TV Guide for TV 2 Charlie
TV Guide
TV 2 Charlie programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
Fornyet mistanke
Pullman og hendes umage team efterforsker en over 20 år gammel uopklaret sag. En sag hvor det 17årige golftalent Ken Rodger begik selvmord efter at være kommet i politiets søgelys i forbindelse med mordet på en 10årig dreng. Opklaringsarbejdet fører holdet ind i en lukket og mandschauvinistisk fornem golfverden, hvor ingen rigtig er interesserede i at samarbejde med kriminalfolkene, og da en dna-test samtidig afslører, at Rodger er uskyldig, overbevises holdet om, at morderen skal findes inden for golfklubbens mure.
Hos Hans
De helt store følelser kommer i spil, når Hans Pilgaard byder sine tre gæster velkomne i sofaen. Nikolaj Koppel tog i 2018 en chance: Han sagde sit job op uden en jobplan - hvordan er det gået med det? Filmaktuelle Lærke Winther kaster sig ud i et par norske sprogperler, og så fortæller journalisten Thomas Skov om, hvordan han har haft livet og døden tæt på inden for et enkelt år, og hvad det har gjort ved ham. Musikken bliver som altid leveret af Anders Blichfeldt og husorkesteret Blichfeldts Bagmænd.
Gæster: Lærke Winther, Thomas Skov og Nikolaj Koppel.
Skadestuen i Holby
Beas fejl sender hende ned af en ond spiral. Andetsteds kommer Ethan med en tilståelse, men hvordan vil Leigh-Anne takle sandheden?
Medvirkende: Ethan: George Rainsford, Bea: Michelle Fox og Rashid: Neet Mohan.Desuden medvirker: David: Jason Durr. Charlie: Derek Thompson. Lisa: Catherine Shipton. Iain: Michael Stevenson. Sam: Charlotte Salt.
Doc Martin
Dr. Martin Ellingham (Martin Clunes) var en succes som kirurg i London, men da han flytter til den lille søvnige fiskerby Portwenn for at starte en praksis som praktiserende læge, bliver der vendt op og ned på tilværelsen for både ham og byens beboere. Fra det søde liv i storbyen må Martin nu vænne sig til en hverdag med forældet lægeudstyr, håbløse patientjournaler og en stærkt inkompetent lægesekretær, mens den lille by må vænne sig til Martin, der er mildest talt dårlig til at håndtere patienter, som ikke bare ligger stille og lader sig skære i.
Doc Martin
Dr. Martin Ellingham (Martin Clunes) var en succes som kirurg i London, men da han flytter til den lille søvnige fiskerby Portwenn for at starte en praksis som praktiserende læge, bliver der vendt op og ned på tilværelsen for både ham og byens beboere. Fra det søde liv i storbyen må Martin nu vænne sig til en hverdag med forældet lægeudstyr, håbløse patientjournaler og en stærkt inkompetent lægesekretær, mens den lille by må vænne sig til Martin, der er mildest talt dårlig til at håndtere patienter, som ikke bare ligger stille og lader sig skære i.
Mord i Alperne
Da en mand bliver fundet myrdet i sin bil, peger efterforskningen hurtigt mod ofrets ekskone - indtil morderens spor leder politiet tilbage til rådhuset.
Medvirkende: Benedikt Beissl: Andreas Giebel, Jerry Paulsen: Peter M. Marton og Johanna Beissl: Ines Lutz.Desuden medvirker: Elisabeth Beissl: Barbara Weinzierl. Thea Stoll: Julia Urban. Nico: Gareth McGregor. Fru Maierhofen: Lilly Forgách.
Return to Paradise
Tre frisører vender tilbage fra frokost og finder deres chef, Bianca Bailey, myrdet. Hun er død ved kvælning, men gerningsvåbnet forbliver et mysterium, som Mackenzie er fast besluttet på at løse.
Medvirkende: Mackenzie Clarke: Anna Samson, Glenn Strong: Tai Hara og Colin Cartwright: Lloyd Griffith.Desuden medvirker: Philomena Strong: Cathrine McClements. Reggie Rocco: Celia Ireland. Daisy Dixon: Andrea Demetriades. Bianca Bailey: Airlie Dodds.
Return to Paradise
Da en radikal miljøaktivist bliver myrdet, må Mackenzie og hendes team lurer, hvordan ofret blev slået ihjel. De mistænkte var nemlig bundet sammen - uden mulighed for at nå ofret.
Medvirkende: Mackenzie Clarke: Anna Samson, Glenn Strong: Tai Hara og Colin Cartwright: Lloyd Griffith.Desuden medvirker: Philomena Strong: Cathrine McClements. Reggie Rocco: Celia Ireland. Daisy Dixon: Andrea Demetriades. Byron Jones: Harry Greenwood.
Kriminalkommissær Barnaby
Da Joyce finder amatørkunstneren Ruth Fairfax myrdet, får Barnaby og Troy en del overraskelser i takt med, at efterforskningen skrider frem. Fairfax, som alle troede var en ældre dame, viser sig at være langt yngre, og jo mere de to politimænd graver i hendes fortid, jo mere mystisk bliver hun. Sagen tager endnu en uventet drejning, da Barnaby bliver taget af sagen og erstattes af en ældre officer.
Film
Film på TV 2 Charlie TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Charlie. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
lørdag 16. maj
Den grænseløse
Carl Mørck (Ulrich Thomsen) sender Rose (Sofie Torp) til Bornholm for at møde en tidligere politikollega, men missionen ender i tragedie. Det tvinger Afdeling Q til at genåbne en mørklagt sag om mordet på den unge Alberte. Sporene fører til en korrupt politikreds og en fanatisk kult, og Carl Mørck må kaste sig ind i en livsfarlig opklaring. Samtidig vækkes dæmonerne fra Roses traumatiske fortid.‘Den grænseløse’ er den sjette film i Afdeling Q-serien, baseret på Jussi Adler-Olsens bøger.
søndag 17. maj
Mig og mafiaen
Den charmerende svindler Victor "Viffer" Hansen (Dirch Passer) og vennen Richard Abelsteen (Klaus Pagh) franarrer sammen en italiensk forretningsmand Vittorio Fercci (Poul Bundgaard) 10 millioner svenske kroner. De flygter derefter til Danmark, men "Viffer" bliver arresteret, og pengene bliver gemt i en bankboks. Da han endelig bliver løsladt, bliver Richard slået ihjel af mafiaen, og nu skal "Viffer" finde pengene i bankboksen alene. Problemet er, at "Viffer" ikke aner, hvor han skal lede!
mandag 18. maj
ABBA: The Movie
I midten af 1970'erne bliver den svenske popgruppe ABBA dyrket hysterisk af fans over hele verden, og i Australien når fænomenet sit højdepunkt i marts 1977, da de fire svenskere tager på en uhyre succesrig koncertturné 'down under'. Turens feberagtige vanvid er fanget i denne film, der blander en fiktiv historie med helt unikke liveoptagelser. Vi følger radiojournalisten Ashley Wallace (Robert Hughes), mens han forsøger at få et eksklusivt interview med bandet - noget der er nærmest umuligt, ikke mindst pga. ABBA's bodyguard. Vil det lykkes Ashley at få et interview til sidst?
Svensk-australsk komediedrama fra 1977
Frøken Nitouche
Fromme Celestin (Dirch Passer) er ansat som organist ved en klosterskole for unge piger, men uden for murene begår han sig om aftenerne som den charmerende operettekomponist Floridor. En af hans flittigste elever på klosterskolen er den søde og musikglade Charlotte Borg (Lone Hertz), som kender hans hemmelighed. Da Charlottes forældre vil gifte hende med en mand, hun ikke kender, bliver det begyndelsen til et eventyr, som blandt andet fører til hendes debut på de skrå brædder - med bragende succes som følge.
Dansk romantisk musical fra 1963
tirsdag 19. maj
Alt på et bræt
De tre arbejdsløse skuespillere Alfred (Dirch Passer), Hugo (Jørgen Ryg) og Arthur (Preben Kaas) har forsøgt ALT for at få noget arbejde, men intet er lykkedes. For at skaffe nogle penge får de den idé at begå et kup, hvor de kan spille nogle af deres yndlingsroller. De vil røve en bankboks under jorden på Københavns hovedbanegård ved at bryde ind igennem væggen til boksen fra herretoilettet. Det eneste problem er, at 'tissekonen' Fru. Svendsen (Lily Broberg) skal føres bag lyset!
onsdag 20. maj
Bussen
Den elskelige buschauffør Martin (Dirch Passer) er med sit ukuelige humør og sin veltjente bus blevet et fast holdepunkt i hverdagen for indbyggerne i en lille by på landet. Men da et nyt busselskab skal rationalisere kommunens busdrift, er der ikke længere plads til Martin og hans frie tolkning af køreplaner og faste ruter. Da Martin trist til mode er ved at rejse væk, tager lillebyens kvinder anført af Emma (Lily Broberg) imidlertid affære. De giver pokker i fremskridtet, når det skal gå ud over deres forgudede Martin, og de helmer ikke, før de får deres gode, gamle buschauffør tilbage.
torsdag 21. maj
Sømand i knibe
Den unge kaptajnløjtnant Adam (Ebbe Langberg) er et dydsmønster, der hverken ryger, drikker eller går med piger. Eva (Ghita Nørby), datteren til en tidligere søofficer, har imidlertid charmeret Adam og fået ham til at give en rundvisning på hans skib, men da der under besøget bliver slået alarm til en øvelse, ser hun sit snit til at gemme sig ombord, og så står skibet til søs. Adam er ikke så lidt overrasket, da den blinde passager dukker op i rum sø, og det bliver en besværlig tur, som han og orlogsgasterne sent vil glemme.
fredag 22. maj
Piger i trøjen
Dirch Passer spiller den skøre oversergent Vasby, mens Kirsten Walther, Karl Stegger og Birthe Tove sørger for, at soldaterlivet ikke længere er, hvad det var engang. Den kønne Marianne melder sig til tjenesten i et pige-regiment for at glæde sin gamle oberst-far, som ikke kan forstå, at sønnen Victor vil være militærnægter. Men pigerne er under den klodsede Vasbys ledelse, og det kommer ikke til at gå stille af sig.
søndag 24. maj
Pigen og millionæren
Den københavnske playboy-millionær Jens Møller (Dirch Passer) er egentlig lidt af et dumt svin. Men så får han en lerdue i hovedet og mister hukommelsen. En forbyttet jakke får ham til at tro, at han er en anden mand. Men København er lille. Snart er han tilbage i sit eget miljø, hvor han vittigt prøver at pejle sig ind på, hvem han egentlig er. Han gør kur til sin egen kone (Birgitte Price) og revolutionerer sit firma. Hvad der videre sker, bestemmes helt og holdent af en tung potteplante, en bold fra det muntre køkken, for slet ikke at tale om trommestikken fra Tivoligardens stortromme.
mandag 25. maj
Støv på hjernen
Den opfindsomme og lidt pudseløjerlige Alf Thomsen (Dirch Passer) er vicevært i en etageejendom i Solvænget, som bebos af en række etablerede ægtepar - samt af en enlig og usædvanlig køn journalistpige (Hanne Borchsenius). Fru Henriksen (Helle Virkner) på anden sal er godt klar over, at Alf er brændt varm på kvistlejlighedens søde lejer, men da selv hr. Henriksen (Søren Elung Jensen) begynder at sværme for den unge dame, kan det være nok!
tirsdag 26. maj
Det støver stadig
De mandlige beboere i ejendommen i Solvænget, hvor den spøjse Alf Thomsen (Dirch Passer) er vicevært, er travlt optaget af den første generalforsamling, efter at alle beboerne i fællesskab har købt huset, og kvinderne må lægge ører til mændenes selvoptagede beretninger om deres indflydelse på projektet. Samtidig gør skørtejægeren Johansen (Henrik Wiehe) kur til kvistlejlighedens kønne Monalisa (Hanne Borchsenius), men Alf, der er godt og grundigt jaloux, har ikke tænkt sig bare at se til.
onsdag 27. maj
Støv for alle pengene
Der skal være generalforsamling i Solvænget, og det vigtigste punkt på dagsordenen er, hvad driftsoverskuddet skal bruges til. Formanden, Tim Feddersen (Karl Stegger), har flere gemytlige forslag såsom guldfisk i fyrrummet eller en minigolfbane, men det bliver Rigmor Hansen (Bodil Udsen), der gennemtrumfer sin plan: At bruge pengene på at købe landbrugsejendommen Solvanggård. Nu giver byboerne sig i kast med at være fritidslandmænd, med journalisten Monalisa fra kvisten som en ivrig reporter, og selv Feddersen virker godt tilfreds med arrangementet - for nu kan han prøve at lave sin egen brændevin.
torsdag 28. maj
Passer passer piger
Fruerne Henriksen (Helle Virkner), Hansen (Sigrid Horne Rasmussen), Feddersen (Caja Heimann) og Svendsen (Beatrice Palner) går på krigsstien i Solvænget, da vicevært Alf Thomsen (Dirch Passer) tilbyder at hjælpe den søde journalist Monalisa (Hanne Borchsenius) med at finde husly til seks skønhedsdronninger. Alfs version af problemet er, at nogle hjemløse piger må sove på gaden, hvis ikke opgangens beboere kommer dem til undsætning. Så alle siger ja til at hjælpe, men da de smukke og langbenede miss'er ankommer, finder fruerne de bistre miner frem, mens mændene gør store øjne!
lørdag 30. maj
Agatha Christie: Mord er let
Den amerikanske matematiker Luke Williams (Bill Bixby) møder den ældre dame Laviana Fullerton (Helen Hayes) i toget til London, og hun betror ham, at hun er på vej til Scotland Yard for at anmelde, at det er en seriemorder, der står bag en række mystiske dødsfald i hendes landsby. Kort efter de er ankommet til London bliver Luviana kørt over af en flugtbilist og dør, og nu er Luke sikker på, at hun fortalte sandheden. Han tager derfor af sted til Luvianas landsby for at opklare mysteriet. Hvem er morderen, der er på spil i den lille by?
Amr./britisk krimidrama fra 1982
søndag 31. maj
Agatha Christie: Det caribiske mysterium
Under en ferie på de vestindiske øer stifter Miss Marple (Helen Hayes) bekendtskab med major Palgrave (Maurice Evans), en charmerende ældre forfatter, der betror sig til hende og fortæller, at en af de andre beboere på hotellet er morder. Inden han når at fortælle morderens identitet til hende, bliver han selv myrdet, og så tager Miss Marple affære. Hun er sikker på at seriemorderen har slået til igen - og vil myrde flere, hvis hun ikke når at stoppe ham eller hende inden da!
Amr./britisk krimi drama fra 1983
lørdag 6. juni
Agatha Christie: Var det mord?
Under en elegant middagsfest dør den smukke, unge værtinde. Først ligner det selvmord, men senere går det op for hendes mand, at hun er blevet myrdet; forgiftet af cyanid. Nu sammenkalder han de samme gæster igen til endnu en middag for på den måde at afsløre, hvem morderen er. Og foruroligende nok viser det sig, at alle gæsterne har et motiv til mordet. Og så sker der flere dødsfald!
Amr./engelsk krimi drama fra 1983
søndag 7. juni
Agatha Christie: Spil med spejle
Miss Marple bliver kaldt til herregården Stoneygate, hvor barndomsveninden Miss Carrie Louise bor med sin mand; noget tyder nemlig på, at nogen er i færd med langsomt at tage livet af Miss Carrie. Mens Miss Marple forsøger at finde ud af sagens rette sammenhæng, sker der pludselig et chokerende mord! Nu bliver sagen vendt helt på hovedet!
Amr./engelsk krimi-drama fra 1983
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.





