Stofa Nyt

Stofa vil tilbyde Internet uden TV pakke krav fra oktober

feature_stofaFra 1. oktober dropper Stofa kravet om at kunderne skal have TV pakke for at få Internet fra Stofa for en del af kunderne. Tilbuddet om Internet uden TV vil dog i første omgang kun gælde omkring 100.000 husstande. Det er husstande i hovedparten af Stofas egne kabelnet, herunder f.eks. i Billund, Faaborg, Næstved, Rødby, Skælskør, Slagelse, Sorø og Sønderborg. Derudover vil det også blive muligt i Antenneforeningen Aarhus, Løkken Antennelaug og Vorbasse Antenneforening.

Antallet af foreninger, hvorigennem Stofa kan tilbyde bredbånd uden tv, forventes at stige stødt i løbet af det kommende år, efterhånden som teknikken opgraderes i de enkelte anlæg og aftalerne med foreningerne falder på plads.

– Vi har længe haft et ønske om, at kunne levere et rent bredbåndsprodukt til de af vores kabeltv-kunder, der alene søger deres digitale oplevelser via internettet. Det har tidligere ikke været teknisk muligt, ligesom vores aftaler med antenneforeningerne ikke har givet rum for det, men det er i store dele af landet heldigvis ikke tilfældet længere. Derfor glæder vi os nu over, at vi i første omgang kan give godt 100.000 familier valget, om de både ønsker Stofas tv- og bredbåndsløsninger, eller om de foretrækker at nøjes med bredbånd, forklarer Ole Fruekilde, adm. direktør i Stofa.

Årsagen til at det teknisk ikke har været muligt, at tilbyde bredbånd uden tv i kabelnettet før nu er, at kabel-nettet oprindeligt alene er bygget til at distribuere tv-signaler. Stofa begyndte at sælge bredbånd via kabelnettet, som et form for bi-produkt, men i takt med at forbruget af digitale tjenester via internettet bliver stadig større, har bredbåndsforbindelsen nu i mange tilfælde overhalet tv-signalet, som den primære ydelse:

– Vi oplever, at efterspørgslen efter højkvalitetsbredbånd i disse år stiger markant. Vores kunder vil have stadig højere hastigheder og stabiliteten skal være på højde med det vi oplever, når vi tænder for el-kontakten eller åbner for vandhanen. Vi har derfor i en årrække arbejdet målrettet, for blandt andet at slukke for de sidste analoge kanaler, for at klargøre vores mange anlæg til, at tv-signalet kan vælges fra og for at genbesøge de mange aftaler vi har med antenneforeninger rundt om i hele landet. Det er baggrunden for at bredbånd uden tv nu også kan lade sig gøre i kabelnettet, forklarer Ole Fruekilde.

Ole Fruekilde Madsen forventer, at bredbånd uden TV pakke vil trække mange studerende og yngre med et andet TV- og filmforbrug til.

Du kan læse mere om Stofa uden bredbånd her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard