TV Guide for TV 2
TV Guide
Film
Film på TV 2 TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
fredag 19. december
Blinkende lygter
Thorkild (Søren Pilmark) har sammen med sine venner, den coke-fikserede Peter (Ulrich Thomsen), den skydeglade Arne (Mads Mikkelsen) og den evigt spisende Stefan (Nikolaj Lie Kaas), i årevis smuglet, stjålet og hælet sig gennem livet, men han er kommet ud i alvorlige problemer på grund af en stor gæld og er ved at være træt af denne livsstil. Sammen med vennerne sætter han sig for at lave et allersidste kup - men det går ikke helt som ønsket, og snart er han og vennerne på en hæsblæsende flugt mod Spanien med fire millioner kroner i bagagerummet. Da bilen bryder sammen lidt nord for grænsen, er det, at tingene for alvor begynder at gå galt!
lørdag 20. december
Olsen-bandens sidste bedrifter
Olsen-banden er omsider kommet af sted til deres drømmes ø, Mallorca, hvor de havde planlagt et liv i sus og dus - men Egons plan gik desværre i vasken, og de kom af sted uden millionerne. Efter et fejlslagent grisefest-kup havner Egon igen hjemme bag tremmerne i Vridsløselille, men da han atter kommer på fri fod, har han en genial plan: Olsen-banden skal snøre en uhæderlig bagmand for de gode sorte penge, han har skaffet sig gennem en diamanthandel med en arabisk oliesheik. Hermed kan Egon både få hævn over bagmanden, der har narret ham godt og grundigt, og sikre trekløveret et solbeskinnet otium i sydens sol.
De grønne slagtere
De to slagtersvende Bjarne og Svend (Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen) er trætte af at slave for den brovtende og bedrevidende lokale slagter Holger (Ole Thestrup), der konstant håner dem. Derfor laver de deres egen forretning i udkanten af byen, men konkurrencen er hård, og kunderne bliver væk. Først da Svend ved lykkens ugunst kommer på en idé til produktet "kyllerylle", der kan konkurrere med Holgers kronhjortepølse, strømmer kunderne til. Men det er svært at skaffe de ekstraordinære råvarer, som skal bruges til supersællerten, og midt i det hele havner Bjarne i et besværligt kærlighedsforhold til Astrid (Line Kruse) samtidig med, at hans psykisk ustabile tvillingebror (også Nikolaj Lie Kaas) dukker op.En film af Oscar-vinderen Anders Thomas Jensen (Blinkende Lygter, Adams æbler), som blev set af over 260.000 danskere i biograferne i Danmark.
søndag 21. december
Trigger Point
Den tidligere agent Nicolas Shaw (Barry Pepper) lever en simpel og stille tilværelse i en lille by. Han bliver opsøgt af sin tidligere kollega, Elias Kane (Colm Feore), der beder om hans hjælp. Elias' datter, Monica (Eve Harlow), er blevet kidnappet, og det har noget at gøre med den hemmelige organisation, de begge plejede at arbejde for. Nicolas trækker nu i arbejdstøjet igen og bevæger sig ud i den barske spionverden, han ellers har gjort alt for at glemme.
Silent Night
Ægteparret Nell (Keira Knightley) og Simon (Matthew Goode) samler en række venner til en julemiddag med god mad, godt selskab og masser af hygge i den perfekte landlige idyl. Men aftenen, som skal være det glædesfyldte højdepunkt, der markerer afslutningen på året, tager pludselig en uhyggelig drejning.
Love Actually
Julemåneden står lige for døren i London, og byen er nærmest på den anden ende - også rent kærlighedsmæssigt. Landets premierminister (Hugh Grant) er inkarneret ungkarl. Men da han møder sin nye personlige assistent, den smukke Natalie (Martine McCutcheon), forelsker han sig hovedkulds i hende, og dagene som ungkarl er dermed talte. Sideløbende med premierministeren og Natalies historie følges også en række andre pars skæbne, der på underfundig vis væves ud og ind af hinanden i denne underholdende komedie med en lang række af Englands førende skuespillere. Filmen er instrueret af Richard Curtis, der tidligere har skrevet manuskript til 'Fire bryllupper og en begravelse', 'Notting Hill' og 'Bridget Jones dagbog'.
Amr./britisk romantisk komedie fra 2003
Bedre tider
Da brødrene Oscar, Karl og Lukas (Ari Alexander, Sebastian Jessen, Andreas Jessen) opdager, at deres fars bageri er truet af konkurs, samler de kræfter for at redde familiens arv. Men Vagn (Lars Brygmann), deres ukuelige far, har allerede en vild idé: Han vil slå verdensrekorden med den største træstamme og skaffe pengene. Det sker samtidig med de alle kæmper med sorgen efter morens død.
Dansk komedie-drama fra 2023 - dansk tv-premiere
Adams æbler
Nynazisten Adam (Ulrich Thomsen) bliver dømt til 12 ugers samfundstjeneste i den godhjertede præst Ivans (Mads Mikkelsen) kollektiv, hvor også den alkoholiske, tidligere tennisstjerne Gunnar (Nicholas Bro) og tankstationsrøveren Khalid (Ali Kazim) logerer. Ivan modtager Adam med åbne arme, men hurtigt åbenbarer der sig sprækker i hans status som samaritaner - ikke mindst da den bibelske fortælling om den gudfrygtige bonde Job kommer i spil. En dansk komedie af Anders Thomas Jensen, der også har lavet fim som 'Blinkende lygter' og 'De grønne slagtere'.
mandag 22. december
Forrest Gump
Forrest Gump (Tom Hanks) er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny (Robin Wright Penn). Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.
Frost
Som barn opdager prinsesse Elsa, at hun kan skabe is og sne – en kraft, hun ikke kan kontrollere. Da hun ved et uheld skader sin søster Anna, vokser frygten. Under sin kroning går det helt galt: Elsa afslører sine evner og kaster landet ud i evig vinter. Hun flygter, men Anna nægter at give op. Sammen med Kristoffer, rensdyret Sven og den charmerende snemand Olaf begiver hun sig ud på en farefuld rejse gennem kulde, magi og trolddom for at redde kongeriget - og sin søster.
Amr. animationsfilm fra 2013 - med dansk tale
Die Hard
Hæsblæsende action med Bruce Willis som New York-betjenten John McClane, der ene mand tager kampen op mod en flok terrorister. McClane skal mødes med sin kone, Holly (Bonnie Bedelia), der er til firmajulefest i et højhus i Los Angeles. Julehyggen bliver brat afbrudt, da en flok svært bevæbnede terrorister anført af Hans Gruber (Alan Rickman) tager hele selskabet som gidsler. Terroristerne kender ingen nåde, og alle detaljer i aktionen er nøje planlagt. Men de har glemt at tage højde for den stædige og frygtløse John McClane fra New York.
Rain Man
Den autistiske Raymond (Dustin Hoffman) arver tre millioner dollars, men aner ikke, hvad penge er. Det gør hans yngre bror, Charlie (Tom Cruise), til gengæld, og han vil forsøge at lokke sin del af arven efter deres far fra Raymond. Sammen med Charlies kæreste (Valeria Golino) tager de to brødre på en tur tværs over USA i faderens bil. En rejse der bringer de to brødre nærmere hinanden. Barry Levinsons film vandt Oscars for bedste film, instruktion, manuskript og ikke mindst bedste mandlige hovedrolle.
tirsdag 23. december
The Electrical Life of Louis Wain
Den utrolige, sande historie om den excentriske britiske kunstner Louis Wain (Benedict Cumberbatch), hvis legesyge og næsten psykedeliske kattebilleder ændrede verdens syn på katten. Vi følger hans eventyrlige liv fra slutningen af 1800-tallet til 1930’erne, hvor han jagter svaret på tidens elektriske mysterier - og kæmper for at forstå sig selv og den dybe kærlighed til sin kone Emily Richardson (Claire Foy).
Frost 2
De to søstre Elsa og Anna fik som børn fortalt historien om, hvordan deres far som ung mand blev reddet under et slag i Den Fortryllede Skov mod nord. Nu hører Elsa en lokkende sang fra skoven og kort efter hærger en mystisk magi Arendal, der gør, at indbyggerne må flygte. Nu må Elsa, Anna, Kristoffer og Olaf følge sangen og afsløre skovens hemmelighed.
Love Actually
Julemåneden står lige for døren i London, og byen er nærmest på den anden ende - også rent kærlighedsmæssigt. Landets premierminister (Hugh Grant) er inkarneret ungkarl. Men da han møder sin nye personlige assistent, den smukke Natalie (Martine McCutcheon), forelsker han sig hovedkulds i hende, og dagene som ungkarl er dermed talte. Sideløbende med premierministeren og Natalies historie følges også en række andre pars skæbne, der på underfundig vis væves ud og ind af hinanden i denne underholdende komedie med en lang række af Englands førende skuespillere. Filmen er instrueret af Richard Curtis, der tidligere har skrevet manuskript til 'Fire bryllupper og en begravelse', 'Notting Hill' og 'Bridget Jones dagbog'.
Amr./britisk romantisk komedie fra 2003
I Want You Back
Peter og Emma (Charlie Day og Jenny Slate) er blevet dumpet af deres respektive partnere Anne (Gina Rodriguez) og Noah (Scott Eastwood) samme weekend. Nu går Peter og Emma sammen om at ødelægge deres eksers nye forhold – og måske selv finde kærligheden igen.
Amr. romantisk komedie fra 2022 - dansk tv-premiere
onsdag 24. december
The Desperate Hour
Amy (Naomi Watts) har mistet sin mand for et år siden og står nu alene med to børn Noah og Emily. Under en løbetur i skoven tikker en rystende besked ind: Der har være et skoleskyderi på Noahs skole. Panikslagen sætter hun i løb mod skolen, mens hun desperat forsøger at få svar via mobilen. Er Noah i sikkerhed? Eller endnu være: Er han ansvarlig for skyderiet?En film af den australske mesterinstruktør Philip Noyce (Rabbit-Proof Fence, Patriot Games).
Julemandens datter 3: Den magiske tidsmaskine
Lucia (Cecilia Loffredo) er efterhånden en af de store på julemandsskolen, hvor alt er godt - lige indtil rektor (Ulf Pilgaard) aflyser julen. Han virker konfus, og det bliver hurtigt klart, at han er fanget i et juletraume fra da han var ung. Lucia sætter sig for at opklare, hvad der skete dengang, og sammen med den yngre elev Elias rejser hun tilbage i tiden i håbet om at redde julen. Destinationen er Ravnereden i Viborg anno 1897
Sjov i gaden
Godmodige, klodsede Peter Jensen (Dirch Passer) bliver under et natligt, uinviteret besøg i en villa overrasket af en lille pige i natkjole, Winnie, som dog ikke ringer efter politiet, men i stedet kræver at blive reddet ud af sine skumle kidnapperes klør. Således bliver Peter og hans sambo, Erik (Willy Rathnov), involveret i en sag om heroin til tusinder af kroner, som er gemt i pigens bamse, og en excentrisk forbryder kaldet 'Fløjten' er sammen med sine håndlangere yderst interesseret i at få fingre i det værdifulde tøjdyr. Samtidig er Erik meget bekymret for, hvad 'chefen' mon vil sige?
Die Hard
Hæsblæsende action med Bruce Willis som New York-betjenten John McClane, der ene mand tager kampen op mod en flok terrorister. McClane skal mødes med sin kone, Holly (Bonnie Bedelia), der er til firmajulefest i et højhus i Los Angeles. Julehyggen bliver brat afbrudt, da en flok svært bevæbnede terrorister anført af Hans Gruber (Alan Rickman) tager hele selskabet som gidsler. Terroristerne kender ingen nåde, og alle detaljer i aktionen er nøje planlagt. Men de har glemt at tage højde for den stædige og frygtløse John McClane fra New York.
torsdag 25. december
Krummerne – det er svært at være 11 år
'Skærmen' er begyndt at fylde for meget hos familien Krumborg, og derfor holder de en mobilfri uge. Krumme (Noah Storm Otto) keder sig, men finder nogle gamle 'Kim'-bøger på loftet, som han sluger råt. De inspirerer ham til at lave hans eget detektivbureau med vennen Tom. Da forbryderne Jeff og Tina (Dejan Cukic, Ditte Hansen) stjæler en berømt diamant fra Nationalmuseet, sætter de sig for at opklare forbrydelsen. Men samtidig forsøger Krumme også at vinde Yrsas hjerte.Filmen er den sjette film om Krumme og hans familie. Den er baseret på Thøger Birkelands populære bogserie om familien Krumborg.
Løvernes konge
Simba har det hele: Han er søn af den mægtige løvekonge Mufasa og lever bekymringsfrit under savannens sol. Men idyllen brister, da den onde onkel Scar myrder Mufasa og tiltvinger sig tronen. Simba må flygte langt væk – helt ud i junglen, hvor livet virker ubekymret og frit. Men fortiden slipper ham ikke. Som voksen møder Simba sin fars ånd, der minder ham om, hvem han er – og hvad han må gøre. Nu er det tid til at vende hjem og kæmpe for sit kongerige!
Støv på hjernen
Den opfindsomme og lidt pudseløjerlige Alf Thomsen (Dirch Passer) er vicevært i en etageejendom i Solvænget, som bebos af en række etablerede ægtepar - samt af en enlig og usædvanlig køn journalistpige (Hanne Borchsenius). Fru Henriksen (Helle Virkner) på anden sal er godt klar over, at Alf er brændt varm på kvistlejlighedens søde lejer, men da selv hr. Henriksen (Søren Elung Jensen) begynder at sværme for den unge dame, kan det være nok!
Baronessen fra benzintanken
Enkebaronesse Alvilda von Rosensteen (Maria Garland) må begrave sin eneste søn og tager, tynget af sorg, hjem til ensomheden på sit grandiose gods. Her kan hendes advokat (Emil Hass Christensen) imidlertid meddele hende, at hun har et uægte barnebarn, Anne (Ghita Nørby), som er retmæssig arving til godset. Anne er en frisk og folkelig, forældreløs pige, som er blevet opdraget på en benzintank af de gæve gutter Hans og Lars (Ove Sprogøe og Dirch Passer). Spørgsmålet er nu, om der kan komme en ægte baronesse ud af pigebarnet, som bander og tørrer næsen af i ærmet? Eller om det skal lykkes den intrigante Rabenfeldt-slægt at bemægtige sig godset?
Alle for fire
Alt ånder fred og idyl hos brødrene Timo og Ralf (Anders W. Berthelsen, Mick Øgendahl), der nyder livet og hænger ud med deres gamle ven Martin (Jon Lange), som har byttet politiskiltet ud med en kittel i hospitalsvæsenet. Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie (Rikke Louise Andersson) igen, og hans og Ralfs små kup kører som smurt. Men idyllen bliver med ét brudt, da Timo opdager, at Lonnies fremtidsplaner ikke længere inkluderer ham! Nu må Timo bruge alle kneb - med hjælp fra Ralf og Martin - for at vinde Lonnie tilbage. Det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde.En opfølger til de tre andre populære 'Alle for’-film, instrueret af Rasmus Heide (De blå mænd, Julefrokosten).
Majas løfte
Maja (Susanne Juhasz) har givet sin afdøde søster et ubrydeligt løfte: Hun vil beskytte søsterens 15-årige søn, Mathias – koste hvad det vil. Men siden sin mors død er Mathias havnet i dårligt selskab, og en skæbnesvanger dag bliver han kidnappet af en brutal bande. De truer med at slå ham ihjel, hvis Maja ikke betaler en løsesum. Nu begynder et desperat kapløb med tiden for Maja. Kan hun nå at redde Mathias inden det er for sent? Majas løfte' er instrueret af Fabian Wullenweber (Badehotellet) og filmen er skrevet af Susanne Juhasz, der også spiller hovedrollen.
Dansk thriller-drama fra 2024 - dansk tv-premiere
fredag 26. december
Divergent
I et fremtidigt Chicago er befolkningen opdelt i fem fraktioner baseret på deres menneskelige egenskaber. Da Tris Prior (Shailene Woodley) fylder 16 år, skal hun vælge en fraktion, men opdager, at hun er en af de sjældne 'afvigere', som besidder egenskaber fra alle fraktionerne. For at skjule sin sande natur slutter hun sig til krigergruppen Dauntless, hvor hun opdager et komplot, der truer med at udslette alle, der som hende ikke passer ind i samfundets strenge rammer.
Amr. science fiction-film fra 2014
Den lille havfrue
Havfruen Ariel forelsker sig i prins Erik, men da han er menneske, må hun indgå en farlig aftale med havheksen Ursula og bytte sin hale for ben - selvom det betyder evig smerte.
Medvirkende: Ariel (dansk stemme): Jodi Benson, Kong Triton (dansk stemme): Preben Neergaard og Prins Erik: Lars Thiesgaard. Desuden medvirker: Bundslam (dansk stemme): Nis Bank-Mikkelsen. Sebastian (dansk stemme): Thomas Eje. Skralde (dansk stemme): Jess Ingerslev. Køkkenchef Louis (dansk stemme): Steen Springborg. Onkel Grimsby (dansk stemme): Paul Hüttel.Manuskript: Ron Clements og John Musker efter H.C. Andersens eventyr.Instruktion: Ron Clements og John Musker.
Det støver stadig
De mandlige beboere i ejendommen i Solvænget, hvor den spøjse Alf Thomsen (Dirch Passer) er vicevært, er travlt optaget af den første generalforsamling, efter at alle beboerne i fællesskab har købt huset, og kvinderne må lægge ører til mændenes selvoptagede beretninger om deres indflydelse på projektet. Samtidig gør skørtejægeren Johansen (Henrik Wiehe) kur til kvistlejlighedens kønne Monalisa (Hanne Borchsenius), men Alf, der er godt og grundigt jaloux, har ikke tænkt sig bare at se til.
Familien Gyldenkål
Charles Iversen (Axel Strøbye) gør dét, mange danskere nøjes med at tænke på: Han tager til genmæle mod skattevæsenet, sure chefer og kongens foged, men på sin helt specielle facon. Slægten skifter navn til Gyldenkål og kaster sig ud i en række frække bondefangernumre. Alt sammen for at bringe den ganske almindelige familie et højt stykke op ad den sociale rangstige. Og snart viser det sig, at frækhed sandelig belønnes.
Rom
Gerda (Bodil Jørgensen) og Kristoffer (Kristian Halken) tager på en romantisk weekend til Rom for at fejre deres bryllupsdag og mange års ægteskab. Byen vækker minder fra Gerdas ungdom på kunstskolen, men gensynet tager en uventet drejning. Da de støder på Gerdas charmerende, tidligere kunstlærer Johannes (Rolf Lassgård), bliver Kristoffer skubbet i baggrunden, mens Gerda kastes ud i et eventyr i Roms livlige gader. Undervejs bliver hun tvunget til at se sin fortid i øjnene.Mere end 320.000 så filmen i de danske biografer.
Dansk romantisk komedie fra 2024 - dansk tv-premiere
Mænd og høns
De to brødre Elias og Gabriel (Mads Mikkelsen, David Dencik) hader hinanden, men da deres far dør - og de opdager, at de er blevet adopteret - laver de en våbenhvile og tager afsted for at opsøge deres biologiske far. Han bor på en lille isoleret ø, og da de kommer frem, venter der dem en overraskelse - de har tre ukendte brødre, der lever efter deres helt egne regler. De fem brødre bliver nu af omstændighederne tvunget til at leve sammen og acceptere, hvem de er - og hvor de kommer fra. En film af Anders Thomas Jensen (Adams æbler).
lørdag 27. december
Insurgent
De fem fraktioner i fremtidens dystopiske Chicago står på randen af krig. Heltinden Tris (Shailene Woodley) og hendes kæreste, Four (Theo James), er på flugt efter at have afsløret Erudite-elitens leder, Jeanine (Kate Winslet), som hjernen bag magtovertagelsen. For at sikre fremtiden må de afdække fortidens begivenheder, især hvad Tris' familie ofrede deres liv for at beskytte.
Amr. science fiction-film fra 2015
Støv for alle pengene
Der skal være generalforsamling i Solvænget, og det vigtigste punkt på dagsordenen er, hvad driftsoverskuddet skal bruges til. Formanden, Tim Feddersen (Karl Stegger), har flere gemytlige forslag såsom guldfisk i fyrrummet eller en minigolfbane, men det bliver Rigmor Hansen (Bodil Udsen), der gennemtrumfer sin plan: At bruge pengene på at købe landbrugsejendommen Solvanggård. Nu giver byboerne sig i kast med at være fritidslandmænd, med journalisten Monalisa fra kvisten som en ivrig reporter, og selv Feddersen virker godt tilfreds med arrangementet - for nu kan han prøve at lave sin egen brændevin.
Familien Gyldenkål sprænger banken
Medvirkende: Charles: Axel Strøbye, Ketty: Kirsten Walther og Baghmann: Sejr Volmer-Sørensen.Manuskript: Poul-Henrik Trampe.Instruktion: Gabiel Axel.
Gyldenkål-klanen trues af en tvangsauktion, men vil gøre alt for at bevare deres nyligt vundne status som bedsteborgere. Derfor beslutter den snarrådige og rænkefulde Charles (Axel Strøbye) at svindle Fidusbanken og dens direktør Baghmann for en halv million kroner. Og de kloge narrer som bekendt de mindre kloge.
Den eneste ene
Emsige Lizzie (Søs Egelind) og den blide køkkenmontør Niller (Niels Olsen) må på grund af Nillers mosevand i sprøjten adoptere, og den lille Mgala ankommer fra et børnehjem i Afrika. Sus (Sidse Babett Knudsen) er gift med den charmerende italiener Andrea (Rafael Edholm), eller Sonny, og han har til gengæld ingen problemer med sædkvaliteten. Men Sus er ikke så sikker på, om hun er klar til at få børn. De to par lever i lykkelig uvidenhed om hinanden, indtil Niller dukker op for at montere et nyt køkken hos Sus og Sonny, der i øvrigt har fået knas i forholdet. Hjertet er i sandhed en løjerlig muskel!
Dansk romantisk komedie fra 1999
Weird: The Al Yankovich Story
Se Weird Al Yankovics (Daniel Radcliffe) besynderlige livshistorie fra hans tidlige barndom, hvor han omskrev nationalsangen til Amazing Grapes, til de første regulære hits. Senere fulgte ting som den verdensomspændende dominans af hitlisterne, det chokerende forhold til Madonna (Evan Rachel Wood) og den dér meget uheldige situation med Pablo Escobar (Arturo Castro). Ikke alt i denne film er sandt – men historien om en unik mand som Weird Al overgår noget så banalt som sandheden.
Amr. komediedrama fra 2022 - dansk v-premiere.
søndag 28. december
Allegiant
Borgerkrigen truer i fremtidens Chicago, som er omgivet af en høj mur. Den unge heltinde Tris (Shailene Woodley) formår at flygte med fire af sine venner. Men farerne er ikke mindre på den anden side af muren, hvor USA er blevet til et giftigt ingenmandsland. Efter at have mødt den magtfulde David (Jeff Daniels), indser Tris, at den indesluttede by kun er en lille del af et meget større eksperiment.
Amr. science fiction-film fra 2016
Anything’s Possible
Kelsa (Eva Reign) er en selvsikker transkønnet elev i sit sidste år på high school. Da hendes klassekammerat Khal (Abubakr Ali) forelsker sig i hende, må han samle alt sit mod for at invitere hende ud - velvidende at det kan udløse drama og udfordringer, men også åbne døren til noget helt særligt.
Amr. romantisk komedie fra 2022
Passer passer piger
Fruerne Henriksen (Helle Virkner), Hansen (Sigrid Horne Rasmussen), Feddersen (Caja Heimann) og Svendsen (Beatrice Palner) går på krigsstien i Solvænget, da vicevært Alf Thomsen (Dirch Passer) tilbyder at hjælpe den søde journalist Monalisa (Hanne Borchsenius) med at finde husly til seks skønhedsdronninger. Alfs version af problemet er, at nogle hjemløse piger må sove på gaden, hvis ikke opgangens beboere kommer dem til undsætning. Så alle siger ja til at hjælpe, men da de smukke og langbenede miss'er ankommer, finder fruerne de bistre miner frem, mens mændene gør store øjne!
Familien Gyldenkål vinder valget
Den kære familie Gyldenkål er på spanden - igen. Efter et mislykket forsøg med ulovlig sightseeing, henvender familien, meget mod Charles' (Axel Strøbye) vilje, sig på bistandskontoret. Her får de overraskende nok både penge og bolig. Men da Charles også bliver tilbudt arbejde, er det slut med at tage imod, og i protest stiller han op til kommunalvalget. Familien Gyldenkål går ind i valgkampen med fuld musik, og det ender med at Charles får en plads i den nye kommunalbestyrelse. Men så får han tilbud om en million i bytte for en byggetilladelse, og Charles elsker milloner.
La La Land
I 'La La Land' møder den håbefulde skuespillerinde Mia (Emma Stone) jazz-pianisten Sebastian (ryan Gosling) til en fest. Langsomt udvikler de et forhold, der får hele byen Los Angeles til at synge og danse. Men kan Mias og Sebastians kærlighed overleve deres store ambitioner? Den storslåede film var nomineret til 14 Oscars og vandt seks.
Paradise City
Dusørjægeren Ryan Swan (Blake Jenner) rejser til Maui for at hævne drabet på sin far, Ian (Bruce Willis). Sporene peger mod Buck (John Travolta) - en narkobaron, der har været på flugt i 15 år.
Medvirkende: Ian: Bruce Willis, Buck: John Travolta og Ryan: Blake Jenner. Desuden medvirker: Robbie: Stephan Dorff. Savannah: Praya Lundberg. Gerry: Amber Adara. Koa: Laird Akeo. Manuskript: Edward Drake, Corey Lange og Chuck Russell. Instruktion: Chuck Russell.
mandag 29. december
Fall
Becky og Hunter (Grace Caroline Currey, Virginia Gardner) er frygtløse veninder med hang til adrenalin og ekstreme udfordringer. For at teste deres grænser klatrer de 600 meter op ad en øde og forladt radiomast midt i ørkenen. Men noget går galt, og de ender fanget i højden - uden hjælp, uden forsyninger og med naturens kræfter som fjende.
Sjov i gaden
Godmodige, klodsede Peter Jensen (Dirch Passer) bliver under et natligt, uinviteret besøg i en villa overrasket af en lille pige i natkjole, Winnie, som dog ikke ringer efter politiet, men i stedet kræver at blive reddet ud af sine skumle kidnapperes klør. Således bliver Peter og hans sambo, Erik (Willy Rathnov), involveret i en sag om heroin til tusinder af kroner, som er gemt i pigens bamse, og en excentrisk forbryder kaldet 'Fløjten' er sammen med sine håndlangere yderst interesseret i at få fingre i det værdifulde tøjdyr. Samtidig er Erik meget bekymret for, hvad 'chefen' mon vil sige?
Bastarden
Den fattige soldat Ludvig Kahlen ankommer i 1755 til den golde jyske hede med et eneste mål; at følge kongens kald om at opdyrke jorden og derved selv opnå rigdom og ære. Men Kahlen får hurtigt en fjende. Den nådesløse godsejer, Frederik de Schinkel, som er enehersker på egnen, mener at heden tilhører ham og ikke kongen. Da de Schinkels fæstebonde stikker af sammen med sin hustru, Ann Barbara, og søger tilflugt hos Kahlen, sætter godsejeren alt ind for at drive Kahlen væk og samtidig få en grusom hævn. Kahlen bøjer sig ikke, men tager stædigt den ulige kamp op og risikerer nu både sit liv, men også båndet til den lille umage familie, som er opstået omkring ham på heden.
The Good House
Hildy Good (Sigourney Weaver) er ejendomsmægler i det idylliske Wendover, Massachusetts. Hun har i årevis været en fast klippe i lokalsamfundet – respekteret, charmerende og med styr på alt. Men bag facaden begynder sprækkerne at vise sig. Et tiltagende drikkeproblem truer med at vælte hendes perfekte image, og mens hun kæmper for at holde styr på sine børn, navigere i et kompliceret forhold til den lokale håndværker Frank (Kevin Kline) og håndtere uventede dramaer, er Hildys liv på vej mod et kaotisk drukrelateret sammenbrud. Er der en vej ud af problemerne for hende?
Amr. komediedrama fra 2021 - dansk tv-premiere
tirsdag 30. december
Den eneste ene
Emsige Lizzie (Søs Egelind) og den blide køkkenmontør Niller (Niels Olsen) må på grund af Nillers mosevand i sprøjten adoptere, og den lille Mgala ankommer fra et børnehjem i Afrika. Sus (Sidse Babett Knudsen) er gift med den charmerende italiener Andrea (Rafael Edholm), eller Sonny, og han har til gengæld ingen problemer med sædkvaliteten. Men Sus er ikke så sikker på, om hun er klar til at få børn. De to par lever i lykkelig uvidenhed om hinanden, indtil Niller dukker op for at montere et nyt køkken hos Sus og Sonny, der i øvrigt har fået knas i forholdet. Hjertet er i sandhed en løjerlig muskel!
Dansk romantisk komedie fra 1999
The Fabelmans
Den unge Sammy Fabelman (Gabriel LaBelle) drømmer om at blive filmskaber. Hans kunstneriske mor, Mitzi (Michelle Williams), støtter passionen, mens hans naturvidenskabelige far, Burt (Paul Dano), afviser den som en useriøs hobby. Alligevel kaster Sammy sig helhjertet over filmens verden. Undervejs i sit forsøg på at gøre karriere i Hollywood opdager han sin families store hemmeligheder. Selvom familien i filmen hedder Fabelman, er det mesterinstruktøren Steven Spielbergs fortælling om sit eget liv - og de mørkere dele af hans familiehistorie. Filmen var nomineret til syv Oscars.
Amr. drama fra 2022 - dansk tv-premiere
onsdag 31. december
Clean
Clean (Adrien Brody) lever et stille liv som skraldemand i Utica, New York. Men hans mørke fortid lurer under overfladen. Han forsøger at gøre sit nedslidte kvarter bedre, men en brutal bande og russiske gangstere truer freden. Da fortiden indhenter ham, går det ikke stille for sig.
Sport
Sport på TV 2 – TV-Guide
tirsdag 6. januar
De gyldne generationer
Der var en tid, hvor Danmarks håndboldherrer ikke var en verdensmagt. Men tingene ændrede sig, da Ulrik Wilbek kom til. I dokumentaren mødes legender fra tre generationer for første gang. Bag det danske herrelandsholds triumfer ligger konflikter og kampe, der næsten knækkede de involverede. Nu fortæller de åbent historien sammen - fra Ulrik Wilbek, Joachim Boldsen og Lars Christiansen til nutidens stjerner som Nicolaj Jakobsen, Mathias Gidsel og Emil Nielsen.
Sådan blev Danmark verdens bedste til håndbold - premiere





