TV Guide for TV 2 Fri
TV Guide
TV 2 Fri programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
Luksus til låns
Hvis du ikke kan have det på, sejle det eller lege med det, så kan du bare pantsætte det. Men det skal være mange penge værd, hvis James Constantinou og hans team skal tage imod dine genstande i en af de tre butikker i Londons Hatton Garden, Weybridge og Richmond. Kunderne kommer ind med ejendele, som de forventer en hel masse penge for. Nogle må gå slukørede hjem igen, mens andre går derfra med et kæmpe smil på læben. (11:15).
Han, hun og drømmeslottet – på tur
Joshua og Lee's jagt på det perfekte slot, der har mulighed for at rumme et musiksted, fortsætter i det vestlige Frankrig. Der er gang i den hos Tim og Margreeth, som har 14 gæster til deres første gourmetmiddag og blomsterweekend i det renoverede bibliotek.
Drømmen om at blive slotsejer - år 3
Liebhaverne
En af dansk teaters mest markante personligheder, Klaus Pagh, har en skøn villa i Hellerup, som han gerne vil sælge. Men Klaus Pagh er meget stædig med prisen, så Jan Fog skal virkelig på arbejde for at overbevise ham. I Dronningmølle, direkte til havet, ligger et af Nordsjællands skønneste sommerhuse, som Pernille Sams skal sætte den helt skarpe pris på. Bettina Schriver viser en lejelejlighed til en dansk kunde i Tribeca, en super hot bydel på Manhattan. Men det er meget svært at få pris, beliggenhed og kvadratmeter til at gå op i det opskruede marked.
Haveglæder
Alan Titchmarsh og hans havedesignere transformerer denne gang et trist og nøgent område uden for Keech hospice i Luton til en spændende og livlig have. Da Alan møder personalet og patienterne på Keech hospice, går det op for ham, hvor meget det vil betyde for de terminale patienter at kunne tilbringe deres sidste dage i et miljø med grønne omgivelser.
Auktionshuset
I auktionshuset skal der COBRA-kunst under hammeren. Især den danske kunstner Asger Jorn er stærkt repræsenteret med hele 27 værker. Med en fyldt auktionssal i Bredgade har både Jesper Bruun Rasmussen og eksperten Niels Raben høje forventninger til en rigtig god auktionsdag. Imens er Alexa Bruun Rasmussen taget til London for at besøge verdens største sølvmarked. Hun håber at få spændende og unikke sølvvarer med sig hjem til salg på auktion.
27 Asger Jorn-værker under hammeren
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Sara Lygum og Christian Borregaard trækker i gummistøvlerne, når de denne gang skal på boligjagt. Christian skal finde en landejendom på Fyn, så Stine kan komme hjem til din familie og hvor Kristian kan gå på jagt. Og Sara skal finde en villa så tæt på vandet som muligt på Sjælland til Cathrine og Jeppe. Men er det omgivelserne der vægter højst, eller har boligen også noget af sige? Begge par kommer noget i tvivl, da de får vist de tre boliger.
På boligjagt på landet og ved vandet
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Denne gang bliver der både ledt efter ejerlejligheder og villaer. Victor skal flytte hjemmefra, og han er så heldig, at hans mor vil hjælpe med et forældrekøb. Victor og mor har brug for Sara Lygums ekspertise, da de er helt nye på det københavnske ejerlejlighedsmarked. Victors drøm er nemlig et nyt hjem helt inde i hjertet af København. Christian Borregaard skal derimod lede efter en villa nord for København, hvor højgravide Emilie og Anders kan starte deres lille familie. De vil gerne skifte lejelejligheden ved Amager Strandpark ud med et hus i rolige omgivelser. Det er ikke en helt nem opgave for hverken Sara eller Christian, da boligmarkedet stadig kun går en vej, og det er op!
På boligjagt i København og Nordsjælland
Hvem byder bedst?
Købere: Lars Kristensen, Mia Helmer, Lasse Filskov Petersen, Camille Albrecht og Søren Falk.Eksperter: Benno Blæsild, Martin Birger Nielsen og Nils Overgaard.
Kan man sælge et maleri af en ung, ukrainsk maler, der er meget kendt i udlandet, men ikke i Danmark? Og hvad er køberne villige til at give for en meget smuk Wegner-stol? Og hvem vinder budkrigen om en flot sneugle fra Royal Copenhagen - skal den hjem til Lars eller Lasse?
Hans J. Wegner og ukrainsk maleri
Sæt pris på Danmark
Hans Pilgaard er tilbage i rollen som rejseguide, når han tager to kendte danskere med rundt i Danmark, hvor de skal gætte priser på oplevelser. Vi starter ud med Hella Joof og Nikolaj Koppel, der tager til Køge Bugt, hvor der venter dem to dage med skønne oplevelser. Hella har en tendens til at ville have tingene for den halve pris, og Nikolaj er sikker på, at det ender med en Koppel-sejr.
Vært: Hans Pilgaard.Medvirkende: Hella Joof og Nikolaj Koppel.
Sæt pris på Danmark
Hans Pilgaard tager tv-værterne Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen med til den nordvestligste del af Jylland. Martin er et kæmpestort konkurrencemenneske og vil virkelig gerne vinde over Sarah. Sarah mener til gengæld, at Martin er 'sygt dårlig' til at gætte priser.
Vært: Hans Pilgaard.Medvirkende: Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen.
Lige i skabet
Vært: Hans Pilgaard.Holdkaptajner: Christine Feldthaus og Christian Grau.Medvirkende: Michèle Bellaiche og Abdel Aziz Mahmoud.
Studieværterne Michèle Bellaiche og Abdel Aziz Mahmoud melder klar til kamp i quizzen, hvor det handler om at svare lige i skabet. De to venner har kigget dybt i ejerskabet for at finde ting, de kan snyde hinanden med. Er det rigtigt, at Michèle kun kan råbe sine børn op med en megafon? Og er sandheden, at Abdel bruger glattejern, når hans hår vokser ud? Quizvært Hans Pilgaard åbner lågerne til skoskabet, rejseselskabet og fællesskabet, inden dagens vinder bliver kåret i mesterskabet. Livsstilseksperterne er Christine Feldthaus og Christian Grau.Fortløbende episodenummer: 25:28
Med Abdel Aziz Mahmoud og Michèle Bellaiche
Lige i skabet
Vært: Hans Pilgaard.Holdkaptajner: Christine Feldthaus og Christian Grau.Medvirkende: Charlotte Fich og Laura Bro.
Hans Pilgaard finder overraskende sager frem fra køkkenskabet, medielandskabet og pengeskabet i dagens quiz, hvor skuespillerne Charlotte Fich og Laura Bro dyster om chancen for at vinde en plads i ugens store finale. I ejerskabet spiller de to gæster rollen som lystløgnere til perfektion, men kan du gennemskue, om Charlotte har skiftet sin computer ud med en gammel skrivemaskine? Og sværger Laura kun til én parfume, der til gengæld dufter af gamle bøger og sved? Sammen med holdkaptajnerne Christine Feldthaus og Christian Grau forsøger de at finde de svar, der sidder lige i skabet. Fortløbende episodenummer: 26:28
Med Laura Bro og Charlotte Fich
Film
Film på TV 2 Fri TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Fri. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
tirsdag 27. januar
James Bond: Never Say Never Again
Den hemmelige agent med licens til at dræbe, James Bond (Sean Connery), må endnu en gang trække i arbejdstøjet, da superskurken Blofeld (Max von Sydow) og hans forbryderorganisation SPECTRE stjæler to atommissiler. Jagten på forbryderne fører Bond til Bahamas - og lige i armene på den smukke Domino (Kim Basinger), der er kærester med den luskede rigmand Max Largo (Klaus Maria Brandauer). Largo vil bruge atommissilerne til afpresning, og Bond sætter alt ind på at stoppe Largo, inden det er for sent.
Amr. / britisk action-triller fra 1983
torsdag 29. januar
James Bond: A View to a Kill
Den hemmelige britiske agent James Bond (Roger Moore) undersøger snyderi med hestevæddeløb, og det fører ham på sporet af den ondsindede industrifyrste Max Zorin (Christopher Walken). Den skruppelløse rigmand vil fremprovokere et jordskælv, som vil oversvømme Silicon Valley og give ham kontrollen med den globale produktion af mikrochips til computere. Bond sætter alt ind på at stoppe Zorin og jagten fører ham fra Eiffeltårnet i Paris til toppen af Golden Gate-broen i San Francisco. Vil det lykkes Bond at stoppe Zorin, inden han får myrdet millioner af mennesker?
Amr./britisk action-thriller fra 1985
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.





