Streamingnyt

YouSee Play Tv & Film app’en får AirPlay understøttelse

YouSee AirPlayI næste uge lancerer YouSee AirPlay i YouSee Play Tv & Film app’en til iPhone og iPad. Som noget helt nyt får man mulighed for at afspille Live Tv, Tv-arkiv, Film og Serier på sit fjernsyn via Apple TV. AirPlay ikonet vises ved siden af volumenkontrollen i afspilleren, hvis ens iPhone eller iPad er på det netværk, hvor der også er Apple TV. Afspilning via AirPlay er i HD-kvalitet for at give den optimale oplevelse, når man benytter AirPlay sammen med sit fjernsyn.

Ny Tv Guide på mobil
Tv Guiden til mobil får et ansigtløft, så det bliver nemmere at få overblik, og den bliver mere intuitiv at bruge på de små skærme. Når man starter Tv Guiden, vises det, som er på tv lige nu, og det der kommer efterfølgende på alle kanalerne. Ved at bladre til højre får man nemt overblik over hele dagens udsendelser.

Påmindelser i Tv Guiden
Man kan oprette påmindelser i Tv Guiden, så man aldrig går glip af sine yndlingsprogrammer igen. Det er nemlig muligt at sætte en påmindelse, så man bliver adviseret inden udsendelsen startes. Påmindelsen vises også, når app’en er lukket. Når man klikker på påmindelsen, sendes man til den pågældende udsendelse i app’en. Fra ”Min side” kan man desuden se en oversigt over planlagte påmindelser, og der er mulighed for at redigere i dem.

Kilde: YouSee Foreningsmail

 

Relaterede artikler

Back to top button
Close
Close