se forkert ud. Men man kan slå det fra og det kan være et forsøg værd ved tennis f.eks. Jeg testede ikke lige tennis på 780 modellen så vidt jeg husker.

    5. Tom-H siger:

      Hvorfor skriver den “Du har ikke lov til at redigere denne kommentar” når jeg forsøger redigere ? Den står ellers og tæller ned tiden som jeg har inden man ikke kan redigere mere, men trykker jeg rediger kommer der en side op hvor der står jeg ikke har lov til dette.

    Skriv et svar