Tomgang – ny serie med Mick Øgendahl og Rune Klan på Zulu
(Foto: Mikkel Tjellesen / TV 2)
Mick Øgendahl har været primus motor på ”Tomgang”, som hylder hverdagens små og skæve dramaer. Vennerne Mathias, Theis og Aslan (Sami Darr) hænger ud i Mathias’ kiosk, hvor de snakker om livets store og små problemer og ikke mindst om, hvordan Mathias skal få fat i den smukke Mie (Sarah Grünewald), der har åbnet en blomsterbutik over for kiosken.
Mick Øgendahl har stået for manuskriptarbejdet i samarbejde med Anders Thomas Jensen. Han har også rollen som den bærende hovedkarakter og har fungeret som konceptuerende instruktør sammen med Rasmus Heide.
– At skrive en tv-serie, være konceptuerende instruktør og spille hovedrollen er som at aflevere en hovedopgave. Man mister orienteringen efter at have smidt hjerteblod, sved og tårer i projektet. Vurderingen af mit eget arbejde gør jeg klogt i at holde mig fra. Men visionen og billedet af serien, som jeg havde i hovedet fra starten, er endt med at være det billede, jeg kigger på nu. Det er sgu meget tilfredsstillende, siger Mick Øgendahl.
Tomgang har premiere på TV 2 Zulu 1. september kl. 22:40. Samme aften har ungdomsserien Sjit Happens også premiere
Kilde: TV 2