TV Guide for TV 2 Fri
TV Guide
TV 2 Fri programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
Liebhaverne
På Manhattan er Bettina Schriver på researchtur for en meget velhavende klient i en af de dyreste ejendomme ved Central Park. Lige over 90 millioner kroner koster lejligheden på små 220 kvadratmeter. Hvad skal en forrygende udsigt til Arresø koste? Det skal Pernille Sams finde ud af, når hun ser på bondehusidyl med egen æggemaskine og røgeovn. Jan Fog viser en klassisk Klampenborg villa frem til et nyforelsket par med hang til havudsigt.
Størst
Peter er taget til Indianapolis i USA, hvor det legendariske racerløb, Indy500, finder sted - på verdens største stadion. 300.000 amerikanere mødes i dagene op til løbet, og så er der ellers fest. Også for Peter, der selvfølgelig skal have det helt rigtige tøj på, inden han kan kaste sig ind i festlighederne. Han bliver krammet, budt på øl og barbecue og møder den legendariske stadionspeaker med smørstemmen, som han selvfølgelig vil prøve at gøre kunsten efter med jysk accent. På den røde løber møder Peter også rapperen Ice T- og hvad man ikke ved er, at Peter faktisk har en svaghed for hård gangster-rap! Fortløbende episodenummer 7:8
Ingemann til Indy500, verdens største racerløb
Størst
Peter vil følge en diamants rejse fra mine til smykke og begynder i Botswana, hvor verdens største diamantmine, Orapaminen, ligger. Her bliver de rå diamanter gravet op og fundet blandt millioner af tons sten, jord og klipper. Rejsen fortsætter til Antwerpen i Belgien, hvor 80 % af verdens rå diamanter bliver købt og solgt. Vi kommer med ind i diamantdistriktets hemmelighedsfulde og lukkede verden, når han går på jagt efter diamanter sammen med den danske diamanthandler Katerina Pitzner. Undervejs møder Peter de mange mennesker, der forvandler de rå sten til funklende smykker, og han finder ud af, at det ikke er så nemt at skelne en ægte diamant fra en falsk.Fortløbende episodenummer 8:8
Ingemann i verdens største diamantmine
Kurs mod fjerne kyster
Havana og familien ankommer til det fjerne ø-rige Vanuatu, der er kendt for sin voldsomme natur. Drengene bestiger en aktiv, lavasprudlende vulkan, og længere inde i ø-riget møder familien befolkningen, som dagligt må leve med frygten for cykloner, jordskælv og vulkanudbrud. Alligevel hører indbyggerne i Vanuatu til blandt verdens lykkeligste folk.
Kurs mod fjerne kyster
Ombord på Havana søger familien ud til en ø i Vanuatu, hvor indbyggerne efter sigende stadig praktiserer sort magi. Mødet med befolkningen i landsbyen Fanla og deres urgamle traditioner bliver en øjenåbner af de større. Men flere overraskelser venter familien. En stille eftermiddag viser en flok hvaler pludselig sig i horisonten.
Mellem sort magi og kaskelothvaler
Kurs mod fjerne kyster
Langt ude i det vestlige Stillehav dykker Mikkel og drengene ned i et af anden verdenskrigs blodigste kapitler. I og omkring ø-riget Vanuatu udkæmpede tusinder af unge mænd nogle af Stillehavskrigens voldsomste slag. Både på land og under overfladen går familien på opdagelse i historien - men midt i det hele overraskes de af et voldsomt jordskælv.
Kurs mod fjerne kyster
Familien dykker på opdagelse i Vanuatus blå rige. Der møder dem ikke kun smukke syn under overfladen, men også en nedslående påmindelse om havenes tilstand. Besætningen tager også på nattejagt. De skal finde et lille, men særdeles stærkt og skummelt bæst. Og så nærmer tiden sig, hvor drengene skal videre ud i verden - uden resten af familien.
Det truede hav - sæsonafslutning
Kurs mod fjerne kyster
Indonesien er målet for det sidste store togt med familien og Havana. Kursen sættes i første omgang mod Komodo-øerne, hvor de kæmpe varaner regerer. De kødædende øgler er dødsensfarlige, men Mikkel insisterer alligevel på, at dyrene skal opleves på allernærmeste hold. Noget, Marian ikke er helt enig i. Familien rejser også ind i junglen på øen Flores, der gemmer på en forhistorisk overraskelse.
Kurs mod fjerne kyster
Familien og Havana sætter kurs mod Bali. Her venter mødet med en befolkning, der lever i smuk harmoni med naturen, hinanden og deres mange guder. På en lille skildpaddefarm møder familien en ildsjæl, der har sat sig for at redde det truede havdyr, og midt i samtalen indtræffer så et af naturens små mirakler. Der venter også familien hårdt arbejde, for Havana er slidt og skal ordnes, mens de ligger i havn på Bali.
Kurs mod fjerne kyster
Familien er på Bali, hvor de skal deltage i et bryllup, der foregår på en noget anderledes facon, end de er vant til. På øen møder de også en mand, som de lokale kalder for robotmanden. En oplevelse, der sætter sig dybt i Emil. Men også under overfladen venter overraskende oplevelser og glimt af håb for det truede koralrev. Fra Bali sætter familien kurs mod regnskoven på Borneo, og turen over Javahavet bliver en udfordring.
Den store britiske bagedyst
Botanisk uge i 'Bagedysten'? Jo, den er god nok. De syv amatørbagere, der står tilbage i teltet, får tre udfordringer, der alle er inspireret af naturen. Dommerne Mary Berry og Paul Hollywood har høje forventninger til både smag og finish. Hvem må smide forklædet i teltet?
Klar, parat, bag! - naturens luner
Den store britiske bagedyst
Dommerne Mary Berry og Paul Hollywood har bestilt desserter i massevis fra de seks amatørbagere, der står tilbage i teltet. De seks kæmper om at komme i kvartfinalen, og det er især den franske dessert, der volder problemer. Hvem klarer udfordringerne bedst - og hvem må hænge forklædet op for denne gang?
Værter: Mel Giedroyc og Sue Perkins.Dommere: Mary Berry og Paul Hollywood.
Den store britiske bagedyst
Fem amatørbagere står tilbage i teltet og får serveret tre udfordringer, der kan dateres tilbage til Tudor-tiden i Storbritannien. Ingredienserne er dog ikke helt de samme som dengang - heldigvis - mens dommernes forventninger er, som de plejer at være, nemlig høje. De fire, der går videre, er i semifinalen.
Værter: Mel Giedroyc og Sue Perkins.Dommere: Mary Berry og Paul Hollywood.
Den store britiske bagedyst
Der er tre amatørbagere tilbage i teltet. Det er nemlig blevet tid til finalen. Temaet denne gang er en dronning værdig, men hvem vinder 'Den store britiske bagedyst' 2016? Det finder vi ud af, når dommerne har voteret.
Værter: Mel Giedroyc og Sue Perkins.Dommere: Mary Berry og Paul Hollywood.
Sæt pris på Danmark
Sætter du pris på Danmark? Så tag med Hans Pilgaard på rejse rundt i vores lille land i det underholdende program 'Sæt pris på Danmark'. Han inviterer hver gang to kendte danskere med til en ny egn, hvor de skal gætte priser på oplevelser. Vi lægger ud med en tur til Bornholm, hvor Hans har taget de to garvede entertainere Jacob Haugaard og Michael Carøe med. Mens øen lever op til sit ry som solskinsø, skal Jacob og Michael både spise kæmpetarteletter, gætte dagsprisen på et kilo røgede sild og vise deres evner til at dreje ler! Som de entertainere de er, kan de heller ikke dy sig for at give et fælles nummer i Svanekes aftensol. Men hvem er bedst til at gætte priser?
Sæt pris på Danmark
Toppen af Danmark står på menuen, når Hans Pilgaard tager 'Vild med dans'-dommer Jens Werner og komiker Vicki Berlin med på en oplevelsestur i Nordjylland. De bliver blæst godt igennem og undgår heller ikke en dukkert, når Hans byder på surfing i Vesterhavet, varmt bad i det fri og cykeltur i Skagen. Undervejs overnatter de i et meget særegent bjælkehus og spiser et overdådigt fad af havets frugter. Humøret er højt, men hvad med priserne? Især Jens Werner kæmper med at finde ud af, hvad det hele koster, for det er ikke helt det samme, som han er vant til fra Nordsjælland.
Film
Film på TV 2 Fri TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Fri. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
tirsdag 27. januar
James Bond: Never Say Never Again
Den hemmelige agent med licens til at dræbe, James Bond (Sean Connery), må endnu en gang trække i arbejdstøjet, da superskurken Blofeld (Max von Sydow) og hans forbryderorganisation SPECTRE stjæler to atommissiler. Jagten på forbryderne fører Bond til Bahamas - og lige i armene på den smukke Domino (Kim Basinger), der er kærester med den luskede rigmand Max Largo (Klaus Maria Brandauer). Largo vil bruge atommissilerne til afpresning, og Bond sætter alt ind på at stoppe Largo, inden det er for sent.
Amr. / britisk action-triller fra 1983
torsdag 29. januar
James Bond: A View to a Kill
Den hemmelige britiske agent James Bond (Roger Moore) undersøger snyderi med hestevæddeløb, og det fører ham på sporet af den ondsindede industrifyrste Max Zorin (Christopher Walken). Den skruppelløse rigmand vil fremprovokere et jordskælv, som vil oversvømme Silicon Valley og give ham kontrollen med den globale produktion af mikrochips til computere. Bond sætter alt ind på at stoppe Zorin og jagten fører ham fra Eiffeltårnet i Paris til toppen af Golden Gate-broen i San Francisco. Vil det lykkes Bond at stoppe Zorin, inden han får myrdet millioner af mennesker?
Amr./britisk action-thriller fra 1985
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.





