Smart Home produktnytSmart Home

Test: Xiaomi Smart Mi Fan 3

- Gulvventilator med indbygget batteri og app styring

For to år siden testede vi Xiaomi Smart Mi Fan 2S, en ventilator i den lidt dyrere prisklasse med smart home muligheder og meget fleksibel med mulighed for brug med batteri. Nu kigger vi så på den nye model Smart Mi Fan 3. Den koster nogle hundrede kroner mere.

Billigste danske pris på testtidspunktet var 1053 kr. mod 795 kr. for Fan 2S. Er den nye Fan 3 merprisen værd? Det kigger vi på i denne test.

Hvor er Xiaomi Smart Mi Fan 3 billigst lige nu – Tjek dagspriser her

Hvor er Xiaomi Smart Mi Fan 2S billigst lige nu – Tjek dagspriser her

Xiaomi Smart Mi Fan 3 vs Xiaomi Smart Mi Fan 2S

Fan 3 vs Fan 2S
Fan 3 / Fan 2S

Meget er ens, når vi sammenligner den nye Fan 3 med den gamle 2S model, men der er også nogle forskelle.

Rent visuelt så er designet helt som forgængeren. Med det enkle udtryk med en aluminium sølv stang og foden i hvid. Fan 3 modellen er dog nogle få centimeter højere.

Xiaomi Smartmi SmartFan 3 remote

Der er en strømindikator i foden, hvilket der ikke var på Fan 2 udgaven, og der er på Fan 3 modellen her også et egentlig display indbygget i standerdelen. Er man mere til det helt minimalistiske design udtryk, så er Fan 2S måske at foretrække.

Fan 3 kommer med en bluetooth fjernbetjening, så du kan bruge den uden lige at skulle ind på smartphone app’en eller trykke på knapper direkte på enheden.

Fan 3 har imod sætning til Fan 2S indbygget ionizer funktion, der skulle kunne reducere støv, pollen og statisk elektricitet. Denne funktionalitet fremgår slet ikke på Smart Mi Globals produktside, og det er ikke lige en funktion vi som sådan kan teste og påvise virkningen af. Hvor meget denne funktion reelt gør må altså stå hen i det uvisse.

Ligesom på den gamle model, så kan du i app’en aflæse rummets temperatur, men Fan 3 har også visning af luftfugtighed. Underligt nok så er der ikke angivelse af batteriniveau i % på den nye Fan 3 i app’en i modsætning til på den gamle model.

Xiaomi Smartmi SmartFan 3 batteriDet genopladelige batteri er på Fan 3 formonteret i basen, der er slet ikke nogen batteriklap, som på Fan 2. Så skal man skifte batteri, så er Fan 2S nemmere at gøre det på. Batteritiden er identisk på det to enheder.

Vores vurdering er støjniveauet er ret ens på Fan 3 og Fan 2S modellerne, måske er Fan 3 lidt mindre støjende ved højeste hastighed.

Udpakning / Samling

Xiaomi Smartmi SmartFan 3 monteringSelv om du selv skal samle Xiaomi Smart Mi Fan 3, så er det hurtigt gjort. Det tog os en 5 minutter. Der er kun et par skruer, og eneste værktøj du selv skal sørge for er en lille stjerneskruetrækker.

Først skal man montere gitteret til motordelen og rotorenheden med de 7 blade. Derefter er det sådan set bare at montere stangen i standeren og skrue den ene medfølgende monteringskrue i.

Batteriet skal naturligvis oplades, inden du kan få glæde af at benytte den uden strømkabel.

Daglig brug / app styring

I motordelen så er der indbygget et par diskrete knapper. De gør du kan betjene det basale, altså skifte mellem 4 faste hastigheder, og om blæseren skal dreje fra side til side.

Xiaomi Smartmi SmartFan 3 remote betjeningNyt på Smart Mi Fan 3 er, som tidligere nævnt, at der medfølger en bluetooth fjernbetjening. Denne skal lige parres til enheden først. Det gør du ved at holde de to knapper inde, så kommer der en bip lyd fra blæseren, hvorefter du skal trykke en vilkårlig knap på selve blæseren for at gennemføre parringen.

Med fjernbetjeningen kan du justere de grundlæggende funktioner som hastighed, drejefunktion og skift mellem almindelig ventilation og naturlig ventilation.

Xiaomi Smartmi SmartFan 3 appSmart Mi Fan 3 kan naturligvis, ligesom forgængeren, styres via WiFi med en app. Det er Mi Home app’en, som generelt anvendes til Xiaomis smart home produkter. Uden vi behøvede at gøre noget blev enheden fundet som mulig ny enhed i app’en, hvorefter det bare var at følge guiden for at installere den.

Man skal huske, at der kun er understøttelse af 2,4 GHz Wi-Fi, så du skal have Wi-Fi, der leverer dette og ikke kun 5 GHz.

Med app’en åbnes der op for trinløs hastighed justering i 100 trin. Du kan naturligvis også skifte mellem de 4 grund hastigheder. Desuden kan du bruger timerfunktion til at planlægge til/fra tidspunkter. Med timer auto sluk funktionen kan sættes til enheden til at køre op til 10 timer og så slukke efterfølgende.

Xiaomi Smartmi SmartFan 3 app 2Ruller man op fra bunden er der mulighed for at justere hvor meget blæseren skal dreje fra side til side i intervaller fra 30 til 120 grader, eller manuelt justere retning, så den ramme der, hvor du ønsker. Der er ingen funktion til at justere hældningen (vinklen op/ned), det skal du gøre manuelt på selve enheden.

I app’en kan du slå notifikations lyd fra, så der ikke kommer et bip fra blæseren ved sluk og tænd og hastighedsændringer. Det er faktisk meget rart, at kunne slå det fra, også set i forhold til brug om natten. Der er desuden indstilling til at justere lysstyrken i det lille display panel på blæseren, det kan også helt slås fra.

I app’en kan du slå ionizer funktionen fra, hvis du ønsker det. Den er som standard aktiveret og indikeret med et ikon i displayet på standeren.

Det er muligt at stemmestyre Xiaomi Smartmi Fan3 via Google Home. Det kræver, at du tilkobler Mi Home inde i Google Home.

Hvor godt blæser den og støjer den?

Xiaomi Smartmi SmartFan 3 windFunktionsmæssigt så kan du vælge mellem standard ventilation og naturlig i valgfri trin. Den sidstnævnte skal, som navnet antyder, virke mere naturligt med små variationer i hastigheden. Det skal give en let brise af og til, så du får en fornemmelse af vind, som i den virkelige verden. Det fungerer faktisk ret godt.

Der er 4 grundhastigheder og maks. hastigheden er ret kraftig uden det dog føles som decideret stormvejr.

Specielt ved de to laveste hastigheder er den meget støjsvag. Du vil ikke have problemer med at have den kørende i soveværelset natten over.

Hvor lang tid holder batteriet på en fuld opladning?

Batteritiden er angivet til op til 20 timer, det er så ved laveste hastighed. Ved højeste hastighed, så forvent nærmere 3 timer. Der er ikke nogen forskel i batteritid mellem Fan 2s modellen og denne nye model.

Konklusion

Ligesom med den forrige model, så er Xiaomi Smart Mi Fan 3 en glimrende ventilator, der er praktisk med sit batteri, som gør den nem at flytte rundt i hjemmet, uden du skal trække ledning til et strømstik.

Den er meget støjsvag ved de lavere niveauer, og det bliver man glad specielt f.eks. ved brug i soveværelset. Med app’en får du adgang til at opsætte den i detaljer i forhold til niveau, blæsetype og retning.

Da vi testede forgængeren fra Xiaomi, så nævnte vi at ønske om at kunne styre blæserens hældning, altså op/ned vinklen via app’en og ikke kun drejefunktionen. Det er der fortsat ikke mulighed for på denne nye model, der primært skiller sig ud på bluetooth fjernbetjeningen, som måske kan være et plus for nogle. Den anden nyhed med ionizer funktion er svær at vurdere effekten af.

Prisforskellen på testtidspunktet er omkring 250 kr. Vi har ikke problemer med at anbefale både den gamle 2S model og denne nye Fan 3 model. Så primært står valget nok i forhold til, om du synes det er praktisk med en fysisk fjernbetjening udover smartphone app’en, hvilket Fan 3 modellen altså tilbyder.

smartfan 3 anbefaling digitalttv

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard