Lyd og andet tilbehør

Test: Jaybird Tarah – in-ear hovedtelefoner til de aktive

1. november præsenterede Jaybird trådløse sportshøretelefoner med op til 14-timers batteritid, den nye Jaybird Tarah Pro model. Denne havde de dog endnu ikke klar, til vi kunne nå at få den til test her i 2018. I stedet kigger vi i denne anmeldelse på Jaybird Tarah modellen, der tilbyder op til 6 timers batteritid.

Jaybird Tarah in-ear bluetooth hovedtelefonerne egner sig særligt til dig, der holder af at være aktiv med løb og lignende. De kan dog naturligvis fint anvendes til alle mulige formål, hvor du gerne vil lytte til musik, lydbøger, podcasts osv.

DIGITALT.TV har haft Jaybird Tarah til test i nogle uger. Jaybrid koster omkring 800,- her mens vi tester. Du kan finde laveste pris lige nu på Jaybird på Pricerunner.dk

Produktet er stillet til rådighed af Jaybird, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Udpakning og design

Jaybird Tarah close upJaybird Tarah er trådløse i den forstand, at du ikke skal tilslutte dem med kabel til din smartphone eller tablet. De forbindes via bluetooth, og eftersom hovedtelefonstikket jo er forsvundet på en del smartphone modeller efterhånden, så er det jo meget praktisk. I forhold til brug når du er aktiv, er det naturligvis også en fordel uden kabel.

Jaybird Tarah ledningSelv om Tarah er trådløse, så er de kablet mellem den højre og venstre øretelefoner. Dette kabel placerer du så bag om nakken, når du har dem på, hvilket jo også er det optimale i forhold til at kablet ikke er i vejen, når du er aktiv.

Træner du i det fri, så er vejret jo omskifteligt, og under alle omstændigheder, så skal sportsøretelefoner også holde til sved. Det har Jaybird naturligvis tænkt på med denne model, der er IPX7 certificeret, de er dog ikke vandtætte i en sådan grad, at du skal bruge dem, mens du svømmer.

Generelt giver Jaybird Tarah et solidt indtryk i forhold til byggekvalitet, og de er lette med sine 13,85 gram uden ørepuder monteret.

Jaybird Tarah betjeningPå ledningen ved højre øretelefon, så finder vi Jaybirds betjeningspanel med gummioverflade, hvor du kan skrue op og ned og play/pause via tre forskellige knapudformninger + cirkel og minus. Det er praktisk, at man kan føle sig frem til den rigtige knap, når man i gang med at træne, og de sidder heldigvis ikke tæt, hvilket også er et plus.

Jaybird knappebetjeningEt dobbelt klik på den runde knappe i midten kan starte din assistent på din smartphone (Testet med Android / Google). Der er indbygget mikrofon i betjeningspanelet.

Jaybird Tarah med i kassen

Med i kassen er der:

  • Hovedtelefoner
  • 3 sæt ørepuder small, medium og large
  • Oplader med kabel
  • Klemme til fastgørelse på tøjet
  • Kabelstrammer

Ørepuderne er ud i et, altså både den del der er inde i øret, og den del med vinger. Det kan man sige giver lidt færre justerings muligheder måske.

Jaybird Tarah lader
Jaybird Tarah monteret i den medfølgende laderadapter

Laderen er en specifik Jaybird oplader og ikke en mikro USB eller lignende. Det kræver naturligvis, at du ikke får denne væk eller glemmer den, hvis du skal på ferie. Med den meget tynde betjeningsdel på Tarah kunne man nok ikke rigtig få plads til et stik, så det er nærmest en nødvendighed med den lader del.

Dagligt brug

Jaybird app screenshot

Selv om det ikke er strengt nødvendigt, så kan du med fordel installere Jaybird app’en, der giver dig en række muligheder for at justere lyden, og også sørge for at du har den seneste opdatering rent softwaremæssigt på din Jaybird Tarah.

Du kan også i Jaybird app’en indstille ting som navn, om den skal notificere med stemme i forhold til f.eks. lavt batteri og sprog på denne. Dansk er dog ikke med på listen. Endelig kan du indstille om, hvordan Jaybird Tarah skal håndtere auto sluk.

App’en har en fin guide til brug, også i forhold til valg af ørepuder osv. Desuden er der masser af forslag til playlists til din træning.

Der er understøttelse af Multipoint, så du kan have dem tilsluttet to enheder samtidigt.

Lydkvalitet

Lydmæssigt så performer Jaybird Tarah godt. Der er en god bund, uden den tager over og generelt et harmonisk lydbillede, hvor der er plads til både mellemtone og de højere toner også. Det klæder en sportsmodel som denne, at man gået den vej.

Der er en lang række presets i forhold til lydtilpasning, og du kan naturligvis også lave din helt egen indstilling. Vi prøvede en række forskellige indstillinger, men særligt for Signature indstillingen, der gav en ret varm og rummelig lydoplevelse til vores musiksmag. Den tilføjer lige lidt ekstra de rigtige steder i forhold til Flat indstillingen, synes vi, men vi er også mest til rock, så du kan selvfølgelig afprøve og indstille til din egen musiksmag.

Batteritid

I forhold til batteritid så angives der op til 6 timer. Ud fra det vi har testet, så passer det meget godt. Vi har haft dem med på et par cykelture, hvor vi har lyttet til podcasts, og her har vi ramt omkring de 6 timer i batteritid. Du kan lade til en times afspilning på omkring 10 minutter. En fuld opladning fra helt tomt batteri tager et par timer.

Med sin mikrofon så kan du også have en samtale, men forvent ikke alt for meget her. Den skærmer ikke mod f.eks. trafikstøj og lignende.

Konklusion

Jaybird TarahJaybird Tarah rammer godt på alle de elementer, der gør en god sports hovedtelefon. Den besidder både betjeningskomfort, håndterer sved og vand og har en fornuftig batteritid med sine 6 timer. Så længe du ikke er typen, der får din oplader væk, så går det nok, at du skal anvende den medfølgende oplader adapter.

Tarah har en ret god fornemmelse af at lukke omverdenen ude, og så er de behagelige at have på også i længere tid.

Man kan se, at Jaybird har gjort en del ud af deres app, der egner sig særligt til målgruppen med forslag til playlister og masser af forskellige indstillinger for lydtilpasning.

Er du i markedet for en vellydende sportshovedtelefon, så går du ikke forkert ved at vælge Jaybird Tarah. Er længere batteritid eller knap så hyppig opladning et krav, så kunne den nye Jaybird Pro med sine 14 timer naturligvis være et bedre valg.

Jaybird Tarah Logo anbefaling

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard