Sorte tal på bundlinjen i DR
DR har igen fået balance i økonomien og sorte tal på bundlinjen efter flere år med genopretningsplan og en stram økonomisk styring. Samtidig klarer DR sig fortsat godt, når det handler om formidlingen af dansk sprog og kultur. Det fremgår af henholdsvis DRs årsregnskab for 2010 og af den årlige public service-redegørelse, som begge er blevet offentliggjort torsdag.
Efter flere år med underskud kan DR for første gang siden 2005 præsentere sorte tal på bundlinjen. Resultatet blev et mindre overskud på 13,9 millioner kroner (normaliseret).
Dertil kommer ekstraordinære engangsindtægter, som DR har haft i forbindelse med salg af sendenet og -master svarende til i alt 48,1 millioner kroner.
Dette provenu bliver brugt til at nedbringe DRs gæld. DRs samlede resultat inklusiv de ekstraordinære engangsindtægter er på 62 millioner kroner, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til sidste års resultat på minus 123 millioner kroner.
DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen glæder sig over resultatet og hæfter sig desuden ved, at de overordnede rammer for de kommende år ligger fast:
”Det regnskab, DR har præsenteret i dag, viser, at der nu er kommet helt styr på økonomien. Samtidig er både medieaftale og public service-kontrakt faldet på plads. Det betyder, at der er klare rammer for DR i de kommende fire år og mulighed for at kigge fremad og fokusere på at højne kvaliteten og skærpe profilen yderligere,” siger Michael Christiansen.
Når DR i 2010 har kunnet præsentere sorte tal på bundlinjen, skyldes det, ifølge DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, at DR igennem flere år har fulgt en stram økonomisk genopretningsplan og har foretaget en række nødvendige tilpasninger af organisationen:
”Det her er resultatet af et langt sejt træk, hvor vi har måttet spænde livremmen ind i hele organisationen. Nu er der balance i økonomien forud for den kommende fireårige periode, og det er jeg særdeles tilfreds med. Det betyder samtidig, at vi nu kan fokusere på ambitionen om at skabe et skarpere DR, hvor public service i endnu højere grad kommer til at gennemsyre vores programmer,” siger Maria Rørbye Rønn.
98 procent af danskerne bruger DR
Modsat de fleste andre medieinstitutioner har DR hele befolkningen som målgruppe. På den baggrund er det værd at bemærke, at det i public service-redegørelsen fremgår, at stort set alle danskere i dag benytter DRs tilbud. Hele 98 procent af danskerne anvender DR i løbet af en gennemsnitlig uge.
Public service-redegørelsen viser også, at DR i 2010 har øget den samlede tv-sendetid fra cirka 22.000 timer i 2009 til knap 33.000 timer i 2010. Det skyldes primært udvidelsen af kanalporteføljen med de nye tv-kanaler DR K, DR Ramasjang og DR HD, som for første gang havde fuld effekt i opgørelsen. Og netop de nye kanaler har haft en positiv effekt på DRs samlede dækning, som for første gang i flere år viste en mindre fremgang.
To ud af tre programmer var dansksprogede
DR står fortsat stærkt, når det gælder formidlingen af dansk sprog og kultur. To ud af tre førstegangsudsendelser på DR1 og DR2 var således dansksprogede i 2010. Og også på radioen har den såkaldte ’danskprocent’ været høj i det forgangne år. Næsten halvdelen af musikken på P4 var således dansk, mens det samme gjaldt for cirka en tredjedel af musikken på P2 og P3.
”Med flere og flere medietilbud og med en øget tilstedeværelse af internationalt indhold, bliver betydningen af dansk kvalitetsindhold stadig større. Derfor er der fortsat brug for public service som kan samle, udfordre og oplyse danskerne; det være sig væsentlige dokumentarer og kulturprogrammer, såvel som bred tv-dramatik og ikke mindst målrettet dansk børne-tv, som et alternativ til de store internationale kanaler,” siger Maria Rørbye Rønn.
Man kan få et samlet overblik over DRs aktiviteter i 2010 på netstedet dr.dk/publikationer. Her finder man DRs årsrapport 2010 samt DRs public service-redegørelse, hvor der bliver gjort rede for efterlevelsen af kravene i public service-kontrakten mellem DR og kulturministeren.
Kilde: DR presse
