Lyd og andet tilbehør

Test: XOLORspace 23421 HDMI 2.0 4X2 HDMI Matrix switcher

Med flere og flere medieafspillere og tv-bokse i Ultra HD løsning, så kan nogle måske støde på udfordringer med ældre udstyr, som AV-Receiver der kun understøtter HD opløsning, eller TV eller AV-Receivere, hvor kun en enkelt eller 2 af HDMI portene har Ultra HD support.

XOLORspace 23421 HDMI Matrix switcher løser de udfordringer. Læs vores test herunder.

Vi har købt den via Amazon.de, hvor den her på testtidspunktet står til 79,99 Euro svarende til omkring 580 danske kroner.

Udpakning og tilslutningsmuligheder

XOLORspace 23421 kommer leveret med et engelsk strømstik på strømadapteren, men også en adapter til denne, så den passer til din danske stikkontakt.

Derudover får du en fjernbetjening, der kan styre de 4 porte på switchen med mere.

Der er også en manual på engelsk medleveret.

Selve HDMI Switch enheden er med metal chassis, og har flere muligheder end man typisk ser.

1 1Q1061A958 e1543841912392Der er 4 HDMI-indgange alle med 4K/UHD 60HZ HDR support. Der er 2 HDMI-udgange, én med video og lyd (ARC) og én HDMI udgang kun til lyd. Sidstnævnte giver mulighed for at få det fulde lydsignal ud til en ældre AV-Receiver, der ikke understøtter 4K/UHD på sine HDMI inputs. Eller en soundbar med HDMI tilslutning for den sags skyld. Har ens soundbar kun optisk lyd tilslutning, så finder vi faktisk også den mulighed på switchen her.

Endelig så er der også en høretelefon udgang på switchen.

Daglig brug

Vi har testet med en række Ultra HD inputs som Apple TV 4K og Nvidia Shield. HDMI switchen skifter selv mellem de forskellige inputs, når du tænder for en ny tilsluttet enhed.

1 1Q1061A943 e1543841789264Der er lysdioder på fronten, der viser den aktuelle HDMI port input, samt indikator for lydkanaler / optisk ud.

Der er på fronten en fysisk on/off knap, ligesom der er direkte knapper til ARC, SPDIF, AUDIO. Så den kan altså betjenes, også hvis du lige har fået den medfølgende fjernbetjening væk. Fjernbetjeningen er let og bestemt ikke high end. Knapperne sidder forholdsvis tæt, og man virker til at skulle pege ret præcist for at switch opfanger IR signalet.

Vi kunne fint få Dolby Vision signal gennem switchen fra Apple TV4K til vores LG OLED TV. Også HDR fra Nvidia Shield blev gengivet som det skulle. Ligeledes testede vi med en ældre ikke 4K/UHD Yamaha AV-Receiver, og det fungerede fint at hente lyden ud af Audio Only HDMI udgangen på switchen, og det påvirkede ikke HDR / Dolby Vision muligheden på vores LG OLED TV.

Hovedtelefon udgangen testede vi også, her skal man være opmærksom på, at der kun gengives lyd ved almindelig PCM stereo lyd afspilning. Switchen konverterer ikke DTS / Dolby lyd, så ser du et kildesignal med dette, så får du ikke lyd på denne udgang.

Ligeledes gælder det naturligvis. at du kun kan få lyd fra switchens optiske digitale lydudgang. på de lydformater, der understøttes her.

Konklusion

Der er os bekendt småt med Ultra HD switches, der har fuld support for UHD med Dolby Vision og HDR10. Det får du med XOLORspace 23421 her, uden at den koster en bondegård. Den giver mulighed for at udvide antallet af HDMI indgange på dit tv eller AV-receiver, ligesom du kan trække lyd ud fra et UHD signal til en ældre AV-Receiver uden UHD support.

Skal man finde noget at kritisere, må det være den medfølgende fjernbetjening, der kunne være bedre.

XOLORspace 23421 havde vi altså fundet på Amazon.de, hvor den på test tidspunktet står til 79,99 Euro svarende til omkring 580 danske kroner.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard