Stofa Nyt

Stofa FritValg – lancering af første skridt mod valgfrihed

feature stofaHelt frit valg på alle hylder med tv-kanaler er på vej. Med lanceringen af Stofas FritValg tager landets næststørste udbyder af kabel-tv et markant skridt i retning af helt frit tv-valg.

–          Vi har drevet det frie valg så langt, som vi har kunnet. Vi begyndte på vejen frem mod frit tv-valg allerede for tre år siden – og i dag tør jeg godt påstå, at vi har markedets bedste tilbud til dem, som gerne vil vælge frit, siger Stofas direktør for TV & Content, Jørgen Kristensen.

Med Stofas FritValg kan antenneforeningernes medlemmer vælge blandt hele 85 kanaler ovenpå foreningens grundpakke.  Der skal vælges mindst fire kanaler – det skyldes et krav dels fra rettighedshavere dels fra de store tv-stationer.

Da Stofa for tre år siden satte fart på vejen frem mod frit tv-valg blev det kaldt BlandSelv. I dag er navnet FritValg, og som noget nyt er de 85 kanaler inddelt i forskellige prisgrupper, fra 40,- til 10,-. 

–          For en helt almindelig dansk familie vil det stadig både praktisk og økonomisk være en stor fordel at vælge en af de brede tv-pakker. Men for dem, der gerne vil se noget specielt eller måske bare ganske få tv-kanaler, vil FritValg være en gunstig mulighed, siger Jørgen Kristensen.

Han understreger, at hele branchen i dag ruster sig til udviklingen fra tv-pakker til salg af enkelte tv-kanaler, og han forudser en nær fremtid, hvor alle danskere vil kunne vælge tv-kanaler helt frit – men han forudser også en glidende udvikling, hvor det store flertal stadig vil udnytte de fordele, det giver at have en tv-pakke, som på én gang dækker hele familiens behov.

–          Vi kan se, at flertallet af de kunder som i dag vælger enkelte kanaler enten tilhører en bestemt sproggruppe eller har interesse i mere nicheprægede sports- eller hobbyprogrammer. Derfor er kanalerne i FritValg heller ikke delt op i interesse- eller sprogpakker. Flere sprog og interesser kan altså kombineres på tværs af familien, siger Jørgen Kristensen.

FritValg bliver tilgængeligt for medlemmerne af antenneforeninger, der samarbejder med Stofa, fra den 17. oktober. 

Viasat kanaler som TV3, TV3+ og TV3 Puls samt TV 2 Sport indgår som ventet ikke i frit valg tilbuddet.

Oversigt over Stofa FritValg kanaler

Stofa FritValg

Kilde: Stofa presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard