Smart Home

Test: AiMesh Asus RT-AC86U / RT-AC68U

Vi har tidligere teste Mesh netværksløsning her på DIGITALT.TV. Router producenten Asus har en Mesh funktion til flere af deres routermodeller. Den kalder de AiMesh, og med den kobler du to eller flere Asus router sammen i et endnu stærkere netværk.

Så har du allerede en Asus router i dit hjem med AiMesh mulighed ,du gerne vil udvide rækkevidden af, så kan du nøjes med at købe dig en Asus AiMesh router mere.

asus-rt-ac86u RT-AC68UVi tester konkret i denne test med Asus modellerne RT-AC86U / RT-AC68U.

Tjek dagspriser på RT-AC86U på Pricerunner.dk her og RT-AC68U her

Disse Asus router understøtter AiMesh December 2018

Wi-Fi-hastighed Model
AC1300 Lyra Mini
AC1750 RT-AC66U B1*
Lyra Trio
AC1900 RT-AC68W
RT-AC1900U
RT-AC68U
AC2200 Lyra
AC2600 Blue Cave
AC2900 RT-AC86U
RT-AC2900
AC3100 RT-AC88U
AC5300 RT-AC5300
ROG Rapture GT-AC5300
AX6000 RT-AX88U
AX11000 ROG Rapture GT-AX11000

Installation

Mange der vælger AiMesh løsningen vil nok allerede have en enkelt Asus router til formålet og så købe en ekstra. Du bør naturligvis vælge den bedste af disse, altså den der alene giver det stærkeste signal, som hovedenhed, og så anvende den anden som node, altså den der skal stå i et andet rum for at udvide dækningen af dit Wi-Fi.

Konkret i vores tilfælde valgte vi derfor RT-AC86U modellen som hovedenhed og RT-AC68U som node. Skal du benytte en Asus router, som du tidligere har anvendt, som node i et AiMesh netværk, så skal du nulstille denne ved at holde reset knappen inde i 5 sekunder. Når den er startet helt op igen (kan tage nogle minutter), så er du klar til at opsætte AiMesh. Begge routere bør opdateres med seneste firmware, nogle modeller b.ev faktisk ikke født med AiMesh, det har Asus tilføjet siden hen, og generelt synes Asus gode til at opdatere deres routere løbende.

På en computer koblet på vores hovedrouter RT-AC86U, så åbnede vi et browservindue og kom automatisk ind på adressen router.asus.com, hvor man opsætter Wi-Fi og angiver et brugernavn og adgangskode til router webinterfacet. Husk at gemme dine loginoplysninger et sted. Glemmer du dem, så er eneste måde at nulstille routeren helt og starte forfra, og det er jo lidt trælst.

Så er vi inde i web brugeroverfladen til router administrationen og klar til at opsætte AiMesh med den anden router RT-AC68U. Det anbefales at man har de to enheder stående i nærheden af hinanden i forbindelse med opsætningen.Aimesh

Vi satte en AiMesh søgning i gang efter enheder, og vores RT-AC68U router blev fundet ret hurtigt.

Aimesh setup

Så var det bare at klikke på den og tilføje den som AiMesh node.

Efter dette er gjort, kan du så flytte node enheden til den ønskede placering, i nærheden af det område du gerne vil forbedre Wi-Fi dækningen i. AiMesh fungerer både trådløst eller med netværkskabel. Så skulle du have trukket netværkskabel til en anden del af huset, så kan du naturligvis med fordel koble din node på denne. Benytter du trådløs forbindelse mellem hoved og node router, så skal du naturligvis ikke placere node enheden for langt væk, hvor signalet ikke rækker mellem de to enheder.

Daglig brug hastighedstest

Da vi senest testede Mesh netværk, så testede vi i vores hjem på 86 m2, og det har vi også gjort denne gang.

Stue standard routerVi startede med at hastighedstjekke i stuen helt kort fra vores standard router fra vores Internetleverandør, der er en Cisco kabelmodem / router.

Altså ingen problemer med at udnytte den fulde hastighed. Så gik turen til soveværelset, hvor vi ved at der er dårlig dækning, og her var resultatet et noget andet, som det kan ses på billedet herunder.

Soveværelse standard router

Så lukkede vi for Wi-Fi på vores standard router og satte i stedet RT-AC86U med samme fysiske placering. Vi valgte i første omgang ikke at tilslutte node enheden, bare for at teste standard Cisco routeren op mod Asus  RT-AC86U.

Med denne tilsluttet og kørende så gik vi ind på soveværelset for at lave en ny måling.

AiMesh test RT AC86U alene i rum

Vi havde naturligvis regnet med en forbedring, men ikke lige så markant som det var tilfældet. Det var virkelig nat og dag forskel imellem Asus og Cisco på denne placering.

Reelt set altså overhovedet ikke behov for en ekstra node med Asus RT-AC86U i vores husstand, så for reelt at teste AiMesh rykkede vi i haven.

AiMesh test RT AC86U alene i haveFørst testede vi igen med Asus  RT-AC86U på samme placering som tidligere. Nu kunne vi trods alt godt se en forskel på hastigheden.

Så tændte vi fores vores Asus RT-AC68U node i soveværelset og gik ud og lavede en ny måling.

AiMesh test RT AC86U 66U MESH i have

Som det kan ses, så gav det en klar forbedring med den ekstra AiMesh node.

Konklusion

asus rt ac86u RT AC68U mesh logoMed stadig flere smartphones, tablets og smart home enheder i hjemmet, så er vores krav til kvaliteten af vores Wi-Fi også steget. AiMesh er en smart måde at udvide rækkevidden på dit Wi-Fi på. Det er særligt oplagt at vælge denne løsning, såfremt du allerede har en Asus router med AiMesh mulighed.

Det er ret enkelt at sætte op og virkede stabilt i vores test. Konkret har vi testet med Asus RT-AC86U, som i sig selv var rigeligt til at dække vores 86 m2, hvilket vores standard Cisco router fra vores internetleverandør slet ikke var i stand til på samme måde.

Er du i samme situation med at din nuværende router ikke leverer tilfredsstillende dækning i hele husstanden, så er det faktisk også et argument for at vælge en Asus AiMesh router i stedet. Du kan jo altid starte med en sådan først, og så se om det er tilstrækkeligt, og så efter behov udvide med endnu en AiMesh kompatibel Asus router senere. Det gælder naturligvis også, såfremt dine behov ændrer sig. Hvis du f.eks. flytter i noget større, så kan du bare udvide med en Asus AiMesh enhed mere og skal ikke skifte til en helt anden løsning.

Skal man nævne noget, som måske kan trække ned, så må det blive, at de Asus routere vi anvender i denne test er med synlige antenner og måske ikke er designperler. Det kan være noget, der ikke tiltaler alle. For denne gruppe kan Asus’ Lyra modeller måske være et bedre bud, Lyra mini modellen kan også benyttes med AiMesh.

Asus AiMesh Logo anbefaling

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard