Branche-Nyt

Spil dansk – Uptown TV viser danske musikvideoer

uptowntv

Den tidligere direktør for Sky Radio Kasper Krüger starter en ny musikkanal, der  får navnet Uptown TV. Kanalen vil sende danske musikvideoer fra begydelsen af musik på TV og til nu med start fra 15. november.

Kasper Krüger har indtil videre fundet omkring 1000 musikvideoer, og de spænder vidt i både genrer og alder. På den nye kanal kommer der til at være ny musik fra navne som Medina, Rasmus Seebach og Sys Bjerre, men Kasper Krüger fortæller, at det især er de sjældne videoer, han finder sjove.

– Jeg har blandt andet fundet fem musikvideoer med The Walkers, som er en dansk gruppe fra 70’erne. De havde stor international succes, og nogle af deres hits er blevet genudgivet i dance-udgaver af blandt andet en hollandsk musikgruppe, udtaler Kasper Krüger.

Indtil videre har Uptown TV indgået samarbejdsaftale med TV-distributørerne Altibox, Waoo og Glentevejens Antenneboks, og den kan dermed foreløbigt modtages af omkring 350.000 seere. Kanalen kan ikke ses på parabol eller hos de største kabel-tv udbydere som YouSee og Stofa.

Kilde: tvtid

I samme kategori

Back to top button