TV-Sport Nyt

Danish Fight Night fredag 29/11 på Pluto TV

- Med Sarah Mahfoud titelkamp

Fredag den 29. november kan boksefans se frem til en aften fyldt med drama og intensitet, når Danish Fight Night afholdes i Ferderiksberg Hallerne i København. I centrum af begivenheden står Sarah Mahfoud, der er nummer 1 på WBO’s verdensrangliste. Hun vender tilbage til ringen for at møde brasilianske Danila Ramos, som ligger nummer 2 på listen. De bokser om WBO’sinternationale titel. Begivenheden transmitteres eksklusivt på Danmarks gratis streamingtjeneste Pluto TV.

Sarah Mahfoud står over for en udfordring, når hun skal kæmpe om at sikre sig en ny VM-titelkamp. Det er en vigtig kamp mod Danila Ramos, som er tidligere WBO interim-verdensmester. Vinderen af opgøret vil være et skridt tættere på en ny VM-kamp i en af de mest prestigefyldte vægtklasser i bokseverdenen.

Udover Mahfouds kamp vil den ubesejrede Oliver Zaren også træde ind i ringen mod den hårdtslående Carlos Gallego Montijo fra Mexico i et spændende opgør i super mellemvægt.

Derudover tilføjes et meget interessant navn til programmet – debutanten Frederik Lundgaard Jensen. Jensen er en af de mest bemærkelsesværdige danske amatørboksere med en imponerende baggrund, der tæller 13 DM-titler, 8 nordiske mesterskaber og deltagelse ved både EM og VM. Med sin hurtighed, overblik og tekniske færdigheder, forventes han at levere en stærk præstation i sin debutkamp.

”Vi er meget begejstrede for at kunne præsentere Danish Fight Night eksklusivt på Pluto TV. Det er fantastisk at se Sarah Mahfoud tilbage i ringen på dansk grund, og vi er stolte af at kunne markere Bettina Palles imponerende 25-års jubilæum som promotor. Det bliver en aften fyldt med action og spænding, som vi glæder os til at dele med boksefans i hele Danmark. Med Pluto TV’s gratis tilgængelighed kan vi sikre, at alle har mulighed for at følge med, uanset hvor de befinder sig – og det er netop dét, der gør Pluto TV til en stærk platform for sportsbegivenheder af denne kaliber,” siger Jesper Dahl, General Manager for Central- og Nordeuropa hos Pluto TV.

Udover Mahfouds kamp byder aftenen også på flere spændende opgør, herunder en kamp mellem den ubesejrede Hamza Hussein og italienske Osvaldo Finizio. Derudover vil det danske talent Oliver Zaren samt bokserne Sofie Rosshaug, Mathias Hansen, Victor Ramon og Nikolay Piddubnyy også træde ind i ringen.

Boksepromotor Bettina Palle fejrer ved dette arrangement sit 25-års jubilæum, hvilket gør denne udgave af Danish Fight Night til en ekstraordinær begivenhed i dansk boksehistorie.

Pluto TV streamer alle hovedkampene live direkte fra Frederiksberg Hallerne, mens de indledende kampe kan ses forskudt lige efter den live-transmitterede begivenhed.

Kilde: Pluto TV presse

SkyShowtime50procent

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard