Canal Digital

TV 2 og Canal Digital Danmark udvider samarbejdet

TV 2 Fri ny TV 2 kanalMed en netop underskrevet aftale udvider TV 2 og Canal Digital det eksisterende samarbejde om distribution af alle TV 2s kanaler. Samtidig vil parterne arbejde sammen om at udvikle nye produkter og tjenester for danske tv-seere. Den nye treårige aftale betyder bl.a., at alle TV 2s kanaler fortsat er tilgængelige for Canal Digitals kunder på DTH (kunder med privat parabol) og SMATV (antenneforeninger, der samarbejder med Canal Digital). Fra maj 2013 får Canal Digitals kunder også adgang til den nye TV 2 kanal TV 2 Fri i skarp HD-kvaltiet.

– Med den nye aftale fortsætter TV 2 og Canal Digital det gode samarbejde fra de seneste mange år. Vi glæder os over, at aftalen både giver stor udbredelse til alle TV 2s kanaler inklusive TV 2 Fri, og at vi samtidig kan arbejde sammen om at udvikle nye tjenester, der kan indgå i Canal Digitals tilbud til selskabets kunder. Aftalen er et håndgribeligt eksempel på, at TV 2 arbejder aktivt med at udvikle nye produkter og tjenester i samarbejde med distributørerne, siger TV 2s kommercielle direktør Flemming Rasmussen.

Hos Canal Digital ses aftalen med TV 2 som endnu et eksempel på, at satellit-platformen i Danmark styrkes med attraktivt dansk produceret indhold.

– Vores kunder er med den nye aftale sikret adgang til samtlige TV 2-kanaler – herunder den nye TV 2 Fri, som vi vil sende i HD-kvalitet. Det understreger ikke blot satellit-tv platformens styrke, når det gælder optimal billedkvalitet til fladskærmen. Det viser også, at vi fortsætter med at udbygge vores indholdsposition, således at vores kunder sikres adgang til det bedste tv-indhold på markedet, siger Jarl Søderman, adm. direktør, Canal Digital Danmark A/S.

Kilde: Canal Digital

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard