VM i fodbold 2026 bliver den største VM-slutrunde nogensinde. For første gang deltager 48 nationer, og turneringen afvikles i USA, Canada og Mexico fra 11. juni til 19. juli 2026.
Selvom Danmark ikke kvalificerede sig til slutrunden, er der stadig udsigt til masser af stjernespækkede opgør med verdens største fodboldnationer og profiler. Fans kan blandt andet se frem til kampe med Brasilien, Argentina, Frankrig, England, Tyskland og Spanien i jagten på den eftertragtede VM-titel.
I denne guide finder du det komplette VM 2026 kampprogram med tv-kanaler og streamingmuligheder i Danmark. Guiden opdateres løbende med de seneste oplysninger om sendetider, tv-dækning og streaming hos DR og TV 2. Artiklen indeholder reklamelinks
Hvem viser VM 2026 på tv i Danmark?
Rettighederne til VM i fodbold 2026 deles mellem DR og TV 2.
Turneringen består af i alt 104 kampe, som fordeles mellem de to tv-stationer. DR har allerede bekræftet, at kanalen sender 53 kampe fra slutrunden, mens de øvrige kampe vises på TV 2s platforme.
DR1
TV 2
TV 2 Sport XDe tv-kanaler der umiddelbart kommer VM Fodbold på er DR1, TV 2 og TV 2 Sport X.
Det er disse kanaler du skal have adgang i din tv-pakke f.eks. hos YouSee og Norlys.
Begge tv-stationer kommer til at dække slutrunden med studier, eksperter, kommentatorer og analyser før og efter kampene.
Hvor kan man streame VM 2026?
DRTV
TV 2 PlayVM 2026 kan streames via DRTV og TV 2 Play.
Alle kampe, som sendes på DR’s tv-kanaler, vil også kunne ses live og on demand på DRTV. Tilsvarende kan TV 2s VM-kampe streames via TV 2 Play. Du skal have TV 2 Favorit + Sport pakken for at se alle TV 2’s VM kampe.
I sendeplanen længere nede finder du en oversigt over, hvor hver enkelt kamp kan ses.
Billigste måde at se VM i fodbold på?
Kan du nøjes med de kampe der vises på DR, så skal du ikke ud og betale for et ekstra abonnement. Har du allerede TV 2 også så kommer der flere kampe der. Men skal du også have adgang til de kampe der vises på TV 2 Sport X, så skal du naturligvis også have denne i din tv-pakke eller adgang til sporten i dit TV 2 Play abonnement.
- Vælg 4 pakken hos Norlys 199,- / måned i de første tre måneder
Sørg for at TV 2 Sport x og TV 2 er i din Norlys TV-pakke, så kan du se med - TV 2 Play Favorit + Sport koster 219 kr. med reklamer for en måned
- YouSee Play Kom i gang for 0,- første måned. 6 mdr. bindning
DR’s dækning af VM 2026
DR sender 53 kampe fra VM-slutrunden og stiller med et stærkt hold af værter, kommentatorer og eksperter.
Tina Müller og Tobias Hansen bliver de gennemgående VM-værter, mens Andreas Kraul, Henrik Liniger og flere af DR’s erfarne kommentatorer følger kampene fra stadioner og kommentatorbokse rundt om i Nordamerika.

Jesper Grønkjær, Thomas Gravesen og Flemming Povlsen bliver en del af DR’s dækning af VM-slutrunden. De tre tidligere landsholdsspillere skal fra DR’s studie i Aarhus bidrage med analyser og kommentarer før og efter kampene hvor også Arnela Muminovic bidrager.
DR har desuden meldt ud, at stationen vil supplere kampdækningen med optakts- og nedtaktsudsendelser, interviews, reportager og digitalt indhold under hele VM.
TV 2’s dækning af VM 2026
I gruppespillet viser TV 2 i alt 36 kampe på TV 2, TV 2 Sport X og TV 2 Play.
Blandt højdepunkterne er alle Englands og Spaniens gruppekampe, Argentinas og Norges to første gruppekampe samt Brasiliens første kamp ved slutrunden.
TV 2 sender desuden både VM’s åbningskamp den 11. juni og finalen den 19. juli.
Camilla Martin og Morten Ankerdal er på skift værter på TV 2s VM-magasin, som sendes hver aften direkte fra tv-studiet på Bryggen. Her får de selskab af TV 2s fodboldeksperter David Nielsen, Nicklas Bendtner, Nicoline Haugård Caspersen, Bo Henriksen og Mads Junker, som vender og drejer de store emner ved slutrunden og ser frem mod aftenens og nattens opgør på den anden side af Atlanten.
I Canada, Mexico og USA har TV 2 tre kommentatorpar på plads til de mange kampe, der alene i gruppespillet tæller 36 opgør på TV 2, TV Sport X og TV 2 Play.
De tre kommentatorpar er Thomas Kristensen/Morten Bruun, Henrik Fallesen/Jonas Hebo og Martin Gottschalk/Nicolai Boilesen.

Et af de nye elementer i TV 2’s VM-dækning bliver morgenprogrammet VM-trænerne, som sendes direkte hver morgen på TV 2 og TV 2 Play.
Her samler Carsten Werge sammen på nattens begivenheder med skiftende medværter som David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen.
Det bliver fodboldfagligt, uformelt og underholdende med prominente gæster som Casper Christensen, Esben Pretzmann, Frank Hvam, Hav & Kamal, Hjalmer, Lars Lilholt, Lars Mikkelsen, Mick Øgendahl, Mikael Bertelsen, Niels Brandt, Nikolaj Jacobsen, Rasmus Tantholdt, Simon Kvamm og Thor Farlov. Måske endda Rick Astley.
5 kampe fra VM 2026 du bør skrive i kalenderen
Når nu Danmark ikke er med så kan du måske heppe lidt på vores nordiske venner og åbningskampen sendes også på et dansker venligt tidspunkt.
- 26. juni kl. 21:00 Norge – Frankrig på DR1
- 20. juni kl. 19:00 Holland – Sverige på DR1
- 17. juni kl. 22:00 England – Kroatien på TV 2
- 16. juni kl. 21:00 Frankrig – Senegal på DR1
- 11. juni kl. 21:00 Mexico-Sydafrika på TV 2
VM 2026 kampprogram på tv
Nedenfor finder du den komplette oversigt over alle VM-kampe med dato, spilletid, tv-kanal og streamingtjeneste.
DIGITALT.TV GUIDE
DIGITALT.TV GUIDE
DIGITALT.TV GUIDE
DIGITALT.TV GUIDE
DIGITALT.TV GUIDE
DIGITALT.TV GUIDE
DIGITALT.TV GUIDE
Netflix har daglig VM analyse med Gary Lineker
Fodboldstjernerne Gary Lineker, Alan Shearer og Micah Richards leverer på Netflix hver dag en dosis humor, analyser og skarpe kommentarer fra New York under VM i 2026 i The Rest Is Football.
Første gang er 10. juni. Du kan også op til VM se flere fodbold dokumentarer på Netflix som Mexico 1986, VM 1994: Brasiliens store comeback og Norges vej tilbage
Hvornår spilles VM-finalen 2026?
VM-finalen spilles søndag den 19. juli 2026 på MetLife Stadium i New Jersey, USA.
Finalen markerer afslutningen på den første VM-slutrunde med 48 deltagende nationer og hele 104 kampe. Både DR1 og TV 2 viser finalen.
Hvor mange hold deltager ved VM 2026?
VM 2026 bliver historiens største verdensmesterskab i fodbold.
Antallet af deltagende nationer er udvidet fra 32 til 48 hold, hvilket betyder flere kampe, flere værtsbyer og flere muligheder for overraskelser undervejs i turneringen.
Turneringen afvikles på tværs af USA, Canada og Mexico, som for første gang deler værtskabet for et VM.
VM 2026: Ofte stillede spørgsmål
Hvornår starter VM 2026?
VM 2026 begynder den 11. juni 2026.
Hvornår slutter VM 2026?
Finalen spilles den 19. juli 2026.
Hvem viser VM 2026 i Danmark?
DR og TV 2 deler rettighederne til VM i fodbold 2026.
Kan VM 2026 streames?
Ja, kampene kan streames via DRTV og TV 2 Play.
VM 2026 i 4K Ultra HD?
Vi har intet hørt om 4K / Ultra HD dækning af VM på danske tv-kanaler eller streamingtjenester, så det antager vi ikke bliver aktuelt desværre.
Hvor spilles VM 2026?
Slutrunden afvikles i USA, Canada og Mexico.
Er Danmark med ved VM 2026?
Nej, Danmark kvalificerede sig ikke til VM-slutrunden 2026.








